S.S. Birgit og Hjuldamperen Cimbria

28/4 2013

S.S. Birgit og Hjuldamperen CimbriaSommeren er startet  og søndagsdykkene er startet, kl 0830 rullede jeg ind i Farum som den sidste, storvogns chaufføren Kasper, Formanden, Søren, Juhl og Dennis havde allerede rullet vogntoget frem og vi var klar til at rulle til Helsingør. Vejret var noget blæsende og der kunne skimtes hvide toppe i kigget mod Sverige. Søren stod klar ved roret, motiveret af ikke at skulle tage en søsygepille. Sikkert guidede han os gennem bølgerne, våde blev vi i den noget hårde søgang.

vKlargøringSnart klar!

Birgit lå der stadig, Kasper måtte arbejde lidt på bunden for at finde vraget, loddet var tæt på, men ikke klods op af vraget. Ikke meget havde ændret sig på Birgit, der var ikke det store fiskeliv, nogle enkelte rødspætter, som man nok skulle dobbelt panere, hvis de skulle inviteres til frokost. Alle fik dykket, en blev våd på trods af tørdragten, en glemte finnerne, en anden frøs. På trods af alt glæden blev Cimbria valgt som nummer 2 efter enighed om at binde af, teorien var at man kunne ligge i læ bag Kronborg. Ganske rigtigt var der knap så store bølger og loddet blev smidt. Kasper ville binde på, men havde i sin kamp med loddet på Birgit straffet sin flasker hårdt og skulle lige skifte.  Med kun en 35 min i vandet på Birgit, ville jeg binde på i stedet og lige svømme en runde på sjatten.  Loddet lå tæt på vraget og det var nemt at binde på i den gode sigt, dykket mindede lidt om et dyk i syden, der var masser af lys, lygten var overflødig. Der var meget liv, mange flade og nogle fisk jeg ikke havde set før.

 

Stenbider

Stenbider Stenbider på toppen

Det er vel cirka et år siden jeg sidst har været på Cimbria og der var sket meget. Vinterens storme havde flyttet meget materiale og mere af Cimbria stak ud af sandet.Sidste hold var Kim og Dennis, de forvandlede deres dyk til searche and rescue dyk, de skulle lige finde et tabt blybælte. Søren sprang over, men han havde også lånt sit blybælte ud.KrabbeTrænger til en klipning!

Vel tilbage efter en god dag på sundet.Rune

Saturnus

27/4 2013

Saturnus d. 27.4 Så var det blevet tid til lidt dykning igen, vi var en lille sluttet flok der var blevet enige om at benytte hullet i blæsevejret til at komme en tur op i Kattegat, nærmere bestemt Saturnus.På vej mod Gilleleje blev jeg ringet op af Allan som ud fra vejrudsigt og forskellige andre parametre valgte at melde fra. Vel ankommet til slæbestede mødte jeg Henrik J som ligeledes havde modtaget en afmelding fra en anden deltager. Så nu var vi 3. Da Kasper endelig mødte op fik vi rigget til og begav os ud på det ”stormfulde hav”. Lidt buler var der da, så vi kom ikke op pa marchastighed de første 10 sm, men derefter gik det fint. Vel ankommet til vraget meldte Henrik sig til at binde på, utroligt pænt af ham at ofre sig igen.Jeg valgte så at tilbyde at binde af og overlade mudder skyerne til Kasper. Først i vandet med Henrik, derefter Kasper og jeg kunne så passende gå og dimse indtil Henrik kom op igen med lidt opvask og beretningen om god sigt.

KasperSulten dykker

På med udstyr og derned af. Jeg valgte at starte med en rundtur på hele vraget og kunne konstatere at der stadigt var lidt grumset i diverse områder. Fik kigget lidt på kanonen og var derefter en tur nede i maskinen, hvor sigten meget hurtigt blev meget meget ringe. Op igen med noget gammelt jern. Derefter valgte jeg at forsøge at si lidt mudder, da Allan mangler nogle smådele til noget tysk pyntegrej. Desværre uden det store held.

SovetrynerTrætte dykkere

Efter en passende overfladetid, som blev udnyttet fuldt ud, var det tid til andet dyk. Ikke noget epokegørende at se, ud over, at nogen havde gravet et ubrugt kondom frem. I alt et ganske godt dyk, som gav lidt inspiration til at besøge vraget igen. Derefter sejlede vi i fin fart hjemad igen, og vel ankommet til Gilleleje manglede der bare at blive rigget af før det igen gik hjemad.  Tak for en dejlig dag. Synd at Rune ikke ville medThomas

Robert og Hvenprammen

26/4 2013

Robert og Hvenprammen Endnu en gang spillede vejrudsigten os et pus, og vi måtte igen nøjes med Øresund i uldent vejr. Langfarterne lader vente på sig i år!Optakten gav unægtelig anledning til at tænke lidt over, om dykning er farligt, specielt for mænd i deres bedste alder (som jo altid ændrer sig). Og igen blev diskussionen om turen til dykning er farligere, end dykningen selv, vækket til live. Uden at nævne navn, og dermed bringe en tidligere kammerats kørekort i fare, så var der overtrædelser nok til 3 ubetingede frakendelser af førerretten, blot for at komme næstsidst. Den skyldige er blevet gjort bekendt med min opfattelse af hans usympatiske adfærd, men episoden er endnu ikke hævnet!Vi var fem personer, der godt turde risikere at blive lidt våde og kolde, Vi havde på forhånd sat næsen op efter Robert, der efter sigende havde haft gudesigt (8 m) dagen i forvejen, og så evt. besøge Hvenprammen på returen.Rungsted var noget blæsende og ikke voldsomt attraktiv, men vi kom jo alligevel af sted. Turen var, som forudset noget bumpet, og nyrebælter var mere nødvendigt sikkerhedsudstyr, end redningsveste. Men da vi passerede Hvens nordlige spids, blev alting bedre – ikke fint – men tåleligt, og strøm var der intet afLoddet blev smidt på et øjeblik, og jeg var i vandet et øjeblik senere.

HårhvarreLille hårhvarre – der skal mange til et stjerneskud!

Vandet var 6 °C og der var ikke meget springlag. Sigten i overfladen var over 10 meter, men på vraget var der nok kun 5. Loddet lå ved broen, og det var ingen sag at gøre fast. På vraget var der mange torsk, der dels lå ovenpå vraget, og dels stod inde i diverse huller og rum. Jeg tror aldrig, jeg har set så mange torsk på Robert før, og flere af dem var ikke sky, men nysgerrige – til en vis grænse, hvor deres overlevelsesinstinkt overtrumfede deres selvovervurdering. Der var desudenmasser af det sædvanlige hvirvelløse liv, og på min tur rundtpå vraget, mødte jeg også visse individer uden rygrad.

SabellaSabella – så blir det vist ikke mere hvirvelløst!

Da jeg efterhånden havde fået nok og skulle op, løb jeg ind i lidt trængsel på tovet, hvor Dennis og Hans var begyndt deres opstigning. Uden at tænke nærmere over det, så mente jeg nok, de havde haft et kort dyk, for nok havde jeg haft et langt dyk, meen… Det viste sig, at der var noget med Hans’ isolationsmanifold, den ene flaske var næsten tom, og den anden var ikke nok, til at han ville fortsætte dykket. Dennis måtte bide i det sure æble og nøjes med et ”Touch & Go” på Robert-debuten.

NøgensneglDen skal jo med!

Jeg selv havde lige en lille opgave på 3 meter, og da jeg havde fuldført den, ville PIV tage Dennis med ned og vise ham lidt rundt, så han også fik set andet end bundtovet. Og så var Manley også i båden, vores ellers flydende logistik, blev lidt kompromitteret af de uregelmæssige dyk, men alt åndede fred og ro, da PIV og Dennis forsvandt i havet.  Da de returnerede efter en lille halv time, gik det mod næste stop-Hvenprammen, elsket og hadet! Kun få har ikke en holdning til denne firkantede konstruktion af uvis oprindelse. Igen blev loddet smidt i en fart i den høje ende, og jeg kom hurtigt i efter, for der var skibstrafik på vej, så det var bare med at komme i dybet.

Man er ikke aleneMan er aldrig helt alene !

Loddet lå i den lave ende (+), og der var ikke meget at gøre fast i, men kæden fik et par omgange omkring et par jernspiger og så håbede jeg ellers det bedste. Vi havde noget uafklaret, og den forholdsvis gode sigt i Øresund, kunne passende bruges til at rydde op efter os selv.Jeg startede systematisk med at tegne steger i mudderet nedstrøms og arbejde mig opstrøms mod det formodede hotspot. Alt imens jeg studerede en helt død og affaldsbefængt bund på ca. 25 meters dybde efter noget genkendeligt, blev der banket hårdt inde på vraget. Jeg gjorde stregen færdig og svømmede over til bundtovet, hvor visse genkendelige artefakter var deponeret ved kæden. Det var selvfølgelig Manley, der havde valgt den lette løsning og startet der, hvor chancen var størst. Uden at kommentere det yderligere www.havbasserne.dk/Blade/2013/130226-hven/130226-hven.html, så skal René nok en tur til købmanden!

SøhøneanemoneanemonefrynseneglSmåkravl fra Hvenprammen

PIV og Dennis dykkede derefter – Hans, han havde stadigvæk ondt i luften, men han hyggede sig vist alligevel! Vinden var også løjet noget af og bølgerne var ikke så ubehagelige, men lidt sol og varme kunne vi nu godt ha’ brugt!

Sidste mandMan venter jo altid på den sidste…

Og i havnen skulle det nye ophalerspil lige prøves. Jeg tror, Sten sprang dykket over af frygt for, at noget skulle kikse! Men det virkede fortræffeligt, så han kan roligt komme med næste gang!

SpilHva’ så Hans – mangler du luft?

Kim R

Trykkerdammen

21/4 2013

TrykkerdammenNattens mandefald gjorde at vi kun stod to mand ved svømmehallen søndag morgen. Derfor blev den planlagte tur i Havets Dronning lavet om til en tur ved Trykkerdammen.  Vel ankommet til en solbeskinnet strand med fladt, klart vand kunne vi samle vores grej, og Rene kunne samle sit 1. trin, der havde en skrue løs.Vi lagde fra land igennem det meget klare vand, med masser af lys på bunden.

Klart på det lav Klart vand på det lave

Og stille og roligt fik Rene fyldt sækken med flade og et par håndfulde muslinger altimens jeg knipsede løs med kameraet.

Lille fladDød lillefladGlad RenéStor kanon til lille fisk

Dyrelivet bød udover frokosten, også på et par ulke, hvoraf den ene var på størrelse med en underam og  en tangnål på mindst en halv meter.

Enhalvmeter Mindst en ½ meter ?

Efter 48 minutter brød vi overfladen af det 6 grader varme vand, og stak hovederne op til en håndfuld kursister. Vi kunne nyde en cola og en kop kaffe og rense lidt fisk inden vi pakkede bilen sammen og lagde kursen mod Birkerød igen, hvor vores veje skiltes.

StenPludselig helt tropiske farver

Tak for mit første Havbasse dyk som medlem.

SandbundSelv en kedelig sandbund kan være smuk om foråret

Dennis A.

 

Otto

21/4 2013

S/S OttoDet var med smalle sprækker, at jeg som det første tog vejrudsigten på telefonen kl. 05.30, stadig liggende under den varme dyne. 5 timer før var udsigten lidt ulden og skulle derfor lige checkes som det første, for at evt. kunne omdirigere gasterne til nødhavn. Ganske rigtigt, sydlige Kattegat var ikke specielt tiltalende og Helsingør blev valgt, suttekluden kunne sagtens dykkes.Vi mødtes på havnen 07.00 og fik rigget til, der gik dog lidt tid med at finde parkeringspladser, vi blev advaret om at parkere som vi plejer, da der ville blive en hektisk bådisætning i løbet af dagen, så vi måtte langt væk.

Stille i havnen God plads – i vandet!

Øresund lå helt blankt hen og vi bestemte os for at prøve et vrag vi ikke har været på længe, nemlig S/S Union. Da vi passerede midtfarvandsbøjen kunne vi se at der løb en pæn nordgående strøm og blev hurtigt enige om at Union ikke ville blive nem at fange og fortsatte lidt videre til S/S Birgit. En lille fin damper, men heller ikke meget nemmere at fange i 2,5 knob strøm. Vi opgav og så kom suttekluden alligevel ind i billedet. Otto kan vi næsten altid fange.

MidtfarvandsbøjenHmmm,det var faktisk værre end det ser ud…

Da vi ankom til positionen, fik loddet op og smidt, så var vi mildest talt forundret. Her under 2 mil længere mod sydøst var strømmen meget aftaget, ja det varede længe inden vi gled af vraget og vi kunne se på mængden af overskydende tovværk, at vi lå lige oven i broen. Tovet strammede op og der løb måske en halv knob strøm. Imponerende at Øresund så hurtigt kan skifte karakter.Thomas bandt på og jeg hoppede efter. Det var lige som om at strømmen allerede var tiltaget lidt. Jeg glemte det dog hurtigt, da vraget tonede frem i den gode sigt, der var vel 5-8m, på trods af en del turbulens. Jeg tog først vraget rundt og fik fravristet det et par gode fede rødtunger. Der var også en del torsk, de var dog stadig lidt slatne, de havde sikkert lige gydt. Der var masser af lys på vraget og med lygtens hjælp var der masser af fine farver.

Forår Forårsfornemmelser hos “dynamitkrebsene”

Nedbrydningen af vraget går virkelig hurtigt nu. Der bliver åbnet godt op diverse steder. I stævnen under bakken og i bagbord side bag broen. Sandet bliver skyllet ud og blotlægger jernvraget indre dele, der bliver endnu mere skøre. Det varer ikke mange år før stævnen kollapser og måske også i broområdet.

NøgensneglStor tritonia – så stor, at Thomas fandt den!

Vandet var behagelige 6 grader på bunden, så efter 50 min var det ikke kulden der jog mig op af vandet, heller ikke luftmangel, men en smule deko havde sneget sig på. Turen op ad tovet blev i armgang, strømmen havde helt sikker tiltaget på den lille time i vandet og der var og så en 2 knob her, som vi havde startet dagen op på. Det var nu meget sjovt at ligge i overfladen og så lige tage timing, slippe og på få sekunder, så ramte man stigen. Med lidt teknik så gik det faktisk fint nok at komme op af den middelmådige stige.Alle fik dykket og stoltheden forbød os at binde fra og samle folk op, så alle kom op på stigen i den stærke strøm. Kim havde dog lidt problemer med et kamera på stigen, men også det gik.

StigekvalerHvis der bare var penge i strøm…

Mellem dykkene kunne vi se strømmen tiltage yderligere. Kim og Kasper ville måske springe over, men da Thomas og jeg ville dykke og udover strømmen, så havde vi jo perfekte forhold, så de tog sig sammen og ville også dykke igen. Først var det dog min tur. Strøm hele vejen ned til vraget og jeg har aldrig dykket på vrag hvor der var så meget strøm på bunden. Alt hvirvlede rundt, incl. én selv og det var kun i de allerdybeste lommer at man kunne finde lidt læ. Sandet føg om ørerne på mig, men det var rigtigt godt at grave i, da det var ligesom at have støvsuger på. Tungerne var lidt håndsky, men der var en del af dem, de lettede dog hurtigt fra vraget og med minimal anstrengelse, gled de med strømmen ned i vraget eller andre steder, hvor de ikke var til at få fat i.

BuskhovedMan er vist lidt træt af gæster med store lygter!

Selv med så svære forhold, så var det faktisk ret underholdende, når der ikke er ret meget andet der kan komme bag på én ved et Ottodyk og jeg fik endnu et langt dyk. Turen op ad tovet var dog ret hård, det var armgang hele vejen op, koncentreret , for hvis man slap bare et sekund, så var det next stop Kullen. Kasper bandt af og havde en easy going opstigning, nu drev hele arrangementet jo med strømmen. Vinden havde taget lidt til, men den korte tur ind var intet problem og vi nød en forfriskning på vejen. Da vi var i havn, var der kun gået en halv dag og vi var godt tilfredse, men nu må det altså godt blive til en langtur snart, suttekluden kan også blive for suttet.

Hjemme igenKun 3 knob i havnen!

 

RødtungerMan må jo få det bedste ud af det…

Henrik

Robert

Robert den 20/4-13. Defekt ophalerspil og Havkasse håndbremse lovede ikke godt for weekendens dykning. Og da jeg selv var låst søndag og derfor kun kunne lørdag så det lidt sort ud. Så da Allan Jensen tilbød en tur på Roberet lørdag var det bare om at slå til. Tidligt af sted og nåede Rungsted havn ca. 8.30. Lidt efter kom Allan, Kim, Rune og, som rosinen i pølseenden, kom Kasper. Da Allan skulle være hjemme kl. 14. for at flytte jord, blev det til et enkelt dyk. Så der var god plads i båden. Solen skinnede fra en skyfri himmel og det luftede en smule i havnen. Pakke pakke båd og efter at skulle vente lidt på Kasper, der lige skulle hente sit bly, kom vi af sted.

Grejet skal jo medTja, det var da godt vi ikke havde mere med…

En fin tur der over i stor set havblik. Lidt mærkeligt da det jo luftede i havnen. Hygge snak og kaffe i lange baner på vej der over.

HavblikIkke mange bølger

 Da vi nåde Hven ud for fyret, kunne vi se at der var en hel del vestgående strøm da bøjerne krængede en del. Da vi runde Hven forsvandt strømmen og var nærmest fraværende. Vi nåede positionen og loddet blev smidt med det sammen. Mens Rune fik udstyret på og kom i vandet som første mand for at binde på, lå vi stort set stille på vraget. I med Rune og kort tid efter var flådet i overfladen ikke mange meter fra bøjen. Super ingen strøm af betydning. Så var det Kims tur og der efter Allan i sin nye dragt 🙂 Så blev der lidt stille så Kasper og jeg kunne drikke kaffe og cola i fred ro mens vi fik klædt om og gjort klar. Lidt efter var Rune tilbage på stigen med tunger og en undermåler af en torsk som fik lov at leve. Rune mente ikke sigten var særlig god og at der var bundet på styrbords side ved den forreste brod i en david.

RejerSprækkerne myldrede af liv

Så var det min tur. På med udstyret og i vandet. På vej ned møde jeg Allan og Kim, som var på vej op. Let sydgående strøm i overfladevandet ned til en 12 meter, hvor den forsvandt;for at komme igen længere nede og vendte mod vest. Vraget kom tydeligt til syne 5 – 6 meter før jeg nåede der ned. Super fin sigt 🙂 lige som på Otto i tirsdags. En tur langs rælingen agter, hvor en enkelt stor torsk viste sig udover Kasper, der lå og rodede med et anker.

RødtungeRødtunge – klar til et lille prik!

Indover vraget og stille og roligt frem mod broen. Det sædvanlig liv, dog så jeg ingen tunger, men dem havde Rune og Allan også taget med op. Ca. 6 grader i hele vandsøjlen kunne mærkes efter en ½ time så det var tid at gå op. Op på sikkerhedsstoppet og da Kasper kom til syne gik jeg op. Super dyk hvor alle detaljer kunne ses. Selv om vi skulle have haft to dyk – lidt ærgerligt med den sigt – var stemningen i top. Total god stemning med øl og Underberg. Hvis ikke det havde være på den tid af dagen, er jeg overbevist om, at vi havde drukket os i hegnet – det gør vi en anden gang 😀

HyggeSuperhygge – vist meget godt, at flaskerne var små…

Forårsrengøring God ånde til viduespolering!

Tilbage i havnen. Pakke, afregne, farvel og tak for i dag og tilbage til Farum for at fylde den brugte falske og en enkelt hygge øl med Kasper og Kim i det gode vejr. Tak for en super hyggelig og festlig tur med ét super godt dyk 😉 Piv

Otto

16/4 2013

OttoNormalt starter tirsdagsdyk efter turen til Lysekil i Kristi Himmelfartsferien, men selv om turen falder tidligt i år, så var vi alligevel blevet lidt utålmodige. Lidt sol, og håbet om, at vind, strøm og bølger ville være os nådige, var det, der skulle til efter den lange og kedelige vinterVi havde aftalt standardafgang fra Farum kl. 17:30, og men vi var kun tre, der havde mod på det. Nok fordi vejrudsigten lovede vind omkring 8-11 m/s, faldende til 6-8 fra syd. Men vi tror jo alligevel ikke på andre end os selv, så hvorfor skulle vi gøre en undtagelse med DMI?

God pladsGod plads i båden

I Helsingør var vinden meget svag, i hvert fald inde i havnen. Der var ikke trængsel på slæbestedet, vi var åbenbart ene om, at mene det var en god ide. Og solen gemte sig da også bag skyerne, men nu var vi jo kommet så langt. Vi rykkede mod Otto, og selv om vi sejlede roligt derud, så varede det kun få minutter. Strømmen var helt fraværende, og loddet blev smidt på et øjeblik. Jeg selv var klar til at hoppe i sammen med loddet, og der var virkelig ingen strøm i overfladen. Den kom dog lidt dybere nede, sydgående og ca. en halv knob.

KrabbeSulten krabbe

Springlaget kunne anes som n mørk skygge og var kun 10-20 cm tykt. Temperaturforskel var der ikke noget særligt af, der var mellem 5,5 og 6 °C i hele vandsøjlen. Da jeg nåede vraget kunne jeg glæde mig  over sigten, 6 -8 meter var der vel, og der svømmede torsk (tynde efter gydning) og rødtunger rundt oven på vraget. Tungerne gled dog stille og roligt ud over kanten og ned mod bunden og torskene fortrak ind i vraget, som i parentes bemærket snart kun er en skygge af sig selv. Forfaldet var særligt tydeligt i den gode sigt.

søanemone Søanemone

Jeg kunne se, at jeg ikke var alene på vraget, og for ikke at skræmme flere fisk væk, fortrak jeg mod bundtovet. Min tid på bunden var også ved at være opbrugt, så jeg steg op. Over springlagt på en halv snes meters dybde var der ingen strøm, men der var ret stor og uregelmæssige bølger, der fik Havgassen til at hoppe og danse. Det kunne ses nedefra. Jeg klarede dog skærene som så ofte før, kom op og fik fundet termokanden.  PIV ville ikke ha’ kaffe, han ville lynes så han kunne komme ned.

RødtungeRødtunge

Efter et øjeblk var jeg alene tilbage i båden, og kunne se lidt mod de truende skyer i nord. Manley kom op efter et kvarters tid. Han havde, sædvanen tro , hjulpet rødtungerne med at sanere genpuljen, så de, der ikke kunne skjule sig eller flygte, ikke forplantede sig unødigt.

GenpuljeSurvival of the fittest – de her er døde!

Så manglede vi kun lige Piv, før vi kunne sejle ind. Han kom op, og jeg hjalp ham lidt ved at trække bundtovet ind, mens han lå på sikkerhedsstop, eller hvad det nu lige var han lavede.

Hjemad i tusmørkeHjemad i tusmørke

Ind til havnen og i læ, og så ellers hjemad. Vi skulle også lige fylde lidt benzin på båden, 2,5 L var, hvad vi havde brugt, men vi fyldte nogle ekstra liter i for en sikkerheds skyld

NøgensneglOg så lige en nøgensnegl, når de nu alligevel var der

 Kim R

 

Hven

14/4 2013

En tåget søndag på sundet Det var en af disse forårsdage, hvor temperaturen på land bliver tålelig og hvor det iskolde hav møder den varme luft, så der dannes tåge. 7 glade basser tog risikoen og stak mod Hven i håb om at tågen ville lette. Ambitionen var et dyk på Robert og på hjemvejen en smut ned på Hven prammen.

TågMorgendis i Rungsted

HusflidDer er jo altid et eller andet man kan lime…

I Rungsted var der forskellige holdninger til, hvad der kunne opnås. Det ville fuldstændig afhænge af om tågen lettede. Der var heller ikke travlhed om at komme af sted. Søren lavede lige den med at glemme blyet, så vi tog et ekstra stop mens han fik fat i det.

SlæberiDer er jo nok at slæbe på!

UdsigtUdsigt?

Over det kolde hav med udkig til alle sider kom vi til noget der kunne ligne en ø fra Tintins, den sorte ø. Vi valgte at holde et  stop i havnen ved campingpladsen. I stedet for at se en kæmpe gorilla så vi en mink, der løb fornøjet rundt på havnen. Hven er åbenbart også indtaget af dette pelsdyr.

NødhavnNødhavn

Tågen nægtede at lette, så vi valgte et dyk på skrænten ud mod Robert. Det er nu et dejligt sted med god sigt, flade på 4-5 meter (dybde) og Piv fangede en pæn torsk på 14 meter (det må være ny verdensrekord.red) ved at hive den i halen. Godt gået.

Gammel kending Han ka’ endnu!

FladLille flad

FladtilEndnu en af de mange små flade

Vandet var stadigvæk koldt og godt afkølet kravlede vi op i Havgassen. Tågen havde kun taget til og der var så til gengæld kommet vind og lidt bølger. En nervepirrende sejlads, hvor vi ikke kunne se meget gik i adstadigt tempo tilbage til Rungsted. Vel inde tog vi tilbage til Farum i det dejlige forårsvejr.René

Wawe

13/4 2013

WaweVi skulle mødes ved Mullerup havn lørdag d. 13. april kl 8.30, så det var tidligt op. Der var omkring 200 m sigt grundet tåge ud over havneløbet. På vej indløb der flere sms fra Henrik om, at mødetiden var udsat, men til sidst ankom Henrik med Rune og båd. Tågen lettede og så gik kursen mod Wawe på dejligt fladt vand.Da Henrik selv skulle binde på, blev der gjort ekstra meget ud af at finde præcis den rigtige spot at smide ankeret (vi bruger nu et lod for ikke at ødelægge vragene!red.), for der er jo ingen grund til at svømme unødigt rundt, vel? ;-)Nåh, men vi andre bandt båden fast, da vi så Henriks bobler suse i overfladen langt fra bøjen, så Wawe var allerede i gang med at blive undersøgt.

Rune passer bisenRune passer biksen

Derefter gik Sune ned efterfulgt af undertegnede, mens Rune passede biksen, indtil Henrik kom op. Der er mange fine ting at kigge på.Det blev til de obligatioriske to dyk til hver undtagen mig, som havde hul i dragten og derfor ikke gad at blive mere sjaskhamrende våd. Øv øv.Der var lidt strøm i overfladen. Sigten 5-8 m og 5 grader på bunden. Ellers godt vejr med udsigt til Romsø i baggrunden.

Turister ved RomsøTurister ved Romsø

Og så gik det igen ud over havet med 40 knob/t mod Mullerup Havn.Tak for en dejlig dag.Tina

Amager Cup 2013,

Det herrens år 2013, 13 April i Frankrigsgadens Svømmehal

UPS! Vi kon i semifinalen!

Taktikken gik galt for over et år siden! De nye gamle blandt UV-spillerne fik overtalt de gamle til at stille op i en Turnering; Amager Cup! Det gik jo godt sidste år, så hvorfor ikke deltage næste år! Som tænkt; vi siger ja og så kan vi jo se, når vi nærmere os og finde en undskyldning … strategien med undskyldninger blev tromlet ned og vi skulle deltage.

Så efter de sædvanlige 100 emails blev holdet sat, bilerne fordelt og tidspunktet sat … 20 emails senere blev aftalen igen sat … og på dagen satte vi et ny plan!

Live transmissionen fra dagen blev gennemført via https://www.facebook.com/groups/34722136284/?fref=ts

Jess steg som sædvanligt på Henrik’s lille bil, som om det var en OB-vogn fra DR. Senere vil Jess sikkert levere noget enestående video – vi er mange der frygter resultatet 😉 Dog kan vi berolige med at batteriet løb tør for strøm inden finalen.

Det startede smukt med fuldt hold, kun Manley manglede en afløser som han helst ikke ville have – så alle var glade.

Havbisse aspiranten Jens synes ikke om hold opstillingen og benyttede et elegant spark til at rede sig 5 minutter på bænken og udelukkelse fra den efterfølgende kamp.

Rasmus og Mik burde egentlig spille på samme hold. Men i vandet virker det som om de er på ”min og kun min bold” egotrip og slås gerne indbyrdes, medens såvel med som modspillere måbende ser til!

Mik havde en plan og medbragte flødeboller. Planen var at modstanderne skulle fedes op og gøres ukampdygtige, men vi spiste de fleste selv …. Og ja, så kunne vi ikke rigtigt svømme og dykke!

Rasmus hoppede elegant op på kanten … !!! … efter lidt tid gik det op for ham at nogen måtte have vendt banen! I stedet for at følge opfordringerne til at gå hele vejen rundt om basinnet, tog han den direkte vej til en udskiftningsfejl! 2 min. 

Dagsrytmen blev først afbrudt af Tox som, modsat Erik der også stærkt havde advokeret for deltagelsen, pludseligt dukkede op.

Jess som skulle forsvare, besluttede sig for at det bedste forsvar er et angreb og scorede – helt uhørt! Dernæst sneg Rasmus sig ud af turneringen! Og vi andre sneg os ind på 2 pladsen i den indledende runde.

I den afgørende semifinale endte ordinær kamp 3-3 og så skulle vi pludseligt til at prøve noget med straffe … Smukt udført af Jens, Kim P og ikke mindst Martin. Modstandernes målmand måtte til tælling på kanten. Kim og Martin havde aldrig før sparket sparke under vand! Men det rakte til at vi skulle spille finale.

Finalen løb af stablen helt planlagt indtil dommeren fløjtede kampen i gang … så var det lige som at vi ikke rigtig havde mere at byde på i forhold til de Køge, som med fuld bænk, lystigt skiftede friske unge fyre ind! Vi andre listede op på kanten og håbede at vores indskifter ville blive neden længe … ind imellem lykkedes det! Kim P. mente bestemt vil skulle kæmpe for det, så det gjorde vi. Til egen stor overraskelse lykkedes det at få scoret, desværre ikke nok. Kampen endte 3 – 1 til Køge! Som velfortjent vandt turneringen.

 

 

Efter sidste kamp fik vi 3 minutter i sauna og så ud på gaden for at drikke vores efterhånden varme øl! Foreslår vi afholder det dersens Amager Cup i vores egen svømmehal – så kan vi sidde inde og nyde kolde øl!

Tak for et godt arrangement, samt for den gode opbakning omkring holdet.

Ps. Saunamødet udtrykte forundring over at beretningen ikke indeholdt en hilsen til Søens Folk, specielt dem i Skotland! Vi sender derfor vore varmeste lykønskninger i anledningen af anden pladsen til Søens Folk og Træneren i særdeleshed, som formodes at befinde sig i Skotland !?!