Ålesund

27/7 2012

Ålesund 2012 Efter en lang køretur fra det gamle land gennem regn og mørke, var fortropperne ankommet til Ålesund hen over natten. Alle var mere eller mindre medtagede af den lange tur i bil, ikke mindst holdet, der havde slæbt Havgassen den lange vej. Men vi havde medbragt et og andet, der fik alle til at sove roligt, omend ikke lydløst, da dynerne blev besøgt.

http://www.havbasserne.dk/wp-content/uploads/2012/07/wp_000759.jpghttp://www.havbasserne.dk/wp-content/uploads/2012/07/wp_000737.jpgLidt fra turen op

Lørdag d. 28/7Nu var turen ved at starte for alvor, eneste minus var vejret, regnfuldt og 12 °C. Vejrudsugten var lige så deprimerende, der var lovet samme slags vejr hele ugen. Men vi fik pakket Havgasssen ud og smidt den i vandet, der var lige netop plads til, at den kunne passere bådhuset ned på rampen og samtidigt var tidevandet højt nok til, at vi kunne komme i vandet. Herefter hurtig flaskefyld med det fremragende kompressoranlæg, og så på og i vandet. (red)

  havgassenKlar til brug

luftVarm luft på dåse…morgenturSolskin kan man altid finde – bare ikke i Norge

Første dyk i Ålesund Norge på det lokale husvrag med det gode navn Riddersvold. Søren B var den første, der kom i vandet og styrede lige mod vraget,  som kom frem af dybet med agterenden først, på 20 meters vand bliver man mødt af et imponerende syn af den store flotte skrue, og så var det ellers bare der ned af.

Skrue Riddersvolds skrue

Vraget ligger med en hældning på ca. 55 grader med stævnen boret ned i dyndet. Det var en fed fornemmelse at bare glide derned ad, helt alene. Der var en hel del store rødtunger, som jeg prøvede at slagte, men de stak af fra mig – øv! På 40 meter for svinder vraget ned i dyndet.  Da jeg var på vej op, begynde jeg at møde nogen af de andre. Der var selvfølgelig også tid til at svømme lidt ind i vraget, der er rimelig nemt at penetrere.  Man kan skam også svømme ned under vraget. I det store hele et fedt dyk med en sigt på godt og vel 20 meter. Nå men op og ligge på deco, det kostet lige 10 min. Midt i min deco pause kommer René som en vild trold med en harpun i den ene hånd op fra dybet og kæmper helt vildt, han havde for lidt bly på. Oppe i båden spørger jeg ham om han havde set det fine vrag, men ak nej, det havde han ikke, så han fik lidt vejvisningshjælp og prøvede igen. Efter et stykke tid kom han til syne igen, stadigvæk uden at have set vraget, men med en trøstpræmie af en berggylte. Alle mand sikkert i båden og hjem til klubben, dette var en lille beretning fra Søren B

BrungylteBrungylte

Dyk 2 forgik på Hundsvær, som er en lille ø/skær lige ud for dykkerklubben. Der kan dykkes i alle klasser fra 0 – 120 meter. Vandet var en lille smule grumset ned til 10 – 15 meters dybde og så kom det klare vand. På 30 meter og ned efter bliver det krystal klart. Dykket forgår på en let skråning med masser af tangplanter ned til omkring 20 meters dybde og så kommer den fede væg næsten lodret med nogle små plateauer, det var en fed fornemmelse at bare synke stille og rolig ned mod de 40 – 50 meters dybde. På væggen er der store runde svampe og i sprækkerne er der troldhummer, af fisk er der blåstak, berggylte og rødnæb. Der blev da også set en del porno snegle, alt i alt en god første dag.

Pornosnegl Porrnosnegl

SvampSvamp – (ikke alle store runde svampe er havbasser)

Søren B.Natdykket blev aflyst pga pisøsende regnvejr, strid blæst og lav temperatur. (red)

Søndag d. 29/7 Sol, ingen vind, ingen strøm Afgang fra klubben kl. 9.00 efter en morgen mad med (lidt) brændt brød. Peter B havde prøvet at lave Henriks brød færdig.Første tur gik til Fisher. Nicolai havde plottet Fisher ind, så vi havde to positioner at vælge i mellem. Vi valgte Fisher 2 efter en god sejltur gennem byen med høj sol, få skyer og ingen vind.Loddet droppet få meter fra agter på godt 20 meter.

Hestestjerne Hestestjerne

Der blev i vanlig havbassestil dykket af Nikolai, Henrik J, Peter B, Rene, Søren, Kim, Sten, Peer, og to wannabes Mikkel og Hans. Det var Mikkels og Hans første tur på denne dybde , og de blev eskorteret tæt rundt af deres fædre, indtil de blev afleveret på tovet og gik op sammen.Sigten var nogenlunde på 12-15 meter. Der var liv, men ikke så rigt som tidligere.

SejEn af grundene til at livet ikke er så rigt som tidligere…(red)

Smørsnegl Smørsnegl

Hastig hjem tur til frokost. Derefter gik eftermiddags dykket til ”Bredflaps sletten”. Der var ingen bredflapper og jagten var mindre vellykket. Peter og Anders C var med som wannabes. Peter lærte på den hårde måde at kontroller sit udstyr inden afgang — han havde glemt sin flaske.

 

http://www.havbasserne.dk/wp-content/uploads/2012/07/wp_000785.jpgPå tur igen

Til aften fik vi en dejlig mør oksefilét med ris og salat.Aftendykket tidligt kl. 21.30 – noget tidligt, og med noget reduceret besætning til hus revet. Dykket foregik i stille og rolig havbasse stil – det var mindre nat dyk og mere tusmørke dyk. For nogle blev det sent inden sengetid og de måtte betale prisen næste dag

Langfingerkrebs Langfingerkrebs

Mads

 

Mandag d. 30/7Karin og John kom som de sidste kl. 2.30 om natten med børn og hund. Nu var ekspeditionen fuldtallig, 18 Havbasser, 2 hunde samt en masse grej. De sidst ankomne deltog imidlertid ikke i morgenturen kl. 9 til Konsul Carl Fisser. Havblik og høj sol med en fantastisk sigt over vandet drog 13 basser af sted i Havgassen for endnu engang at indtage et af Ålesunds absolutte kongevrag. Der er noget for alle på Fisser. Ungfyrene kan dykke sikkert på agterende, dem der holder af metal på bunden har næsten 100 m. af det. Og dem der stimuleres af fiskeblod og død kan fyre harpunen af efter store sky sej. Tungt lastet og med højt humør førte højtråbende basser an gennem Ålesunds kanal der i sollyset mindede om et stykke af Venedig. Ribber og kystvagts skibe der kun kan betales af oliekonger lå ankret op til ingen verdens anvendelse, mens vi tungtlastet lignede et aluminiumsbadekar med bådflygtninge.

BlåstakBlåstak under udvikling

Loddet blev kastet med masser af line. Da jeg kom ned var der gudesigt, og et lod der bare skulle flyttes 10-15 meter for at være fastgjort som dagen før, så ungfyrene i Havbasse prospect gruppen kunne få en rundtur på 20-25 meters dybde. Så blev harpunen ladt og kort efter måtte en sej mærke stålet i dens krop…… Dette dyk nummer to på Fisser gav lyst til mere, men ingen trofæ fisk meldte deres ankomst. Tilbage på agterenden var der kommet aktivitet og dårlig sigt. Mærkeligt at ham med det største fotostativ etc. bedst kan lide at indramme billederne med støvskyer?

traadsneglViolet trådnøgensnegl

Til sidst kom team Mads ned med sine tre sønner. Nu skulle lille Peter også se et ordentligt vrag. Godt at det var havblik, fordi masken røg hurtigt af i overfladen og måtte genmonteres inden junior kunne søge ned i dybet med de andre. Til sidst drog team Kim af sted med Mikkel der tabte en svømmefod i udspringet, som senere blev fundet, og en masse basser der kom op igen, mens Nikolai lå som en havodder i overflåden og slog hul på en dåseøl. Det provokerede andre så de angreb. Tuf tuf tuf og hjem til rugbrødsmadder.

http://www.havbasserne.dk/wp-content/uploads/2012/07/wp_000846.jpgDrivert!

Hvor skulle næste dyk så være? Husvraget, skrænten eller noget helt tredje? Skrænten blev det besluttet, og det viste sig, at det kun er dybdedykkerne der tog dette hug, mens Peter og René lavede en pirat tur lidt senere ud til kammuslingesletten, der blev lokaliseret for to år siden.Det endte med en deepdive tur til skrænten, hvor tungdykkerne gik ned til 60+ for at nyde den gode sigt, der bare fortsatte ned til det uendelige. Der gik heldigvis ikke deepblue i den og alle kom op igen. Der er heller ikke delfiner heroppe ved Ålesund. Kim var nu frisk på at tage lidt forsinket deko til ære for Mikkel, som gerne ville med ud på ekspedition kammusling til de store banker udenskærs. For to år siden blev der fundet en slugt fyldt med kammuslinger. Nu var det på tide at høste igen.

KammuslingerFørste portion

Ungersvendene med fædre og nogle af de ældre trofæ jægere drog af sted til kammuslingbanken. En dejlig let sejltur med kun 8 personer, så Havgassen kom op at plane. Stedet blev let genfundet og var næsten afmærket med tejner på stribe, der hvor sandbunden begyndte. Endelig et dyk uden harpun tænkte jeg. Men hvad sker der; En kæmpesej lige under båden. Op og hente harpun, og ned igen til en ikke særlig hånd tam sej, der hele tiden holdt en for stor komfortzone. Til gengæld havde kammuslingerne ikke nogen komfortzone, så over 150 blev samlet op. Nok til en god forret for sultne havbasser.

 

Havtaske Havtaskebaby (blev genudsat – red)

Aftendykket var på husvraget Riddervold kl. 23. Ti basser drog af sted for at oplevet det mørke dyb. Godt møre og glade kunne de lidt over midnat fortælle om, at de havde set den største havkat de nogen sinde havde set….. Desværre mangler der et billede af den og der var stadigvæk plads til dens afsjælede krop i fryseren.

Sortkutling Sortktling

SeaslugSøhare

Og så har jeg slet ikke skrevet om alle de badeture og udspring ungerne foretog den dag eller om de fisk de fangede fra molen. Eller hundenes leg og alt det andet der skete her højt mod nord.René

Tirsdag d. 31/7Lidt kontakt til de lokale er nogle gange en fordel når der skal findes dykkersteder. Kim havde talt med en fra klubben om alternative steder, hvor der er flere fisk end lige omkring klubhuset. Nogle kan måske huske, at der for 2 år siden var en såkaldt Operation Octopussy der endte i adskillige gummibådsdyk langs kysten ud til pynten. Det var med dem i hukommelsen, at en del af deltagere var spændte på, hvad vi skulle ende med at opleve. Rundt om pynten kom vi uden problemer, og nu var det så bare om at finde det sted vi havde fået at vide skulle indeholde alle de ting vi stræber efter.

TangskovTangskov

Efter at have kredset lidt i området fandt vi et egnet sted at ankre op og gå i vandet. Kæmpe kelp mødte os under overfladen, men ikke sådan at bunden var helt dækket. Det var mest som en skov med store træer. Som dybden steg blev der længere imellem kelptræerne indtil de holdt op omkring 24 meters dybde. Derefter gik det nedad til det uendelige. På omkring 40 meter patruljerede store sej. Vi var kommet ud af det indre Ålesund vand og fiskene var blevet store. Peter skød en havål på over en meter og René fik endeligt nedlagt et trofæ bytte – en havtaske med et hovede så stort som et møllehjul.

http://www.havbasserne.dk/wp-content/uploads/2012/07/x.jpghttp://www.havbasserne.dk/wp-content/uploads/2012/07/p7310029.jpg Storvildtsjægerne

En fantastisk tur og spændende at se noget nyt. I denne verden eksisterer Trykkerdammens muddervande og billeder af 5 cm. lange ulke ikke.

Trådnøgensnegl Trådnøgensnegl

Der sker selvfølge meget andet på sådan en tur end dykning, men dykningen er det største. Et andet dyk, der var et wall dive på spidsen af husskæret. Suget tog os alle i maven og på vej mod dybet følte vi, hvor let det er at komme nedad og hvor hurtigt tallene kan skifte på computeren.  Og så tror jeg også at det var den aften, hvor vi lavede rockerbål udenfor med en masse gin og tonic så der ikke blev noget natdyk.

Grill Rockerbål???

René

Onsdag d.1/8Morgendykket gik til Iris, der ligger i havnen. eget passende, for der blæste en kraftig vind fra sydvest, og vi kunne undgå bølger ved at blive i havnen. Iris blev nemt fundet på en blanding af GPS og landkending. De unge virkede allesammen trætte, og især Mikkel var også kold, en alle blev jaget i vandet alligevel. Iris ligger på siden på 30 meters dybde og er et udemærket vragdyk, med udsigt til asser af sej, enkelte torskog mange rødtunger afanseelig størrelse. Efter dykket var der kun kort til frokost, og dels pga. det uldne vejr og dels pga ugidlighed blev eftermiddagsdykket afviklet på Riddersvold.

AnemoneeremitkrebsAnemone-eremitkrebs med nældetråde

På Riddersvold myldrede det ed anemoneeremitkrebs og nøgensnegle – præcis som de andre gange vi havde været der.

sneglNøgensnegl

Natdykket blev sparet væk til fordel for lidt limsnifning. Der er jo altid et eller andet at lave – på Juhl’s dragt!

http://www.havbasserne.dk/wp-content/uploads/2012/07/p8010046.jpg  Værkstedshumor

Torsdag d. 2/8 En herlig morgen med sol fra en næsten skyfri himmel og 0 vind. Fiskene sprang livligt i fjorden der er omgivet af nogle meget maleriske fjelde, hvor sneen på toppen endnu ikke er smeltet. Ålesund viste sig absolut fra sin bedste side. Afgang lidt over kl. 9 efter morgenmad med Juhls lune nybagte boller. Selv efter han have været på natdyk sammen med Peter og Piv, havde han energi til at bage boller – herligt!!!Der blev planlagt og forberedt et tur til vraget af Barcelona. 8 mand med dingleflasker i Havgassen gennem Ålesund som også betegnes som Nordens Venedig hvor duerne er skiftet ud med måger.

Nordens venedig Kanalrundfart

Nicolai fik loddet Barcelona, selv om den drillede lidt da den ikke gav et klart lodskud – mærkeligt når man tænker på den er 100 lang og 15 meter bred. I med loddet. Nikolai gjorde klar så vi kunne få bundet på. Efter kort tid var plasticflasken i overfladen, som indikerede at der var bundet på. Den ”dynamiske” duo i form af Peter B. og Rene var herefter relativt hurtig på vej i dybet. Tankerne om deres tidligere ”eksperimenter” med den slags dybder og ditto mængder luft, fik fugerne lidt frem i formandens pande, men håbet om at havde lært lidt fra sidste gang, beroligede en anelse J Herefter i med Søren, Piv, Sten og Juhl. Kim fik tjansen med at binde af ;-)Et fedt dyk på 50 + i et toilet klart vand. Man kunne se vraget fra omkring 25 meter. Meget stort vrag af et fragtskib, der blev sænket af Englænderne i starten af 2 verdenskrig. Vraget ligger på siden og kunne præsentere nogle store havkatte og kæmpe tunger, som i forhold til andre fisk vi har mødt på vores tur, virkede ret ”tamme”. Udover havkat og tunger, blev der også samlet lidt skrammel, som lå frit tilgængeligt. Tydeligt at dybden har afholdt vraget fra, at blive den helt store turistattraktion

.Da a

lle mand vel tilbage i både efter nogen tid på tovet, gik turen hjemad gennem byen. Da vi nåede klubhuset stod Lærke forventningsfuldt og ventede på Søren som hun havde tyranniseret hele ugen om at sejle en tud i kajakken sammen med hende. Det gik, selv om han hang noget efter Lærke. Og det skortede ikke på opfordringer fra os andre om grønlænder vendinger m.m. Det vil han kun i svømmehallen – han er en kylling sagde Lærke 😀 Efter Søren var det Stens tur og til sidst fik hun også Peter med og klemt Juhl ned i kajakken, som lå fare truende lavt i vandet.

Grønlænder-SørenSøren med røven i vandskorpen

Efter frokost blev der dykket flere steder. Børnene skulle med i vandet. Kim tog en tur med Mikkel, Sten og Søren ved klubhuset, hvor Mads og drengen havde skudt en stor pighvar om morgenen. De fandt en hummer, flade og en enkelt havørred lige ud for klubhuset.

PighvarForret

Humer ved broen No go!!!

http://www.havbasserne.dk/wp-content/uploads/2012/07/sb034.jpg Oliver har selv madpakke med

Nikolai, Rene, Piv og Mads og drengene tog ud til stagerne (Skjongflua – nordvest for Fisser) for at kæle med bredflab m.m. Kæle er nok ikke det helt rette ord, for Nicolai dræbte en størrelse 43 flab og tømte det meste af kammuslingbanken, samme med Rene, Mads og drengene. ”Kæle Piv” nøjes med et hygge dyk for at kæle med flade, nøgensnegle og en relativ stor stime småsej. Det er et godt stede at dykke med masser af kløfter i forskellige dybder, tangskov og sandområder så man er sikker på at fare vild. Vejret var stadig fantastisk da vi nåede natdykketid omkring kl. 23. Ikke en vind, ikke en sky og helt blankt vand. Dykket blev taget på den anden siden af fjorden ved nogle små øer. Super sted med tangskov, sandbund og en fin væg med ”terrasser” ned til 35 meter hvorefter det skrånede ned mod det ”dybe dyb”. En million-milliard taskekrabber og en stor variation af alle mulige forskellige fisk, nøgensnegle og andet småkryb. Rigtig fint sted som bestemt er et besøg mere værd.

NatdykNatdyk ved fyret

Juhl/PIVFredag d. 3/8

Morgenstemning Morgenstemning over fjorden

DykkerstedLidt før afgang…

En smuk morgenstening blev afløst af en lidt træt morgen efter natdykket, men efterhånden blev der løst lidt op for stemningen. Dagens dykkermål blev kelpskoven ”rundt om hjørnet”. Karin blev purret, som den sidste af deltagerne, og hun så lige så søvndrukken ud, som de yngre deltagere. Udsigten til kelpskoven og det dybe klare vand skabte en vis eufori blandt mange af deltagerne. Turen derud var langsommelig, der var ikke nogen jordisk chance for at plane med 14 mand om bord. Men vi nåede frem efter en time i solskin og fladt vand. Vi fik udset os et sted at smide anker og imens kunne vi lige beundre en havørn,. Der noget utilfreds med vores tilstedeværelse svang sig på vingerne og fortrak. Kelpskoven var mindst lige så fin, som den vi så et par dage tidligere og der var fyldt med skydeklare fisk i tangen, hvis man ellers havde haft kanonen med. Der var fine torsk og sej, der blot ventede på et spyd. Længere ude blev vandet endnu klarere, sigten steg fra 15 til 25 meter når man kom ud. Der var enorme mængder af pudestjerne overalt og der var sej i det frie vand. Under stenene var der hårhvarrer, og masser af ”lille rødfisk”. Blåstak og berggylt var der i store mængder, og der var taskekrabber og hummere mellem stenene. Og for at det ikke skulle være løgn, så var der også ottearmede blæksprutter. Nøgensneglene var der overalt, men de måtte vente til en dag, hvor sigten ikke var til de store linier.

BlåstakBlåstak

Nysgerrig Nysgerrig

Forbuden frugt Forbuden frugt

sovetrynerLang tur hjem – sovetryner (de var vist på natdyk sammen)

Hjem til frokost og efter nogen skelen til tidevandstabellen, skyndte vi os en tur på Fisser. Gennem kanalen i byen blev vi mødt af den royale chalup, hvor matroser i stiveste puds præsenterede bådshage for osTak for det, vi hilste pænt tilbage, og regnede bestemt ikke med, at det varfordi de sejlede med honoratiores, der skulle besøge det norske kongeskib. Vi var ikke så mange om bord, så vi kunne plane ud, og dykket forløb smertefrit og glidende, om end lidt rutinepræget. Alle mand havde en fin tur lige til vi løb tør for benzin. Men vi havde jo regnet med det og havde en dunk med til det samme, så vi nåede hjem til højvande(?). Som servicebemærkning til folk, der tjekker alt på nettet i stedet for at åbne øjnene ude i virkeligheden, kan jeg fortælle, at Ny Ålesund ligger på Svalbard, og der er adskillelige timers forskel på tidevandet der og i Ålesund.Vi fik gjort klar, spist lidt aftensmad og så var der vand nok til at Havgassen kunne komme op på traileren, og bilen kunne blive proppet med alt det vi havde haft med derop, minus lidt øl og lidt proviant.Kim RLørdag d. 4/8Trailerholdet smuttede før fanden fik sko på og vi så aldrig røgen af dem igen. Vi hørte dog lidt til deres kvaler med et sammenfaldet batteri ved Strømstad og igen lidt ved Varberg, men de klarede den med batteriet fra Havgassen. Vi andre sanerede huset og rejste så selv mod syd. Det var lidt nemmere at køre i fjeldene i dagslys, selv om det regnede fælt. Vi kom pænt hurtigt hjemad alligevel. Da vi passerede Lillehammer var det tørvejr, og da vi passerede Oslo, var vi jo næsten hjemme…

Regnvejr Man behøver jo ikke at blive…

(red)

Kronprinz Wilhelm og Odin

25/8-2012

Onsdags dyk på Prinz Wilhem og Odin Vi var 4 mand der drog mod Gilleleje i højt solskin og næsten vindstille. Turen skulle gå mod Kronprinzen til at begynde med, vejret var med os og Peter sejlet så pænt at kaptajnen kunne ligge og hvile sig nede i bunden af båden lige ind til der kom lidt bølger så sluttet det.

Tek SørenPPP

Nå men vel fremme, dræget blev smidt og tjekket og der var ikke noget skib et forsøg til, og så lykkes det. Peter blev sendt ned for at binde på efterfuldt af Søren B. og Sten. Det var blevet bestemt at Thomas skulde binde af.

Sigten var fantastisk ca. 15 meter og der var ingen strøm, vel oppe igen og vidre til næste vrag der blev Odin som blev fundet i første hug. Rækkefølgen var den samme men der var en lille smule strøm og dårligere sigt ca. 5 meter fint gammel trawler godt begroet .

På hjem turen blev der observeret store flokke af marsvin, det var et smukt syn, når men næsten sikkert i havn løb vi tør for brændstof ca. 6 sømil fra havn på med reserve dunken og så der ud af igen alt i alt en rigtig god dag

Søren B:

Otto S/S

19/7-2012

Otto… på et hængende hår En tålelig vejrudsigt gav gummibåden en chance for at komme frem i lyset – ikke helt med vores gode vilje, men traileren til Havgassen skulle have ordnet bremser og så var der ikke så meget at diskutere. Det eneste sted, hvor vinden så ordentligt ud, var mellem Hven og et sted syd for Kullen, så vi valgte vragene nord for Helsingør. Vores bestræbelser var ved at kuldsejle i havnen, hvor Navigatoren til gummibåden gik ud efter ganske få sekunder, men vi var klædt om og ville prøve at se om en barmhjertig lystfisker kunne finde Otto for os. Men – vi var stort set alene på Sundet, når man regner 15-20 større skibe fra, og dem kunne vi jo ikke lige få til at sejle en omgang eller to over vraget og sige hvor loddet skulle droppes.

GummibådKlar til afgang

Vi var helt sikkert tæt på, Henrik huskede brudstykker fra gamle landkendinger og så kom der liv i navigatoren i et par sekunder, lige længe nok til at se skyggen af vraget på displayet, inden navigatoren gik ud. Vi fik gjort lod og line klar og tændte igen og efter mindre end 5 sekunder fik vi verfet loddet over bord og navigatoren gik ud igen og kunne ikke mere genstartes. Vi troede på det, vi kunne se at loddet stod fast og Henrik hoppede i for at binde på. Strømmen var vel mellem en halv og en hel knob nordgående og der var rigtigt meget tov ude, så der skulle svømmes noget, for ikke at flå loddet af vraget.

Mand oer bord Mand over bord

Da jeg et kvarter senere arbejdede mig den lange vej ned ad tovet, bandede jeg lidt over at vi/jeg ikke havde strammet lidt mere op. Der var strøm i hele vandsøjlen, selv om den var stærkere i overfladen. Der var bundet på i toppen af en david, men sigten var heldigvis god nok til at finde rundt 3-4 meter, og det var der også på bunden. Temperaturen var 7-8 gradet og vraget myldrede af forskellige hvirvelløse organismer og mindre fisk. Der var lidt længere mellem rødtungerne, men der var da et par stykker, der dog ikke var tålmodige nok til at vente på et lille prik. Buskhovederne har åbenbart højsæson, og var i gang med kurtisering eller slagsmål – ikke lige til at se, men hvis de selv kan finde ud af det, kan vi vel ikke forlange mere – og den rige bestand af buskhoveder på Otto vidner om, at det kan de vist godt! Efter en tur rundt, hvor man endnu en gang kan blive forskrækket over vragets hurtige forfald, gik det tilbage mod det varmere overfladevand. Her var sigten 15 meter og der var en hulens masse brandmænd, der kom sejlende gennem strømmen. Mange af dem, havde små hvillinger med som passagerer. I udkanten af synsfeltet var en stime pelagiske fisk af ukendt art, men sikkert sild, makreller eller småsej.  I overfladen skulle udstyret lige tages af – men hvor savnede man dog stigen, det at holde sig fast med en arm og skulle strippe udstyret af med den anden uden at miste noget – vi havde næsten glemt hvor besværligt det var. I båden var der solskin og kolde øller, til gengæld var der slet ingen vind, så da Kasper var kommet om bord, tøffede vi ganske stille og roligt ind og nød den stille sommeraften. Vi havde fornøjelsen af et par marsvin lidt fremme og tænkte lidt på, at fdolk betaler gode penge for at komme ud at se disse dyr, der bare er der.

Kaptajn Morgan Kaptajn Morgan

Ingen andre småbåde fandt det værd at komme på vandet – mærkeligt – men ikke overraskende, det har vi jo set så mange gange før! Kim R

18/7 2012

 

 18/7 2012

Robert

Allan ville sejle en tur på Sundet og det kunne jo fint kombineres med at dykke på Robert og måske lige fange en makrel eller to på vejen.

Jeg mødte kl 17:00 som aftalt, men Thomas, Rune og, selvfølgelig, Allan lå allerede klar ved den lille bro, hvor vi kan lange grejet ned i båden. Det tog ikke mange øjeblikke at tømme min bil, og vi sejlede kort efter. Vejret var ok med lidt vind fra vest og lidt strøm fra nordlig retning. Men inden vi vidste Af det, sådan ca. en times tid, var vi over Robert og fik smidt loddet. Thomas, som skulle binde på, trak loddet op igen, da Allan ikke var 100 % sikker på at loddet lå rigtigt. Da han havde halet loddet op, smed vi det igen, og denne gang fik Thomas lov til at binde på. Herefter kom Rune i vandet, og efter yderligere lidt tid, kom også Allan i havet. Imens var Thomas og Rune igen kommet op, og jeg kunne ligeledes hoppe i havet.

Buskhovws
Buskhoved

God sigt og varmt vand ned til 12-16 meter, hvorunder det blev mørkt og køligt. På vraget var der et par meters sigt og ellers pænt fyldt op med diverse marinebiologiske attraktioner. Bl. a. var der stadigvæk en håndfuld rødtunger, men de lå svært tilgængeligt. Ellers ikke meget nyt siden sidst, stadigvæk masser af buskhoveder, og flere slags nøgensnegle.
 
Efter en halv times tid gik det op mod varmen, hvor et par brandmænd kunne gi varme kinder.

Solnedgang
Solnedgang

Da jeg var om bord igen, sejlede vi mod Rungsted, lige mod den dalende sol. Vinden var væk og vi havde en aldeles komfortabel tur, der kunne ha’ endt dybt nede, hvis vi ikke skulle ha’ kørt biler hjem.
 
Kim R
 

Krukkevraget og Fritz Hugo Stinnes

8/7-2012

”Krukkevraget” og Fritz Hugo Stinnes V  Stabilt højtryksvejr og langfart i Østersøen hænger uløseligt sammen. Desværre var der noget tåget, da jeg skulle køre ud til Kasper, hvorfra vi sammen skulle køre til Sverige, så dels kunne jeg ikke køre ret hurtigt og dels var jeg vist lidt omtåget, for jeg kørte forkert på vejen derud, og var forsinket en lille halv times tid, hvilket havde skabt lidt panik hos de andre. Men jeg fik fat i Kasper og vi kørte mod det svenske, direkte ned til Smygehamn, som så endnu mere ulækker ud, end den plejer, utroligt det kan lade sig gøre. På havnen var der trængsel, Anden var ved at gøre sin båd klar til en Unduinetur med Marianne, Flemming og Anders HP som gaster. Vi fik efterhånden sorteret udstyret og fordelt det i de rigtige både. Og selv om jeg måske kom sidst, så skulle ”de andre” jo både det ene og andet, inden vi kunne komme af sted, men hva’, når en mand skal, så skal han, og en hel dag i båden var åbenbart for stor en opgave.

Smygehamn Smygehamn

Vi kom af sted, og lige midt i havneindløbet trak Henrik i nødbremsen, han havde glemt det allervigtigste udstyr, så han entrede et molehoved og hentede sine solbriller i bilen. Nu kunne vi komme af sted for alvor og vi sejlede og sejlede, alt mens solen lod sig indhylle i først let tågedis, så tåge, så tæt tåge og til sidst meget tæt tåge. Vi var kommet ned, hvor vi sidste gang måtte opgive pga. garn i vraget, og nu kunne vi ikke dykke på grund af tåge – midt i sejlruten, hvor vores position tilsyneladende var. Vi kunne se på radar og AIS, at vi langt fra var alene i området, faktisk var vi på kollisionskurs med flere – eller rettere, de var kollisionskurs med os, for vi lå jo stille. Vi opgav – igen – og fortrak mod nord, hvor sigtbarheden havde været bedre. Desværre fulgte noget af tågen med, den kom rullende hen over havet, hvilket på ingen måde bekom os vel.

Østersøen Østersøen blanke vand

Vi nåede en position 12-14 nm nord for vores første mål, og selv om tågehornene båttede til alle sider, fik vi smidt et lod i havet og Henrik i for at gøre fast. Bunddybden var 46 meter, men til gengæld var der ikke mere end en meter udslag. Trawlerne i Østersøen skal nok fordele pindebrændet på bunden, når de får tid til det. Krukkevraget var ikke stort, men den oprindelige størrelse er ikke nem at estimere, for plankerne var blevet spredt noget af fiskerne. Mit aldeles ukvalificerede bud er 15 – 20 meters længde, men der kunne kun være en dykker ad gangen, da bunden var løs, og navigationen kunne være svær. Denne gang var der dog en sigt på ca. 10 meter, og en ganske svag strøm, der lige kunne nå at rydde det værste op mellem dykkerne. Der var en masse kakler med fin grøn glasur, så hvis vi havde dykket på den i 70’erne, havde vi sikkert taget en masse moderigtige fliser til badeværelsesgulvet. Der var desuden en masse taljer og taljeblokke spredt over det hele.

Mere vand tilsat dykkerMere vand tilsat dykker

Jeg var sidste mand på vraget, og skulle binde af – Kasper ville hellere ha’ to dyk på Fritz Hugo. Da jeg skulle gøre kæden fri var der trukket et bræt hen over og kæden havde pumpet mudder, så det ikke var lige til at gå til. Der var desuden noget fletline og andet godt omkring. Jeg forsøgte det bedste jeg havde lært, men efter yderligere 5 minutter i absolut nulsigt kiggede jeg på mit manometer og tænkte, at jeg hellere ville op og være lidt til grin, end blive ned og løbe tør for luft. Jeg startede min opstigning og kom op til en del bonusminutter i det varme og uklare overfladevand. Og da jeg en del senere kom til overfladen blev Kasper sendt ned for at prøve lykken, men med besked på at starte med at gøre fri, og vi bandt også båden af. Der var nu ikke noget træk på tovet, så det gjorde ingen forskel.  Da Kasper en lille times tid senere kom til overfladen havde han gjort fri – i to forsøg (godt, for så var det jo ikke kun migJ). Herefter mod Fritz Hugo og da vi nåede frem til positionen kom tågebanken rullende ind over os. Allan fortalte lidt om hans grænser, den ene er vi for pæne til at nævne her, og den anden var, at han ikke ville dykke i tåge. Henrik bandt på, og jeg fulgte efter. Kasper skulle så binde af, når hans overfladetid var nået. Henrik fortalte om porcelæn, der var stablet i kahytterne agten, og der var også dækket op til en 4-5 personer med det hvideste porcelæn, jeg nogensinde har set på et vrag. Der havde givet været dykkere inde og more sig, men fint nok for det. Ellers flød vraget med flasker og hele vraget var i øvrigt draperet med tovværk og gamle trawl og net. Desværre også moderne monofilnet, der stadigvæk fiskede nogle af de mange torsk, der var på vraget. Jeg aflivede et par af dem, der stadigvæk sprællede. Heldigvis var sigten god, for der var mange steder, hvor man kunne filtre sig selv ind.

NetlortLorte net

På vej op mødte jeg Allan, der havde fået klar vejr og stormede ned af tovet, han var jo allerede sent på den fra starten. Da jeg var færdig med mine forpligtelser på lavt vand kom jeg op i noget, der mindede om solskin og klart vejr omkring båden. Man kunne stadigvæk høre tågehorn i det fjerne hele vejen rundt, men vi lå solskinnet, og følte os ikke det mindste udsat. En god halv time til havnen og derefter op med båden. Derefter måtte vi jo lige ha’ lidt aftensmad i Trelleborg, for klokken var jo blevet mange. Til en afveksling var det ikke på McD, men man skal ikke vælge naborestauranten, hvis man har travlt. Kim R

Kronprinzen

7/7-2012

Kronprinzen Kl. 8:04 og sidste mand, det havde jeg ikke regnet med! Men hva’, så kom vi da hurtigt af sted, dog ikke hurtigere end at vi kunne nå at skifte stigen ud med den nye. Havgassen blev sendt til Gilleleje med Nicolai og Steffen, mens PIV, Sten og jeg fik fyldt (mine) flasker.

Den fine nye stigeDen fine nye stige og den gamle (stige)

I Gilleleje var det så, som så, med solskinnet og det var lettere tåget og virkede nedbørstruende. Men vi kom nordpå mod Kronprinzen, og vi kom hurtigt deropad. Vi så også at der ikke er nogen generationskløft i Havbasserne, der var interessefællesskab og forbrødring mellem yngste- og ældstemand. Begge snorksov på en stor del af turen.

GillelejeBåden fyldes

Vi nåede Kronprinzen, og fik smidt loddet i stævnen. Steffen og jeg skulle binde på, der var ingen strøm og fin sigt i overfladen, så det gik pænt nedad. På 18-20 meter blev vandet meget uklart af store partikler og jeg bandede lidt indvendigt, vi har jo før (ikke) set Kronprinzen med dårlig sigt, men på 27 meter klarede det helt op, og der var vel 6-8 meters sigt på vraget. Og det var godt for loddet lå ikke på vraget, men et par meter derfra og så ellers op og hale loddet ind. Herefter gik det ned mod bunden for at se om der skulle gemme sig en enkelt havkat eller to under pladerne på bunden, men der var ikke andet end langer og glyser. Op på vraget igen og så lidt rundt op og ned og ind og ud. Der var enorme taskekrabber mange steder, en enkelt buskhoved og nogle blåstak/rødnæb residerede under kanonen i styrbords side. Temperaturen på vraget var 7 °C, så det føltes ganske komfortabelt, hvilket måske også skyldtes, at der var tilført et sæt skiundertøj siden sidste dyk.

Buskhoved Buskhoveder

På vejen op skulle vi igennem det uklare lag, der lå helt skarpt afgrænset, som om det var en isflage. Og man kunne stikke hovedet op igennem og der var der 10 meter sigt. Dvs. fra 0-10 meter på 10 cm… Oppe igen var det halvtåget og støvregn, så solcremen var ikke påkrævet, til gengæld var det heller ikke for varmt. Alligevel gik overfladetiden tjept og snart var det tid igen. Den gode sigt skulle udnyttes til en tur i agter området, hvor navigationen kan være svær. Desværre var sigten blevet lidt dårligere i agten, så vi nåede ikke hele vejen til enden, men vendte om, mens vi stadigvæk var sikre på at kunne finde tilbage.

BlåstakBlåstak

Der var torsk og langer i vraget, men det kneb med havkatte. Men dekohammeren falder jo altid, når man morer sig, så da den nærmede sig den halve time gik det mod overfladen, så de sidste også kunne blive færdige med dagens udskejelser.

DekosjovLidt dekosjov

Da alle var i båden talte vi om at fylde benzin på inden vi sejlede, men Nicolai mente, at vi kunne nå i havn på det, der var i tanken. Det har vi aldrig kunnet før og det viste sig selvfølgelig, at det kunne vi heller ikke denne gang. Men vi fik hældt lidt brændstof på tanken og kom i sikkert havn, næsten da, for Nicolai ville lige brænde koks af tændrørene inde under land, så vi lige blev banket til lirekassemænd. Kim R

Hvenprammen

5/7-2012

Hvenprammen Sol og sommer rimer på dykning. Nu er jeg heller ikke den store lyriker, men en tur i vandet er jeg altid god for, så et pip på nettet resulterede i, at 6 mand ville i vandet. Der var for meget strøm ved Helsingør og vejret var ikke til Kattegat og desuden skulle vi lige ha’ fri fra jobbet, så vi ville sejle fra Rungsted. Robert havde haft skodsigt de sidste par gange, dvs. søndag og tirsdag, så vi ville prøve noget andet. Og det blev så Hvenprammen, elsket og hadet, og de fleste har en holdning til klodsen.

Havkasse Havkassen fyldes

Det var Kaptajnen, der var kaptajn, og vi kom sikkert frem og fik smidt loddet. Jeg hoppede hurtigt i for at binde på og bortset fra at strømbøjen gerne ville med ned gik det fint. Der var rimeligt med strøm, mellem en halv og en knob nordgående, så Helsingør havde nok været en udfordring for flere. Strømmen ophørte på ca. 10 meter. Loddet lå oppe på ”dækket”, men der var ikke meget at gøre fast i. Jeg fandt omsider et rustent armeringsjern, der så stærkt nok ud, men hvis der blev strammet hårdt op ville kæden blive løftet af. Jeg smed det meste af kæden ud over siden og håbede det ville mindske trækket i jernet.  Sigten var det dårligste nogensinde på ”Prammen”, en halv meter over det meste af prammen, mindre ved bunden og lidt mere på det højeste. Til gengæld var det ikke varmt, 6 °C og på en eller anden måde føltes det meget koldere. Det har sikkert intet med sommerinderdragter at gøre, men et eller andet uforklarligt naturfænomen.

NøgensnegleLidt nøgensnegle

På vraget var der masser af sønelliker, der sikkert havde kronede dage med at filtrere alt snasket ud af vandet og de var da også alle sammen foldet ud til det yderste. Trådnøgensnegle overalt, mest små eksemplarer, og enkelte torsk – har jeg fået at vide, for jeg så ikke nogen selv.

NøgensnegleLidt trådnøgensnegle

Efter små tre kvarter var prammen set, så godt man nu kunne se den, sigten taget i betragtning og kroppen ønskede at komme op i det lunere vand og op i båden til kaffekanden. Søren var allerede i båden igen, han ville ikke risikere at ligge på deko i strømmen. Sten og Steffen og PIV kom op i spredt orden, og hvem der var makker med hvem, kunne jeg ikke lige se på den måde de kom tilbage i båden på. Nicolai var hoppet i næsten samtidigt med mig var sidste mand i båden, han tilbringer jo en stor del af sit liv på tovet.

HjemadOg så går det hjemad

Vi kom sikkert i havn og videre til Farum, hvor vi lukkede og slukkede ved 22-tiden. Kim R

Robert

1/7-2012

RobertHæderligt vejr fik en lille gruppe Havbasser til at forlade morgenkrydderne og ta’ en lille tur på Sundet, trods en lidt ulden vejrudsigt. Vi endte med at være syv mand, hvoraf en var debuterende dykker i klubben – ikke et nyt medlem og ikke en ny dykker, men han havde af uforklarlige årsag ikke turdet dykke med os før.

Morgensladder Morgensladder/sludder

Vind og strøm afgjorde valget af dykkersted, og det blev Robert fra Rungsted. Vejret var varmt og vinden moderat, så flere af os tog chancen og lod være med at klæde om før turen, og det gik også fint. Vi kom tørre frem til Robert, hvor Dykkertaxi lå med 14 dykkere. Vi nåede lige at smide loddet, inden Nico fik folk i vandet. Vi fik smidt Kasper i for at gøre fast, og Kasper valgte den nemme løsning med at gøre fast med tovet i stedet for kæden for ikke at skulle slæbe loddet op på vraget. Resultatet var, at da vi halede tovet ind for at gøre båden fast, kunne vi kun trække godt en meter ind, og det harmonerede jo ikke med alt det tov vi havde smidt ud. Men vi fik da et aldeles lodret bundtov, og der var heldigvis gjort fast i noget solidt.

Klar til dykKlar til dyk..

Herefter fik vi smidt PIV og Steffen i vandet og så et hold Kim’er, nemlig nye Kim og jeg! Det var nye Kim’s første tur på Robert, så han skulle lige guides lidt rundt. Da vi kom ned på vraget var sigten voldsomt udfordret af de mange dykkere, specielt omkring bundtovet, hvor sigten var under en meter. Men sigten var generelt ikke noget at råbe hurra over, lige under springlaget blev det brunt og helt mørkt og fyldt med større partikler. Og samtidigt noget mælket. Temperaturen på bunden var ca. 6 °C. Vores tur gik langs bagbords side frem mod stævnen, hvor vi krydsede over og gik tilbage langs med styrbord side hen over påsejlingen og videre tilbage hen over masten, rundt langs med den rest, der er tilbage af søgelænderet og en tur ned omkring skrue og ror, for at slutte af langs med bagbords lønning hen til bundtovet. Og så op i det varme vand på deko, hvor temperaturen efterhånden er godt 14 °C og sigten i øvrigt var fin – 5-6 meter. Jeg ved ikke, hvor meget af vraget Kim reelt så, dertil var sigten for dårlig, men han virkede som om at han havde haft et fint dyk.  I overfladetiden kunne vi høre lidt på Flemming og PPP’s mange løgnehistorier – alt hvad vi andre sagde, var selvfølgelig aldeles sandt. Vi fandt også lidt adspredelse ved at se lidt på de mange dykkere, der fornøjede sig ved Dykkertaxi.

 Overflade tidOverflade hygge

Efter et par timer i solen blev det tid anden omgang, og vi afviklede som før. Sigten var desværre ikke blevet bedre, og omkring bundtovet var det aldeles slemt. Men vi fik da set lidt på styremaskine og andre interessante detaljer på det gamle vrag. Vi så også nogle mindre torskefisk og et par rødtunger + buskhoveder og nogle enorme ”dynamit”krebs. Igen op i det dejlige strømløse tempererede vand, hvor fingrene igen fik lidt liv, og så op i solen, der kunne svide lidt i fjæset. Og så ellers hjemad med Kasper som chauffør, og selv om han ikke er vant til at transportere så sarte sager som os, så klarede han det nogenlunde, og uden at vi blev alt for våde. Vores solskoldede ansigter kunne vi vel ikke gi’ ham skylden for, men han burde ha’ haft solcreme med.

Video fra turen

Kim R