Otto S/S

 30/10  2012

S.S Otto Det er jo lidt svært at mønstre et crew i disse tider, men via gamle pseudopentionerede dykker (Mark) og dykkerforum, så fik vi da stablet en lille flok på benene, som ville trodse en noget ulden vejrudsigt. Jeg måtte helt til Farum og hente båden og så afsted til Helsingør. Målet var som så mange gange før Otto, vores Lillebælt, Lynetten eller Havheks. Båden kom hurtigt i vandet og vi strøg derudaf, da vi ikke havde mange timers dagslys tilbage, ja eller tusmørke for den sags skyld, nogen vil sige at det aldrig havde været lyst på denne dag.

Dagens crew Dagens crew

Otto blev loddet op og der blev smidt et dræg. Strømmen var moderat, vel  en god knob sydgående, nu var spørgsmålet bare om den holdte helt til bunden, som vi var nogen der mistænkte, med den kraftige NV vind dagen før. Mark måtte hellere vise lidt engagement og tilbød at binde på og i røg han. Der var meget tov i overskud og det ville blive en sej tur ned. Jeg hoppede i lige efter og måtte skuffet konstatere at strømmen kun aftog en kende under termoklinlaget, til gengæld forsvandt sigten totalt lige over vraget. Det første jeg så var tovet der gned sig udspændt mod en david og jeg vidste med det samme at vi var på broen. Jeg fandt det øverste led af kæden der stod udspændt ind midt i vraget. Da jeg kom længere ned af den, tonede der sig et svagt lysskær frem i det turbulente mørke og jeg fandt Mark, der stadig var i gang med at binde på, eller af. Jeg kunne forstår på hans fagter at vi skulle hjælpes om at binde om og jeg strøg op af kæden igen, fik fat i daviden med den ene armkrog og prøvede at hive bøjen til mig, så Mark fik lidt slæk på tovet at arbejde med og vi fik bundet ordenligt fat i daviden. Da jeg slap, stod tovet spændt som en violinstreng, da Havgassen på overfladen nok lige havde bundet fast i bøjen. Nå, men nu kommer de nok små 100 dyk på Otto én til gode og jeg famlede mig ud i mørket. Man kunne godt glemme alt om at svømme, dertil var strømmen for stærk og kom man bare en meter væk fra vraget, ja så var vraget væk. Jeg kom ud til hjørnet af broen i bagbord side og fik et kæmpe chok da lønningen bevægede sig mellem fingrene på mig. En stor taskekrappe rejste sig på bagbenene og viftede faretruenden med kløerne, ingen tvivl om at dér skulle man ikke have fingrene i maskinen.Dagsordenen med at fange en posefuld rødtunger, som der ellers er så mange af i øjeblikket, kunne jeg godt glemme. Selv med armen strukket ud foran mig, kunne jeg ikke lyse sandet op under dæksbjælkerne, selvom der kun var en halv meter ned til det. Jeg fandt mig derfor et passende hul for at hjælpe strømmen med at tømme broen for sand, et ambitiøst projekt, men hva fanden, der var ikke meget bedre forslag. TIl gengæld kunne de andre ikke brokke sig over at jeg ødelagde sigten, for der var jo ingen i forvejen. Det var nu meget hyggeligt at ligge her i strømlæ nede i vraget og kigge lidt på sagerne, selv små nøgensnegle fik meget mere tid end de fortjener og en god halv time fik alligevel ben at gå på. Da jeg kom tilbage til kæden, mødte jeg lige Mark og sammen konstaterede vi at der vi ikke var alene. En tynd hvid line var hæftet til kæden og Frederik, som var den eneste der ku finde på at bruge linehjul, lå et sted derude i mørket. Det så ud som om den gik ud over vraget og ned på bunden. Det var efterhånden blevet godt mørkt og jeg måtte bruge lygten hele vejen op for at undgå brandmænd i strømmen. Men de har gudskelov aftaget kraftigt på det sidste. En enkelt stor en kom farende og det så flot ud med klumpen fyldt med Hvillinger der lyste i genskæret. Man kunne lige fornemme morilden, som der var masser af, men til den slags var det alligevel ikke helt mørkt nok. Det ville Piv dog få glæden af, da han efterfølgende lå og boblede på deko i mørket, efter at Steffen som næst sidste mand var i båden. Deko var der nok ikke meget af for med den fine dybde Otto ligger på, så havde alle masser af procenter i flaskerne og god tid til det hele.

MørkemændKronborgs grønne lys kan anes i det fjerne

Mørket havde lagt sig over Øresund men så var det godt at vi stadig havde dagens lyspunkt til gode og Frederik delte ud af noget godt lagret øl, se så blev det alligevel en god dykkertur. Vi tøffede ind i mørket for til sidst at give gas og så var der bare de sædvanlige rutiner tilbage, afrigning, burgere og køretur til Farum.Henrik

 

 

Hven og Ceylon

28/10 2012

Klubtur med uddannelsesprogram Kenneth og Jeppe skulle afvikle et par uddannelsesdyk og havde nok, uden at vide det, valgt den perfekte dag. Total solskin fra en skyfri himmel. Nul vind og strøm. Med lidt hjælp fra Lennart (smeden fra Nymølle) i sine nye klæder, Søren og mig selv, var det bare om at komme afsted. I svømmehallen lidt over 8:00 og fylde Sørens + egne flasker. Lidt sener kom instruktøren (Kenneth), som dagen inden havde gjort alt klar sammen med Jeppe efter et par dyk i Trykkerdammen. Herefter dukkede Søren op. Vi var begge to lidt mærket at de seneste par dages flytteri for Henrik M. og Birte. Det var kun fordi jeg havde skrevet på mailen sent lørdag, at Søren også ville kom og deltage i søndagens dyk, at han følte sig forpligtet. Men det gik hurtigt over med sådan et vejr. Lennart og Jeppe kom som de sidste kl. 08.58. Alle mødt og Havkassen læsset var det bare om at komme afsted. Kenneth og Jeppe skulle lige planlægge dagens program og valgte at køre i Kenneths bil. Så vi tre andre tog Havkassen med Havgassen med Lennart ved rettet. Fremme i Rungsted havn var vi stort set alene, selv om det tog noget tid at finde parkering til trailer og Havkasse, efter båden var kommet i vandet og læsset.

bådflygtninge Tålmodighed er en dyd!

Ny dragtSmeden på Cat-walken

Af sted gik det over Øresunds totalt flade vand. Fremme ved nordside af Ven (lidt syd øst for campingpladsen), var vi ikke alene. Lidt mod vest var der en større rød gummi rib fyldt med dykker og i sejlrende kom det nye vindmølleskib forbi. Et imponerende syn med de enorme ben og en kæmpekran på dækket. Vi fik hurtigt smidt ankeret og sendt Lennart i vandet, alt i mens Kenneth og Jeppe fik overstået makkertjekket.

Af stedAf sted over det flade vand  i havnen

I vandet med dem, så Jeppe kunne få overstået sit dybdedyk (prøve). Han skulle dog lige have et ekstra kilo bly på, så han kunne komme ordentligt ned. Noget med en ekstra trøje i våddragten. Søren og jeg nød den lune sol med lidt kaffe og en cola. Pludselig begyndet Havgassen at sigen en mærkelig syngende lyd. Det viste sig at være lyden fra et stort højtliggende containerskib der kom forbi. Det har jeg dog aldrig oplevet før. Det må have larmet en del nede i vandet. Efter ca. 30 minutter var Kenneth og Jeppe tilbage i båden, og lidt efter Lennart. Lennart skulle dog lige ud og øve sin afbalanceres evner. Han havde vist fået alt for meget bly på – nok noget af det Jeppe manglede 😉 Men Jeppe manglede det hele, da han kom op i båden 😀 Så var det Søren og min tur. I vandet og ind mod kysten og fange lidt flade. Ammm dem var der en del af. Men også lidt små torsk, yngel i masse vis og karusser. Efter ca. 50 minutter var det om at finde tilbage til båden, som ikke havde flytte sig i det stille vand.

BorerigMan er aldrig helt alene på Sundet!

Op og få lidt varm kaffe og en af Sørens medbragte snegle, alt i mens Søren satte kursen mod Ceylon. Kenneth havde bestemt, at Jeppe skulle have vragdykket der. Vi andre havde nok hellere valgt Venprammen. Men sådan skulle det ikke være. Fremme ved positionen fik Søren fundet vraget og Lennart og Kenneth smidt dræget, alt i mens jeg gjorde klar til at binde på. Lennart overtog styrepinden. I vandet med mig for at binde på skarpt efterfuldt af Søren. Der var dog ikke meget vrag tilbage udover styrbordsside. Resten ligger spredt ud over havbunden. Vi fik bundet på i et kabel (tror vi nok). Herefter gik tueren frem i stævnen og ned i agten hvor roret stadig står lodret op. En smule strøm, som kun kunne hjælpe lidt på en relativt ringe sigt. Kun småfisk var der at se. Efter ca. 40 minutter gik turen tilbage til ankertovet, hvor vi møde Jeppe og Kenneth. Tilbage i båden til velfortjent kaffe og øl. Lennart gad ikke dykke mere den dag, men brugte tiden på at tage billeder af sønnen og os andre. Efter en fri opstigning med dekobøje og en afhentning, var Jeppe og Kenneth vel tilbage i båden. Det var noget med at de havde misset bundtovet da de ikke lige havde set at det lå udover rælingen midtskibs. Og så gik tueren tilbage til Rungsted. På vejen møde vi en lille flok marsvin som lige stak rygfinnerne op i solens skær lige foran båden. Vel tilbage i havnen. Op med båden og pakke pakke og tilbage til Farum og afregne. Tak for en hyggelig tur med to fine dyk. Og tillykke Jeppe med dybde- og vragdykkene. PIV

Rødehavet

25/10-2/11 2012

Rødehavet Meget tidligt fremmøde i lufthavnen, hvor ikke alle var klar over at Kasper og undertegnede var booket ind på turen. Faktisk havde Kasper og jeg ikke sagt en lyd om at vi skulle med, så der var et par forbløffede ansigter hos Sten, Marianne og Flemming, og da Niels Germod kom, troede han at vi blot var kommet for at vinke farvel til de andre. Han fattede først sammenhængen, da vi kørte en bagagevogn ind i køen ved skranken. Af sted mod Marsa Alam, som vi, for første gang, skulle flyve direkte til. Alt gik smertefrit, når man lige abstraherer fra, at det var et charterfly, der appellerede til mange småbørnsfamilier med alle de velsignelser, det bringer.Men vi kom frem, landede og fik vores visum uden, der var det mindste forsøg på at platte os… Og turen fra lufthavnsbygningen hen til bussen var lige så lang om selve busturen, der varede mindre end et kvarter.Da vi kom om bord, fik vi hurtigt tildelt en kahyt og snart efter, var de mest drftige på vej mod havnens udskænkningssteder, der ikke just var overrendt.

Loal koloritSkik følge, eller land fly…

Men efter et par af de lokale øl var rumlen fra Kaspers mave så stor, at vi måtte returnere til båden for at få noget at spise. Dvs Kasper og Niels måtte lige omkring en snackbar før middagen. Vi andre nåede lige at gå om bord i det toldfrie, inden vi til sidst fik lidt at spise, og snart derefter var der ro på båden. Vi var 17 gæster ombord, 16 dansker og en enkelt egypter, der dog boede i Saudi Arabien og talte ok engelsk.

Dag 2 startede som sædvanligt med at vente på kystvagten skulle gi’ os lov til at sejle fra havnen, men pludselig var vi clearet til afgang. Vi skulle sejle i ca. halvanden time til Abu Dab 3, hvor vores checkud dyk skulle foregå. Vores guide Mohammed fortalte os om reglerne og vi kunne godt se, at der ville komme åbninger til at gøre helt som vi selv ville. Selve dykket var ok uden dog at være prangende, dertil bar revet for meget præg af turisme. Vi fik lov til at dykke uden guide, hvis vi ønskede det, og det gjorde vi jo sjovt nok! Der var de sædvanlige akvariefisk, og området var overvejende dækket af sandbund med koralblokke. En pænt stor muræne sluttede dykket af.

Akvarieifisk Nogle af de sædvanlige akvariefisk

SkorpionfiskFin næsten usynlig skorpionfisk

Andet dyk foregik på Elphinstone, hvor vi hoppede i fra båden ved den sydlige ende. Den svage strøm gik fra sydvest og vi kunne uden problemer svømme mod den. Vi kom ned på plateauet og absolut troværdige kilder kan fortælle at “The Arch” er der endnu, men at den haj, der lå på “alteret” ikke lå der denne gang. Vi havde en fin oplevelse på revet, og så lidt forskelligt. Herefter op til lidt sharkwatching under båden, hvor vi fik besøg af en ikke så modig lille oceanic whitetip.

Lille hajSky haj

Vi havde en nats rejse foran os og besætningen fik gjort det hele klar til rejsen, mens vi lige ventede på at sidste mand skulle komme ud af vandet. Dem der kender Niels ved godt, at Niels ikke er bleg for at blive længe i vandet på 3 meter, og når man ifører ham en våddragt, hvor virkningen af nyrernes dykketidsbegrænsende effekt er sat delvist ud af kraft, kan de fleste sikkert godt gætte, hvem det var.

DekosvinSidste mand – hvad mon der løber ud af dragten?

Efter en lang sejltur natten over, kom vi på dag 3 til Sct. Johns Reef, og vores første dyk var på Paradise Reef. Vi fik en kort briefing i morgensolen, og der var ikke så mange dikkedarer, så vi var snart i vandet.

Morgenandakt Overbærende smil… og det er ikke guidens fingre.

Dykket startede med besøg af de residerende napoleonsfisk, der lige skulle tigge om en snack. Vi er jo retskafne mennesker og undlod at fodre de nærgående dyr og nøjedes med at holde dem hen med at lade som om. Men de lurede os efter nogle minutter og fortrak skuffede mod bunden. Vi andre – eller nogen af o s- drog ned over den skrånende væg. Der var meget liv, ikke meget stort, men en enkelt muræne og ellers masser af klovnfisk og andre af de sjove kendinge, der plejer at være.

Sulten napoleonsfiskGi’ noget…

MuræneMorgentvær muræne

Så var det tid til endnu en sejltur hen mod vore næste mål, Little Gota. Efter lidt morgenmad og lidt luftpåfyldning gik det løs igen. Vandet var 30 C, og vi fortrød næsten at vi havde dragter på. Men vi blev svalet en smule, da vi kom dybere end 30 meter, hvor temperaturen kun var 28. Her så vi et par hvidtippede revhajer og lidt andet sjovt, men tiden løbe jo i dybet og vi skulle hele vejen rundt om revet.

Efter endnu en sejltur nåede vi Dangerous Reef. Vi havde spottet delfiner fra båden, og da det blev tid til at komme i vandet igen, blev der pludseligt råbt: “delfiner!”, og fluks var vi i vandet.

DelfinerNye venner

Vi så også turens første skildpadde, en fin rolig en af slagsen, som ikke ænsede os overhovedet!

Skildpadde Skildpadde

Turens første natdyk skulle også foregå på Dangerous Reef. Vi så desværre ingen Spanish Dancers, men vi så flere tilfælde af muræner, der angreb og fortærede kirurgfisk. Imponerende at de er i stand til at sluge så stort bytte! Men de ser også ud som om de er ved at kløjes i det. Ellers blev der set et par pudserejer og en enkelt lille hvidtippet revhaj, og i øvrigt lidt krabber, fjerstjerner og den slags.

Maske kuglefisk Den vil sove i den øverste køje.

KrabbeFin krabbe

Midt på natten var det tid til at fortrække mod næste destination. Hvor det ville blive, var ikke helt klart, da den tiltagende vind ville kunne forhindre det planlagte dyk på Habibi Ali, der ikke nåede overfladen og dermed ikke lavede læ for bølgerne. Men vi fik heldigvis lov til at dykke 4. dagens første dyk på Habibi Ali. Absolut et af de allerbedste rev i Rødehavet. Vi blev for første gang smidt i fra gummibåd, og vi viste os fra vores bedste side og svømmede den modsatte vej af alle andre. Mest for ikke at være i vejen for dem. Grå revhajer, masser af muræner, enorme mængder af perfekte fanekoraller og mange napoleonsfisk. Og for en gangs skyld var der også lidt liv i det blå lidt ude fra revet. Strømmen var meget svag og det var et meget komfortabelt dyk.

SnappereFisk i strømmens splitpunkt

Dagens andet dyk var i eller på eller ved St. John Caves. Det er et totalt gennemhullet revsystem med mange gange, der nærmest tigger om at blive besøgt. I bedste explorer-stil fik vi lavet et team på 3, der fik os mavet ind nogen steder, hvor ingen, der var større end os kunne komme ind. Vi havde Kaper med i teamet, så stederne kunne naturligvis have været velbesøgte, men vi var langt inde i mange blindgyder. Til gengæld så vi ikke så meget, for sigten blev noget påvirket af vores kamp for at komme igennem de smalle åbninger. Dykket endte samtidigt med at være et af de længste på turen (hidtil) og var på ca. 100 minutter – igen med guidens velsignelse…

HulemandKasper på afveje…

Nok en lang sejltur, og desværre forlod vi området omkring St. Johns, og endte ved Sataya Reef i Fury Schoals. Her skulle vi dykke natdyk, i øvrigt sammen med 7-8 andre både, så der var ikke meget natdyk over det. Nogle af de “andre” så Spanish Dancers. Skidt-pyt, vi havde det udmærket alligevel, og vi vandt igen klart på dykketid.

Flot barsFlot koralbars – ogå i nattøj.

5. dagens første dyk forgik samme sted som natdykket, Sataya Reef, og bortset fra, at vi blev sejlet ud i gummibåd til et drop-of lige rundt om hjørnet. Som altid drønede mange af de associerede havbasser mod bunden, hvilket ikke var nogen nem opgave, for drop-of’et fortsatte længere end de fleste havde mod på. Der var dog en venlig napoleonsfisk, der lige ville kæles for på den dybde de fleste vendte. De fleste, det vil sige alle undtagen en, hvis identitet er redaktionen bekendt!

Under bådenVi kommer ikke op, før morgenmaden er klar!

Efter morgenmaden var der en mulighed for at snorkle lidt med delfiner på Dolphin House, som er en del af Sataya Revsystemet. Vi sagde jaja, og havde nok ikke de allerstørste forventninger, men som ofte, når forventningerne ikke er for store, så kom vi i vandet med en ordentlig flok delfiner.

Nogen af demEn del af flokken

De cruisede rundt, og vi jagtede dem med gummibådene og hoppede i til dem på den allermest kaotiske måde. Og vi var ikke alene, der var vel 7-8 gummibåde, der racede rundt med turister, der ville ha’ nærkontakt med de charmerende dyr. En god halv time, det var hvad vi kunne nå, for vi havde jo et stramt program. Vi skulle sejle videre i ca halvanden time til Small Abu Galawa, hvor der var vraget af en lillebitte sejlbåd og en koralhave. Meget smukt, og vi fandt en stenfisk, vi kunne underholde os med.

VragVrag er der jo overalt!

StenfiskStenfisk

Op til lidt velsmagende frokost, hvor der bl a. blev serveret ristede løg, der senere glædede de fleste med opstød på 3. dykket, der foregik på Gota Shavarit, igen lavt og med smukke koraller, men det mindede en del om der, hvor vi kom fra. Der var mange juletræs-børsteorm.

juletræsbørsteormJuletræsbørsteorm

Vi fandt også en tornekronesøstjerne gemt i revet, men der var jo også en masse koraller, den ku’ æde.

TornekronesøstjerneTornekronesøstjerne

Hurtigt videre mod stedet for natten, vi skulle dykke på Dahra, og igen var vi ikke alene, men måtte dele oplevelsen med 3-4 andre både. Sigten var den hidtil ringeste, 12-15 meter, men der var jo også kraftig vind ind over revet, og der var en sandø inde på revet. Der blev set Spanish Dancers, andre store nøgensnegle og blæksprutter. Og krokodillefisk. Også på dette dyk var der en Bluespottet Stingray, der gravede sig frem gennem bunden, uden at ænse dykkere og rampelyset.

iSpanish Dancer Spanish Dancer

Anden nøgensnegl Stor nøgensnegl (Pleurobrancidae)

BlåplettetpigrokkeBlåplette pigrokke, der æder sig frem gennem sandet

Morgendykket på dag 6 var på Gota Sharm ca. 3 kvarters sejlads fra vores overnatningsplads. Vinden var svag og bølgerne havde lagt sig, så det var en behagelig tur, i modsætning til den lange tur nordover i går. Der var et drop-of og et plateau, lidt i stil med Elphinstone. Masser af forskelligt liv, men desværre ikke de ocenics, vi havde håbet på. Der var lidt andet og meget mindre, vi kunne fornøje os med.

MorskabDen syntes vist ikke, det var sjovt!

Vi skulle jo igen videre, og næste dyk var på Erg Radir, en koralpinacle, der i flg. guiden havde Rødehavets flotteste blødkoraller. Og blødkorallerne var da smukke, men der manglede lidt af de store fisk.

BlødkoralKu’ være en Havbasse – glad for vand og altid sulten!

Abu Dabab II var målet for eftermiddagens og nattens dyk. En sandbund med spredte koralblokke og diverse. Under dykket begyndte mørket at falde på, og man bemærkede, at mange af dyrene begyndte at gemme sig til natten, så den sidste del af dykket var lidt på mellemhånd. Men der var nogle meget fine og meget store koralformationer, der også husede noget liv af forskellig slags.

Maske sommerfulefiskKlassisk Rødehavsmotiv

Natdykket var også på Abu Dabab II, og nu var vagtskiftet slået helt igennem. Masser af småting, og uden at gå i detaljer, så så vi adskillige Spanish Dancers og en enkelt ottearmet blæksprutte, der var alt andet end fotogen. En slimbændelorm, masser af rejer og eremitkrebs. Desværre var de fleste af dyrene ikke glade for lys, og flygtede på den ene eller anden måde, når vi så på dem.

Flamenco danser John Travolta – Go home!

EremitkrebsHmmm- hvis det er en dame, skulle den nok få vokset benene!

Efter natdykket var det tid til galla-middagen, hvor der var lidt af det meste fra det egyptiske køkken, noget mere tilgængeligt end andet, men der rigeligt, og en del af det var meget velsmagende. Serveringen foregik på øverste etage, og vi hyggede os et par timer, indtil klokken blev otte-ni stykker og de første måtte gå i seng.

Middag Gallamiddag

Sidste dykkedag – syvendedagen – morgendyk på Elphinstone sammen med over 20 andre både. Vandet var meget klart og vi så en oceanic whitetip fra båden og en million turister med varierende kvalifikationer som dykkere. Heldigvis ingen fatale uheld, som vi fik øje på, men et utal af tæt-på episoder. Efter lidt ventetid kom vi selv i vandet, hvor vi, med guidens velsignelse, ville svømme gennem “The Arch”. Vi kom alle igennem, selv om et par stykker tog en omvej for at tjekke Ephinestones fundament. Lidt senere da vi nåede op under båden fik vi besøg af nogle oceanics, der kom endda meget tæt på os. Op til lidt morgenmad og info om, at dagens andet dyk – turens sidste – også ville blive på Elphinestone.

Haj under båden Hej haj!

Andet dyk mindede lidt om førstedykket, en tur gennem buen – denne gang til guidens store fortrydelse -og så ellers langsomt op over plateauet for at komme op til hajerne. Der var en meget reserveret blæksprutte på revet – vi kunne kun se åndehullet bevæge sig. Og så op til hajerne, der var svære at få øje på gennem de mange bobler fra de mange, rigtigt mange, dykkere, der var på og over sydplateauet. Efter vi havde hængt i den svage strøm i en god halv time og set flere hajer ganske tæt på, skulle vi op og turen dykkedel var forbi. Vi skulle dog lige evalueres af guiden, Mamo, der ikke synes det var i orden at gå gennem buen 2 gange med så kort overfladeinterval – og så var der vist også én, der havde ignoreret hans tegngivning… Han kunne jo ikke “grounde” os fra dykningen, den var jo ligesom overstået, men det skabte da kortvarigt en dårlig stemning.

DybdesyndereMan skal ikke hænge folk ud på nettet – men Sten fik ikke skideballe

Herefter var der den sædvanlige rutine med de økonomiske mellemværender og returnering af pas etc., og guiden var da også blødt lidt op igen. Han var nu også fin nok, for han gav os det frirum, vi ønskede, måske med undtagelse af den sidste dag, hvor der var for mange andre både, der ku’ se, hvad vi lavede.

Dag 8 gik med at vente på at komme med flyveren, en helt igennem en halvkedelig formiddag. Eneste spænding var, da vores flyver stod på tavlen til afgang kl. 13:00, da vi endelig nåede ind i lufthavnen og på¨vores billetter stod kl 14:25. Vi havde ikke en jordisk chance for at nå det, men regnede nok med, at det var en fejl. Heldigvis blev det rettet efter ca. et kvarters tid, så neglebidningen hos de mest nervøse kunne stoppe.

Video fra turen

Kim R

Trykkerdammen

23/10 2012

Natdyk Trykkerdammen Tirsdagsdykket blev slået op på mailen, men ingen gad dykke med mig udover Kim, som kom lige fra to gode dyk på Robert med Allan J. Det kan man da kalde en formand med format:) Det var super at komme i vandet igen (det er jo længe siden:) ) og nyde en fantastisk sigt i et total stille og fladt Øresund. Vind var der absolut intet af:) Som vanligt en mio. flade, kutlinger og ulke.

UlkSød lille ulk

 HaløjeKys mig!

Vi mødte også tre krabber, der var ved at partere en spillevende stor flad.

MordDer røg den fiskefilét!

 På ca. 15 meters vand blev sigten meget dårlig og der var en smule nordgående strøm. Efter ca. 45 minutter var vi tilbage ved bådudlejningen til en velfortjent kop kaffe (øl havde vi glemt:( – mærkeligt.

Pakke og af sted til dagens valgte parkeringsplads (Q8 tanken ved motorvejstilkørslen ved Rungsted), hvor vores veje skildtes.

Tak for en hyggelig aften og et godt dyk. Piv

Robert

23/10 2012

Robert En grå hverdag uden meget vind blev meget bedre af en tur på Sundet. Vi var tre mand, der kunne løsrive os fra forpligtelserne og dykke. Vi aftalte at mødes på Allan båd i Rungsted og dykke Robert.De andre havde vist droppet forpligtelserne helt, og de var ganske klar til afgang, da jeg nåede frem. Til gengæld havde de jo så tid og kræfter til at hjælpe mit grej ombord, så vi kunne komme af sted.Der var lidt bølger vest for Hven, men da vi kom i læ af øen, var der hverken vind eller bølger der kunne forstyrre vores færd, og vi nåede hurtigt frem.

 DykandDykand

 Vi fik smidt loddet, og  jeg hoppede i for at gøre fast. Der var slet ingen strøm og vandet var krystalklart i den øverste del af søjlen. Springlaget var på 16-17 meter og sigten var lidt ringere derunder – 5-8 meter, og lidt ringere der hvor de mange torsk fik hvirvlet lidt af sedimentet op.

Buskhoved Buskhoved

Der var masser af tunger rundt omkring, men de fleste var lige i underkanten til en middagsinvitation. Det største indtryk gjorde de mange torsk dog Det er meget glædeligt, at der igen er masser af torsk på vraget, for det er mange år siden, vi sidst har oplevet det.Turen gik hen forbi det, som vi antager er påsejlingen i styrbords side, om end søforklaringen vist siger, at det skete i bagbords side. Om det så er påsejlingen er jo fortsat spørgsmålet, men det er jo en interessant problemstilling. Jeg stødte også ind i Anders, der tøffede rundt og legede med en masse meter tovværk og andre ting, der sad fast på vraget.

OpturØv – turen er slut

Jeg kravlede op, så Allan kunne komme i vandet og slå noget ihjel. Efter ca. tre kvarter var vi alle samlet i båden, veltilfredse med den gode sigt og de fine forhold i vandet. Solen kunne ikke bryde igennem skydækket, men det var på ingen måde koldt. Og hurtigt efter startede anden runde, hvor sigten var marginalt dårligere end før, men stadigvæk meget fin. Og da vi fik sidste mand ombord gik det støt mod Rungsted, hvor det jo går svimlende urtigt at få grejet ud af båden og lagt den til hvile for natten.

KursplejeUdkik

Kim R.

Undine – møde i rum sø!

21/10 2012

Møde i rum søSå blev det atter dykkevejr og så endda på en søndag. Jeg blev hentet kl. 7.30 og sad og svedte nattens sidste alkohol ud i Henriks bil, på vej mod det svenske. Det hjalp med et æble, et toiletbesøg og lidt fysisk anstrengelse, ved at fylde grejet ned i båden. Johan var tredjemand på dagens tur og på grund af min svækkede fysik, valgte vi et ukompliceret vrag at dykke på.

UndineUndine i sine velmagtsdage

Undine blev det og snart strøg vi sydpå mod nye eventyr. Efter cirka 45 minutter, kunne vi skimte en båd i det fjerne og sandelig om der ikke lå en båd med dykkere, på ”vores” vrag. Nogle raske Sydsjællændere, havde tilbagelagt de 40 mil der er fra Klintholm og første hold var allerede i vandet. Det var vi også inden længe, Henrik bandt på og Johan fulgte efter, imens jeg gik og havde lidt ondt af mig selv. Men når man ligger på et af vore fineste vrag og i stille vejr, så skal der mindst en benamputation til at holde mig i båden. De andre op og mig i – koldsved eller ej – og sikken en sigt. Herligt at svømme rundt her i afslappet stil, selvom en læge nok ville have anbefalet mig, at svømme op da alle de lilla prikker dukkede op for mine øjne. Efter 25 minutter, havde Østersøens vand dog haft den ventede og lægende effekt; synet var klart, lemmerne havde genvundet deres styrke og jeg var blevet sulten. Men det passede jo også fint, for nu skulle jeg op.

DykkermakkereFlinke fyre mødes på havet

I overfladen gik tiden som sædvanligt hurtigt, ganske interessante historier skiftede båd, vi spiste lidt madder og hyggede. Efter årstiden var det utrolig mildt, men nogle tætte tågebanker mindede os om, at det ikke længere var sommer. Tågen medførte også en del vildfarne småfugle, som nødlandede på bådene. Først én, så to og på et tidspunkt havde vi 3 fuglekonger, som var meget tillidsfulde. De virkede ikke udmattede, men jagtede småfluer rundt omkring på båden og udfordrede endda også hinanden med sang.

FuglekongeEn tillids-fugl er landet

Andet dyk gik som første, men uden koldsved og lilla prikker. Jeg har beskrevet dette vrag så mange gange snart, at det er svært at tilføje nyt. Der er måske lidt tegn på, at vraget flere steder er begyndt at falde mere fra hinanden. Der er også nogle steder løbet meget mudder ud af vragets indre, hvilket gør, at nye ting dukker frem. Men alt i alt, ligner den gamle kriger sig selv og vil mange år fremover kunne henrykke de dykkere som gider bevæge sig derud.

FiskerSå er der lidt mad på vej op og nej, det er ikke Fukushima i baggrunden

På vej ind, skulle vi lige have en fisk eller to med hjem, vi stoppede derfor cirka halvvejs på ”målvraget”, som altid er fuld af torsk. ”Målvraget” er et træskib på ca. 25 meters længde, forsynet med en stor drejeskive som marinen skyder til måls efter. Men de har tydeligvis misset skiven med nogle meter, for der er en række skudhuller i vragets bagbord side, omtrent i vandlinjen. I dag skulle vi ikke dykke på stedet, bare hente lidt mad og vi fik da også alle tre en pose fisk med hjem.Endelig var vi i havn, fik skyllet båd og pakket udstyr, for til sidst at sluge et amerikansk papagtigt produkt på en kendt ”familierestaurant” i Trelleborg, inden turen endelig gik hjem. Vel hjemme, landede jeg i sofaen og pressede mig ned så faconen passede til min krop. Min kære kone spurgte til turen og om man overhovedet kunne dykke, sådan som jeg havde set ud om morgenen. Mit svar var: ”Ja, der er ingen steder jeg hellere ville være, uanset min tilstand”.Allan Jensen

Wacht

20/10 2012

SMS WachtUtroligt at sommeren først skal komme i slutningen af oktober. Faktisk sæsonens første og nok også sidste mulighed for en dobbelt langtur i Østersøen. Men en tur ad gangen. Vi var 5 på  tur og samlede os i to biler i Kastrup og tog den lange tur til Smygehamn. Båden skulle ud af laden og det tog lidt tid med godt sammenrustede bremser på den bagerste aksel. Vi fik dog hjulene til at rulle og nåede lettere forsinket ned på havnen, sat båd i, pakket og besøgt havnetoilettet, ingen hastværk med den vejrudsigt.Traditionen tro blev mulige mål for dagens dont først diskuteret i havneindløbet, da vi ofte har forskellige dagsordener. Kaptajnens ord er dog lov og jeg argumenterede for at dagen skulle bruges, for nok sidste gang i år, til at sejle rigtigt langt. SMS Wacht ligger 37 mil mod syd, meget længere og man sparker i de tyske jordknolde og en med en for nylig mislykket tur derned i tankerne, hvor der var ekstrem dårlig sigt, så syntes jeg at der var lidt revanche at tage. Et godt stykke dernede af voterede vi lige om og var lige ved at brække af og tage et nærmere mål, men alligevel fortsatte vi. Vi nåede målet, fik loddet op og smidt. Jeg tilbød selv at binde på, sidst var det Kim der gjorde det og han kom jo i overfladen kort efter og vi afbrød. Den spænding ville jeg gerne undvære i dag og se og vurdere forholdene selv.

trætte drengeEndelig fremme

Det hvide tov skar sig ned gennem det klare vand, men vi er før blevet skuffede, den dårlige sigt kan komme få meter over vraget. Jeg kiggede en enkelt gang på computeren på 25m vand og kneb øjnene sammen i det tiltagende mørke. Kort efter kunne jeg mærke varmen brede sig i kroppen, da jeg brød nr. 2 termoklin og temperaturen steg til 15 grader, men også fordi jeg tydeligt kunne se lod og kæde ligge i en bunke på trædækket af vraget.  Sigten var vel 5-6 meter, hvilket ikke er det bedste efter Østersøstandard, men absolut brugbart. Jeg fik bundet på og startede med at tage vraget rundt fra ydersiden. Jeg var stadig ikke helt klar over i hvilken ende af vraget jeg var, men efter kort tid svømning konstaterede jeg at det var agten jeg rundede. Mange plader er faldet ud af skibssiden og når man lyser forbi nedhængende stormaskede torskegarn, så er der et væld af interessante sager i mørket. Møbler, aptering og fine døre, skabe m.m med messing håndtag og hængsler der ligner at de var pudsede i går. Flotte koøjer sidder stadig i vraget i to dæks højde. Jeg svømmede ind gennem et af de største huller og stak forsigtigt hånden ned i mudderet hvor jeg kunne mærke toppen af et skab. Jeg rodede lidt og holdte hele tiden øje med udgangen. Da det grønne lys var lige ved at forsvinde af min muddersky, skyndte jeg mig ud igen og forsatte hele vejen rundt om vraget.

Glad drengHvad mer kan man ønske sig?

Wacht er et imponerende vrag, men skal jeg fremhæve én ting i særdeleshed, så må det være stævnen. Den er så spids at de sidste 4-5m kan man nå begge lønninger samtidig og når man når den imponerende spidst og læner sig ud over vraget, kan man følge den lange snabelstævn helt ned til bunden 5 m under en. Et langt og smalt skib, designet til at sejle hurtigt. Bunddybden er moderate 42m og med god fed nitrox på, gav det go bundtid til at studere detaljerne, men tiden tog slut og jeg havde en rum tid til at fordøje indtrykkene på deko.

NasserøveNasserøve

Oppe i båden var det bare at nyde det dejlige vejr, mildt og stille. Vi fik besøg at et hold tyske lystfiskere, der var glade for at nasse lidt vrag af os. Den position de havde var meget skæv. De fiskede lidt, fangede intet udover vraget og vinkede farvel i en værre larm fra en gammel 2 takter. Når vi ikke dykkere dybere, så var det allerede tid igen efter et par timer, men når man glæder sig til at komme i vandet igen, så kan tiden godt gå langtsomt. 2. dykket blev brugt på at koncentrere sig lidt mere om agten og forskellige teorier blev brugt i praksis. Tiden går hurtigt når der er så meget tage sig til. Jeg fik rodet lidt mere i mudderet, der er af den meget fine og flygtige slags og blev en kende rundtosset på et tidspunkt. Men Wacht er nem at finde rundt på, lønningen er intakt og man kan næsten ikke fare vild med de mange pejlepunkter, hvis man ellers er lidt opmærksom.  På vej op ad tovet så jeg Rune og Steffen komme hen ad vraget og det så flot ud med deres skarpe lygter der panorerede henover vraget. Da jeg lå på deko fik jeg Kasper i hovedet og Thomas stod på spring så snart jeg stod i båden. 

SolnedgangThe golden shot

Da alle var oppe blev der delt forfriskninger ud, med den lange sejltur hjemme kunne selv chaufførene drikke en øl uden at være i fare for de intolerante svenskere. De sidste 20 mil ind foregik i mørke efter en fantastisk solnedgang, hvor ingen snakkede andre end Kasper. Jeg prøvede at spare på energien, vi ville være sent hjemme og der var jo også en østersødag i morgen.

Læs mere om Wacht her: http://www.vrag.dk/vrag/wacht.html

Tak for en go tur.Henrik

Eisfish & Mirs

20/10 2012

Eisfish og MirsVejer artede sig så der var for en gang skyld indtil flere ture slået op på mailen. Jeg havde valgt det sikre – troede jeg:( – en tur med Allan J. til Roberet. Næsten samtidigt havde Flemming slået et tur op med Havgasse. Lidt snak frem og tilbage om at fylde Havgasse hvis nu begge turer ende med dyk på Roberet. Ca. 08.32 stod det klart, at min tur med Allan ikke blev til noget, så det var i sidste øjeblik jeg fik lov at lege med Flemming, Marianne, Sten og PPP på en tur i Kattegat. Selv om de lovede noget mere vind ved 14-tiden tog vi chancen. Af sted til Gilleleje havn kl. lidt før ni – Jaaa jeg nåde faktisk svømmehallen så vi kunne komme af stede før tid:) Men da hygge snakke gik livligt i Havkassen kom vi lidt på afveje for at opfriske vores film historie. En tur forbi Nødebo for at se om præstegården var der endnu – det er den!!! Vi så indtil flere gårde men ingen præst?

MorgenmadMå man kun ta’ en?

Vel fremme i havnen ventede Flemming og Marianne (tålmodigt :D) pænt med bommen oppe så vi kunne få læsset af og smidt båden i vandet. Så sagt som gjort, og af sted mod positionen som var sat til Esifish. På vejen mødte vi de første marsvin. Ellers var det fint vejer med kun lidt bølger dog uden problem for sejladsen. Fremme ved positionen efter ca. 30 minutters sejlads fik vi loddet vraget og smidt dræget. Med ca. en knob strøm i overfalde blev PPP smidt i vandet for at binde på, alt i mens Flemming gjorde klar. PPP kom dog i overflade efter et par minutter, men gjorde ikke tegn til at skulle hentes. Og væk var han for at binde på. Det var noget med for meget arbejde i strømmen og friskluft. Her efter var det Flemmings tur. Marianne og Sten sprang i herefter. Og så blev der bare helt stille, i en rum tid, som jeg nød i det varme dejlig solskin, kaffe og en enkelt cola. PPP og Flemming vel tilbage i båden efter ca. 50 minutter, var det min tur. Fra ca. 6/8 meter og ned til lige over vraget var der nogen strøm. På vejen mødte jeg Marianne og Sten. Sigten var ikke til at prale af men noget skiftende. Så det var de små ting der skulle kigges fra nøgensnegle, rigeligt med rejer, små torsk og større, som ikke var til at få fat under plader og skrammel.

Kuk-kukKan man ikke lige få  lidt omsorg..?

Efter 30 minutter var det om at finde tilbage til bundtovet for at binde af. Som sagt som gjort, udover jeg lige måtte en tur ned igen for at frigøre dræget fra noget garn på bunden ved stævnen, var jeg vel tilbage i båden hvor der florerede historier (løgnehistorier) om indtil flere drabsforsøg på den samme store torsk som ingen dog kunne få med op. Dræget op og af sted til andet dykke som skulle forgå på Mirs-vrag. Dejligt vejr og tøffe tøffe så jeg kunne få udstyret af og sikkert placeret i flaskeholder. Lidt mere kaffe og cola og så var vi pludselig nærmest omringet af en stimme marsvin som lå og fiskede tæt ved båden. I adskille minutter hvor vi bare lå stille med slukket motor. De kom forbi fra alle sider og var så tæt på båden, at vi kunne høre deres åndedrag i overfladen. Jeg tror vi lå og nød det i mindst 10 minutters tid.

Video fra turen

Fremme ved Mirs-vrag kunne vi ikke rigtig får et ordentligt lodskud. Det var tæt ved at andet dykket var taget på kroen i Gilleleje. Men efter adskille forsøg lykkedes det ramme vraget. Flemming og PPP i for at binde på. Marianne og Sten gad ikke dykke mere den dag, så jeg sprang i vandet efter en ½ times tid. Dykket var en tro kopi af førstedykket vedr. strøm og sigt. Dog mødte jeg ikke nogen større torsk denne gang. Efter en rum tid var jeg tilbage ved ankertovet og fik bundet af. PPP og Flemming havde dog også tømt vraget for havkat og hummer og skræmt livet af de andre, som de havde truet godt og grundigt. Så der var ikke rigtig noget til mig:(

Havkat Rovmorder!

Vel tilbage i båden gik turen til Gilleleje havn. Pakke pakke og hjem til Farum for at afregne hvor vi lige skille udbedre Mariannes BCD så hun kunne tage trygt til Rødehavet i næste uge – god tur her fra – og tag fordi jeg måtte lege med på en hyggelig tur med et par gode dyk. PIV

Trykkerdammen

18/10 2012

Trykkerdammen Vejrprognosen lovede at vinden ville aftage helt  mod aftenen og der ville være en bølgehøjde på 0 cm. Desværre, heller ikke denne dag havde vejret læst denne prognose. Vinden var dog i den svagere ende, men bølgerne havde dog noget man godt kunne kalde for brænding. Vi var 5 havbasser  der ville have et natdyk. Tidspunktet her i oktober er det helt rigtige når man vil ”se” på fisk her ved Trykkerdammen. For år siden kunne bunden være hel levende af ål, men det ser ikke godt ud mere for ålebestanden. Jeg har jævnligt dykket her i mere end 20 år og stedet er et af de bedste for uddannelsesdyk. Det er derfor trist og helt meningsløst at for få uger siden druknede en helt ny dykker netop på dette sted. Nu er jeg godt nok opdraget med halsvest hvor en hovedhjørnesten for nye og uerfarne var at kunne få positiv opdrift og frie luftveje. Tiderne har ændret sig men nogle gange er det helt meningsløst.

På vej iDo.På vej…

Vi fik hurtigt gjort os klar og kom af sted ud gennem ”brændingen” sigten var noget ulden på sandstykket men klarede op i ålegræsset. Der var en fin sydgående strøm der kunne holde ålegræsset nede. Denne strøm fortsatte ud til 7-8 m dybde. Her på den anden side begyndte der et være ganske mange fisk.

Sild?Panserulk

Sildene som var ganske aktive stod oppe i vandet. Der var en del små torsk og afstanden mellem de flade blev mindre og mindre ud til 16 m dybde hvor der var nordgående strøm. Jeg slog en runde omkring PADI vraget som er en skygge af sig selv omgivet af en losseplads af sænkede genstande.

Stor nokMere end stor nok…

 Jeg havde håbet at støde på en pighvar eller slethvar i spisestørrelse men desværre. Selvom der var ganske mange fisk så var de fleste for små. Jeg svømmede tilbage langs ålegræskanten og ind igen. Det sidste stykke gennem ”vasketumbleren” som bølgerne og ”brændingen” skabte. Søren var kommet ind efter lidt utilpashed i” vasketumbleren” Han skulle også gøre sin hjemmelavede æblekage med kagecreme klar.

kaffe og kage Kaffe og kage? Hva’ er der nu i vejen med trylledrik og Underberg?

Mens vi alle fik lidt æblekage kom et fænomen som vi ikke har set før: En dykkertsunami af natdykkere krydsede vejen fra parkeringspladsen. Alle kiggede på hinanden og tænkte: Var vi for tidligt i vandet til Divers Night ?

FiskerensTsunsmi Underholdning

Allan H.

Østersøen – og nyt vrag igen!

11/10 2012

Østersøen – og nyt vrag igen. ” Østersøen tirsdag: 8-13, onsdag: 5-10 meter i sekundet fra vest og aftagende, torsdag: 3-8, senere skiftende under 5, fredag igen opfriskende, lørdag og søndag: 5-10 fra øst.”  Jamen så bliver det på torsdag, blev vi hurtigt enige om; Henrik, Kasper, Kim og jeg, så var det bare at krydse fingre og holde vejret, for DMI har det med at ændre på vejrudsigten, når vi skal ud at dykke. Torsdag morgen, viste vejrudsigten sig dog at være blevet endnu bedre, sol og stille vejr hele dagen, så jeg var glad da jeg kl. 7.00 trådte ind i Henriks bil, til 1½ times køkørsel mod Sverige.

På vejSkal vi se at komme derud af?

Båden blev snart fyldt med alt, fra benzin, dykkergrej, varmt tøj, til snegle og endda en pose øl. Vi fik en kort sludder med Rune, en ældre erhvervsdykker som ved et og andet om vragene syd for Sverige og om dykning i 60-erne og 70-erne. Men vi måtte af sted, selvom vi godt kunne fornemme, at han havde sat formiddagen af til vragsnak. Under pakning af båden, havde vi været lidt omkring dykkemål; Undine?, Wacht?, Løgflaskevraget?, Kanonvraget?, Hundevraget?, ja mulighederne er mange – eller måske vi skulle prøve noget helt nyt? Jeg har altid i inderdragten en seddel med lidt nyt på, så vi har en mulighed for at peppe turen lidt op, hvis det behøves. I dag faldt mit valg på et vrag ca. 19 sømil mod sydøst og der blev nikket hele båden rundt, jeg håbede nu bare at det ville være godt, for ellers kan stemningen jo hurtigt skifte.Tallene passede præcist og man kan mærke det i hele kroppen når man ser et nyt vrag på sonaren, – det bliver aldrig rutine. Vraget var større end jeg havde turdet håbe på, det loddede 4 meter i hele længden og noget højere i enderne, bunddybden var 47 meter og selv efter flere oversejlinger og mange forslag, var det stadig uklart hvilken skibstype der var tale om, da jeg sprang i vandet.

ForventningsglædeForventningsglæde i perfekt dykkevejr

Vandet var ret klart hele vejen ned, men da jeg passerede 30 meter blev der noget dunkelt og jeg kunne næsten mærke pupillerne begynde at gabe, til de nåede deres maksimale åbning. Det første jeg fik øje på under mig, var noget i bevægelse. Hundredvis af store torsk, bevægede sig dovent og næsten synkront omkring et trawl, der ved hjælp af kuglerne stadig stod højt op i vandet. Trawlet var gammelt og meget begroet, det sad fast i bagbords anker og heldigvis var det det eneste mistede fiskeredskab jeg stødte på. Resten af vraget stod urørt, om end det selvfølgelig var faldet noget sammen. Da torskene forblev omkring trawlet i stævnen, havde jeg nu hele vraget for mig selv at betragte, i fabelagtig sigt. Pupillerne havde blændet lidt ned og efter at have gjort kæden fast, svømmede jeg nu lidt rundt i tusmørket uden brug af lygte. Jeg fik helt kuldegysninger, – på den gode måde altså, men der var ingen tid at spilde, lygten blev tændt for jeg skulle jo gerne nå at se det hele og valgte at svømme mod agterenden, i vragets bagbord side.

KrukkeEn fin krukke, trukket op af mudderet og børstet af med hånden, til ære for fotografen

Vraget er vel 25 meter langt og 7-8 meter bredt, stumt men afrundet i begge ender. Dækket mangler helt, men der er tæt med dækspanter og ingen lugekarme at se, mellem spanterne kan man under dæk se nogle jernklumper, men jeg kan ikke gætte hvad det havde været. Agterenden har åbnet sig og aptering, flasker og lertøj ligger spredt omkring, desværre er det meste knust. De ting som er faldet ned på havbunden ligger frit fremme, da bunden er af hårdt ler og her er absolut intet mudder. Den største af masterne ligger her i agterenden og strækker sig langt agterud, tilsyneladende trukket op af vraget, da man kan se mastefoden, hvor den er hugget rektangulær i bunden og 3-4 meter over mastens bund, er der en udskåret frise hele vejen rundt. Her ligger også flere meget store taljeblokke, nogle ligger let forhøjet på den hårde lerbund, som om de har beskyttet havbunden mod erosion (?).Oppe i vraget, 3-4 meter foran resterne af roret og hvor skibsskroget har åbnet sig, ligger et stort og meget kraftigt rat. Det er brækket af og ligger vandret under noget nedfaldet ræling og andet tømmer, men er helt. Her ligger også resterne af skibets kompas, et tørkompas som nu er så tæret, at jeg ville kunne krølle det sammen med de bare næver, men glasset er helt. Svømmende frem mod stævnen i styrbord side, kan jeg igen se flere af de før omtalte jern/rustklumper under dækspanterne, omtrent ½ meter på hver led er de. Næsten tilbage ved mit udgangspunkt ser jeg det store træspil, så bredt at det næsten har strakt sig fra lønning til lønning, tværs over skibets dæk. Det er nu brækket af og ligger i styrbord side, delvis spundet ind i det trawl, som går ned mod bunden, under stævnen og op langs bagbords anker, hvorfra det strækker sig 3-4 meter mod havoverfladen.

DykkerSolodykker klar til dagens andet dyk

Efter at alle var kommet op, var vi enige om at dette var et vrag af de bedre og som bestemt fortjener en gentagelse. Vi var dog nogen, som havde lidt hængepartier på vrag i nærheden og med vinterens snarlige komme og derfor udsigt til ikke at komme i Østersøen i meget lang tid, foretog vi ikke vort andet dyk på samme vrag, men på hele to andre forskellige vrag.

SnorketræDet er hårdt at være dykker, han snorkede som et næsehorn

Da vi alle endelig var færdige med at dykke og efter at sidste mand havde fået grejet af, kom ølposen så frem.

Happy -Go Lucky Hvem skulle være lykkeligere end os, havet er vort!

Turen hjem var behagelig, men der blev kigget over skulderen nogle gange. Men hjem skulle vi jo. Vi talte om, at bare vi dog kunne nå bare én tur mere i Østersøen i år, eller måske to ture, eller….. Inden vi nåede havnen, var vi vidner til en noget speciel solnedgang, en voldsom kontrast mellem lys og mørke, imellem håb og fortvivlelse. Billedet på himmelen ændredes hele tiden og skiftede farve, skabte nye figurer, – ikke underligt, at søfolkene i gamle dage var overtroiske.

Solnedgang Skummel solnedgang

Allan JensenFoto: Kim Rønn