Bestyrelsesmøde

28/6-2012

Referat fra bestyrelsesmødet
Til stede: Lotte, Manley, Piv, Sten, Nicolai, Juhl, Kim P, Martin, Kim R 

1.      Siden sidst.

  • Sidste møde var d. 9. marts. Siden har der været generalforsamling, Lysekil og lidt blandet dykning, bl. a. har der været et par fisketure med ”stranddykkere”, hvor vi håber, på sigt, at kunne rekruttere/genaktivere dykkere. Det vil dog ikke hæve medlemstallet, da der er tale om eksisterende medlemmer.
  • Rugby har kørt på fuldt tryk og med god gejst. UV-rugbyholdet placerede sig i toppen af divisionen.

2.      Økonomi.

  • Der har været en del udgifter i første halvdel af året, bl.a. DSF-kontingent, køb af klubbiler, forsikringer og reparation af bådmotor. Likviditeten er derfor lidt presset frem til 1. juli, da vores opsparing er sat ind på en konto med lang løbetid.
  • Iltstatus – muligvis svagt negativ i forhold til budget.
  • Status for øl/vand afventes.

3.      Svømmehal/FSU.

  • Ny caféforpagter startet.
  •  Reduktion af personale i svømmehallen, hvor daglig leder i Farum er sparet væk.
  •  Banefordeling uændret 2012-13.

4.      UV-rugby.

  • Kører fint med mange deltagere, selv om man godt kan fornemme at det er blevet sommer, i hvert fald i kalenderen.. Efter turneringen har der været et par træningskampe bl. a. mod Suleima, som vi ikke tidligere har spillet imod.
  • Badetøj med logo – Lis overgi’r opgaven til Mik. (Mik)
  • Tilmelding til næste sæson afventer klarhed om divisioner/turneringsplanlægning. (Mik)

5.      Materiel.

  • Bådmotor repareret, bl.a. nyt gaskabel, men kører for højt i tomgang (~900 rpm). Justeres under drift ved lejlighed. (?)
  • Trailerbremser serviceres.
  • Ny stige til Havgassen er i produktion. (Sten)
  • Ny flagstang og antenne monteret.
  • Bil – strøm til hængertræk er lavet.
  • Gummibåd/køl er repareret.
  • Batteri er skiftet i den transportable navigator.
  • Kompressorer (drivkompresor til booster) skal have ny kilerem og softstarter monteret.
  • Mindre lækage i konstateret i Havgassen. Overvåges og afventes.

6.      Evt.

  • Cruise-control til Havkassen.(Nicolai)
  • Norgestur. Pt. 18 tilmeldte. Vi forventer at medbringe Havgassen. Koordineringsmøde/evt. pr. mail i løbet af juli.(Kim R, deltagere)
  •  Gamle ”glemte” Kredit-Bon’er i øl- og turkasse vil blive opkrævet over kontingent.  Gebyr 50 kr. for dem, der ikke kan finde ud af at betale selv, så man bør tjekke, om man har glemt noget. Sten er ”bussemand”, som han plejer 🙂
  •  Trailer dæktryk bør tjekkes jævnligt (alle)

Datoer

  • 28. juli – 4. aug. Ålesund (Deltagere)
  • 20. aug. Kl. 20:50 Svømmehal åbner efter sommerferien(alle)
  • Næste møde?

Kim R

Wacht med mere

28/6-2012

Wacht, Grete Hemsoth og Skovlvraget En fin vejrudsigt og en tur i Østersøen. Bortset fra, at dagen havde en skarp bagkant, fordi vi skulle være tilbage i Farum kl. 19:30 til bestyrelsesmøde, kunne det næsten ikke blive bedre. Jeg blev tilmed hentet på adressen af Søren og sammen kørte vi mod Kastrup, hvor vi skulle mødes med Henrik og Tina. Og vi nåede frem i fin stil, der var ikke mange biler på vores vej. Vi kom efterhånden af sted mod hinsidan og fandt en båd i en lade, som lige passede til det vi skulle den dag. Og vi skulle ned på Wacht, et vrag vi sjældent når ned til, da der er en rigtig lang sejltur derned.

VragVrag og fisk

Vejret var gunstigt, og efter halvanden time kunne vi smide loddet på vraget. Jeg var klar til at binde på, og hoppede hurtigt i efter loddet. Mens jeg svømmede nedad reflekterede min lygte ind imellem i et eller andet på vejen. Vi havde set at der var mange fisk over vraget, så det var nok dem. Desværre var sigten dårlig allerede fra 20 meter og helt ned på vraget var der slet ingen sigt, sikkert pga. alle de fisk, der rodede rundt dernede. Jeg kunne end ikke se min computer, og kunne kun famle mig rundt på vraget med den ene hånd, mens jeg holdt godt fast i tovet med den anden. Da jeg samtidigt var ved at vikle mig ind i fiskeliner opgav jeg og svømmede op igen. På vejen op kunne jeg mærke at det årvågne overflademandskab var ved at binde båden på, men de fik smidt bøjerne ud igen, da de fornemmede jeg ikke var færdig. Men op igen og ingen dyk på Wacht. Skuffede igen efter en megalang sejltur uden at målet for turen blev opfyldt, og igen måtte vi se, hvad der var af muligheder i navigatoren. Vi valgte Grete Hemsoth, http://vrag.dk/vrag/grete%20hemsoth.html , der lå lidt mod nord, men som også er et fint vrag. Vraget blev let slået og jeg røg igen i for at binde på.

Denne gang var sigten som forventet i Østersøen, ca. 10 meter, og vraget stod kølret med masser af spændende muligheder for at tilbringe en god halv time. Der var udover vraget også en del torsk rundt omkring og inde i vraget. Men tiden flyver når man har det sjovt og heldigvis var vandet varmere på deko end på bunden. Mine fingre var ikke meget værd, hvilket nok skyldtes, at der stort set ikke er fingerspidser tilbage i mine handsker.

Overflade hygge Overflade hygge

Men op og så kunne den Henrik hoppe i. Og vi andre kunne hygge os lidt imens, solen var ikke brudt igennem som lovet, men det gjorde ikke så meget, for den lovede regn var heller ikke kommet. Overfladetiden gik med at sejle og fiske lidt, og der var masser af torsk. Det var lige ved at tage overhånd og Henrik overvejede et kort øjeblik at lægge dykningen på hylden og hellige sig fiskeriet.

Lidt torske fiskeriLidt torske fiskeri

Men vi skulle jo videre til ”Skovlvraget”, som ikke var nogen stor omvej. Og igen gik det hurtigt med at finde vraget og få smidt loddet og undertegnede i vandet. Denne gang var sigten fin og temperaturen på bunden var også magelig, nemlig 6-7 °C. Skovlene lå i store mængder i agten og ellers var det største indtryk den voldsomme trækonstruktion, dette vrag var bygget af. Men op i varmen og så ellers få de sidste om bord, så vi kunne komme hjem – vi havde jo et stramt program, og bare fordi man holder fri, skal man jo ikke slappe for meget af!

Tilbage i SmygehavnTilbage i Smygehavn

Kim R

Wave

28/6-2012

S.S WavePPP havde fået tid og energi til at komme i vandet (vist nok første gang i år). Så det var bare om at hoppe på. Efter lidt mail frem og tilbage lykkedes det at frem skaffe fire friske dykker, Sten, PPP, “Pjækkeren” og mig selv på en tur på  Wave, Storbælt. Der havde jeg ikke været før så der var noget at se frem til. Og det blev der, for Wave skulle vise sig på den helt gode måde. Samle Sten op på vejen til svømmehallen hvor vi mødet Peter som havde pakket kurven med øl og vand og fylde ilt og luft på et par meget lidt brugte flasker. Afgang kl. 9 til Mullerup Havn i et totalt perfekt dykker vejer. Ingen vind af betydning og sol fra en næste skyfri himmel.

En hyggelig tur i vores super Havkassebil med PPP ved rettet. Under vejs havde vi kontakt til “Pjækkeren” indtil flere gang om motorvejs afkørsel m.m. Vel fremme i Mullerup Havn efter ca. 1½ times kørsel hvor vi fik betalt havnefoden og smidt båden i vandet.

Mullerup havn Mullerup havn

Pakke båd og af sted til positionen ca. 12 sømil ude i et totalt havblik Storbælt og en formidabel sigt. Kun et par fragtskibe og nogle Marsvin mødte vi under vejs. Fremme ved positionen gik der lidt tid for Kaptajn PPP før vi fik loddet vraget. Og ja, vi måtte smide loddet et par gange før der var enighed om, at det lå hvor det skulle. “Pjækkeren” var hurtig i udstyret for at binde på. Her efter Sten. PPP og jeg skulle lige blive enig om hvem af os der skulle binde af. Det blev PPP. Så det er nok derfor jeg skriver beretningen ha ha.

Ankertov næsten klartAnkertov næsten klart Det stille vand uden vind eller strømDet stille vand uden vind eller strøm

Så var det min tur. I vandet og ned på vraget hvor sigten var ok, dog lidt skiftende og ingen strøm af betydning. Ved enden af bundtorvet lå en gammel ler flakse uden bund som men kunne studere inden dykket fortsatte med en tur rundet i agter enden. En del skrammel flød på dækket. Ud over hækken og ned og se på ror og skrue. Frem til broen hvor en enkel torsk ikke brød sig om jeg tog den i halen. Efter ca. 35 minutter var det tid til at finde budtorvet og op i det varme vand og hygge sig på deko hvor PPP kom forbi.

Op i båden var Sen og “Pjækkeren” i fuld gang med hyggen i et super vejer. Overfalde tiden gik med madpakker, kaffe øl og vand til en munter snak om diverse dykker løgne historier. Andet dykket forgik på samme måde som første dykket, men denne gang ud til stævnen.

Alle mand til bage i båden gik tur tilbage til Mullerup Havn hvor lakseopdrætter både tydeligt kunne ses. Det var kun fisk der næste sprang i overfladen der forstyrrede os. Ja selv i havnen var de. Et enkelt Marsvin på ydersiden af haven molen kunne tydeligt ses da vi nåde frem.

Hjemad i det gode vejrHjemad i det gode vejr

Og så var der blot den langgggeeee køretur hvor gps’en fik os til at tage motorvejstilkørslen ved Sorø. Dejlig landlig tur som kunne holde Sten vågen ved rette. Det kneb vi for os alle da vi var på motorvejen. Hjemme i Farum lige til bestyrelsesmøde kl. ca. 19.30.

Tak for en god og hyggelig tur med fede dyk. Piv  

24/6 2012

24/6 2012

Minestrygeren
Det var en af disse søndage, hvor vejret var uldent med lidt vind, gråvejr og udsigt til mere af det. Havde der ikke været fordi søndagsturen var slået op i god tid så havde det nok været svært at finde deltagere. Men vi kom nu ikke til at fortryde vi tog af sted.

Regnvejr
Strålende vejr

 En stille tur op til Hornbæk og bÃ¥den i vandet ud og møde marsvinene med kurs imod Minestrygeren.

Roligt vand
Stilhed før storm…

Solid fastbinding og alle mand i vandet til et okay sigt på 3-4 meter.

Travlhed
Koncetration…

Overfladetid
Overfladetid?

Vi dykker ikke ofte på Ministrygeren fordi de ligger lidt afsides og ofte har strøm. Denne dag var der ingen strøm og turen fra Hornbæk er kort. Der er fisk på vraget i form af torsk og havkat. Jeg sendte min harpun spids i et af disse monstre, men den vred sig fri.

Monster
Monster

Op igen og så gik resten af denne søndag som så mange andre. Slæbe udstyr, transport og med følelsen af en god naturoplevelse på en ellers grå søndag.

René

Otto S/S

19/6-2012

OTTO S/SSommeren ramte ihvertilfald Danmark denne aften. Jeg havde overvejet en snorkeltur på nordkysten sent i tusmørket for at se om der ikke kunne blive til en pighvar eller to men, vind og strømprognosen overtalte mig dog til at finde udstyret frem og få et rigtigt dyk. Man ved jo aldrig om chancen vil opstå igen med dette ustabile vejr. Med en fed blanding på flasken kan der dykkes til man fryser når Otto er målet.  http://www.vrag.dk/vrag/otto.htm  6  havbassser  drog  afsted  fra svømmehallen og 2 stødte på havnen i Helsingør. Den fine nye rampe måtte prøves og bortset fra at på den ene side er der en jernvæg og der er lidt vel langt ned med udstyret fra broen, så er den fin. Båden blev hurtigt pakket og det var ikke nødvendigt at stå i lukket dragt med hue og handsker på, som ved mit sidste dyk her på Otto i april. Otto blev hurtigt fundet og dræget smidt. Der blev dykket efter  nogenlunde samme system som vi plejer:  Der er en der binder på, resten følger efter, der er altid en i båden og den sidste binder af.

Det nye slæbestedDet nye slæbested Over vragetOver vraget

Vandet var modsat luften lidt koldt og sigten var ikke fantastisk, måske 2-3 meter og der var også strøm på bunden, der nok var skyld i dette. Der var bundet på ved daviden bagbord bag broen. En jernplade fra skibssiden stod og vibrerede kun fastholdt nødtørftigt, en erindring om at når den falder ned som en guillotine skal man ikke ligge på bunden hvis man fortsat vil være i et helt stykke. Jeg tog en tur rundt om agter. Jeg gik ikke på bunden for at se ror og skrue da sigten ikke var til det. Det er lidt imponerende at agterenden sådan bare er væltet og det synes som om at en af jernbanesvellerne hindrer den i at vælte helt om på siden. Jeg gik ned til masten som ligger under Otto i styrbord side. Foran denne er der igen noget skibsside der er faldet 45 grader ud hvor det ser faretruende ud. Jeg kunne heller ikke denne gang få mig selv til at svømme under den. Bag broen, hvor revnen er, er Otto faldet lidt sammen og her kan nok rodes lidt. Jeg fandt dog ingenting. Frem til stævnen og kigge ud under barken om der skulle være noget interessant. Sigten var ikke specielt god her så tilbage til broområdet og rode lidt rundt. En tur ned agter og se om jeg kunne blive overfaldetaf en rødtunge: Desværre! Et stort skib sejlede tæt forbi os, kunne man høre og mærke trykbølgerne på kroppen, speciel fornemmelse. Det var ved at blive lidt koldt her efter 35 min så jeg smuttede op i det varme vand over springlaget ( Juni måned-11 grader! ). Computeren ville have 1 minuts deepstop og 3 min sikkerhedsstop og for at gøre den glad lå jeg her og kiggede ud i vandet om der skulle være noget spændende. Et anker som Steffen havde mistet med AUG hang i en hævesæk. Det bliver de nok glade for at få tilbage og giver nok øl!.

Op til en god ølOp til en god øl

Oppe i Havgassen var vejret stadig i sommerstemning, vinden havde helt lagt sig, minimale bølger og en dejlig  temperatur. Mens vi ventede på de sidste kunne det blive tid til madpakken og termokanden. Vejret var så perfekt at vi ”tøffede” ganske langsomt ind til Helsingør. Op af den nye rampe, pakke sammen og hjemad. Det var en af disse aftener hvor kyssebakken til Høsterkøb besøges af de unge forelskede. Lis kendte den ikke så Juhl var guide. En sommeraften af de fine. 

 

Pollux og Skovlvraget

12/6-2012

Pollux og ”Skovlvraget” En ordentlig vejrudsigt, der tilmed var sammenfaldende med muligheden for en fridag gav jo noget dykkersyge, så allerede torsdag blev planen lagt! Vi skulle i Østersøen, og vi skulle langt ud, gerne ned til et gammel trævrag, vi tidligere har besøgt. Både dybden og sigten på vraget havde gjort, at vi på ingen måde var blevet færdige med det vrag endnu. Men nu var chancen der! Vi havde fra starten fordelt os i et par biler og skulle mødes i Smygehamn, hvor vi så skulle enes om målet – som jo allerede var mere eller mindre fastlagt, med vind og bølger som eneste variabler – troede vi! Vi sejlede laaaangt mod SØ, og efter halvanden time nærmede vi os målet for den lange tur over Østersøen – men midt ude i ingenting var en fiskekutter ved at overbrodere vores dykkemål med kilometervis af fiskegarn. Skuffelsen var stor, og de 120 liter brændstof, vi havde brændt af, gjorde ikke humøret bedre! Vi havde dog ikke lyst til at vikle os selv ind i alle de garn, for vi kunne betragte, hvordan det blev kastet i siksak hen over vraget.

Pis af....Der bliver lige pisset en fisker af

Vi måtte handle opportunt og finde på noget andet, der lå i denne del af Østersøen. Men der var langt mellem snapsene lige der, og til sidst valgte vi at sejle en god halv time hen mod Pollux. Et mindre stålvrag som kun Allan havde dykket på. Også her var en fisker ved at gøre klar til at sætte garn, så vi skyndte os at smide et lod og sætte et dykkerflag, mens vi så fiskeren kaste det ene net efter det andet nærmere og nærmere mod os. Men han blev dog væk, mens vi var der.  Henrik kom først i for at binde på, og Allan i efter ham for at se, om han havde gjort det ordentligt.  Pollux lå på 46 meters dybde og ragede 3-4 meter op, hvor vraget var højst. Sigten på vraget var fin, 8-10 meter og temperaturen på bunden var 4 °C. Bundtovet sad i et spil i stævnen og man kunne meget nemt finde rundt på dette ”Anders And” vrag, der stod ret på bunden med lønningen intakt hele vejen rundt. Lyset var kraftigt nok til at man kunne orientere sig uden lygte og endda se masser af detaljer. Der var torsk rundt omkring inde i vraget, og et mildt tilfælde af dybderus påstod, at der lå en fin rødspætte på agten. Der var rester af lanterner og porcelænsskår, men der var ikke noget uden skårede kanter.  Vi havde aftalt at binde af. Hvis vi alligevel skulle dykke to gange her, kunne vi altid smide loddet igen, så efter en lille halv time skulle loddet gøres frit. Der var en genstridig og meget holdbar flettet fiskeline viklet ind i kæden, som kom til at koste på dekokontoen. Men til sidst kunne jeg stige op og betale af på den gode halve time på tovet minus lidt iltrabat, hvilket min efterhånden nedkølede krop satte stor pris på.

Lidt dykning  Klar til lidt dykning

I båden skulle vi finde et nyt sted at dykke vores andet dyk, og efter et antal forkastede muligheder blev ”Skovlvraget” valgt. Et gammelt trævrag, som har fået navnet efter fundet af en masse træskovle (bundter), der blev benyttet til at skovle korn med. Lasten bestod af korn, så det var jo meget passende.  Overfladetiden blev – ud over transport – brugt til at sikre middagen ved at fiske lidt på ”Målvraget”. Et militært skydemål, der ikke var et dyk værd, men som huser en del torsk. Dagens største torsk stod Henrik for, da han fangede sig selv. Krogen sad rigtigt godt fast i hans finger og den kunne ikke lige tages ud. Han forsøgte at trykke den igennem, så modhagen kunne klippes, men om det var knogle eller negl, der forhindrede det vides ikke. Han blev en smule handlingslammet indtil Allan sagde noget om at sejle ind til en skadestue, hvis han ikke selv kunne ordne det, og at der så ikke ar mere dykning den dag men det kunne han så pludselig alligevel. Og den mugne førstehjælpskasse kom til sin ret og et stykke plaster blev fundet frem.

 FumlefingerFumlefinger

Således blev fiskeriet indstillet og vi fortsatte mod ”Skovlvraget”, hvor Henrik fik moslet sig i sit grej og hoppede i for at binde på. Allan var næste mand og så havde Steffen og undertegnede tid til at skifte flasker og gøre klar. Og da det blev vores tur gik det ned mod de 42 meter, der var bunddybden. Kæden var slået omkring et eller andet i agten, og Henrik havde forsynet tovet med en strobe. Der var mørkt på bunden, men det største problem var sigten omkring bundtovet. Der var en tæt hvid tåge af det allerfineste mudder, hvor der stak et par rækker spanter op, men det blev heldigvis bedre, når man bevægede sig frem i skibet. Og der var faktisk ok sigt ~5-8 meter. Temperaturen på bunden var magelige 7 °C, så vi kunne stille og roligt lade os fornøje med skibets detaljer og gætterier om hvad det var for noget vi så. Der var enorme bjælker i konstruktionen, men de berømte skovle var forsvundet i den tætte muddertåge. Men der var jo heldigvis bundet på i den ene ende, så man skulle bare følge rækken af spante-toppe og finde tovet. Alternativt kunne man løfte blikket og se efter stroben, men den bruger vi jo så sjældent, at det ikke falder naturligt. Men igen op til lidt hyggedeko, og denne gang overhalede jeg Steffen på tovet, men han havde jo heller ikke min dekoflaske.

 Alle ved godt modCrew…

Og så sejlede vi tilbage til Smygehamn med en kold i hånden, vi var jo nødt til at drikke os mod til at trække vejret i den stinkende havn! Kim R.

 

Fisketur ved Hornbæk

10/6-2012

NOMA – Go homeEfter at være blevet offentligt ansat og fået smidt knægten ud af huset, virker det til, at ”Søren rigtig gamle formand” i den grad har fået fiskeblod på tanden, og havde igen i år inviteret til fisketur.

Lennart gør sig klarLennart klar til mord

Et strandyk ved plantagen i Hornbæk var måske ikke det der trak allermest, men af sikkerhedsmæssige årsager valgte jeg alligevel at dukke op. og kunne ved samme lejlighed fået trimmet Oliver lidt til Norges-turen. Det var imidlertid letter tænkt en gjort.  Én ting er at få en træt ”meget tæt på teenager” ud af sengen søndag morgen; en anden ting er at få det til at lykkedes når formålet med at forlade sengen er for, at dykke når det samtidig blæser kraftigt og regnen står ned i stænger. Man må i sine bestræbelser på at få ungen ud af røret, finde alle tilgængelige pædagogiske værktøjer frem, hvor balancen mellem opmuntring, ros, smigr, bestikkelse, ris, fornedrelse og trusler om alverdens ulykker er afgørende for om ”operationen” vil lykkedes eller ej. Et par ruller gaffatape gjorde underværker og vi kom af sted uden større blodsudgydelser J dog så sent, at der næppe ville være behov for målfoto for, at afgøre hvem der skulle skrive beretning.

Fine forholdFine forhold

”Søren rigtig gamle formand”, Lennert Poulsen, Kim, Jacob og Jess var ankommet og i gang med at gøre udstyr klar. Om det var fordi det haltede lidt med rutinen eller fordi de ikke havde været der i særlig lang tid, skal lade være uvis, men specielt langt med klargøringen var de ikke kommet, og havde det med gaffatapen bare stået et par sider før i den pædagogiske håndbog, havde I sluppet for min beretning.

Inden Oliver og jeg gjorde os klar, måtte vi lige ud og se til vandet. Vi kunne glæde os over at regnen var stoppet og at der var så meget læ for vinden, at der var noget der kunne minde om helt fladt vand. Til gengæld havde efterårets og vinterens storme tage godt for sig af kysten, og undermineret træer der var væltet, ligesom der var trukket så meget sand med ud, at det nu ikke længere er muligt at komme ud på kanon-fundamentet med udstyr. Derudover var skrænten ned til selve stranden blevet så stejl, at det er forbundet med noget besvær at komme derned. Intet er som bekendt, så skidt at det ikke er godt for noget, og det gode ved disse skrænter er, at det er ret munteret at se folk med dykkerudstyr komme ned op og ned. Det gælder i hvert fald når det er andre der skal foretage passagen. Det grinede vi så skiftevis af. Det samme skete så også ved selve ”vandgangen” som bestemt ikke er blevet nemmere.  Det var således urkomisk, at se hvordan Jess meget hurtigt mistede fodfæstet og forsøgte at svømme på 20 cm vand. Det kan man ikke!

Et offerEt offer (snart)

Selvom vejret var markant bedre end da vi drog hjemmefra, var Olivers lyst til at ”hoppe i havet” ikke steget markant, men med hiv og sving fik jeg ham ”påklædt” or trukket mod vandet Turen over skrænten foregik en anelse mere elegant en de andres, da vi havde valgt at kompensere lidt for strømmen, og gik i vandet et andet og mere tilgængeligt sted.  Jeg havde i mit forsøg på at ”please” Oliver, taget hans finner og maske, så han alene skulle koncentrerer sig om at holde balancen til vi nåede svømmedybde. Det var ikke kun en udfordring for ham, men i den grad også for mig. Endelig ”fast grund” under fødderne. Finner og maske på og…….Fandens! havde tabt Olivers maske, som ikke var til at finde igen. Oliver livede helt op, med udsigten til, at kunne forlade vandet, uden at være udsat for det frygtede kuldechok. Sådan skulle det ikke går, idet Kim af uforklarlige årsager dukkede op, lige der hvor vi skulle i. Hurtig blev en maske lånt og vi kunne efter meget besvær endelig komme i vandet.

Lidt fangstEn jager med lidt fangst

Jeg havde i dagens anledning valgt en passende 3 mm våddragt med uden handsker og sokker. Det ville nok være en overdrivelse, at påstå at vandet var varmt. Friskt ville nok være en mere passende betegnelse. Vandet var til gengæld ret klart og heldigvis for dykkets længde viste den første rødspætte sig efter få minutter. Den blev af pædagogiske årsager straks spiddet, selvom den nok ville have haft godt af, at beholde livet en måned mere.  Oliver blev  ramt af blodsrus og vi fik et rigtig godt dyk med en god fangst, af relative store fladfisk. Da kulden var nået gennem samtlige 3 mm var det tid til op. Endnu engang en tanke der var lettere tænkt end gennemført. Stenene var stadig lige runde og lige glatte. Til gengæld var mine fødder nu så kolde, at de formentlig ikke engang på flad grund, ville kunne have ydet mig tilstrækkelig støtte. Det blev en ualmindelig pineful landgang på mange måder. Én ting var den smerte mine fødder måtte udholde, hvilket på en eller anden måde var til at forholde sig ti. Det var dog straks svære at acceptere den underholdningsværdi min mindre elegante entre medførte. Uanset hvor mange anstrengelser jeg end gjorde mig, kunne fødderne bare ikke holde. Hvis jeg væltede 20 gange, vill det nok ikke være for højt sat. Det blev en laaaaaang tur ind.

De onde sten ved strandenDe onde sten ved stranden

Endelig fast grund under fødderne igen, hvor der naturligvis lige var en forhindring mere der skulle forceres, nemlig skrænten fra stranden op til selve plantagen. Det blev i forhold til ”landgangen” nærmest en yndefuld passage.  Af med udstyret og i gang med, at rens fisk. Samlet set blev det til et anseeligt antal fladfisk, hvor ingen behøvede at gå sultne i seng den aften. For vores vedkommende blev det til stegt rødspætte med nye kartofler, kold smør, citron og persille. Og se så lige om de kan stikke den med deres nye nordiske køkken og deres fang-selv myrer, skåle med røg og andet plattenslagerri  🙂

Tak for et pragtfult aftensmåltid, som desværre nok kommer til at vente lidt på en gentagelse, hvis fisken skal fanges ud for plantagen i Hornbæk.   

Trykkerdammen

5/6-2012

TrykkerdammenSå er klubdykkene for alvor i gang. Det var tirsdag, oven i købet grundlovs dag, så selvfølgelig skal der dykkes. Efter lidt opmærksomhed på Havbasse mailen fra formand Kim, Steffen og mig selv, mødet vi tal stærkt op ca. kl. 17 for at gøre klar til afgang kl. 17.30. Vejeret var blæsende fra vest og overskyet. Men hvad gør det – dykke skulle vi. Når nu vejet ikke var til det, er det jo godt at Havgassen ikke var til stede grundet service, og kølen på Havets Dronning ikke lige var blevet rettet. Med to fremmøde (Kim og mig selv), ingen båd og blæsende fra vest, var sagen afgjort. En tur i Trykkerdammen og “se” på flade og Steffen + DTU legekammerater. Øøøø og måske et dykker center eller to med undervisningsdyk. Pakke i Kims bil og af sted i to biler, for at mødes på pakkerings pladsen ved kirken i Birkerød (kun fordi det var praktisk ;-). Videre der fra i Kims bil. Hyggelig tur med en god snak om bl.a. hvordan vi kan få aktiveret nogle af alle de “slumrende” Havbasser der mere eller mindre er gået i dykker hi, og ikke mindst dem der i svømmehallen, ind imellem, taler om fiske tur, krebse gile o.s.v. Snakken var så intens at vi ikke fik taget hul på Kims kaffekande før et godt stykke op af motorvejen. Det ligner os ikke sådan at glemme kaffen. Det er sådan en slags dykkertids ventil. Jo mere kaffe vi drikker (lige inde dykket) jo korter dykketid har vi – måske 🙂

Vel fremme på parkeringspladsen kunne vi konstatere, at vi bestemt ikke var de eneste. En flok dykker myldrede rundt. De fortalte at de havde forsøgt sig med dykning på Kulden tidligere på dagen – håbløst – og ende i Trykkerdammen. Tjaaa hvad gør man ikke for at komme ud og dykke selv på en blæsende dag. Ja man kommer jo ikke i vandet hvis man ikke forsøger 😉

Parkerings pladsenParkeringspladsen

En to tre var i udstyret og i det klare vand. Fin sigt på hele dykket. Lidt sydgående strøm på det lave og modsat på ca. 15 meter. Det passede fint til vores tempo. Vi lod os drive lidt med strømmen og stikke de flade vi kom forbi på turen rundt. Efter godt 45 minutter gik tueren tilbage til trappen ved bådhuset.

Lidt fladeLidt flade

Op og få udstyret af og få sig en velfortjent øl mens vi hjalp Steffen og hans lege kammerater fra DTU i udstyret. Det lykkedes da vist nogen lunde.  Dog var der vist noget med at Niklas havde glemt sit bly i Steffens bil selv om de alle tre var gået i vandet. Nok om det. Bilen var låst så vi skynde os ind i Kims bil til den varme kaffe og hjem af gik det til parkeringspladsen ved kirken i Birkerød  hvor min bil stå og vende på mig.

Lidt dykkere Steffen + DTU dykker

Tak for et godt dyk og en hyggelig aften – Kim 😉

Piv