Bestyrelsesmøde

Referat fra bestyrelsesmøde d. 25. januar 2013Til stede: Lotte, Sten, Manley, PIV, Nicolai, Kim R  1.       Siden sidst: Julefrokost – referatet censureret væk, men tilbagemeldingerne fra naboerne i svømmehallen, tyder på en god fest! Juleafslutningen i svømmehallen var en interessant affære, og der er vist lagkager tilbage endnu. Juleaftensdykket ved Marinaen var det sædvanlige tilløbsstykke, og der blev set mange krebs – sikkert fordi de ikke var efterstræbt af ret mange. Ellers kun lidt dykning, og i øvrigt en Sheltertur for ikke-dykkere.2.       Økonomi:Regnskab gennemgået – lidt højere afskrivninger end forventet, men ellers ser regnskabet fint ud. Klar til revision. (Nicolai, Karin)Økonomien ser fin ud, og kassereren bemærkede, at klubbens værste betaler allerede har betalt for 1. halvår.3.       Generalforsamling:Afholdes d. 9. marts kl. 17:30 i svømmehallen. På valg: formand og bestyrelsesmedlemDer er indkommet et forslag vedr. køb af ny motor til Havgassen.  Vi afventer lidt flere konkrete informationer.(Søren B, bestyrelsen)Maden efter generalforsamlingen koordineres af Juhl.4.       FSU/Svømmehal: Brugermøde, vandpladsfordeling ikke helt på plads, men vi regner med at beholde vores tider.(PIV, Kim R)Farum Boldklub har planer om at overdække arealet bag fælleslokalet.5.       UV-Rugby:Går godt med fint fremmøde. Der forsøges at afholde et stævne i Farum lørdag d. 16. marts fra kl. 13 til 19.Vi forventer at modtage de nye badebukser i starten af februar. (Mik)6.       Materiel:Trimmotoren på Havgassen er repareret. Et stik var fugtigt og irret. Det blev renset og tørret. Nyt stik anskaffes og monteres. (Kim R)Ny lanterne og flag indkøbt.Forslag om køb af gummimåtte til Havgassen, da alubunden er kold at stå på om vinteren. Umiddelbart forkastes forslaget pga. vægt og den ”skidtsamlende” effekt. Køb evt. nogle nye termosokker.Ommøblering af kompressorrummet er under overvejelse, afklares samtidigt med flaskeeftersynet.7.       Flaskeeftersyn:Flaskeeftersyn afholdes d. 2/2 kl. 10 i svømmehallen. (alle) 8.       Fastelavn:Fastelavn afholdes 10/2 kl. 11 i Furesøen. Vi prøver at låne de sædvanlige lokaler. Pga. skolernes vinterferie, vil vi tjekke deltagelsen på forhånd. (Kim R)9.       Eventuelt.Vi har fornyet årskortet til slæbestederne i Rungsted og Helsingør. Vi fornyer også abonnementet til Gilleleje. , . Datoer: Lørdagd. 2. februar kl 10:00 Flaskeeftersyn (alle)Søndag d. 10. februar kl. 11:00 Fastelavn i Furesøen (alle) Lørdag. d. 9. marts kl. 17:30 Generalforsamling i Svømmehallen (alle)  Næste møde:Torsdag d. 28. februar kl. 19:00 i svømmehallen. Kim R.

Is-dyk på S/S Otto

20/01-2013

Is-dyk på S/S Otto Termometret sagde -11 grader da jeg satte mig ind i bilen og det blev ikke meget varmere på turen til Farum. På trods af det og helt usædvanligt for januar var vi 11 tilmeldte til et enkelt ”hurtigt” dyk på Otto i hvad prognosen sagde, var 2 knob strøm. Af de 11 var 4 mere eller mindre nye ansigter som var lokket med i den tro at vi sikkert ikke blev ret mange. Vi var 6 der mødte i Farum og vi fik smidt grejet i Havkassen, mens Henrik trak Gassen efter sin egen bil. Vi skyndte os til Helsingør hvor der var godt med aktivitet på slæbestedet som akkurat var isfrit. På rampen holdt et par fiskere og var ved at sætte en båd i, i mellemtiden fik vi slæbt vores grej ud på broen der lynhurtig kom til at ligne en mindre flygtningelejr. Havgassen kom i vandet og efter det sædvanlige ”2-takter-i-koldt-vejr”-startbesvær kom motoren i gang.

Snart på vej Snart på vej!

11 mands grej og 10 mand kom i båden der utroligt nok holdt sig flydende. Mens vi ventede på at Kim fik parkeret Havkassen fik de 2 fiskere der satte båd i før os lidt strøm der dog ikke hjalp synderligt for de kom aldrig i gang. Kim fandt endelig tilbage til båden og vi kunne stævne ud af havnen i den smalle rende der var isfri. Med 11 mand i båden og massere af grej blev taktikken bare at tøffe de 1,5 NM ud til Otto. Det gør det i øvrigt også meget nemmere at snakke og er knapt så koldt.

Flygtningeb¨dEn bådfuld dykkere

Ankommet på positionen blev loddet smidt og det kunne hurtigt konstateres at prognoserne vist passede meget godt med ca. 2 knob i overfladen. Thomas blev smidt i for at binde på og han blev da i så helt skidt var det jo nok ikke.

Frisk strømDer løb en frisk strøm…

Thomas på vej Thomas på vej!

10 minutter senere var vi bundet på og så gik det slag i slag med at få smidt folk i vandet. Dennis som jeg havde lokket med i dagens anledning havde lidt tekniske udfordringer med sit regulatorsæt så vi ventede på Thomas som mere eller mindre frivilligt afgav sit sæt så Dennis og jeg kunne komme i. Jeg dumpede først i og skyndte mig ned på 8-10 meters dybde hvor strømmen var ikke eksisterende for at vente på Dennis der kom kort efter. På vraget var der ca. 4-5 meter sigt, ingen strøm og 8-9 graders varme. Ud over de gode forhold var der masser af liv på vraget.

NøgensneglDe var overalt!

Der var rigeligt med nøgensnegle over hele vraget og der stod også en torsk eller to i krogene.

Buskhoved Buskhoved på bunden

Vi tog en tur rundt om hele vraget inden uret nærmede sig 30 minutter og Dennis havde drukket en betragtelig andel af sin luft. Vi smuttede op af tovet og tog vores 3 minutter i strømmen inden vi kunne smutte op til kaffe, Tuborg og Unterberg. Tilbage i båden var der trods kulden lutter smil hele linjen rundt og alle havde vist haft fine dyk.Lidt efter da Kim og Piv som de sidste entrerede båden blev de sidste unterberg åbnet og tømt og vi kunne tøffe tilbage mod havnen med lidt slingre-sejllads. det var vist meget godt at vi var i den danske del af Øresund ellers havde vi nok haft spritkontrollen på nakken;) (Kaptajnen skød skylden på en tungt læsset båd….).

Glad SkipperGlad Skipper!

På vej i havneindløbet mødte vi de to fiskere der ikke kunne få gang i båden da vi sejlede ud, de havde tilsyneladende endelig fået gang i motoren og var på vej ud – det var også kun 2,5-3 timer siden vi sejlede ud…

Frossen gæst Frossen gæst

I havnen blev båden tømt, hevet på trailer og der blev afregnet for gæsterne inden vi andre kunne stikke næsen til Farum og skubbe båd på plads. Tak for en hyggelig (men kold) tur./Steffen

Robert

5/1 2013

2013-premiere på Robert. Der var blevet lovet stille vejr denne lørdag lige efter Nytår og 10 friske dykkere (vi var 11, hvem var ikke frisk? red.) kunne mønstres, fordelt på Havgassen og Allan Jensen’s båd til et enkelt dyk eller to på Robert i Øresund. Sædvanen tro var der fremmøde ved Svømmehallen i Farum, denne gang kl. 9, hvorfor jeg parkerede min bette dykkerbil på parkeringspladsen ved svømmehallen kl. 8:30, nu hvor det var første gang jeg skulle mødes med Havbasserne i Farurm. Jeg var jo i god tid, så jeg tænkte der dukker nok snart nogen op, der kunne ligne dykkere, men kvart i 9 strøg en rød kassevogn forbi med Havgassen efter sig. “Nå, men jeg må vel hellere følge efter lige i røven på den og se om vi ikke ender i Rungsted”…tænkte jeg. Og søreme det gjorde vi 🙂

Morgenstemning Morgenstemning på Rungsted havn

 Vi fik langt om længe Havgassen i vandet ved rampen (der var mange andre, der havde fået samme gode idé med at komme på Sundet i det fine vejr), læsset den med vores grej og afsted gik det til Hven og Robert. Jo længere østpå vi kom jo mere sol og blå himmel kom der, så kombineret med absolut ingen vind og komplet fladt vand, kunne det simpelthen ikke blive bedre.

HavnenFladt vand i havnen

Vi fik smidt lod og jordbærrene i vandet og lidt efter bundet på. Nicolai havde svigtet os (mig) med dårlige celler på hans rEVo og “man-cold”, så jeg var ene dykker på lukket system og røg derfor i som nr. 2 med alt mit tingel-tangel (7 L bailout + 40 cf m. 50%, men glemte linehjulet på dækket naturligvis). Selv overfladen var lun for årstiden med hele 4 C, men nede mellem 10 og 20 m’s dybde var der en strid strøm og man måtte kæmpe sig ned og desværre røg sigten efterhånden også under de 20 m, så på selve vraget var der vel kun en ½-1 m’s sigt. Men dejligt varmt med 10 C på bunden. Der var blevet nydeligt bundet på, relativt højt på vraget – tror faktisk ikke man kan finde et højere punkt på Robert, så det var fint. Jeg startede dog med at få viklet mig ind i en gang nylon fiskeline, så jeg glemte alt om at få skiftet partialtryk fra 0,5 til 1,2 bar ppO2 med det samme, som man skal med en CCR når man har nået bunden, så da jeg endelig havde fået skåret mig fri efter 5 min., var jeg allerede tæt på at få deko, så jeg fik travlt med at få knaldet det op til 1,4 bar ppO2 resten af tiden (0,5 bar ppO2 ved 32 m, svarer faktisk til at dykke med kun 12% O2, og så det går stærkt med at gå i deko). Det blev til nogle forsigtige ture langs lønningen ned til agterstavnen og skruen, op igen og tilbage til hvor dér hvor der var bundet på og så lidt fremad til stævnen osse og tilbage.

Lidt med hjem Lidt til gryden – trods sigten!

Sigten helt nede ved bunden var lidt bedre og sine steder helt oppe på 1½ m!!! – Fik hilst på de fleste andre uden helt at kunne skelne den ene fra den anden i den dårlige sigt 🙂 Men efter +25 min. på Robert, var jeg oppe på 10-11 min. “Time-to-surface”, hvilket var mit loft for de medbragte bailout/dekogasser på den dybde, så efter efter en kedelig opstigning igennem den stride strøm i mellemlagene, ventede nogle endnu mere kedelige dekostop. Fik hilst på PIV mens han var på vej ned og inden jeg påbegyndte mine 4+3+3 min. deko/sikkerhedsstop ved 6/3 m. Endelig oppe igen efter et 45 minutter langt dyk, var der kommet lidt mere overfladestrøm i mellemtiden og Allan & Co. var ankommet i Allan’s båd.

Fra Havgassen Lummerskuden set fra Havgassen

Skræmmende synSkræmmende syn – hvilken båd er egentlig “Lummerskuden”?

Næsten fuldtalligeSå mangler bare lige den sidste…

Et værre cirkus at komme op igen ad stigen med alt mit habbengut og tiltagene overfladestrøm, men med lidt venlig assistance blev jeg lettet for mine stageflasker/finner og tilbage i båden og kunne jeg så nyde det strålende solskin med havblik 🙂 PIV kom op som den sidste naturligvis – Dog først efter lidt venten pga. den strandede hval (undertegnede). Allan & Co. fik lov til at overtage vores tov ned til Robert, mens vi gjorde klar til turen tilbage til Rungsted Havn.

HjemadOg så faldt der ro over Robert!

 Havde sigten været bedre, var dagen bestemt til et dyk mere, da det på ingen måde var koldt eller i øvrigt på nogen måde lignede en Januardag, men inden klokken var 12, var vi i rask fart på vej tilbage til Sjælland og fik på vejen skræmt et par hundrede rædselslangne Canadagæs, da Havgassen kom op og plane og gennembrød lydmuren. Heldigvis var der meget mindre aktivitet på rampen i Havnen, så båden var hurtigt tømt og oppe på traileren igen efter en rigtig dejlig dag på Sundet. /Michelle

Andetholdet havde en lidt senere afgang, en behageligere og lidt langsommere sejltur Til gengæld kunne vi stå inde i varmen. Vi kunne dykke på Havgassens bundtov, og Henrik Jenen testede lige Havgassens stige et par gange, mens han lærte at lukke lynlåsen.

På stigenTja, når en mand piller ved en anden mands lynlås…

Vi andre fik testet, at overfladestrømmen var taget så meget til, at Allan ikke gad svømme hele vejen frem, og vi fik bundtovet over til os, og Havgassen bag på og det gjorde alting meget lettere.Og dykningen var OK, selv om sigten, selv for Robert, ikke var prangende. Men så kunne man jo se på de allestedsnærværende trådnøgensnegle. Der var ingen rødtunger og ikke andre spisefisk, men efter 10 andre dykkere, så skal man heller ikke forvente for meget.

Trådnøgensnegle Ingen beretning uden nøgensnegle!

Vi valgte kun at dykke en gang, vi skal jo passe på med at komme i overtræning, så vi sejlede hjemad ved 14-tiden, i solskin, som det jo havde været det meste af dagen.

Solnedgang Solnedgang ved 14-tiden

 Vi valgte dog at pakke os inde i styrehuset og skrue helt op for vamen, mens vi drak et par kolde øl, for ikke at få det for varmt! Dvs. jeg så faktisk skipper drikke en Pepsi Max, men han skyllede den ned med Underberg, så min bekymring forsvandt igen!

HmmmEr det mon sundt?

Men vi havde nu en rigtig behagelig tur, og hvis vi ikke havde haft vores biler med i byen, så havde turen nok varet noget længere!

Kim R