S/S Robert

27/5 2013

S/S Robert

Mandag var der endnu engang udsigt til et kort hul i vejret, der så ud til at tillade lidt dykning. I første omgang havde jeg lokket Dennis men det var småt med entusiasmen hos de øvrige kompagnoner, der ellers havde tilkendegivet at de ville med i vandet. En mail senere var Flemming dog klar, han trængte til et stille genopfriskningsdyk på Robert. Jeg måtte dog lige ringe og høre om han var klar over størrelsen på det fartøj, han havde forvildet sig ud i, inden vi rent faktisk satte hinanden i stævne på Rungsted havn. Men heldigvis var han ikke sart så 1730 mødtes vi alle 3 på havnen og fik læsset ombord i båden.

EkkolodDet famøse ekkolod og styrmanden

En behagelig sejltur senere hvor vi, på afstand, kunne vinke til Allan og Kim, der lå over et af brostensvragene, var vi fremme på Robert. Det viste sig dog hurtigt, at ekkoloddet, som primært har målt dybden på Otto og Hvenprammen, havde lidt udfordringer ved at finde noget som helst over 33 meters dybde – heldigt at der er lidt lavere på toppen af Robert, for efter at have rodet en rum tid med Ekkolodde, kom der endelig noget, der lignede et lodskud på 31 meter og i røg loddet. Noget ramte det, for der var line i overskud og så kunne Flemming hoppe i efter loddet og se om der skulle være et vrag dernede. Vi konstaterede, at han havde fundet et eller andet, for han blev dernede. I mellemtiden kunne vi nyd,e at der absolut ingen strøm var, vi drev kun få meter fra bøjen inden vi bandt på.

40minutters tid senere var Flemming i overfladen og Dennis og jeg kunne dumpe i til hvad der blev beskrevet som ”god Robert sigt”.

SolnedgangOk dykkervejr!

5-6 meter før vraget tonede det frem og det er, efter de standarder jeg tidligere har opleveret, ”fantastisk” sigt. Der var bundet på agter i bagbordsside og med ca. 5 meter sigt, kunne selv jeg finde rundt. Vi tog en tur fremefter op over broen og frem til styremaskinen, inden vi vendte om og tog turen bagud i styrbord side. Det er en ren fornøjelse at kunne ligge 3-4 meter over vraget og prøve at danne sig et overblik over det.

Helt agter blev vandet endnu klarer og skruen kunne betragtes helt oppe fra hækken af. Inde i vraget var der nogen der havde efterladt et fint paraply-anker og i min iver mente jeg at det skulle med op, jeg måtte dog sande at uden hævesæk kom det nok ikke med op denne gang så det fik lov at ligge.

Efter kampen med ankeret var luftforsyningen reduceret og computeren var begyndt at tælle opad i stedet for ned, så vi lå omkring tovet og kiggede på lidt småliv, inden vi bandt af og skyndte os op af tovet.

Tid på tovetLidt tidstraf i ”god Robert sigt”

Efter lidt tid på tovet var vi tilbage i båden og loddet var snart oppe, så vi kunne tøffe mod solnedgangen og Rungsted med en kold øl i hånden.

OphalerJeps! – Rookien haler bundtovet op!

Tak for en god tur!

Steffen

Øresund

27/5 2013

ØresundVi er jo nogen, der igennem længere tid har arbejdet hårdt for at bringe Sverige tilbage til Danmark, så vi benyttede os af chancen for at komme lidt videre, da vejret var helt stille denne eftermiddag. Nu er vi jo godt klar over, at vi ikke kan overtage hele Sverige på en gang, men vi arbejder med det lange seje træk og sådan lidt ”i det små”. Vi ville endnu engang bringe nogle hundrede kilo af det gamle land tilbage, og forholdene var jo nærmest ideelle. Det var kun Allan og undertegnede, der havde mod på at overtage Sverige, de andre ville dykke rekreativt – og fred med det – det har vi jo også selv prøvet! Før vi kom frem til positionen, havde vi klargjort bundtov, og jeg var stort set omklædt og klar til at hoppe i havet. Da vi nåede frem, blev loddet kastet i vandet, efterfulgt af undertegnede med en pose fuld af hævesække. Der var noget nordgående strøm, men ikke så meget, at det forhindrede os i dagens opgave. Da jeg kom ned ad tovet, så jeg en masse af de sten, der skulle repatrieres. Og mens jeg udså mig passende bidder af det gamle land og proppede dem i sækkene, kunne jeg høre Allan begyndte at sejle rundt over hovedet på mig. Jeg kunne også høre noget, der larmede meget mere, end hvad Allans lille dieselmotor kunne klare. Men, i Øresund er vi jo sjældent helt alene, og jeg var heldigvis uvidende om det drama, der udspillede sig på overfladen. For at gøre en lang historie kort, så skal man nok ikke satse på, at større skibe respekterer små skibe med dykkerflag! I hvert fald var Allan bestemt ikke imponeret over besætningens evne og vilje  til at overholde søfartsreglerne. Og lidt tankevækkende – ikke mindst den lave bunddybde taget i betragtning!

KollisionskurAlt for “Tæt-på”!

Jeg selv kom op, og vi skulle så lige jagte hævesækkene, der drev mod nord. Det var en tung og meget varm opgave at hive sækkene indenbords. Det kunne på et øjeblik få en til at gennemsvede den i øvrigt varme inderdragt.

2. holdet Andetholdet på vej

Herefter skulle Allan i og gentage proceduren. Han formane en del angående udkik, og om jeg nu også kunne starte båden etc., inden han hoppede i. Heldigvis var der ikke nogen skibe, der kom lige så tæt på, som tidligere.

Påstigen Stenfisker

 Da Allan var tilbage i båden, måtte vi igen sejle mod nord og bjærge vores lille del af nabolandet.

Fladt vandFine forhold til bjærgning!

Og så ellers tilbage mod Rungsted over et helt fladt Øresund, mens vi drak et par alkoholfrie læskedrikke af uvis oprindelse. Kim R

S.S. Emil R. Retzlaff

25/5 2013

Et vindhul på EmilEn hurtig mail lige før midnat om en tur fra Helsingør i en lille gummibåd fik tre flere på mailen. Til sidst var der afgang næste morgen kl. 10 med 3 basser, da PIV var sprunget fra. Steffens lille gummibåd blev tungt lastet med Kims og mine flasker. I disse tider med blæsende vejr er det ellers om at komme af sted og nyde den gode sigt.

Gammel lortStart nu for fanden!

I stedet for at tage Otto valgte vi Emil. Små bølger og ingen strøm er sjældent og fik humøret op i den trænge båd. Spændte på om sigten gjorde dykket attraktivt sendte vi Kim ned. Kim tog det lange dyk og vi undrede os over, hvorfor han lå helt stille i længere tid ved bunden af torvet. Sad han fast? Eller havde han gang i noget?Da Kim endelig kom op kunne han afsløre sin mærkelige adfærd. Han sad ikke fast, det gjorde derimod et paraplyanker med kæde og tov. Torvet ligger der stadigvæk, men ankeret og kæde kom senere op.

ReneKan jeg mon finde tilbage til tovet?

 

Ny skipper-gammel bådGlad dykker – men han har heller ikke været i endnu!

I med Steffen og mig. Ned til den gode sigt og et utroligt flot begroet vrag. Ingen strøm af betydning, så denne gang kunne jeg opleve Emil i fuld flor og uden at fare vild. Skulle man ikke finde torvet var det bare at tage en rolig opstigning uden fare for at være på vej ind i Kronløbet.Steffen tog den store tur, mens jeg undersøgte undersiden af pladerne for store fisk. Desværre og heldigvis fandt jeg ikke nogen. Heldigvis, fordi da jeg kom i overfladen, havde Kim underholdt den svenske kystvagt i ½ time med, at vi ikke havde noget anker ude. En stor torsk og harpun ville nok ikke understøtte forklaringen. Jeg gled ned stille ned af torvet igen og puttede harpunen i den gule fangstsæk, der blev sat på torvet. Så var det op igen og farvel til kystvagten. Lidt senere kom Steffen og vi blev alle sammen presset ned i båden. Nu var det afgang til Helsingør og en flaskeøl i bedste 1980´er style.

Klar til hjemturen

Hjemme igenDet eneste tidspunkt, hvor man var glad for at det var en lille båd!

 

 

Tak for en god dag Tak for en god dag!

Godt initiativ Steffen!René

Bestyrelsesmøde

24/5 2013

Referat af bestyrelsesmøde fredag d. 24. maj 2013
Til stede: Manley, Hans, Lotte, Sten, PIV, Juhl, Nicolai, Steffen, Søren, Jess, Kim R.

1.   Siden sidst 1.       Generalforsamling for lang tid siden gik som forventet – se ref. Der blev dengang talt om køb af mindre RIB, men båden var solgt, da vi var klar til at handle. Der er set på et par alternativer, men     prismæssigt ligger de over den angivne beløbsramme.2.       Lysekil – 20-25 deltagere, koldt vand og ekstremt god sigt. Kammuslingerne var for små, men ellers fin tur.3.       Dykning? Ku blive bedre. Men nu er sæsonen startet for alvor.4.       Ny dekanteringsslange med digitalt manometer til nitroxfyldning er anskaffet. 5.       Ekstraordinær generalforsamling afholdt vedr. bemyndigelse af bestyrelsen til køb af mindre RIB for op til 75.000 DKK. Forslaget blev vedtaget.2.  Økonomi 1.       Business as usual. Vi har en OK kassebeholdning, men har heller ikke foretaget større indkøb. Vi har haft en del reparationsomkostninger på materiellet og får mere fremadrettet. Burde være indeholdt i budgettet..2.       Skyldnerboner i tur-og ølkasse vil for fremtiden blive opkrævet sammen med kontingentet.  (Sten, Nicolai)3.  FSU/Svømmehal 1.       PIV og Kim R har deltaget i FSU repræsentantskabsmøde.  Alt er Ok mellem klubberne.  Den aftale om offentlig svømning, der er underskrevet for indeværende sæson, vil ikke danne præcedens, men kører videre, indtil kommunen evt. vælger at ændre på vilkår eller udliciterer til andre.2.       Brugerudvalgsmøde/Nye anlægsinvestering. Vi afventer prioriteringen. Vores garage er med på listen og vi følger op på det. (PIV, Kim R)4.  Uv-rugby1.       Turnering afsluttet – Vi vandt vores turnering (3. div. Øst) Godt resultat (2. plads) i Amager Cup i februar2.       Ok aktivitet i forhold til årstiden, men de lyse aftener og grillerne er begyndt at slide på marginalspillerne.3.       MIK arrangerer træningskampe så aktiviteten kan fastholdes.(MIK)  5.  Materiel 1.       Havkassen har fået lavet bremser og kører nu igen fint.2.       Havgassen Status? Motoren er sendt til service. Vi afventer tilbagemelding fra mekanikeren. (Manley)3.       Targabøjle/befæstning er revnet. Skal svejses. (Lennart/Kim R) 4.       Vippepladerne på Havgassens trailer skal skiftes ved lejlighed. (Søren, Sten og Piv)5.       Holdere til dørkplader i gummibåden skal udskiftes/nye indkøbes. (Lotte) 6.       Luftventiler på gummibåd bør serviceres. (Lotte, Søren)7.       Kompressoren skal serviceres. Olieskift og udluftningsventil skiftes.  Der vil efterfølgende blive foretaget luftanalyse. (Manley, Sten, Steffen) 8.       Porten til garagen skal repareres igen. Svømmehallens tekniske personale ser på sagen. (Sten)9.       Ny RIB. Der blev på den ordinære generalforsamling i marts talt om køb af en specifik mindre RIB. Båden var desværre solgt, da vi var klar til at handle. Der er set på et par alternativer, som prismæssigt ligger noget over den beløbsramme, der blev aftalt på generalforsamlingen. Ny maksimal beløbsramme er 75.000 DKK. Vi køber ikke hvad som helst, en ny RIB er ”Nice to have – not need to have”. (Bestyrelsen) 6.  Bådudvalg1.       Opgave jf. ref. fra generalforsamling: Tilkendegivelse om at forslå bestyrelsen at finde den bedste helhedsløsning på ny båd, ny motor, ombygning af båd, nyt båd-motor sæt, inkl. kaskoforsikring, tyverisikring m.v. indenfor den tidsramme der er behov for.2.       Vi fik omsider nedsat bådudvalget: Henrik Jensen, Søren, Manley, Hjul, Thomas. Udvalget skal hurtigst muligt afdække fremtidige behov og de muligheder vi har for at opfylde dem, specielt med fokus på ny motor. Vi skal sikre, det ikke bliver en syltekrukke og have en færdig plan klar, inden vi evt. skal udskifte/handle motor. (Bådudvalg, bestyrelse)7. Eventuelt1.       Turudvalget bør komme lidt ud af busken med en sommertur, f. eks sjattur eller fisketur.(Turudvalget)2.       Hjemmesiden bør opdateres. Manley og Nicolai skal finde konsensus vedr. format og implementering af rettelser. (Manley, Nicolai)3.       UV-jagt. Billede og infoside skal laves på hjemmesiden. Jens Rasmussen laver et oplæg. Beretninger fra UV-jagt vil jævnligt komme på hjemmesiden. (Jens, Jess, Tox, Manley) 4.        Klubmesterskaber i uv-jagt, både med flasker og uden, afholdes d. 14. september kl. 13 ved Hornbæk Strand.  (Uv-jagtudvalget, alle)Datoer:27. juni                                           Sidste dag i svømmehallen før sommerferien (alle)14. september   kl. 13:00                UV-jagt Klubmesterskab ved Hornbæk (Jens, Jess, Tox, alle)  Næste møde aftales og afholdes efter behov.Kim R

 

Saturnus og Mirs

23/5 2013

En lang aftentur Vi havde egentlig aftalt en aftentur fra Helsingør denne torsdag, men vejret så ud til at blive rigtig godt i Kattegat og det er jo ved at være længe lyst. Vi opgraderede derfor turen til at foregå i Kattegat og Henrik insisterede samtidigt på, at det skulle være på Saturnus og at han skulle i vandet først. Ja ja, sidst han var der, havde han vist nok sidst på dykket opdaget noget, han ikke havde analyseret færdigt, guldfeber er jo guldfeber og det må man respektere.

Klar, paratNogen mere klar end andre

Jeg var selv temmelig forventningsfuld. For bare 14 dage siden, kom jeg hjem efter 12 dage i Kattegat, hvor vi ikke havde under 10 meter sigt på nogle af de 9 forskellige vrag vi besøgte. Det var godt nok noget nordligere, men alligevel, det er sjældent at sigten er så god i Kattegat og endda på vrag dybere end 40 meter. Jeg forestillede mig derfor, at jeg skulle have et par afslappende dyk i god sigt på den ”lille kriger”, eventuelt med et par fisk i posen.De 16 sømil fra Gilleleje til dagens dykkemål, gik noget op og ned. Den friske vind var stærkt aftagende, som DMI havde lovet, men dønningerne var temmelig voldsomme ind imellem. Da Henrik tog gassen af de 275 heste, var der faktisk helt stille, selvom dønningerne stadig hævede os mere end en meter ind imellem. Med den stærke sol fra en skyfri himmel, varede det ikke længe før jeg var lidt halvklam her og der, af den trykkende varme og det var derfor en ren befrielse at komme i det kølige vand.

SkrammelDette ligger og flyder og har gjort det i årevis…

Forventningsglæden varede kort, for selvom der ingen strøm var i overfladen, mærkede man tydeligt strømmen 10-12 meter nede og den tiltog yderligere, samtidigt med at sigten aftog. På vraget var der en del turbolens, samtidigt med at sigten kun var omkring én meter – ØV. Vraget er jo bare 32 meter langt, så jeg svømmede det hele rundt 3 gange og fordybede mig lidt med fingrene her og der. Efter 28 minutter uden at have set en eneste spisefisk, eller andet som havde vakt særlig interesse, forlod jeg vraget lidt skuffet. Men hvad, tænkte jeg på vej op ad tovet, hvis der var strømfrit og 10 meter sigt hver gang man hoppede i vandet, forsvandt en del af spændingsmomentet jo og dette er i høj grad den drivende kraft, – for mig i hvert fald.

NøgensneglSådan en skal vi da lige ha’…Lille langeLange

Første og sidste mand havde taget den fornuftige beslutning, – mens vi andre to var i vandet – at sidste mand skulle binde af. Forholdene var værre end dem vi har ”hjemme i Øresund”, så to dyk havde ingen lyst til. Efter endt dykning faldt talen på andre vrag i nærheden, men klokken var ved at være 20 og vi enedes derfor om at tage 2.dykket på Mirs vrag, på vej mod Gilleleje. Det vil sige vi og vi, jeg havde for mit vedkommende allerede besluttet, at drikke øl i stedet for at dykke. Jeg passede så båden og nød min øl i aftensolen, mens de andre dykkede. Min viden om 2.dykket, begrænser sig derfor til hvad jeg fik at vide af de andre; at forholdene var betydelig bedre end på Saturnus og de så også ud til at mene det. De kom alle tre storsmilende op, Kim med en stor fin lange, Henrik med en posefuld krabbeklør og Kasper kom bare op, men var ”skide sulten”, som han sagde.

Jeg skal da ha'...Jeg skal da ha’..

Det er da alt for meget... Tak, men det kan jeg virkelig ikke ta’ imod…

KrabbekløerMen de smager jo,på den anden side, dejligt…

Sidste mand Sidste sultne mand i solnedgangen

Allan Jensen

 

Robert

20/5 2013

Robert – Pinsedyk i gudesigt 🙂 Allan Jensen skrev til mig lørdag om, at han manglede en mand til en tur søndag. Men ak det kunne jeg ikke, da konen havde fødselsdag, og foreslog i stedet, at vi lavede en tur mandag. Straks havde jeg en plads. Mødte i havnen før alle andre i et meget stille solskins vejr. Lidt efter kom Rune og Allan. Lidt efter Kim og sidst Thomas. Vi fik pakket båden i en ruf og af sted gik det ud af havnen og i top fart (8-9 knob) gik det mod vores dykkermål Robert. Tiden gik med kaffe, ostemad og hygge snak og, ikke mindst, om der mon var lige så god sigt, som sidste gang vi var der for ca.  3 ugers tid siden. Vi var dog ikke alene og frygtede at Dykker taxaen, som overhalede os midtvejs, at de ville lægge sig på Robert før os. Da vi rundede Hven i strålende solskin og svag vind, var der ingen Dykker taxa. Den lå inde ved campingpladsen og lavede et eller andet.

RuneIkke meget strøm

l fremme ved positionen blev dræget smidt med det samme og Thomas var hurtigt klar til påbinding. Kl. 10.05 var han i baljen, dog uden “proppen”, selv om Allan forsøgte at råbe ham op. Så Han fik de obligatoriske 10 minutter, før vi kunne fastgøre. Da det var gjort røg Rune og Allan i vandet. Mens jeg gjorde klar var Thomas tilbage i båden og kunne berette, at der var bundet på daviden i bagbordsside ved broen. 0 strøm OG GUDE SIGT!!! Fedest.

RejeReje

En to tre var jeg i vandet og ned af tovet gik det. Fra 20 meter kunne man se vraget og fra 25 meter kunne man bare svæve ned på vraget, som bar lå der i et næsten krystalklart vand. Man kunne svømme hele vraget igennem midt i skibet og se rælingen i begge sider. Når man lå agter kunne man se frem til broen. FORMIDABELT :-):-):-) Det sædvanlig liv var der, dog uden de store torsk, men mange små, få små tunger, buskhoveder og nøgensnegle. Efter en ½ times tid var det tid til at gå op selv om det var svært med sådan en sigt. Ca. 6 grader på bunden og 11 grader fra ca. 10 meter. Så det var dejligt at ligge på deko – og det bliver kun bedre fra nu af 🙂

NøgensneglEn af de sædvanlige…

Oppe i båden var det tid til en cola og lidt håndmadder. Thomas havde ikke fået noget med, så han fik lidt af os andre og endte med at være den, der fik det meste ;-D Han har også tabt sig, så han trænger.

TørreloftDer skal lige tørres en inderdragt og lidt andet

AnkerDer må da snart være nogen, der rydder op!

Efter ca. 1½ time i det dejlige solskin var det tid til andet dykket. Samme som første dykket – kanon sigt – selv om det nogen steder var noget grumset efter diverse dykker havde rodet lidt rundt. Tilbage i båden og rigge af  var det tid til en øl.

AfterdiveMens man venter på den sidste

 Da Kim fik bundet af og var tilbage i båden gik tueren hjemad. Der var kun tre Underberg, så der måtte trækkes lod med Allan lakridser. Det forgik næste uden snyd så Allan, Rune og mig selv fik Underberg, mens Kim og Thomas måtte nøjes med lakridser 🙁

Slangestjerner Der bor noget i alle sprækker

Sidste mand Sidste mand på stigen

Hygge Historierne fortæller jo ikke sig selv!

HjemturPinsesol over et helt fladt Øreund

Da vi rundede Hven var det som om alt stod stille. Vandet var spejlblankt og sejlbådenes sejl hang slasket. Til bage i havnen fik vi tømt og ryddet båden. Selv om der ikke blev afregning meget for turen var det en super god tur med to usædvanligt gode dyk på Robert. Det gør vi igen snart 🙂 Piv

Ekstraordinær Generalforsamling

Referat fra Ekstraordinær Generalforsamling d. 16.maj 2013Juhl blev valgt til dirigent og konkluderede, at den ekstraordinære generalforsamlingen var lovligt indvarslet og derfor beslutningsdygtig.Der var kun et punkt på dagsordenen: Bemyndigelse af bestyrelsen til køb af mindre RIB, max. 75.000 DKK.Forslaget blev vedtaget med 8 stemmer for, 1 stemme imod og 1 blank stemme. Forslaget vedtaget. Der er set på en brugt RIB rigget til dykning, men der er ikke truffet endelig beslutning om køb endnu.PBV Kim R

Lysekil 2013 (Part 2)

Lysekil 2013 (Part 2)

Torsdag 9/5-2013Dagen startede med få liv i dem, der har været her siden starten. De var matte i koderne og skulle sparkes lidt, før de kom i gang. Der var heller ikke så travlt, for kompressoren manglede strøm og personalet på Sivik Camping møder ikke alt for tidligt. Til gengæld nåede vi at få gummibåden i vandet, så vi kunne flytte alle dem, der ville på havet.

Planlægningen skalpåpladsPlanlægningsmøde…

Berggylteskär blev det til på dagen første dyk – for bådfolket. Børneholdet valgte at dykke fra stranden inde i fjorden. Begge steder var der de sædvanlige dyr og meget klart vand. Der var måske ikke helt så mange fisk (og kammuslinger), som vi kunne ønske, men sigten gjorde jo også, at vi kunne se, hvor tomt det var.

CylinderroseSelv på Berggylteskär kan man finde cylinderroser

Efter en kort frokost, vi var jo allerede bagud pga problemerne med afgangstidspunktet, skulle vi på den igen. Denne gang blev det Gäven, også en klassiker i Lysekil og et af de absolut bedste steder

Lille stenbider Lille stenbider

Middagen var en kyllingegryde, der mættede, men ikke lå så tungt, at natdykket blev truet. Og natdykket var med afgang kl. 21:30 og i Alsbäck. Der blev ikke set blæksputter, men meget andet spændende. Der var masser af jomfruhummere fra 30 meter og nedefter og de vandrede ugenerte rundt på bunden. Der var også en guldmus oppe på det lave. Den ser nu ikke naturlig ud, den minder om julepynt.

GuldmusGuldmus (børsteorm)

Fredag 10/5-2013Dagens første dyk var på Gäven, hvor vi igen var velsignet med OK vejr og gudesigt. Vi kunne se milevidt under vandet og over vandet kunne vi spejde efter kystvagten, der måske ville jage os væk som de før har gjort. Vi så dog kun sæler, men dem var der også mange af!

Kenneth Bare fordi man kan se langt, kan man godt fotografere tæt på!

På turen ind var der et par bøller der blev lidt for kække. Chaufføren i Havgasssen (som er kendt af redaktionen) begik et uhørt overgreb mod de sagesløse passagerere i den meget  lille og udsatte gummibåd. Der blev sejlet så tæt det var muligt uden at kollidere fysisk, og gummibåden var tæt på forlis, bordfyldning og almindelig død og ødelæggelse! Som en servicebemærkning til den formastelige: “Det er ikke glemt!” Og faktisk har vi dokumenteret den livstruende adfærd…

2456 Tæt på!89Motorbøller

Eftermiddagsdykket var på Berggylteskär, hvor vi lige skulle se efter kammuslinger til en forret. Der var sandt for dyden ikke mange, og dem der blev taget, var alt for små. Men vi fik da et dejligt dyk alligevel, og det klare vand sikrede jo, at alle kunne finde ind til klippen igen, når de havde været på eskursion ude på skalbunden.

Lille kammusling For lille til at dø!

Troldhummer Troldhummer med en snack

Køkkenholdet havde stjålet Juhl, for at få eksekveret aftensmaden, der var en fiskeret, suppleret med en forret og lidt tærte. Specielt Søren, var ikke helt tilfreds med udbeningen af fisken, men man siger jo, at smagen sidder i benene, så smagen var i top. Fiskeretten var garneret med de alt for små kammuslinger, der var blevet hjembragt – og dem var der ingen ben i!

FiskeretSundt og nærende – i hvert fald nærende!

Natdykket var kun for et begrænset selskab, men der blev vistnok set blæksprutter, så de findes derude et eller andet sted. Der blev drukket et par sjusser men festen nåede ikke at løbe helt af sporet – enten er vi blevet for gamle eller også er vi blevet fornuftige – der var ellers øl og sprut nok! Lørdag 11/5-2013På trods af den festlige stemning aftenen i forvejen var der det sædvanlige dyk med afgang ved ni-tiden. Formiddagsdykket foregik i halvuldeent vejr med lidt vind og regn.Vejret var ikke godt nok til at lokke de mest dykkemætte personer med – de levede stadigvæk højt på Amasisoplevelsen. Mens Skår ligger jo altid og venter. Vi var ikke de eneste dykkere, der havde fået denne ide og var bestemt ikke alene. Troldkrabberne var der endnu, men rejerne gad ikke vise sig på den øverste side af 60 meter, og om de stadigvæk er der, ved vi ikke. Ellers fint dyk med mange forskellige ting, som hører sig til på Skår. Ikke mindst mange andre dykkere, der plumrede op ved søkablet…

Troldkrabbe Troldkrabbe

Eftermiddagsdykket var ved at blæse væk, men på en eller anden forunderlig vis endte vi ude på Gäven, hvor vi efter et par problemer med opankringen fik os nogle helt fantastiske dyk. Sigten var formidabel, der var sol og ingen bølger, hvor båden lå. Sælerne så også ud til at nyde vores selskab og selv om vi ikke så dem under vandet, var de tæt på.

Nøgensnegl Æglæggende nøgensnegl

Torben og Henriette kreerede en formidabel fiskesuppe. Desværre indbød det rige måltid til at tage flere gange, hvilket senere var en udfordring for dem, der natdykkede. Men maden smagte godt begge gange:-/

FeststemnigMeget løssluppen stemning…

Og natdykket var, som næsten altid, i Alsbäck. Der blev set det meste, undtagen rokker og blæksprutter. Måske skyldes det, at rejerne er fåtallige i fjorden for tiden, i hvert fald hvor vi har været.

Jomfruhummer Jomfruhummer – burde ha’ været i suppen!

KnurhaneGrå knurhane

UlkLidt tvær ulk

Afslutningen på Lysekil 2013 var en lille sjus eller to eller tre, for dem der kunne holde sig vågne, men der var ikke den helt store feststemning. Det kom der dog efterhånden, som de, der ikke havde været på natdyk, blev ædru nok til at deltage… Men ved to-tiden var der lukket og slukket. Søndag  12/5-2013For en gangs skyld var der ikke panik før afgang. Selv førerbunkeren udstrålede ro og kun begyndende utålmodighed. Det var vist noget med, at Hans skulle med i Havkassen og vistnok ikke var stået op. Men, som så ofte før – håndgranaten springer og folk racer for at nå færgen. Først Mads efterfulgt af Søren og PIV, og lidt efter vistnok Torben og Erik, og Havkassen… I hvert fald var de fleste med den samme færge over Gulmaren og derefter var det krig på egen hånd mod den svenske søndagstrafik.

Klart var det i hvert faldSom vi husker ’13

Tak for denne gang Lysekil – vi glæder os til lidt varmere vand og vejr næste år!

Crew©, Lysekil 2013

Otto

5/6 2013

S.S OttoDet var svært at få taletid på havbassemailen, mellem de sædvanlige “hvem skal ha potter og pander” og “hvem kører med hvem”, til årets Lysekiltur. Der var derfor heller ikke ret mange at trække på, så det var kun Rune og jeg der kunne dykke og så en ikke-havbasse. Vejret var i top da vi trillede ind på Helsingør Nordhavn. Der var lige en 2-3 lystfiskerkuttere der skulle afmønstre og dertilhørende trafikkaos, men hurtigt havde vi havnen for os selv. Vi havde god tid, ingen skulle hjem og arbejde, lufte heste eller passe børn, så vi tog den helt med ro. Det gik op for mig at det faktisk er længe siden jeg har oplevet det og sukkede dybt og nød vejret. Sol, lunt og ingen som helst vind.Vi daffede nordpå og passerede lige den grønne bøje på vejen. Tænkte det nok, ikke alt kunne være perfekt. Der løb en frisk nordgående strøm og selv med motoren gående, kunne vi høre det bruse omkring bøjen. Nå, det så ikke værre ud end det plejer, men det ville selvfølgelig blive en smule hårdere og det var lige som om, at havblikket indbød til en helt rolig dag. Men til dem der kender Øresund, så var det jo selvfølgelig naivt at forestille sig.

Royalt vueKongeskibet i baggrunden

Vi fik smidt loddet rigtigt første gang og Rune tilbød at binde på. Der løb 2 knob strøm og vi håbede på at den ikke ville være dyb. Rune fik hurtigt bundet på og Frederik sled lidt i det for at få vundet noget af alt det overskydende tovværk ind, så vi kunne få et så ikke-skråt tov som muligt.

Frderik på vej i dybetFrederik slæber sig ned af

Herefter forsvandt Frederik også i dybet. I det klare overfladevand kunne jeg følge ham langt ned, det tog sin tid, men han kom ikke op lige med det samme. Jeg nød overfladetiden i solen, der var ikke en krusning på havet og alt var skønt og stille. Frederik var den første på tovet igen og havde lidt besvær med stigen , så jeg måtte binde af og drive sammen med ham, det var noget lettere. Rune kom også i overfladen kort tid efter og vi samlede ham op og bandt på igen. De var enige om rigtig god sigt, men ikke helt enige om strømmen på bunden. Jeg stolede dog på Rune der sagde at den ikke var noget at snakke om og lod mig glide ud over snuden på båden, fange tovet i fri luft og så ellers trække mig ned i dybet.

ForpustetJeg skal bare lige ha luften

Rune havde ret. Fra 10m slækkede strømmen meget og da jeg så vraget tone frem i den gode sigt, der var vel en 5-8m, slap jeg tovet og lod mig dale ned i vraget. Jeg havde mit håndspyd med, så det var først på rødtungejagt. Jeg fik en enkelt fin i posen og nød ellers den gode sigt og nærstuderede de store forandringer der er sket på Otto på ganske få år. Agterdelen af vraget væltede jo rundt på siden forrige år og har lavet en stor revne helt ned til bunden i styrbord side. Her er meget sand skyllet ud af vraget og lasten af sveller er blottet. Bag broen i bagbord side er der ligeledes en revne helt ned til bunden og sandet er væk og skottet til maskinen er helt blotlagt. I stævnen er der store tærehuller i bagbord side, et par meter over bunden og inde i vraget er et kæmpe tomt hulrum. Først etagen over er selv bakken, hvor der har været beboelse og her er pladerne faldet af i styrbord side. Det ser efterhånden meget ramponeret ud og det kan ikke tage mange vintre med storm og dyb stærk strøm, før også denne ende kollapser. Bundtemperaturen var 7 grader og overfladen det samme, så det passede meget godt med 45 min på vraget uden deko, så var det ved at blive lidt køligt og jeg begav mig op ad tovet. Over termoklinlaget kom strømmen og så var det ellers lidt syretræning resten af vejen. Jeg tog lige et par min på tovet og fik øje på en masse minibrandmænd og blev mindet om den tid der kommer. Jeg slap tovet i overfladen og turen ned til stigen var ovre på et par sekunder og efter lidt kæmpen på stigen, så var jeg oppe i solen igen. Vinden havde taget lidt til, men flovede igen og så var alt fred og igen, eneste støjkilde var strømmens tag i stigen.

RetrodykkerDen gamle DUI luftes

Efter en lille time var det tid igen. Rune forsvandt i dybet og havde en lille ombindingsopgave foran sig, så han fik lige et forspring. Frederik sprang andet dykket over, så det var bare om at komme i baljen. Strømstyrken var uforandret og det samme var forholdene på bunden. Jeg ledte efter og fandt en enkelt stor fed tunge mere og så var det ellers rundt og flytte lidt på sandet. Det er utroligt så velbevaret træet er under sandet. Pæleorm kan åbenbart ikke grave så godt som os. Der var utroligt meget lys på vraget og det var et fantastisk syn at ligge omkring den forreste mast der rager 4-5m op i vandet og se alle de små fine lyserøde hydroider række fangarmene ud i den milde strøm for at fange sig en godbid. Længst oppe i toppen af masten, fangede jeg lige et glimt at en ret stor sej eller lubbe der kredsede omkring den. For foden af masten på det store dampspil sad en kæmpe brun nøgensnegl og blev faktisk lidt forbavset over at tænke, at den ville være flot på et billede. Hvor kom det lige fra!Endnu en gang gik der hurtigt 3 kvarter og det var tid til at binde af. Så snart kæden slap, blev jeg trukket derudaf, men så snart jeg kom op i strømmen og drev sammen med tov og båd, så var det virkelig afslappet og tog lige at tage et par min for at se om man kunne spotte et par hornfisk, eller andet guf i den fri vandmasse. Der blev budt lidt forfriskninger da jeg kom op og med noget i hver hånd, så var der kun at tøffe mod strømmen og nyde turen. Da vi havde drukket op, blev der givet gas og vi rundede molen i opløftet stemning, med noget over de anbefalede 2 knob i havnen. Der var en mindre jolle som troede vi vil sejle om kap for at nå rampen først og de fik nær tiltet en lille mopajolle omkuld med deres store hækbølge. Benzinen havde forladt vores blod, så vi overholdte selvfølgelig reglerne på nær de første 10m af havnen.Der blev rigget af, men festen var ikke forbi, vi indtog noget der mindede om et måltid på Mc D og så var det ellers hjemad og hvor var det rart kun at have 15 min hjem til Fredensborg. Henrik

3/5-2013 Ja s� er vi p� vej igen

Lysekil 2013 🙂 (Part 1)

Fredag 3/5-2013
Ja så er vi på vej igen for 22 eller 23ende gang. Vejret er rigtigt godt og ser ud til at holde i lang tid. Turen i Havkassen gik bare fint med kun et par enklete gear skift på vejen. Der blev også tid til et lille stop på Burger King. Ellers ikke meget nyt indtil færgen hvor vi ikke kunne nå de gode elefant øl som jo ligger et eller andet sted i vognen. Et par Weiss beer er nu heller ikke af vejen.

Vi kom som de sidste til camping pladsen og vi fik lige en øl eller 3 imens kompressoren blev læsset af og svinehjerterne blev varmet i flødesovs og kartofler (8 kilo) blev kogt og moset. Det blev en god og nærernde aftensmad. Resten af aftenen gik med at koble alle computere og telefoner på internettet over en konto, drikke øl og GT, planlægge resten af turen og almindeligt sladder. Så alt er ved det normale 🙂

Hjerter i flødesovs
Hjerter i flødesovs

Lejren gik til ro omkring midnat til tonerne af magtens korridorer efter meget andet god musik og ikke mindst John (som han var). Det var ikke meget herfra men der skal nok komme mere.

Båden bliver sat i vandet lørdag kokken 1000 og så begynder de gode dyk selvom PIV og Søren snød sig til et dyk på vejen herop.

Lørdag 4/5-2013
Morgenen starter med PIV bager brød og vi andre pakker bilen ud og gør klar til dagens første dyk. Vejret er rimeligt med let sol og jævn vind.

Lejeren
Home, sweet home

Berggylte var første mål med en frisk vind i hovedet, vi fik lidt vand på vejen ud men kom fint i læ af skæret. Dykningen var også fin med kun et par få uheld. Lennart tabte sin gamle computer så det var jo godt han havde fået en ny. PIV fandt den dog igen så det var jo godt nok. En Wiseled lygte blev fyldt med vand efter bare 5 dyk siden den sidst have været på værksted 🙁

Berggylt
Berggylt på Berggylteskær
Rødkoral
Rødkoral samme sted, ikke så mange i år som de sidste år

Da vi skulle hjem var der kommer en del mere vind og vi fik rigtigt meget vand indenbords når vi fik indhentet en stor bølge, varmt var det heller ikke. Men det gik faktisk godt alt i alt. Tilbage i lejren skulle der lige spises lidt frokost og vogn 1 fik rester fra i går. Man skal ikke spise 2 portioner hjerter og flødesovs (med kartoffelmos) før man skal ud og dykke.

Det var blæst lidt mere op efter frokost (som lovet) så vi tog lige en tur til Skår hvor der var rimeligt med læ. Fint dyk, ikke så meget liv sikkert pga. vi er der lidt tidligt i år. Men der blev da set de fleste ting, bare ikke i samme mængde som normalt. Dykket blev afviklet næsten uden problemer. Lennart tryksensor var slået fra i hans nye computer så den skulle lige slås til og det tog lidt tid før han kom i vandet. Dykkerledelsen blev lidt bekymret da Jessen kom op og der stadig manglede en dykker.

Bægerkoral
Bægerkoraller
Fløjfisk
Fløjfisk var der mange af

Tilbage i lejren skulle der lige lidt varme indenbords sammen med en øl og så var alt godt igen. Menuen i aften skulle være hakkebøffer, bløde løg, gratineret kartofflemos og brun sovs. Mere kommer hvis vi overlever.

Jeg (Manley) må nok indrømme at have været lidt rusten især hvad angår pakningen af udstyr. Så jeg har ikke noget varmt undertøj, ingen ekstra lygte (wiseled druknede), ingen iltmåler og sikkert et par ting mere som jeg bare har glemt at jeg har glemt.

Aftensmaden var som lovet kartoffelgratin (lavet på mos fra om fredagen), hakkebøffer med masser af bløde løg, og brun sovs hvor gårsdagens flødesovs var genbrugt. Det smagte forbløffende godt og vi kom vist alle til at spise lidt for meget af det. Desserten var is og faktisk også ret god.

Kartoffelgratin
Den lækre kartoffelgratin
Opvasken
Alle mand er med til opvasken

Alt det mad bevirkede at stemningen var noget sløv bagefter og allerede klokken 2200 var der ro i lejren. Men man kan jo altid bruge lidt tid til dagbogen imens man hører lidt Pink Floyd.

Søndag 5/5-2013
Ikke godt vejr i løbet af natten, meget vind og rusk og en del regn, fin blå himmel til morgen men stadig meget blæst. Det blev ikke til at komme ud og sejle så turen gik til Skår igen. Vi har snart gjort vores pligt der efterhånden. Mads havde skiftet batteri på sin computer og der var vist en lille krølle på o-ringen for tæt var den ikke.

Rødspætte
Lille rødspætte

Andet dykker skulle være noget helt nyt, en dagsdyk på Alsbäck, gik fik og det var faktisk meget godt med omkring 10-12 meters sigt de gode steder. Der blev set hummer og en masse småting. Det gjaldt om at komme hurtigt hjem igen for at lave mad. Menuen stod laks, grønsager og hollandaisesovs.

1 kilo smør plus lidt æg
1 kilo smør plus det løse

Så skulle der der lige slås mave inden vi skulle til Alsbäck igen på natdyk. Vandet var ikke helt så klart som om eftermiddagen men fint hvor der ikke havde været andre. Der var ikke så mange blæksprutter, der blev kun set en så vi var nok for tidligt ude.

Sprutten
Sprutte
Den fine sprutte
Hummer
En lille hummer

Efter dykket skulle der lige evalueres over lidt G&T og chips. Man bliver dejlig frisk af et natdyk så en stærk G&T er god til at komme ned på.

Mandag 6/5-2013
Lidt gråt vejr at vågne op til men ikke meget vind. I vogn 1 blev der kogt nogle perfekte blødkogte æg til morgenmaden, Æggene kom fra de berømte Grand Cru høns i Jørlunde. Der var rigtigt godt men forsyningerne er ved at være nede på det punkt. Første tur gik til Gäven dog ikke helt uden problemer da motoren hylede op så vi ikke kunne sejle så hurtigt. Den kom over det. Alle havde et fint dyk derude og sol kom frem imens.

Frokost tid
Frokost tid i solen

Frokost gik som det plejer at gå og klokken 1400 var det afsted igen. Denne gang tog vi til Gulskär mest fordi vi lige ville teste motoren, den brokkede ikke meget men lyser stadig i CHK ENG. Det gør vi så og sejler videre 🙂 Igen et rigtigt godt dyk med klart vand og et par hummere plus alt det løse.

G�lsk�r
Havgassen ved Gulskär

Lennart tog en pause og lavede lidt mad til os andre. Jansons fristelser med rigtige svenske ansjoser (næsten surstrømming) (Surstrømming i Texas).

Til forret fine fyldte portobellaere med lidt løg, hvidløg, olie og ikke mindst en god skive gedeost. Så bliver bunden lagt inden hoved showet. Inden vi fik mad var der indtruffet en mindre katastrofe da vi opdagede at opvaskemaskinen ikke virkede mere. Men efter lidt tid kom den dog igang igen. Puha der var nerver på.

Portobella
Forret
Jansons fristelser
Jansons fristelser

Så blev der slået mave med en enkelt pastis og en lille flok blev sendt på natdyk i Alsbäck imens vi andre fik pisket flødeskum til en Irsk som lige skulle prøvesmages inden de kom hjem fra natdyk.

Irish ala Søren
Iris ala Søren

Man bliver sku noget frisk af at prøve smage en par stykker af disse så vi kan lave dem helt perfekt senere når natdykker holdet kommer tilbage. Indtil videre har vi lavet 2 versioner som går videre til produktion. En kraftig med godt med kaffe og en anden med mindre kaffe og mere af det andet. De kan bruges som hovederet og dessert.

Der blev valgt en mellemting til sidste servering da natdykkerne kom hjem, god og kraftig. Vi var jo blevet lidt opstemte og kunne ikke bare lukke festen så der blev serveret lidt forskelligt øl og vi fik lavet en lille musik quiz som gik noget over gevind. Vi kom meget langt omkring og klokken blev henad 0200 før der blev ro i vogn 1.

Tirsdag 7/5-2013
Tidlig morgen kiggede man ud af vinduet og en til af vindmøllerne var gået istykker, den drejede i hvert fald ikke rundt mere. Så lejren kom op i omdrejninger da der muligvis var mulighed for en tur til Amasis.

Morgenmad i solen
Morgenmad i solen

Klokken lidt i 0900 gik det ned i havnen og skulle have gang i båden. Den var i stykker og kunne ikke køre motoren helt ned. Båden kunne kun sejle omkring 5-8 knob som den stod. Jeg måtte en tur i bajlen for manuelt at sænke den til den stod rigtigt. Så gik det ud over det flade vand og efter omkring 12 minutters sejlads var vi lige der hvor vi gerne ville være. Ingen bølger, ingen strøm og rigtig god sigt. Så er der sku noget ved det heroppe.

Crew over Amasis
Afterdive over Amasis med høj stemning
Vraggods
Ekstra opvask

Vi lod bøjerne stå så vi ingen undskyldning havde for ikke at tage ud igen om eftermiddagen. Middags pausen går med at spise, drikke og toppe flasker og skrive lidt i dagbogen.

Andet dykket gik helt smertefri, eneste lille ting man kan nævne er at Mads glemte at tage bly på inden han hoppede i vandet. Ellers var vejr, bølger, strøm og sigt lige så godt som på første dykket (mindst). Så i stedet for en masse sladder kommer her lidt billeder

Amasis
En samling gasflasker på dækket
Amasis, nødrat
Det store dobbelt rat på styremaskinen i agten
Amasis
Lidt fra under broen
Deko på Amasis
Deko over Amasis og under Havgassen
Afkitning i Havgassen
Afkitning i Havgassen
Hygge i Havgassen
Hygge i Havgassen

Turen ind var der ikke noget i vi gled bare hele vejen ind. Og så skulle der handles lidt benzin inden vi skulle hjem og slappe lidt af og andre skulle lave dagens aftensmad som bliver bøffer på grill med salat og kartofler til. Vi kunne lige klemme lidt chips og Pastis ned inden.

Aften hygge i "haven"
Aften hygge i “haven” med chips og Pastis

Aftensmaden var grillet oksemørbrad med råstegte kartofler og salat, meget lækkert så man kom igen til at spise for meget 🙂 Så blev der lige en time til at slå mave før turen gik til Alsbäck for at få et lille natdyk. Helt blankt vand med sprutter, troldkrabbe, hummer, jomfruhummer, tunger osv. Det var lidt koldt i vandet så det blev ikke lange dyk. Der blev lige tid til en godnat øl bagefter for det havde været en lang god dag.

Onsdag 8/5-2013
Dagen begyndte godt med svag vind fra øst og let skyet og efter at der var fyldt flasker var det ud i skærgården. Det blev til ydersiden af Berggylteskär som var fint og bølger og strøm var der ikke noget af. Der var en enkelt computer der stod af men ellers ikke noget at bemærke.

Udsigten fra husklippen
Udsigten fra husklippen

Straks efter ankomsten til campingpladsen begyndte det at pisse ned i stænger. Eftermiddags dykket er blevet aflyst da ingen gider dykker i regnvejr. Det bliver en våd ankomst for de er kommer op i dag 🙂 Men det skulle blive bedre i morgen og vinden står stadig i øst.

Søren lavede en fin Chilli con Carne (uden gulerødder) og der blev lavet rigeligt så vi kunne fodre eventuelle sultne nyankommene af. Den var rigtigt god og det var lykkes Søren at holde Mads væk fra gryden så han ikke fik smulget gulerødder i den.

Imens der blevet lavet mad begyndte en sand invasion fra Norge. Det ene store slagskib af en caravan efter den anden ankom og efter nogle time var pladsen fyldt og alt angang til WIFI var effektivt blokeret 🙂

Folk kom i en lind strøm, fik lidt øl og GT. Sidste mand var Kim, som absolut ikke ville have mad, selvom den var holdt varm hele aftenen. Der var ro i lejren omkring klokken 0130.

Crew©, Lysekil 2013