Nytårssdykdyk

30/12 2013

Nytårsdyk Søren havde allerede kort efter juledykket reklameret for en tur i Furesøen efter flere krebs til nytår, samtidig havde Dennis og jeg en tur planlagt med ”DTU-DYK”, så de to ting blev kombineret.Jeg drejede ind foran garagen kvart i 9 og blev således ”rosinen i pølseenden”, især da jeg lige skulle vente på, at formanden fyldte sin flaske 😉

Der er stadigvæk et par stykker tilbage i søen…

Velankommet til Furesø Marina var der et rent mylder af dykkere. Ud over 5 dykkere fra DTU, var Havbasserne stærkt repræsenteret med Søren, Kenneth, Rene,  Piv, Kim og jegselv. Allerede inden jeg fik tømt bagagerummet, var de første i vandet, men der var ingen stress, så vi tog os god tid med at komme i udstyret.

Et sted med punktvis god sigt!

Under overfladen var sigten punktvis rigtig god, og punktvis virkelig dårlig – vi satte kursen lidt udaf, og derefter retur under bådebroerne, inden vi fortrak sydover ned mod naturskolen, hvor der var lidt mindre mudder.

Krebs på lønningen af et jollevrag.

Der blev fanget en god håndfuld krebs i spisestørrelse, og lige så mange fik lov til at blive i vandet, da de var for små. Det blev en lille times tid på bunden, inden vi fik lokaliseret bådrampen og kunne returnere til bilerne.

Så er bådrampen tæt på  – vist nok…

En af de få…..

Dennis havde fornøjelsen af to tørdrags-jomfruer, den ene vist med noget mere succes end den anden, som kunne berette, at det var tungt at komme op af vandet, når dragten var fyldt med vand.Tilbage på land diskede Dennis op med grill, pølser, kransekage og lidt sød vin, mens formanden havde medbragt kaffe og småkager – der var ikke et øje tørt!

Kransekagen skal fanges et andet sted!

Tak for en hyggelig tur og godt nytår./Steffen

Juleaftensdyk i Furesøen

24/12 2014

Juledyk og hvor er cognac nissen? Den 24. december byder på mange traditioner, herunder, at basserne ønsker hinanden god jul ved Furesøen. Nogen skyller dragten i ferskvand, andre lufter hunden, og så er der dem, som sikrer der er rigeligt med æbleskiver og kakao og cognac.

NisseCognac-nissen

Lidt problemer med det praktiske var der dog. Manley måtte få Lander ned og åbne, ligesom stormene havde flået teltet over bålpladsen ned. Men som dykker er der altid brug for lidt ad hoc håndtering for at tingene kan lykkes – så pyt med det.

Ikke meget julestemning her…

Danmarks mest aktive dykkerklub viste sig endnu engang med et reduceret antal deltagere i forhold til tidligere år. Godt 20 basser og 4 hunde (5 – og det var tæver allesammen! red.) blev det til i 7 graders varme og vindstille i denne del af søen. Sigten var klar, og der blev fanget en del fattigmands hummere af de fåtallige dykkere. Flere dyk blev straks planlagt op til nytår for at få lidt skaldyr på tallerkenen. Glemt var muddersigten, da der blev holdt krebsegilde tidligere på året.

Fattigmandshummere

Det er nu dejligt at se den variation der er i dykkerudstyr sådan en dag. Søren gamle formand stiller op i våddragt, Steffen i sædvanligt toptrimmet nyt udstyr med reservehandsker, Manley i semidry tørdragt, hvor halsmanchetten efterlader tydelige spor af gammelt gummi på halsen, og sidst men ikke mindst Jacob i ny gammel dragt, han håber holder nogle sæsoner. Og så er der dem der bare glor på dykkerne….. (og så alle dem, der bare dykker i normalt, sort, neutralt og ikke opsigtsvækkende udstyr. red.)Men hvor var så cognacnissen i alt dette? Lennart & Søn havde jo ikke kunne omstille sig fra Maldiverne til de hjemlige temperaturer, så metalnissen stod hjemme i skuret i stedet for på bunden af Furesøen. Jeg gik undercover iført dykker inderdragt og ledte i de sædvanlige mistænkeliges biler. Efter et par indbrud fandt jeg kakao og cognac i Manleys bagagerum. Hurtigt blev det bragt op til lejrbålet, så deltagerne kunne udføre deres sædvanlige ritual med brandvarme plastikbægere fyldt med cognac, lidt kakao og flødeskum på toppen, der kunne indtages i røgen fra bålet. Så kunne der ønskes god jul, inden juleanden skulle fortæres senere på dagen.Til dem der ikke var der, skal der også lyde en glædelig jul. René

S/S Robert

13/12 2013

Hygge på en fredagJa, som alle jo har luret har vejret jo de sidste mange dage jo ikke lige været til dykkerture, men da Allan slog en tur op, var jeg da klar til at tage fri nogle timer, så jeg kunne komme med! Herligt :0).Og som den kloge kan tænke sig, så kom jeg jo sidst igen, og de andre var klar og hjælpsomme. Besætningen bestod af skipper (Allan J ), Flemming, Steen, Anders (and), Kenneth og Kasper. På vej ud af havnen så vi, hvad Bodil havde lavet af ballade, og det var ikke så lidt. Der skal nok en tømrer eller to ud og lave lidt .

Lidt arbejde til en håndværker

Vejret var lidt blandet, ingen vind og lidt tåget, men alt i alt rigtigt godt, og så er der jo varme i hytten på skippers båd, det er dejligt.

Uldent vejr – også for fuglene nord for Hven

Som næsten altid ramte Allan vraget (Robert) lige med det samme. Førstedykker Anders blev sendt i vandet, derefter Flemming og Allan. Vi andre var da lidt spændt på, hvad der bød os nede på vraget, så Kenneth og Steen blev klar og kom i vandet Anders kom op og var ikke helt glad over sigten, men var mega glad over at komme i vandet i år 0:)Så blev det mig, og ja, det gik jo ikke så godt. Jeg fik en erfaring mere i livet – man ligger ikke så DIR-agtig i vandet uden finner :0) Så rigtig godt med en skipper, der tænker hurtigt! Tak Allan! Men så på vej ned af tovet med en udsigt til ingen sigt i en halv time ca, de andre havde desværre ret, ingen sigt, men da man nu har været på vraget en gang eller to, kunne jeg lige klare en tur ud i agten og der var en masse spring i luften krebs, rejer lidt og små fisk. Så da jeg skulle tilbage til broen igen, var det med lidt hvor er jeg, og hov det kender jeg, over til tovet og få det bundet af. Da jeg gik op slukkede jeg lyset, og ja der var så mørkt at der var moril!

Broen i styrbords side – copyright Allan Jensen

Oppe i båden igen var de andre glade (de havde jo også haft en halv time oppe uden mig, som de kunne snakke i :0) Nå, men af med grejet og ind i varmen og drikke nogle af Allans øl.

Og fortælle nogle røverhistorier og dem er der mange af!Og ja, hvad er en dykkertur uden fiske stop på vejen hjem

Skal  familien sulte i juledagene?

Som Allan sagde, ingen vind, ingen bølger, ingen strøm og ingen sigt!

Hyggen var der i det mindste…

Tak for en rigtig god tur på vandet.:0) er da klar på en tur snart igen! Kasper

Havbasserne – Herlev (UV-Rugby)

Farum 12-12-2013

1. Klasse Træning (UV-Rugby)

Mik mødte imod sædvane op kl 20:30 … det tyder på at der blæser nye vinde, specielt fra Gladsaxe imod Farum! Den pga. stormen udsatte træning imod et 1. divisions hold skulle finde sted og Mik holdt hårdt på at vi skulle være i vandet kl 20:50 … den storm har virkelig skabt omvæltninger.

Selv Piv, forsvandt ud af saunaen så tidligt at det må betjenes som ny rekord! Manifest forfatteren gav en dårlig undskyldning og pegede på sin skulder og hånd! Så vi var kun to i sauna’n. kl 21!

Inde på kanten stod 6 muskuløse topatleter fra Herlev og en flok forvildede Havbasser fra Farum.

Kl 21:10 stod Kasper og undertegnede klar, men de mange Havbasser synes det var synd at vi skulle stå sidst i kø’n og sendt os over til Herlev holdet!  De var startet og havde tævet den første bold i Havbassernes mål … så Kasper og jeg var allerede foran inden vi kom i vandet, tak Mik!

De super 1.divisionsspillere livede helt op, da de så os. Spurgte om vi var målmænd! Det viste sig at de var 2 midter-mænd og 4 back’r! Nu var vi så 3 midter-mænd og 5 back’r! Strategien blev derfor at ligge hårdt ud med et totalt angreb, super pres og en enkelt jysk målmand.

De andre, altså de blå havbasser synes at gøre lidt det modsatte … måske fordi sæsonens topscorere brilierede med deres fravær!  

De sidste måneders træning i højt tempo og med udskiftning bidrog til lidt ligevægt. Det blev en ikke helt ulige kamp. Manley mente dog at Kaspers fiskeri gav Herlev en markant fordel. Og vanen tro blev det til meget Havbasse roderi … helt normalt! Hvilket Mik og Jess mener der skal mere styr på! De havde vist fået en øl for meget og kom med vilde ideer så som at svømme træne, træne og træne … de må altså mindst have fået to øl for meget!

Jess havde glemt kanel giflerne … eller er det nye toner, ingen gifler hvis ikke der leves op til Jess’ høje standard!

Tak til Herlev for en god kamp.

Henrik R.

 

 

Julefrokost

30/11 2013

Havbassernes Julefrokost 2013 Traditionerne skal jo følges, især ved juletid, så den sidste lørdag i november skulle julefrokosten holdes. Juhl og Bent stod for maden, som de så ofte før har gjort. Og før maden skulle vi jo lige ha’ startet festlighederne med Lottes hvide gløgg, som vi plejer

GløggBaren er åben

 Gløggen kan være lidt af en festjoker, da ingen, måske med undtagelse af Lotte, ved noget som helst om indholdet af de stemningskabende procenter, men så kan man jo for en sikkerheds skyld tage mere end én gang! Vi fik jo både spist og drukket den snarlige højtid ind, og i år havde vi åbenbart et stort behov for at sidde længe ved bordene og få de gamle historier igen og igen og igen…

Underholdning Spørgsmålene forsvares…

Og under middagen skulle vi jo også lige ha’ vores Havbasse Jepardy, hvor Lis og Lotte havde fundet på nogle spørgsmål, der i visse tilfælde kun kunne forstås af dem selv, og selv det kneb det lidt med en gang imellem. Det skyldes muligvis, at der var brugt en del rødvin til at starte den kreative proces.

JepardyJepardy

Ligesom de tidligere år var der et hold, der vandt, men hvem det var, det diskuteres nok stadigvæk!Efter konkurrencen om detailkendskab til havbassernes liv og levned, viste Jess en videofilm om nogle af de hate crimes, der udøves under uvrugby. Flere tilfælde af eksplicit nøgenhed blev også vist til tvivlsom fornøjelse for de kvindelige deltagere, bl. a. var der en eskadrille helikoptere, som heldigvis, og til stor lettelse for alle, var sløret nødtørftigt!Et intimt indblik i tredje halvleg i saunaen efter en kamp i Øbrohallen blev også præsenteret. Efter de chokerende billeder skulle prisen for ”Årets Havbisse” uddeles. Ansvaret for udnævnelse af ”Årets Havbisse” lå på skuldrene af titelindehaveren Erik, og han var for beskeden til at nominere sig selv, selv om han gennem året havde kandideret kraftigt til titlen. Han nominerede Jens til titlen, og Jens kan nu pryde kaminhylden i det kommende år med det gyldne trofæ.

Fryd for øjetEn pryd for ethvert hjem!

Efter disse useriøse indslag uddelte formanden en uformel pris til året dykker i klubben. Prisen er ganske uformel og i år blev det Steffen, der modtog prisen, for formanden kunne ikke selv drikke den flaske, der blev givet væk. Men prisen forpligter jo, så Steffen har vist nok været i Trykkerdammen sidenhen for at leve op til ansvaret.

JulefrokostDet drikker jo ikke sig selv!

Efter disse indslag skulle hjernerne lige klares med lidt kaffe før en pakkeleg, der tidligere har givet mange blå mærker og skuffende gaver. I år var der et overvågningskamera under hele julefrokosten, så pakkelegen fulgte næsten de regler, som Kirsten delagtiggjorde deltagerne i

PakkelegMan fornemmer overvågningskameraets adfærdsregulerende effekt!

Herefter var der ”fri leg”, og referatet herfra må være op til dem, der husker noget! Eller måske kan man se det på overvågningsvideoen…

KontrolHvordan var festen egentlig?

Kim R

Havbasserne – Baltic

26/11 2013

Havbasserne – Baltic i Øbro-hallen
Jeg gik lidt i panik, da jeg indledte aftenen med at konstatere, at jeg ankom på parkeringspladsen foran Øbro badet lige efter Mik. Jeg syntes ellers nok, at mit ur fortalte mig, at jeg havde lidt tid endnu, før jeg skulle i vandet, men da jeg fik øje på Mik, kom jeg oprigtigt i tvivl. Min ængstelse viste sig dog at være ubegrundet. Tid var der nok af, så måske er det bare nye toner fra Mik?Efter en hurtig omklædning kunne vi konstatere, at saunaen var ude af drift. Der var jeg tæt på dagens anden panikanfald… ikke så meget fordi at jeg selv hungrede efter en tur i saunaen, men fordi at jeg var klar over den enorme risiko for at adskillige holdkammerater ville tage det så ilde op, at kampen potentielt kunne være i fare. Endnu en gang måtte jeg konstatere at min ængstelse var ubegrundet, da jeg egentligt ikke hørte så meget brok… Om det var fordi at folk var færdige med at brokke sig, da jeg kom i hallen, eller om det er den nye helt naturlige ”brok-omdrejningsbegrænser”, der er resultatet af at man meget nemt kan ende med at skulle skrive beretning, hvis man ytrer sig negativt, det ved jeg ikke.

Klar til kamp Snart går det løs, eller noget…

Nå, efter en vel overstået kamp mellem Baltic og AUG, hvor Baltic fik stryg 7-0, var det vores tur… altså til at dele stryg ud. Baltic havde ikke så meget at byde på udover en spinkel fyr, der kunne spille og et badejern af dimensioner, der var svær at flytte rundt på. Når de to spillede sammen, kom de faktisk flere gange igennem vores fantastiske og helt unikke fortjeknings-system, og det resulterede da også i to mål fra deres side. Men da vi så nåede at score 17 mål, blev der aldrig rigtigt spændende.

Der strammes lidt op!

Jeg bliver nok klynget op, hvis ikke jeg lige beretter om dagens to minutters udvisning, der faldt til undertegnede. Jeg sprang i vandet, da jeg så Mik komme op ad vandet. Der viste sig bare at være forskel på virkeligheden, og hvad jeg havde set, så jeg måtte erkende, at det var Søren der havde klædt sig ud som Mik. Jeg var altså ikke alene om at hoppe i, med det resultat, at vi var 7 mand i vandet. Jeg nåede dog aldrig at sidde de to minutter, for præcis samtidig med at jeg sprang i vandet, scorede Baltic og udvisningen blev ophævet, efter at Jens havde undervist dommerne i, hvordan reglerne er strikket sammen.

Tak for kampen..

Da vi var færdige med kampen, var det sauna-tid… men den virkede jo ikke. Det var der råd for, for Øbro-badet har en stor fælles sauna, og den var der heldigvis stadig varme på. Piv fangede ikke at badetøj havde været passende, så han tog saunaturen naturel. Det blev efterfølgende foreviget på endnu en fremragende video af Jess (som af hensyn til uskyldige læsere af denne beretning IKKE er offentlig tilgængelig. red).

Enden på første halvsæson!

Hilsen Kim P.

Søndags Hygge på Stevns (UV Rugby)

2013, november 24 – Én måned til Jul

Søndagshygge på Stevns

ADVARSEL

Overlæggeren for’ dagens brokkehoved’ er sænket markant, så det er tid til at pudse søndagsskole manérerne af, hvis du ikke vil være referent.

Set i bagklogskabens ulideligt klare lys, var Jess var mistænksom stille før og under kampen – til et stykke inde i 2. halvleg. Lige indtil undertegnede gik på land efter et ærgerligt (dumt) boldtab – og ytrede et stille ’P.s’ i et anfald af selvkritik. Jess, der på det tidspunkt befandt sig på bunden af bassinet flere meter fra kanten – materialiserede sig på forunderligvis bag mig, med en pegende finger og ordene ’Brokrøv – du brokker dig hele tiden – du skriver referat’ . Spooky… et hvert forsøg på forklaring blev ubarmhjertigt skudt ned.

Referat

9 søndagsfriske havbasser – og Kim, mødte søndag eftermiddag 7 mand fra Stevns i Store Heddinge. Hjemmeklubben havde i dagens anledning sørget for at hovedgaden var gravet op og drejet omkørsels skiltene, så de alle viste ud af byen. Men Havbasser på tur giver ikke op så let… De fleste af os nåede frem i så god tid, at den obligatoriske opvarmning (saunaen) blev gennemført.

Hold inddelingen gik forbløffende hurtig – der var nærmest tale om ’god ro og orden’ – årsagen hertil, skal jeg ikke spekulere i. Undertegnede tjekkede bundforholdene, efter et ordentligt skud otrivin i omklædningen – så der var ikke belæg for et sent afbud – det var også for koldt at stå på bassinkanten.

Jens lagde ud som lyn og torden og scorede hurtigt 4 mål (rygtebaseret oplysning – fakta må hentes ved statistikerne), herefter måtte vi erklære Stevnsfortet for lukket.

2. halvleg blev en glidebane for havbasserne, 5 mål blev sat ind – undertegnede stod for et enkelt. Mik spillede mig godt fri under kurven, så på baggrund af Jens´ træning vippede jeg målmanden af kurven og lagde bolde i – ren A-B-C. Ikke et ord om frygt for hån, træning i  koldvands bassin og uendelige runder af kvaje øl , hvis jeg havde misset..

Nedturen bestod i 3 unødvendige mål til Stevns – så samlet 9-3.

 

Om det var fordi det var søndag eller blot ’dagen derpå’ må stå ubesvaret, men fakta er:

Kampråb: 0

Udvisninger: 0

Mål af kim: 1

Afslutningsvis må vi erklære Stevns for dårlige tabere – slynglerne havde slukket for saunaen!!

Det forhindrede dog ikke basserne i at drikke kold øl i lunken sauna. Og som glasuren på lagkagen, så havde Jess sørget for studenterbrød fra Farumhus Konditori som vi udiplomatisk indtog i forhallen, så spillerne fra Stevns kunne overvære det fra den anden side af glasvæggen. Det udløste en slet skjult forespørgsel om medlemskab J

 

Vel ude af Store Heddinge, ramte vi Køge og Burger King på vejen hjem.

 

Lang dag, afgang 13.30, hjemme kl. 19.00 – stadig ubesejret.

 

Jyde Jesper.

 

S/S Robert

23/11 2013

S/S Robert Efter flere ugers forgæves skriveri på havbassemailen var det endelig lykkedes at få stablet en tur på benene. Det skulle være et enkelt eftermiddags dyk på Robert onsdag eftermiddag i Allans båd. Alt var klart, lige indtil Allan konstaterede at resterne af hans impeller lå og svømmede rundt i kølesystemet på motoren. Det blev selvsagt ikke til dykkertur, men i stedet en halv lovning på en tur den følgende lørdag.I løbet af fredagen kom der heldigvis en sms fra Allan, han havde fået lavet eftersyn på motoren og meddelte at mødetid var kl. 9 lørdag.

NixeNu med køler!

Klokken 5 minutter i mødetid drejede jeg ind på havnen og kunne se de øvrige matroser (Allan H, Kasper og Piv) var ved at laste grej i Allan (J)’s båd. Jeg fik parkeret bilen og smidt mine stumper ud på molen, så de kunne lastes. Kort efter kunne vi liste ud af havnen på et Øresund, der var strøjet pandekagefladt til lejligheden. Turen mod Robert gik med den sædvanlige muntre snak om løst og fast, og før vi fik set os om, var vi næsten fremme.

Klargøring Klargøring

Sydhavsdykkeren Kasper gik i gang med at påføres sig udstyret, mens vi andre fandt tov og lod frem. Fremme på positionen blev vraget fundet så hurtigt, at jeg ikke troede på kaptajnen, da han råbte smid første gang, men endnu et opfordrende råb fik loddet til at ryge over bord.

BundtovEt bundtov, som vi kan li’ det!

Torvet stod fuldstændig lodret med en god potion i overskud i overfladen, en god indikation af, at det lå hvor det skulle. Kasper røg i og ikke længe efter kom proppen i overfladen, og vi kunne binde på.

PropProppen er i overfladen (ikke Kasper)

Allan og Allan røg også i, og så var det tid til endnu en kop kaffe til Piv og jeg, inden vi så småt begyndte at krybe i dragterne. Kasper kom op igen og kunne berette om et mylder af liv, men en lidt reduceret sigt. Med det in mente hoppede Piv og jeg i. Selvom sigten ikke var pragnende, var den dog ikke ”Robertsk”, det bliv en tur ud i stævnen og retur til broen. Overalt var der et mylder af nøgensnegle og andet tilsvarende småkravl.

Nøgensnegl Nøgensnegl – dem ser vi også mange af til UV-rugby!

 Det blev til en lille halv time på bunden, før computeren indikerede, at det var tid til at vende retur til overfladen med et lille ekstra stop på 3 meter. Overfladevandet var meget klart, og allerede fra 15-16 meter kunne man se båden helt klart – det var ligefør man blev i tvivl om dybdemåleren passede, når nu tingene i overfladen stod så klart.

RejeReje- truet art i forbindelse med julefrokosterne

Vi øvrige havde været lidt nervøse over at skulle efterlade Kasper alene med alle madpakkerne, men han var heldigvis kun nået til sin egen, da jeg kom op, og jeg kunne således skynde mig at spise min. I overfladeintervallet udnyttede vi, at det ikke var Havgassen, og at vi derfor kunne trække ind i kahytten i læ for den (meget sparsomme) vind. Inden vi havde set os om blev det tid til anden runde, og folk hoppede i som før – dog sprang Piv i lidt før mig, så han var sikker på at være oppe før jeg bandt af. Men ”kun” 1,5 time i overfladen er tiden lidt begrænset på 2. dykket, men den tid der var, blev brugt på den øverste del af vraget, så den strakte sig længst muligt. Piv gik op og kort efter bandt jeg af (ikke delvist, men helt), og kunne skynde mig op i det klare overfladevand.I overfladen fik jeg besked om at enten komme om bord omgående eller blive i vandet, for der var en mindre tsunami på vej fra et netop passeret fragtskib. Jeg valgte det første, øllene var jo givetvis i båden og ikke i vandet. Jeg skyndt mig op, og klamrede mig til rælingen, mens båden rullede fælt – alle blev dog om bord, og vi kæntrede ikke. Af med grejet og ind i kahytten, hvor hyggen stod klar.

GPSPå plotteren ligner det en overordentlig hyggelig tur!

 Kursen blev sat mod Rungsted, men først skulle Allan H dog lige fange en portion sild. Det blev til lidt fiskeri lidt nordvest for Hven for Allan, mens vi øvrige fik tømt en enkelt eller 2 øl i det dejligt varme styrhus.

SildGodt det ikke er til en stor familie.

Da Allan havde fået stillet fiskelysten, blev kursen igen sat mod havnen, hvor vi fik tømt båden, og Allan fik skyllet de værste skæl ud af båden. Tak for en hyggelig tur.Steffen

Havbasse UV manifest

Hillerød d. 18/11 2013

Havbasse UV manifestI bedste russisk koldkrigs stil, havde kammerat Mik Makværk, som sædvanligt udstedt adskillige 5 års planer for holdopstilling, kørselshold, øl og hættebærere mv. Nu er det bare sådan at vanlige UV havbasser mere ligner bulgarske hønsetyve, end mønster sovjetborgere. Så de forkerte bragte hætter og øl. De rigtige håndledsbånd og øl. De øvrige og de sidste forvirring.Omkring bassin kanten var der også vanlig hønsetyvs slagsmål, om hvem der havde hvilke pladser og skulle udskiftes med hvem mv. uagtet Mik Makværks fine planer. Jyde Jesper stak en tå i det varme bassin vand, men trak den skyndsomt til sig igen og erklærede at han var syg og af holdet…Stor skuffelse igen – heller ingen ØLLLLLL! kampråb denne gang før kamp! I ren protest skreg undertegnede “ØL!” hver gang lejligheden bød sig i resten af kampen. Dette resulterede i at holdets gamle sure mænd påtvang undertegnede sibirisk arbejdslejr ved beretnings skrivelse, under påstand af at han larmede for meget.Jess Hjerneknuser var taget på en indre rejse og ytrede ikke en lyd under hele kampen, men smilte blot sit store knuser smil og hvilede i sit eget indre volds nirvana. Ak for Gothens (Hillerød) hjerneskal!Den havbasse-sianske skabelses historie gentog sig igen, som under de øvrige kampe. Holdet af vandforskrækkede hønsetyve brugte hele 1. halvleg i deres egen indre mørke verden, inden de fattede at de var i kamp. En enkel eller 2 tabte dog tilfældigt bolden ned i modstanders kurv: det stod vist nok ca. 1 – 0 til hønsetyvene efter første halvleg. Ren reflektorisk benyttede kamphanerne dog flere af deres berømte og berygtede tricks. Bl.a. “5 op af vandet samtidigt- målmanden bliver tilbage”, til total forvirring for modstanderen.Klage Kasper brokket sig over ikke korrekt gennemført frikast … men hvad ved havbasser om korrekthed?Jens TveOverskæg troede stadig han spillede mod damerne, så han holdt bemærkelsesværdig lav voldsprofil og heller ikke denne gang blev han udvist! … til stor skade for den ganske bookmaker stand.Mik Makværk foretog en legendarisk udsvømning med bolden gemt i hans alt for små badebukser.

UV-holdet Målscorerne…

I pausen lykkes det dog Stefan Svagdykker at trænge igennem mørket og vække hønsetyvene, ved at appellere til hans nyfødtes søns ære, hans kones citronmåner og en masse andet uforståeligt (meget lig når han forsøger at give instruktion til almindelige træning …). Men nu skulle der jo også snart drikkes øl og spises kanelsnegle! Så op i tempo og 2…3 … osv. (og et enkelt mål til modstanderne) ca. 8-1 endte kampen pludselig, bl.a. med scoringer af Kim Kage, Tonser Tox, og andre som er gledet ud i havbasse mørket. Kammeraterne ved ”Afdelingen for havbasse statistik og andre smukkeserede usandheder” vil dog uden tvivl grave den rigtige sandhed frem før eller siden….Kammerat Erik

Limfjorden

17/11 2013

LimfjordenNu ligger Limfjorden jo ikke lige uden for vores dørtærskel, så det er ikke ret tit, vi kommer der. Faktisk var det første gang Allan og jeg skulle dykke i fjorden. Vi skulle besøge Jørgen, som vi har dykket med andre steder, end lige i Limfjorden, og så havde vi jo  chancen for at dykke der, når vi nu var der. Vi kørte fra hovedstaden ved 15-16-tiden lørdag, og håbede undervejs lidt på, at Danmark var blevet lidt mindre, end vi huskede det Men ak, der var lige præcis så langt derop som frygtet, og vi nåede først frem ved 19:30 tiden. Vejret var meget blæsende og regnfuldt hele lørdag, ikke godt kørevejr, men det ville være nærmest umuligt at dykke med den vind.Da vi nåede frem blev vi trakteret som man nu engang bliver, når man kommer på besøg i Jylland, lækker mad og nok af den! Vi tørstede naturligvis heller ikke, og under den efterfølgnde løsslupne konversation, var der nok ikke et eneste museum i Danmark, der ikke fik en sviner!

På fjordenSol og fladt vand – men meget skarpt lys!

Vinden faldt som forventet et stykke op på formiddagen, men den gode middag og den sene sengetid gjorde, at vi alligevel ikke var klar før. Desværre havde den hårde vind bevirket, at sigten i fjorden ikke just var prangende, et par meter vel, men vi har jo før set det, der var værre. Vrag er der ikke meget af i fjorden, så vi blomsterdykkede på ret begrænset dybde. Vi så forbløffende lidt fiskeliv, faktisk har vi aldrig nogensinde set så få fisk før! (På de 2½  time jeg var i vandet, så jeg højst 10 fisk, inklusive yngel og små kutlinger!). Bunden var flad og dækket af småsten med lilla kalkalger. Der var kun lidt tang, men der var dog nogle forskellige krabber, bl. a. stankelbenskrabber og mange ret små strandkrabber. Der var også hummere, hvoraf de fleste var ganske små. Rundt omkring, hvor der var enkelte lidt større sten, sad enkelte kæmpestore sønelliker, og sparsomt på bunden var også nogle forkrøblede grønlige søanemoner. Jeg troede, jeg var heldig, da jeg fandt et par hummere, som kom i posen. På båden viste det sig desværre (eller heldigvis), at der var rogn under dem begge, så de kom tilbage i fjorden for at sikre den fremtidige bestand..

RognhummereTo rognhummere på vej tilbage i vandet.

Selv om det ikke var det mest sindsoprivende dyk, vi har haft, brugte vi da en god times tid i vandet. Op og så var det jo frokosttid. Her er fjorden praktisk, for vi er jo tæt på land hele tiden. Og så kunne vi jo lige købe frokost på en tankstation. Selv om det var hyggeligt at snakke om gamle fælles bekendte, så skulle vi jo prøve at dykke et andet sted. Bunden lignede til forveksling den, vi havde haft på første dyk, men der var måske lidt flere større sten. Solen skinnede, og det var ikke koldt for alvor, når man tænker på, at datoen var midt i november. En detalje, som undertegnede lidt senere var lykkelig over. Da jeg var en god halv time inde i mit dyk, begyndte min dragt at lække for alvor, vandet pissede ind, og jeg bandede lidt for mig selv. Jeg var et godt stykke fra båden og skulle svømme et par hundrede meter, mens min dragt blev bordfyldt – og kold – ca 8 grader, for at være helt præcis!

 

 

Kold fyrKold dykker

Jeg kom ud af dragten og efter at have rystet af kulde, forbarmede mine dykkerkammerater sig over mig og gav mig tørt på!

SolnedgangDet var halvmørkt, da vi sejlede mod havnen.

Efter en times tid i båden kom Jørgen op som den sidste, og vi kunne så rigge af og sejle tilbage til havnen, hvor jeg skyndsomt fik klædt om, mens de andre fik halet båden på land. Herefter var det bare at få pakket vores grej ind i Allans bil, og sige pænt farvel og tak til Jørgen for hans og konens gæstfrihed. Eneste minus var, at det var blevet så sent, at vi ikke kunne nå med Jørgen hjem og spise rester…På den lange vej hjem kunne vi reflektere lidt over dykningen – aldrig har vi set så få fisk, men alligevel var der en del små skaldyr, både krabber og hummere. De store hummere var der ikke så mange af, og nu er der et par stykker mindre! Kim R