Otto S/S

26/7 2012

SS Otto  En kikset vejrudsigt og folks magelighed reducerede dagens fremmødte til tre personer. Men så kunne vi også alle sammen være i Havkassen. Vi kom hurtigt af sted, faktisk et kvarter før planlagt tid, og hvis der kom folk efter vores afgang, så var det jo mest synd for dem!

afgangNæsten klar – altså os

Vi nåede Helsingør, hvor der var trængsel ved slæbestedet. Dykkertaxi var ved at få folk og grej ombord, og det fyldte en del. Men vi overhalede indenom og var hurtigt ude af havnen. Vejret var nogenlunde, og jeg benyttede mig af sejltiden til at gøre mig selv og mit udstyr klar til at binde på.

nedturPåbinding på vej

Vraget blev slået og loddet smidt.  Vi kunne med glæde se, at de 1,6 knob vi drev med, fortrinsvis var forårsaget af vinden, faktisk var der nærmest slet ingen strøm. På vej ned ad tovet kunne jeg glæde mig over, at antallet af brandmænd var meget mindre, end de sidste gange vi har været ude, og at overfladevandet var lunt – 18 °C. Da jeg nåede ned på 15-16 meter kom strømmen, sydgående og knap en halv knob, altså ikke umulig at have med at gøre. Sigten var noget påvirket at bundstrømmen og var lidt dårligere i enderne af vraget, hvor turbulensen hvirvlede sand og tang op. Der var masser af fisk overalt, under pladerne lå rødtungerne klar til et lille prik, og ude på sandet lå rødspætter, skrubber og isinger klar, til det bliver deres tur. Der var også lidt bonus i form af to små tærber (rokker), der lå på en sandrevle ved stævnen. Af andre spændende – for nogen – biologiske observationer var en eremitkrebs med en eremitnøgensnegl på huset. Og ”spisekammeret”, eller det, der var tilbage af det, var fyldt op til vinteren med store fine torsk og sej,På hele dykket buldrede det som i gamle dage, da vi kunne dykke under færgerne i Kronborghullet, men vi var jo også tæt på sejlruterne. Op igen, så PIV kunne komme i havet og fejre fødselsdag. Og hurtigt efter var Manley på stigen, og efter en god halv time var vi samlet i båden. Nu skulle vi jo ikke spilde tiden, så jeg hoppede snart efter i igen. Denne gang var der ingen tærber, men der var en forfærdelig masse rødtunger, og der var også stadigvæk en meget fin stor sej i ”spisekammeret”.

OpOp

Op, så sidstemanden kunne komme i og binde af, så vi kunne komme tilbage i dansk farvand og fejre PIV’s fødselsdag.Og PIV – tillykke med dagen! Men med det vejr, der omkring os, så burde du vist skamme dig!Kim R

Trykkerdammen

25/8 2012

Trykkerdammen – nu med børn – igen! Turen blev arrangeret for at holde nogen af de unge mennesker i træning efter Norgesturen. Af potentielle deltagere var Asbjørn, Oliver og Mikkel. I løbet af fredagen trak Juhl et måske-kort op af lommen, for Oliver overnattede ikke hjemme, og så er der jo en del usikkerhed om morgendueligheden.

MikkelDet er jo ikke helt nemt…

Til gengæld var der store børn med, Manley skulle ryste møllene ud af våddragten og prøve det åbne udstyr og vores nyeste medlem, Anette fra svømmehallen, skulle debutere i havbasseregi. Vi fordelte os i et par biler, og Karin og Asbjørn ville så støde til ved Trykkerdammen, hvor der ville være tåleligt frem til frokost. Vi nåede også frem, ikke som de første dykkere, og heller ikke som de eneste. Blæsevejr er lig med trængsel ved Trykkerdammen, når kursusdykkene skal afvikles i weekenden.

TobiserEn stime tobiser inden på det lave

Vi overhalede de fleste indenom og kom ret hurtigt i vandet, sigten var glimrende, 8-10 meter, hvor man var alene, og mere variabel andre steder. Der var nordgående strøm i et bælte fra 5 til 9 meters dybde og ellers ikke noget strøm af betydning. Temperaturen var 18-19 grader og meget behageligt. Vinden var sydlig og byggede lidt bølger op, men ikke noget at bekymre sig om.

TwinDer er efterhånden ikke meget tilbage af vraget

Den gode sigt gjorde, at man ikke følte sig alene på noget tidspunkt, der var grupper af dykkere i udkanten af synsfeltet det meste af tiden, næsten som i Rødehavet. Om det så er fremende for ens naturoplevelse, vil jeg lade det være op til den enkelte. Der var en del fladfisk, men kun enkelte, der var rigtigt store. De var til gengæld sky, så frokostanretningen blev derude. Der var en større stime småsej omkring vraget, de virkede helt guldfarvede i solskinnet, de var ikke sky, men var også for små til at blive til frokost – endnu! Ellers var der en vrimmel af yngel i ålegræsset, og det myldrede med kutlinger og ålekvabber på bunden. Krabberne var ligeledes et underholdende element, de var oppe at slås og jagtede hinanden – alle sammen. Måske noget hormonforstyrrelse…

HyggeStadigvæk ikke nemt…

Efter tre kvarter gik det ind mod trappen og op til en af Manleys Weissbier, der havde overlevet sommeren. Karin og Asbjørn havde travlt og skyndte sig videre, men vi andre sad lige og så på alle de dykkeraktiviteter, som stedet summede af denne lidt uldne lørdag. Og med rettidig omhu, så begyndte det at dryppe, da vi lige netop havde fået pakket vores grej i bilerne og lige skulle ha’ den sidste historie, vi nok allerede havde hørt… Kim R

Otto S/S

21/8 2012

Old style eller no style?  Det var en tirsdag hvor vejret bare var for godt til at blive hjemme. Jeg mødte derfor op i klubben i god tid men dog som den sidste. Efter lidt bilmikado blev havgassen sendt af sted og vi andre fik samlet det sidste. Kontrolleret at iltflaskerne var lukkede, garagen låst og alt der kunne spændes var spændt. Kasper og Lotte valgte at køre en omvej gennem skoven, og blev underligt nok noget forsinkede. Vel fremme i Helsingør kunne vi søsætte havgassen og konstatere at de flinke mennesker der havde været på Kronprinsen i weekenden havde ment at det var bedst hvis de lod de 4 fulde dunke benzin stå i båden, hvis vi nu skulle sejle langt på tirsdags dykket. Samtidigt havde de efterladt tomme dåser nok til at bygge en anseelig radar reflektor hvis det nu skulle blive tåget, flinke mennesker.

havnekaosNogen skal jo være sidst

Båden blev læsset og så gik det af sted mod Otto (igen). Fremme ved vraget blev loddet kastet og Manley forklarede dem der ikke havde været der før i år at Otto ikke var gået ret meget i stykker i vinters, der var nærmest kun tale om en Bilka bule. Lotte fik så meget manderøg af Kasper og mig, at hun fik meget røde ører, meget klædeligt.  Jeg mener at det var Kim der fik lov til at binde på og derefter blev holdene sendt af sted i god ro og uorden. Det blev pointeret at det var vigtigt at holde fast i bundtovet når man sprang i vandet da der var strøm, som det var umuligt at svømme i.

Debutant Betænkelig debutant

Jeg skulle dykke sidst da jeg ville binde af og tage en tur ud over bunden for at se på tærber og løse lygter. Kasper sprang i som nummer næstsidst. Jeg havde i dagens anledning valgt at finde min 15 liters flaske frem og min veltjente bcd, der var jo tale om et hygge lægvands dyk, ren retro dykning. Dette hævnede sig lidt på vraget da vest feederen små fes luft ind i vesten og mit bly passede noget bedre til 2×10 liter. men med lidt tabte blink i posen og demonteret feeder gik det ok. Efter at have kigget lidt på noget mudder ude i stævnen, valgte jeg at tage turen ud over bagbordsside foran broen og så svømme på bunden mod agter. Da jeg kom til den næsten fabriksnye agterstavn fulgte jeg et par lokkende rødtunger ud over bunden og mødte da også en flot lange på vejen. Alt dette gjorde at jeg mistede kontakten med vraget, men en 180 graders vending burde rette op på dette, desværre var der nogen der havde flyttet vraget så jeg valgte at stige lidt op i vandet og fortsætte kursen således at jeg burde kunne finde vraget. Inden jeg dog fik kontakt med vraget kunne jeg se en lille blå og ensom lygte der lå nede på bunden. Da den var kommet i posen var jeg så tæt på deco at en fri opstigning var den mest fornuftige løsning. På omkring 10-12 meter pakkede jeg decobøjen ud, og lidt efter brød jeg overfladen grundet lidt linekludder og mis vedligeholdt udstyr. Jeg dukkede op rimeligt tæt på havgassen og vurderede at jeg måske kunne nå at svømme hen og fange en strøm linie. Dette lykkedes da også, men min fantastiske svømme præstation bevirkede at de ombordværende totalt glemte at binde af. Efter lidtbanden og skælden ud fik jeg da halet mig frem til stigen og blev hjulpet af med diverse liner og net med lygter, og tak for hjælpen til dem der hjalp. Derefter kunne jeg så hale mig frem til bundtovet og ned til Kasper der ikke helt forstod hvorfor jeg kom oppefra og hvorfor at det nu var ham der skulle binde af.

Svindende lys Snart hjemme

En passende mængde deco og en kold øl senere så verden lidt lysere ud, og vi kunne sejle i havn for at rigge af og komme af sted til Farum. Vi kunne lige nå at konstatere at det er en dum ide at åbne skydedøren på havkassen en smule før man kører ned af rampen, jeg gætter på at det er den næste del på bilen der skal skiftes. Pitstop på tanken, hjem og afregne, kontrollere at alt var lukket og låst og så hjem i seng.Tak for en god aftenThomas   

 

Nixe og Kronprinzen

12/8-2012

Nixe og Kronprinzen Sommervejret skulle udnyttes til fulde, og med kun 4 fremmødte til søndagsdykket lå verden, og ikke mindst Kattegat, åben. Hurtigt mod Gilleleje og hurtigt derefter mod nord med helt fantastisk klart vejr og masser af marsvin hele vejen.

Klar i Gilleleje Hurtig klar i Gilleleje

Inden vi vidste af det, lå vi og duvede over Nixe.

Nicolai hurtigt klar Over Nixe

Nicolai blev klædt på og hoppede i havet tæt fulgt af Manley (ja- Manley!), og kort efter igen Søren. Der var helt stille og solen bagte ned på det helt flade vand. Efter et par minutter blev jeg noget forvirret, for der var bobler flere steder, og med to, der dykkede lukkede systemer, var det jo en for meget. Kort efter brød Manley overfladen, han havde haft lidt knas med grejet – det havde ikke klaret udtørringen lige så godt, som ejeren, men et dyseskift reddede andetdykket. Kort efter var Søren på tovet og længere nede lå Nicolai, så jeg hoppede i. Vandet var lunt i overfladen, 16-17 °C og kun moderat strøm. Sigten var ok over springlaget, men super under – 10-15 meter! Der svømmede en del torsk og sej rundt på vraget, der er meget gennemhullet og sammenfaldet. Jeg afsøgte hele havbunden langs med skibet for at finde en havkat, men jeg så ikke nogen. Der var masser af torsk, og der var en venlig 3-4 kg torsk, der lod mig få fat i dens halerod. Darwin og jeg fjernede den efterfølgende fra gen-puljen.

Glimrene sigt på NixeNixe lidt fra oven i den gode sigt Kaptajnen på vragetKaptajnen over vraget Nicolai på fiskeriEn lurene jager

Herefter bandt jeg af og steg op til de mange brandmænd, der dels hang på tovet og dels drev langsomt forbi, og her tilbragte jeg så et lille kvarter af min ungdoms sensommer. Op i varmen, ikke fordi det var koldt i vandet, men det var meget varmt oppe i solen. Vi tøffede herefter mod Kronprinzen og fik smidt loddet. Nicolai mente ikke, han havde fået overfladetid nok, men vi prøvede at overbevise ham om, at alt hans ekstra deko med rette kunne regnes ind i overfladeintervallet. Han kom dog i, skarpt forfulgt af Manley, der sammen med sin Dolphin, havde fået sin anden luft. Herefter hoppede Søren i, og så sad jeg igen alene. Denne gang varede det ganske længe inden der kom folk til overfladen, første mand var Søren, og kort efter kunne vi se, at der lå et par stykker på tovet. Jeg hoppede i og så Nicolai flankeret af en torsk og en havkat. Han havde hængt harpunen på bundtovet, så jeg kunne slå noget ihjel, hvis jeg følte for det! Jeg startede med at futte lidt rundt ved bundtovet, hvor sigten vel var 5-6 meter, ikke prangende, men absolut i den gode ende.

StævnenStævnen i den gode sigt med kanoner i baggrunden Styrbords kanon Styrbords kanon Sammen fra den anden sideSammen fra den anden side Under bakken Under bakken

Da jeg kom til den modsatte lønning var sigten 15-20 meter, man kunne se hele bakken og de 2 kanoner fra overbygningen. Der var så god sigt, at man næsten blev forvirret, jeg har ikke set Kronprinzen på den måde før. Hurtigt rundt på vraget. Ved bunden var der dårlig sigt, kun 10 meter. Der svømmede nogle kæmpestore sej rundt, og de burde have haft en harpun gennem sig, men harpunen hang stadigvæk på tovet. Jeg fandt også en rigtig fin havkat, men orkede ikke at svømme 50 meter efter harpunen og tilbage og slås med dyret, for så at svømme 50 meter tilbage og binde af. Men den er der til næste gang!

Fiskesvin Fiske/decosvin

Straffen blandt brandmændene var jo forudset, og jeg havde af samme grund medbragt lidt ilt, så jeg kunne nøjes med 20 minutter på tovet, inden jeg kunne komme op og ud af tøjet, og nyde den velfortjente forfriskning, mens vi sejlede mod Gilleleje. Kim R

 

11/8 2012

11/8 2012

Norderney
Mødetid i Kastrup kl. 9 og af sted hen over et helt fladt Øresund og tilmed i solskin uden antydning af tåge. Vi skulle mødes i Smygehamn, hvor Henrik og Rune ville komme med båden. Det kunne dårligt fås bedre, og inden vi fik set os om, var vi af sted langt mod syd. Der var lidt buler på den første del af turen og der var også en del skibstrafik, der generede vores eller uforstyrrede solskinsdag. Men vi nåede sikkert frem efter godt en time.

Dykker
Frem og ned…

Jeg fik fornøjelsen af at være færstemand – det var jo ikke et jomfruvrag – og selv om loddet ikke lå ovenpå vraget, var det ingen sag at hale loddet op, hvor der kunne gøres fast. Sigten var 15-20 meter og der var kun en ganske svag strøm på langs af vraget.
 
Norderney ser mere medtaget ud, end jeg husker det, men det skyldes måske den fremragende sigt. Der var sammenfaldne bræddebunker foran på overbygningen,der trængte til at blive ryddet lidt op, og hvis man tillod sig et hurtigt kik på den store maskine, kunne man godt se på de mange kobberrør, at der ikke lige havde været østeuropæiske skrottyve forbi endnu. Overalt vrimlede det med torsk, nogle enorme og andre bare store. Der var en stor stime meget fine torsk ude i stævnen, og man kunne se, at vragtorskene i Østersøen ser sundere ud, end de skrammede og svampebefængte vragtorsk fra Kattegat. Men det er måske dioxinindholdet, der holder infektionerne i ave i Øtersøen.
 
På vej tilbage mod bundtovet og straffen på det lave, mødte jeg Steffen og Niklas, der svømmede lidt fremad i vraget. Man havde helt Rødehavsfornemmelse med den gode sigt.
Oppe i båden var det blevet Henriks og Runes tur til at gå ned, og efter en times tid, var vi alle samlede efter 1. runde, og debutanterne kunne summe lidt over indtrykkene på det store vrag.

Refleksion
Ok overfladetid

Efter et par timer var det tid igen først Steffen og Nichlas, og så Rune og jeg. Henrik ville bruge sin kvote på et vrag, han ikke tidligere havde besøgt. Andet dyk var næsten som det første, et par gode lygter kunne lyse størsteparten af vraget op, og der var i øvrigt masser af naturligt lys.

Kaptajen klædes på
Skipper med væbner

Vi kom op og sejlede hen mod Henriks vrag. Det lå nogle sømil hjemad, og der skulle ikke bindes på og ville således kun være til ulejlighed for den stakkel, der skulle hale bundtovet op. Henrik hoppede i og blev nede på de små halvtreds meter i en lille halv time og havde selvfølgelig opsparet lidt straf. Men vejret var helt optimalt, fladt vand og høj sol, så vi kunne nyde det imens. Herefter skulle der lige fanges lidt aftensmad, og efter lidt skuffende fangst, blev det sikre”Målvrag” lige besøgt og lettet for en fin torsk til hver af de ombordværende!

Torsk
Aftensmad

Og så hjem i det begyndende tusmørke. det var alligevel blevet sent for dem, der skulle overholde aftaler, men vi var da i Kastrup ved halvellevetiden.

Kim R

Trykkerdammen

7/8-2012

TrykkerdammenLige hjemvendt fra det Norske klare vand, skulle klubdykket selvfølgelig gennemføres, på en dag med kuling fra sydvest, byger og sol. Det sikre sted man kan dykke på sådan en dag, er i Trykkerdammen. Det mente Kim, Steffen, Niklas og Thorbjørn også. Mødet Steffen ved svømmehallen lidt i fem, Thorbjørn lidt efter og til sidst kom Kim. Niklas mødte vi sener ved Trykkerdammen. Fylde flasker og af sted i tre biler hvor min blev stående ved kirken i Birkerød. Resten af turen foregik i Kims bil med vores vanlige kaffedrikkeri (dykketidsventil) og snak om tueren i Norge, dagens mail drillerier og forskelligt om klubbens materiel.

Trykkerdammen Trykkerdammen

Vel fremme i Trykkerdammen var Niklas, Steffen og Thorbjørn i fuld gang med at ifører sig udstyret, som for Thorbjørns vedkommende, bl.a. bestod af en metaldetektor som skulle prøves på dagens dyk. Der blev vist ikke fundet andet end noget skrammel som ikke var værd at samle på, så vist vides. På med udstyret og i det varme vand alle mand.

DykkereDe glade dykkere

Klart vand ud til springlaget som lå mellem ca. 8 – 11 meter. Herefter var der vel 15 meters sigt!!! Et meget behageligt dyk med nordgående strøm på dybden, så vi stille og roligt kunne svæve med hvis det da ikke lige var fordi vi blev optaget af diverse velvoksende flade hvor af en ente på mit søm, et par ål i sukkertangen som ikke var særligt fotogene. Men store var de! Efter et stykke tid møde vi vraget som i dagens anledning havde besøg af en stor stime små-sej der defilerede forbi indtil flere gange, eller også var det fordi stimen bare var stor. Herefter lidt videre og ind på lidt laver vand hvor strømmen passende var sydgående – dejligt!!! Jeg har aldrig set så meget yngel i vandet på engang. Under hele dykket var der et mylder af små og store stimer i alle mulige størrelser. Efter ca. en times tid var alle mand tilbage ved havnen/bådudlejningen. Udstyret af så vi kunne nyde en velfortjent øl i solskin og hyggeligt selvskab.

Middagsselskab Fin skrubbe

Tak for en fint dyk og en hyggelig aften i solskin og lidt vind 🙂 Piv