Havets Dronning på Hven

27/5-2012

Ven i Havets DronningHavde skrevet ud på Lises mail om dyk på Libra lørdag som i stedet blev en Østersøtur på Undine (læs om den andet steds), at jeg nok ikke ville være klar (bagstiv – pivstiv) lørdag efter 50 års fødselsdag fredag (altså ikke min egen), om vi ikke skulle sats på klubdyk søndag når nu vejet ville være til det. Søren og Steffen melde sig med det samme og Kim kan man altid regne med. Og ja det var bare super vejer!!! Mødet Søren lidt i 8.00. Køre båd ud og fylde flasker og en forventningsfuld snak om vejet mindst var til Kronprinsen eller ligende. Steffen dukkede op lidt efter og til sidst kom Kim. Tiden gik, men ingen trækker m/k. Hmmmmmmmmmmmm fuck! kan det virkelig passe. Kl. ca. 8.30 ringede/sms’ede vi til de trækker vi ikke havde hørt fra eller ikke vise hvor var. Men ak uden resultat. Ingen trækker gad dykke. Det var nok arbejde heller haven og lille mors støvsuge der trak 🙁 Dykke skulle vi;-) En to tre var gummi samlet og af sted til Rungsted havn for en fiske tur ud for campingpladsen på Ven. Pakke pakke og af sted til Ven i næsten havblik. Kun lidt irriterende kølvandsbølger fra både der ikke var der – mærkeligt!

Over sundetOver sundet

Anker op ved den sødlige ende af campingpladsen, ikke ret langt fra båd/badebroen som har lidt en krank skæbne i vinterens løb. Platformen var knækket og ligger underligt og stritter inde på stranden. I vandet sammen med Steffen. Super sigt ud til ca. 15 meter hvorefter sigten blev ringer og ringer. Ca. der omkring skiltes vores veje. Efter et tur ud på 20 meter, vor der absolut ikke var meget at finde og dårlig sigt, vente jeg om for at svømme tilbage på 8 – 12 meter. Her myldrede det med flade hvor nogle af dem blev hængene på midt søm . Steffen havde fundet mig igen eller var det omvendt – måske. Udover flade i alle størrelser var der også en del sort kutlinger, en enkelt stor torsk som ikke kunne lide at jeg tog den om halen, havkarusser og muslinger i masse vis. Efter en times tid var vi tilbage ved båden hvor Kim tog pænt imod os. Af med udstyret og op i båden. Lidt efter kom Søren med et sømfuld flade. I vandet med Kim. Og så var det bare om at nyde det dejlige solskin og hyggelige og sludre og vise vasse – hyggeligt var det.

Den nu sunde KaptainFriske dykkere

Tænk en gang, kaptajnen skulle ikke engang have en øl efter dykket. Det var noget med en æggeforgiftning fra Hollands sovsen i Lysekil som har føret til, at han siden har været på vand og brød. DET ER IKKE SUNDT!!!! Kim var tilbage efter en times tid med mættet fuld af flade. Op med ham og tøffe stille og roligt hjem over. Og mens vi tøffede af sted kom vi søreme forbi en sejlbåd hvor Rene Højer lige var kommet op med et sømfuld flade.

En Havbasse i sejlbådFin sejlbåd

Aaaaaa da vi kom fri af Ven var det blæst op med bølger fra syd øst. Sååå tøffe tøffe hjem ad gik det. I havn og pakke bil. Og så mødet vi søreme endnu en Havbasse. Det var Lennart der var ved at vaske sin onkels båd. Der var noget galt med ballasten som de havde været ud og undersøge/lege med. Hjem til Farum og læse af, afregne og tak for i dag og hjem og rense fisk. Ammmm de smagte godt :-))

Endnu en Havbassede er over alt

Lidt fladeLidt flade

Piv

Undine

26/5-2012

UndineBedre sent end aldrig og jeg var ikke den sidste. Min forespørgsel på en tur til Libra denne lørdag virkede ikke, og jeg fik klemt mig med på en tur i den anden retning til Østersøen og et besøg på Undine – og det er jo ikke nogen dårlig erstatning. Mit udstyr trængte gevaldigt til at blive afstøvet – store nullermænd havde taget bo i regulatortasken.

Vi mødtes kl 8 på det nye gamle sted i den gamle havn i Kastrup – jeg nåede lige en sightseeing tur rundt om byggeriet ved det nye akvarium, så dagen startede godt. Henrik og Anders var nået frem og Kim kom sammen med Steffen kort efter. Der blev flyttet rundt på udstyret og da Henrik havde varm kaffe, reserverede jeg en kop. Turen gik hurtigt over Øresund i godt selskab og noget der føltes som kort efter stævnede vi ud fra Sveriges sydkyst.

Lidt udstyrLidt blandet udstyr

Vejret og vandet var ganske fint – det kunne kun blive en skøn dag. Kim havde sørget for snegle med masser af god glasur – en god grund til at han slap for at skrive. Undine blev nået og Anders hoppede i for at binde på, efterfulgt af Anders. Kim, Steffen og jeg tog kommandoen og nød solen til de storsmilende kom op igen. Vraget bød på masser af lys og mindst 20 m sigt, – kanonen hvorved der var bundet på, kunne ses fra lang afstand. Der var helt fantastisk. Kanonen blev fra min side nøje inspiceret, da jeg som sædvanligt på de dybe dyk blev ramt af en irriterende dybderus, så jeg sendte Steffen på eventyr, mens jeg rusede af ved kanonen. Det var nu heller ikke det værste sted at være, når sigten byder på noget så exceptionel. Jeg nåede dog en tur langs rælingen og lidt eventyr midtskibs inden computeren bød på alt for rigeligt dekotid og fingrene blev frosset af. Ærgerligt at forlade vraget med denne sigt – men vi havde jo et dyk til.

Overflade tidsfordrivOverflade tidsfordriv

I overfladen nåede Henrik og jeg en lille lur lyttende til Kims underholdende historier – men solen forsvandt og det blev tid til dyk nummer to. Same procedure as last year, James. Dog kom både Henrik og Anders op og fortalte at den helt så fantastiske sigt var taget på tur, og nogen havde ramt lyskontakten. Her var det rart at have den lygte med, som havde været ligegyldig på første dykket. Denne gang forsvandt dybderusen en del hurtigere og Steffen og jeg tog en tur ud til stævnen – Undine er ganske stor. Et par fine torsk kiggede frem forskellige steder, men ellers er biotaen jo temmelig begrænset til blåmuslinger – dem er der så også en god portion af.  Bestemt et fint vrag og til stor fornøjelse. Den indre kropsvarme holdt ikke så længe og trods der var masser af halvtynd nitrox på 12-literen tilbage, havde der igen sneget sig en del minutter på deko kontoen. Jeg signalerede til Steffen og begav mig op mod overfladen. Gudskelov er overflade vandet noget varmere, så det var ikke svært at få varmen igen – min ene moskusuld vante var godkendt og alt arbejdet værd!

Lidt video fra turen

På vej ind blev der gjort stop ved en torskeposition – et par stykker blev forsøgt halet ind, den største hoppede af. Men Kim og jeg var satte pris på Henriks tålmodighed (læs stædighed) og vi fik hver en pæn fileteret torsk med hjem til aften dineren.

Og retur med udstyretOg så skal det bare pakkes i bilen igen

For hulen – hvilken skøn skøn dag – dykkerudstyret blev skyllet og sæsonen skudt i gang! Skal vi så snart på Libra?

Lis

Robert og Grill

25/5-2012

En sommer aften der blev brugt på dykning og grillFlemming var alene hjemme og det skulle udnyttes til noget hygge, så han lavede en aften tur til Robert og Hven, vi var flere der syntes om den ide, sten, søren, kim, Steffen, og jeg sagde hunden Anders. De andre måtte vente 20 min i havnen på mig, inden jeg var slubbet helt fri af den sædvanlige trafik. Søren havde lavet super lækker salat, og der var både salat og salat i, og lidt speed ost, og så havde han bagt det lækreste brød med oliven og brandneller i, Flemse stod for gril og kul, og jeg klarede resten, det vil selvfølgelig sige minimum 5 pølser per mand.

DrivertDrivert

Dykningen gik glidende, dog må jeg nævne er jeg prøvede noget meget ubehageligt under sejladsen, vi var taget af sted i et eller andet stort gråt metalmonster og der sprøjtede vand ind hvor der burde være tørt- føj.

Vi havde planlagt at grille inde på camping pladsen, men træ molen var ødelagt af vinterens storme, så det var ikke lige sådan at ligge til sikkert, derfor valgte vi, at gå ind i  den lille havn ved siden af, og nok til stor irritation fra de andre i havnen, da vi var meget højlydte under vores historiefortællinger fra livets erfaringer. Der kom hurtigt gang i grillen, men jeg havde også øvet mig en del her på det sidste i perioden med godt vejr. Søren var grilmester og fuldt ud styr på pølserne korte som lange, blege som branket. Der blev indtaget en del mad og hurtigt, men folk var også i skarp træning fra lysekil turen.

Grill på Hven Grill på Hven

Der blev pakket sammen og vi sejlede hjem til Rungsted i havblik med en smuk rød himmel og de fleste var hjemme i god tid og inden div. Broer lukker.

Lidt video fra turen

Zaritza og Excelsior

18/5-2012

S.S. Zaritza & Excelsior Vejrudsigten skiftede fra fornuftig i Østersøen til fornuftig i Storebælt og sluttede med fornuftig i Østersøen indtil i hvert fald kl. 14-15 stykker. Så Smygehamn blev destinationen, Henrik og Allan havde vist efterhånden fået brakvands abstinenser (eller abstinenser efter velbevaret trævrag?). Henrik og Allan ville sætte næsen mod Sverige ved 7-tiden med båden på slæb, så PIV og jeg kunne sove lidt længere og PIV samlede mig op i Søborg ved 0730-tiden og så af sted mod det Svenske. Kort før Trelleborg blev Henrik, Allan og Ran overhalet og vi nåede således frem til lugten i havnen 10 min før båden.

På havnen var nogen tyskere som skulle på fisketur til S/S Zaritza, desværre var det også vores plan for første dykket – men de tog gladelig imod en række andre positioner fra GPSen.Jeg fik målt på mine flasker og konstateret at mine 2×32 % var blevet til hhv. 32 % og 34% og var således en smule presset men kunne ånde lettet op da kaptajnen også havde fået en halvfed blanding på sit sæt nr. 2.

Fine forholdFine forhold

Planen blev derfor et enkelt dyk på S/S Zaritza og derefter et lidt lavere endnu ikke fastlagt vrag på 2. dykket. Vi stævnede ud og væk fra lugten i havnen. Der var en lille smule gammel sø men det betyder ikke så meget når man sejler med Ran i stedet for Havgassen. PIV og jeg fik tilbuddet om at binde på, i bytte for at sigten så ikke ville være ødelagt og tog gladelig imod. Loddet blev kastet og PIV og jeg fik trukket i udstyret mens Allan kom med lidt gåde råd til undertegnede der ikke har den store erfaring under 35-40meters dybde. Kort efter var i vandet og kunne nyde den fraværende strøm mens vi sank mod dybden, allerede på ca. 20-25 meters dybde kunne vi klart set dækket som lodder op til ca. 37-39 meter. Loddet lå pænt ved en af mastestumperne og PIV fik hurtigt bundet på.

Vi tog en tur mod agter og fik set resterne af vandtanken og kedlen og kunne også få et fint syn af skruen 5-6 meter under os inden vi tog en tur op i stævnen hvor der blandt andet ligger resterne af et stokanker. Med 20 meter sigt og ingen strøm er det ingen sag at finde rundt på et næsten 50 meter langt træskib og tiden går hurtigt på denne dybde så vi vendte tilbage til torvet og mod overfladen. På vejen opad kom Henrik dumpende. Vel oppe i båden var Allan ivrig efter at blive lukket så han kunne komme i og ned til hvad der nu var tilbage af de 20 meter sigt.

DykkerOppe igen

Mens de andre var i vandet fik vi byttet om på flasker og drukket en sodavand eller 2 mens samtalen faldt på observationerne på vraget. De to Jensner kom op og der blev diskuteret noget frem og tilbage omkring næste vrag, Allan mente der lå spor af Hørfrø rundt omkring i båden og at det måtte være tegn til en tur til Hørfrøvraget. Men efter lidt diskuteren mellem de to faldt valget på Excelsior som ligger på bare 30 meter vand. PIV og undertegnede havde ikke de store indvendinger mod hverken det ene eller andet da det er begrænset hvor meget forskelligt vi har dykket herovre. Vi tøffede stille derover af og havde relativ god tid til de 6-7 mil. På positionen lå noget så usædvanligt som en (på afstand) ukendt dykkerbåd. Det viste sig at være, Sandro, en gammel kending som sammen med en svensk ”kompis” netop var færdig med at dykke og vi kunne lige nå at bruge deres ankertov før de trak det op.

PIV og jeg gik igen ned for at binde vores eget dræg på og løsne det andet bundtorv. PIV bandt på og jeg løsnede ankeret som havde kilet sig fast. Det hjalp dog ikke så meget for da vi have taget en rundtur var ankeret kilet fast igen, dog kom Henrik ilende med en hævesæk og sendte ankeret til overfladen. Excelsior er noget mere smadret end Zarita men vraget bærer til gengæld præg af at det ikke er så besøgt. Der er mange fine detaljer på vraget som ligger frit fremme til beskuelse, både ting der er gravet frem og som har ligget der de sidste 100 år og desuden er vraget fyldt med store torsk som man altid kan fornøje sig med. Efter 30 min blev det koldt for både jeg og PIV og vi tog turen til overfladen hvor Allan igen var sidstemand og gerne ville i vandet.

Da alle var i overfladen satte vi kursen mod Smyggehamn hvor der var lidt arbejde til besætningen før der blev givet landlov. Rullerne på traileren blev skiftet og efter en tur forbi laden med båden var der kort pitstop på den gyldne måge inden turen gik mod København.

Vedligeholds arbejdeNye ruller

Tak for en god dag på vandet. /Steffen

Emil Rezlaff

13/5-2012

S.S Emil Retzlaff – 13/5Egentligt var det Kasper der skulle skrive denne beretning, han kom dryssende som en anden direktør et godt stykke tid efter os andre, det var noget med småfolk eller sådan noget. Men jeg følte mig egentligt inspireret til selv at skrive beretningen, dels var det for afvekslingens skyld ikke Otto vi dykkede, men også fordi det var en rigtig god tur.

 Den nye rampeDen nye fine rampe i Helsingør

Arbejds fordelingFin arbejdsfordeling i Havbasserne

Vanterne sang da vi ankom til Helsingør havn og Allan fortalte om en vejrudsigt der overhovedet ikke passede med de aktuelle forhold, men vi satsede på at vinden nok skulle lægge sig noget hen ad aftenen, nu havde vi ikke al den tid i verden til at vente, klokken var efterhånden 16.30, men vi var alligevel optimistiske. Det så dog stadig ikke helt godt ud da vi stod ud af havnen og alternativer til de nordligt liggende vrag blev diskuteret.  Snarensvend og Cimbria var på tale, men med tanken om 6 mand på et lille trævrag, så ville jeg personligt hellere dykke i lidt sø. Det hele blev dog ved snakken, så snart vi kom fri af havnen, var der smult vande og vi stak nordpå, undervejs blev alle enige om at Otto nok ikke savnede os endnu, med de hyppige besøg dette forår og alle var klar på en tur på Emil R.

Hvor er vi heldige med 2 så fine og spændende og relativt store dampskibe, på  lægt vand (24-32m), under 2 sømil fra havnen og med en indbyrdes afstand på mindre end en halv sømil. Vraget blev hurtigt loddet op og der blev konstateret nul komma nu strøm i overfladen, så dræget blev smidt med stor overbevisning. Allan gjorde sig klar til at binde på, hoppede i og blev efterfulgt i en lind strøm af Thomas, Steffen og Piv. Kasper og jeg nød stilheden i båden, dog måtte Kasper pumpe pontoner som straf for at komme for sent, men det blev beordret til stop, nu skulle vi lige nyde freden.

Allan stod atter på stigen og vi forsøgte at læse hans ansigt, som vi så ofte gør med første mand på stigen, for at aflæse om der var smil eller kajmund. Det var en blanding. Meldingen var god sigt, men en ikke mange gange før set, stærk strøm på langs med vraget. Nå, men så var vi forberedte på det og jeg nåede i før Kasper, blev overhalet på vej ned da jeg lige måtte gøre stop og sætte dragtfeeder på, men fik æren af at se Kasper blive hvirvlet 180 grader rundt da den stærke strøm tog ham lige under termoklinlaget på 15m dybde. Underlig fornemmelse at fra at skulle trække sige ned, lige pludselig at skulle holde igen. Der var bundet på i styrbord side agter på broen, i en pullert der stod i strømlæ lidt inde i vraget. Jeg notere mig lige at det var rart, da jeg skulle binde af og her ville det ikke blive noget problem. Jeg begav mig fremad i skibet langs styrbord side. Hver gang jeg fandt frem til skibssiden og stak snuden ud over vraget, kunne jeg mærke den stærke strøm og her var forbudt område, ingen tvivl om at det ikke var muligt at svømme mod den og en kravletur i sandet var ikke just tiltalende. Så jeg blev oppe i vraget, her er der godt nok også meget sand, vidne om at den strømturbulens har så meget magt, selvom vraget står 4-5m over bunden. Hver en krog blev afsøgt for rødtunger, som har været totalt fraværende dette forårog heller ikke noget held denne gang.  Det tager en del dyk for at blive fortrolig med Emil, men et par dyk i rigtig god sigt, samt et godt sonarbillede, gør alt ting noget nemmere, men broområdet er dog altid rimeligt medgørligt. For og agter for broen har der været lastrum, lastet med ral, som har været så tung at siderne er mast ud og ind og væk og for den utrænede kan det godt virke som om vraget forsvinder. Der er dog hoved og hale på vraget, eller stævn og agter som det nok hedder. Men på sådan en dag med meget bundflod, så blev jeg på broen. Jeg fandt et sted hvor jeg kunne se rumindelinger lige under sandet og rodede lidt i dette. Her har lanternerummet formentligt været, da flere lampedele kom frem af sandet. Jeg dykkede på en nitrox 34 og mine 45min uden deko var ved at oprinde og jeg begav mig tilbage til tovet med et par min i reserve til at binde af i. Ikke fordi deko afskrækker mig, men her midt i skibssepareringen er det nu rarest med et ikke dekodyk.  Jeg hægtede godt op i kæde og lod og trak mig lidt op ad tovet der stod godt lodret. Den manglende overfladestrøm gjorde at vi ikke drev af vraget. Men efter at have hængt lidt der i det grønne var jeg ret sikker på at vi kom fri af vraget og jeg smed lod og kæde og kravlede op af tovet. Dagens sidste undervandsnotits kom af at bemærke det efterhånden lune overfladevand og jeg nød lidt et par min på lavt vand for at se aftensolens stråler ned gennem vandet. Små 10 grader var det.

Ro i bådenRo i båden uden kaptajnen

Som sidste mand i båden var jeg allerede bagud i ølregnskabet og blev da også budt min første øl mens jeg endnu stod på stigen. Jeg måtte dog lige sige nej tak, komme ud af udstyret og lige få rigget lidt af. Men så var det også bare at slå røven i sædet og tøffe mod havnen med en velfortjent kold i hånden og en let hånd på gas og rat. Selv i tøffefart kunne man ikke nå at blive fuld inden man kommer i havn, så kort hjem havde vi.

Hårdt arbejdeDe ville blive misundellige på kommunen

I havnen skulle der lige rodes med trailer, 6 mand om ingenting, de måtte sgu blive grønne af misundelse hos kommunen hvis de så det, men vi fik hul på bylden, trukket båden på land, uden at ødelægge noget vel at bemærke og nu kan jeg få lavet den afmonterede del.

Vi fik afregnet på en kendt fastfood restaurant og så var den tur slut.

Henrik

Lysekil

11/5 2012

Fredag d. 11/5Afgang mod Lysekil. Søren, Manley og jeg havde pakket os selv og en masse af vores og andres habengut sammen i Havkassen, der var proppet til sidste kubikcentimeter. Men gummibåd, motor, kompressor, køkkengrej, iltflasker, dykkerflasker og -udstyr plus, selvfølgelig, lidt øl og diverse til opholdet i det svenske, flytter jo ikke sig selv derop. Vi var nødt til at smide noget af udstyret op i båden, for vi kunne simpelt hen ikke proppe det ind i bilen uden at knuse noget.

Læs påDer er plads til lidt endnu

Kort før afgang kom Mads C, der lige skulle pakke bilen, altså hans egen, med det, vi på forhånd havde afvist at tage med. Havkassen kom af sted kl. 11.15 og det passede med, at vi kørte lige om bord på færgen i Helsingør kl. 12. Efter en smertefri overfart skulle bilen så stå sin prøve over Hallandsåsen og de andre forhindringer, vi mødte på vejen nordover, men bilen havde masser af overskud, og vi kom helt og aldeles uproblematisk frem.

Drinks Velfortjnte drinks

Vi ankom til Sivik og mødte Niels, der var ankommet tidligere på dagen. Han havde lavet kaffe og sat vand over til GT, så turen kunne starte for alvor. Vi kom hurtigt i godt humør, mens Sørens medbragte hønsekødssuppe og tarteletter blev varmet. Mads B. og Per Leth kom lidt senere og endnu senere ankom Nicolai, og så var første halvdel af turen fuldtallig.   Lørdag d. 12/5 Dagen startede blæsende, så vi besøgte Skår. Vi ville have dykket i Alsbäck, men der var en horde af svenske dykkere der, så vi fortrak. Ved Skår var der også mange dykkere, men vi kunne godt snige os til et par p-pladser. Vi fik dykket, vinden drillede dog noget og kombineret med de mange mennesker, var sigten ikke den bedste, ikke på det lave i hvert fald. Det klarede dog noget op, når man kom ned under springlaget, men vandet blev først rigtigt klart, når man kom over til klippevæggen. Der var masser af troldkrabber, jomfruhummer og rejer på de dybe steder, og fløjfisk, sandkrabber, nålefisk og kutlinger på det lave.

RejeReje fra dybet

Efter dykket klagede Nicolai ”lidt” over smerter i en tand ved opstigningen og efterfølgende kraftig hovedpine – en oplevelse han også havde haft på sidste dyk inden Lysekil, men som han ikke lige havde fået fikset. Eftermiddagen blev brugt på at smide båden i vandet og i øvrigt forberede middagen, laks med hollandaisesovs. Lyder måske simpelt, men der skal godt røres lidt i de mange æg og smeltes en del smør…

blækprutteJeg bider!

Energibalancen var i den grad blevet genoprettet inden natdykket i Alsbäck, hvor de mest forslugne havde deres udfordringer i dybet. Natdykket startede med det mest uklare brune vand i overfladen, vi nogensinde har set i Alsbäck, men sigten blev, helt som håbet, klart i dybet, og der var fyldt med blæksprutter, søfjer og jomfruhummer. Desuden blev der set en rokke og et par knurhaner. Efter dykket gik det hjem til en enkelt Underberg og en sovepose.

Jomfruhummer Skønne mørke øjne…

Søndag d. 13/5 Vinden var flovet så meget, at vi kunne komme på Bergylteskär. Det er jo også det mest dykkede skær på vores ture, så vi skulle jo derud, koste hvad det ville.

TurFørste tur for alvor

Vi smed ankeret i kanalen, som vi næsten altid gør, og de mange års rutine kom til sin ret. Her var der rimeligt klart vand, og fyldt med berggylter, rødnæb/blåstak, savgylter og til en afveksling – adskillige torsk. Der var også sortvels og glyser under stenene, hummer og taskekrabber.  De famøse rødkoraller prydede stenene på den nordøstlige side, og så er der jo en million eller mere sabellaer ude på hjørnet. Dødemandshånd og søanemoner var der jo bare, spredt over det hele, li ‘som bægerkorallerne og søpungene.

KammuslingEn af alt for få….

Der var også enkelte kammuslinger, men det lovede ikke for godt for festmiddagen. De foregående dages blæsevejr havde skabt dønninger helt ned til 30 meters dybde, så man fornemmede tydeligt hvilke kræfter, vi var oppe imod.

blåstak og rødnæbMy Place?

Fint dyk for alle, der var med. Niels havde haft problemer med sit udstyr, og kom ikke med båden ud. Efter dykket opgav Nicolai at dykke mere, han var svært forpint og ville bare hjem. Ved frokosttid blev Niels’ udstyr efterset, men han følte ikke vores løsningsforslag var tilstrækkelige, så han tog også hjem. Vi andre, eller i hvert fald nogen af os, dykkede på Skår om eftermiddagen. Heldigvis er der jo en del gode steder, og det var der jo brug for, når vejret drillede.

BægerkoralBægerkoral

Alsbäck til natten, og det var lidt ”Same – Same, but Same!”. Vi så blæksprutter – igen – og af det lidt ekstra var en ål og en ørred på det lave ved dykkets afslutning

BlæksprutteEn af mange…

Mandag d. 14/5 Tja, uden at lyve, så var det det værste vejr i Lysekil i mange år, pisøsende regnvejr og en vestenkuling, der rystede husene. Vi opgav alt hvad der hed friluftsliv, og startede med at lede Lysekil igennem efter en, der kunne ordne gaskablet på Havgassen, der havde drillet noget – men det kan man åbenbart ikke i Lysekil, så det måtte udskydes til derhjemme. Vi andre gjorde kort proces, købte ind, så ingen skulle ud at køre mere den dag, og så kan de mest skarpsindige nok regne ud, hvad vi gjorde resten af dagen. Uden at sige for meget, så tog det kaptajnen et par dage at komme sig. Men han fik nok kvalme og hovedpine af den kolde badetur, som han tog ud på aftenen, da regnen stilnede en smule af.

Tidsfordriv Tidsfordriv

Middagen blev lavet i det nyrenoverede køkken på campingpladsen, hvor vi grillstegte et par kyllinger. Vi var ikke flere tilbage, end vi kunne sidde i en hytte og spise, så det gjorde vi så, og det var jo også tættere på vores, på det tidspunkt, velassorterede bar.

Kaptajnen går nedKaptajnen går ned

Tirsdag d. 15/5 Dagen bød på endnu en tur på Berggylte, men denne gang på den nordvestlige side, hvor i kunne finde læ for den sydlige vind. Der var masser af fisk og et par hummere.

JulepyntIngen Havbassetur uden nøgensnegle

Mer nøgensnegl   En til…

En tilFor at være helt sikker…

Frokostunderholdningen på campingpladsen stod en harekilling for, den var flyttet ind under førerbunkeren skjult bag ved udstyret til gummibåden. Den ville sikkert have været et hit, hvis tøserne hade været der, men nu var der nogen der ledte efter gaffertape…

Harekillinger Nuttet

Nu meldte Mads B. forfald, hans øre drillede og vores medicinske eksperimenter virkede tilsyneladende ikke, så tirsdag blev enden på hans Lysekiltur. Eftermiddagsdykket var på Gäven, hvor vi kunne ligge i læ ved trappen til fyrtårnet. Fin sigt i hele søjlen og masser af liv på den øverste del af klippen, hvor søpungene sidder tæt, og slås med andre hvirvelløse dyr om pladsen. Længere nede er livet mere sparsomt, men inde mellem stenene var der hårhvarre, troldhummere, alm hummer, taskekrabber, sortvels, og forskellige torskefisk. På de lavere dele er der fyldt med berggylter og blåstak/rødnæb. Og – for at det ikke skulle være løgn – så var der også en søhare.

SøhareSøhare

Natdyk – ja selvfølgelig og selvfølgelig Alsbäck igen. Hele pakken endnu en gang, blæksprutter var ved at være hverdagsagtigt – men de var nu sjove nok alligevel! Der var også en lille bitte sortvels, der på bedste vis visualiserede grunden til, at englænderne kalder den for Tadpole fish (haletudsefisk).

Haletudsefisk Haletudsefisk

Onsdag d. 16/5Onsdag er jo traditionelt skiftedag, men denne gang var der ingen, der skulle rejse hjem, blot ville der komme en masse i løbet af aftenen. Dagen bød på endnu en tur på Berggylte, ikke særligt originalt, men vi havde heller ikke været ret meget på vandet så skæret var ikke slidt op endnu.

Muslingefisker Kan I ikke lige…?

På vejen ind var der lige et enkelt arbejdsdyk helt inde mellem Valbodalen og Sivik for muslingefarmeren, der ikke kunne hale sine bøjer op. Der skulle bindes en ny trosse i bøje og fortøjning og derefter snittes lidt tovværk og diverse på 15 meters dybde. Sigten var noget nær ikke eksisterende ved bunden, så resultatet kendes ikke endnu… Eftermiddagens tur kunne lige blive til en tur til Gulskär, hvor vi kunne ligge i læ for den sydvestlige vind og dykke rundt om hjørnet. Sigten var ikke prangende og der var dyb sø, men vi så da en hummer…

HummerFingrene væk!

Da vi kom i havn ventede Anders på os, og han var fortroppen for andetholdet. Han nåede lige middagen, som var nem denne dag, vi endte i Tapasbaren, hvor vi kun levnede opvasken.  Vi kom tilbage til lejren og nød lige en digestive, inden resten kom – det var Karin og John med børn og hund, Juhl med Oliver plus Kenneth, Lotte og Jakob og Torben og Henriette med et par teenagere på slæb. Af sjældne fremmede var Nicolai Eldrup, der lige skulle genopleve stemningen fra gamle dage, fra før han flyttede til Jylland. Det var Marianne og Flemming, der havde støvet ham af og taget ham med i bilen. Meget hyggeligt med nye ansigter i lejren, og i løbet af aftenen blev vi så fuldtallige, som vi kunne være, når man regnede desertørerne fra. Aftenen blev meget hyggelig og det blev også sent. Natdyk? Muligvis – men det pissede ned, så det er nok tvivlsomt!

søfjerSøfjer – tæt på!

Torsdag d. 17/5 Vi skulle først tage os sammen til et dyk på Gåseklevan, hvor vi skulle besøge de smukke vægge med søpunge og sabellaer – og så en tur ned i dybet for at besøge troldkrabberne og de kæmpestore søpindsvin. Der blev set et par hummere på 18 meter – enorme dyr må det have været – men Søren kunne holde dem alligevel, og slap dem ikke, før Mads havde set og kunne bevidne fundet. Da Søren sidenhen brød overfladen, strålede han mere end solen havde gjort hele ugen! Mens vi lå ved Klevan og ventede, fik vi besøg af en svensk dykkerbåd – de vidste godt, hvordan man skal fortøje en båd på klipperne, så de tævede lige et par stålbøjler ind i bjerget, og så kunne de ligge fint.

Rigeligt smør Ingen energikrise her!

Middagen var laks med hollandaise sauce, menuen som vi allerede havde testet. Meget velsmagende, men der var vist kalorier nok i saucen til at holde en mindre provinsby velforsynet. Ingredienserne bestod af 20 æggeblommer og 2½ kilo smør, og så lige et stænk citron. Trods den rige middag var vi på natdyk i Alsbäck, hvor vi så masser af blæksprutter igen! Plus alt det andet, der altid er der…

Skønjomfru Skønjomfru

Fredag d. 18/5 Det blev Skår til formiddag for vinden drillede. Vi ville ikke nå ud til skærene med nyrerne i behold, så vi måtte nøjes. Skår har jo også det meste af det, man kan se heroppe, hvis man ellers gider lede efter det – og svømme en smule. Der var også en mindre gruppe, der mente, de havde set Skår nok for i år, så de dykkede dagdyk i Alsbäck

KutlingKutling

Eftermiddagens dyk var i Ormestad i bunden af fjorden, hvor der findes en fin væg. Her var der et par udfordringer, dels var der et par spærrede veje, dels skulle der betales bompenge, hvilket kostede lidt tid, og derefter skulle man traske ud på en lang bro, før man kunne komme i vandet for at undgå en længere gåtur/svømmetur i knædybt vand og mudderbund). Dykket var super, masser af alt og mange fisk – også større! Af det mere specielle var langfingerkrebs i de dybereliggende huler, og desuden troldkrabber i massevis, masser af troldhummere, adskillige almindelige hummere, blåstak/rødnæb, berggylter, hårhvarre, småhvarre, rødtunger, sortvels, sej, glyser, torsk, hvilling, kutlinger, ulke og på sand/mudderbunden på vejen ind, var der mange små skrubber og rødspætter. Dette dyk var nok der, hvor flest havbasser var i vandet samtidigt, og kun Asbjørn og Oliver måtte blive tilbage, for Karin og Juhl var taget med de voksne!

SortvelsSortvels

Middagen, som samtidigt var fødselsdagsfest for den siddende regent af Lysekil, bestod af hjemmelavede burgere i rigelige mængder, og lagkage, der kunne sikre de fleste mod vægttab – og mod natdykning, for de flestes vedkommende. Der blev serveret hvid gløgg og i øvrigt en masse vin og andet godt, så natdykningen var kun for de få. Lørdag d. 19/5 Godt vejr, og det meste af lejren var fri for tømmermænd. Dvs. de fleste så ville på vandet i solskinnet og den svage vind. Det blev Gäven, der stod for tur, og det klare vand og den rolige sø gjorde det til en fin oplevelse for alle, der var med.

UlkUlk

Efter frokost skulle der sejles igen. Nogle ville dykke Berggylteskär og andre tog den lidt længere og dybere tur til Antares. Forholdene var ok, dog var solen ikke særlig samarbejdsvillig og det dryppede tilmed. Bergylte viste sig fra sin gode side og det gjorde Antares for så vidt også, blot var der noget strøm, 4-5 m sigt og så lå der en lystfisker fast på vraget og prøvede at fiske – men han fangede ingen af os-

På AntaresKlar til Antares

Menuen var tarteletter med et eller andet lækkert, en gryderet der også smagte godt og et sortiment af is, til dem der trængte mest. Efter middagen var det opbrudstid for Torben og Henriette og, ikke mindst, deres teenagebørn, der havde kedet sig bravt et par dage uden netforbindelse. Og gryderetten skulle lige luftes på et natdyk, hvor Manley havde sine udfordringer med at cirkulere den i åndingsloopet. Det var igen vogn 1- og kun vogn 1 – der dykkede – de første skulle blive de sidste. Men der var blæksprutter, og rokken blev igen set ude på det dybe. Jomfruhummer og diverse mere eller mindre fastsiddende hvirvelløse dyr er der jo altid…

RokkeRokke i dybet

BlæksprutteOg så lige den sidste blæksprutte for i år!

Søndag d. 20/5Tidligt op, rengøring i hytterne og afgang for de fleste, men der var lige et efternølerhold, der skulle en tur forbi Antares, inden årskvoten var brugt op. Men det var også den dag på turen, hvor vejret var absolut bedst egnet til langfart på havet – og dykning i almindelighed! Turen hjem med båden blev laaang og varm, men vi nåede da Farum ved 14-tiden. Rygterne lader vide, at efternølerne først var hjemme ud på aftenen.

SivikFarvel og tak for denne gang

Tak til Lysekil for i år – vi ses nok til næste år, men vi kunne godt tænke os lidt bedre vejr – dvs. varmere, tørrere og meget mindre vind!

 

Robert

6/5-2012

RobertSå var det på den igen. Farum med afgang kl. 9 og jeg ankom ca. 8:30 i håb om at kunne for en gangs skyld, slippe for beretningskriveriet, men ak! alle man stod klar, som havde de stået der siden aften før:-) Nå, men kassen og kassen var næsten klar og kom afsted. Kim og Sten hoppede i Hiacen og afsted gik det mod Rungsted. Havnen var ikke speciel “travl”, mon det var pga. det lidt blæsende vejr? Pakket båd og med en særdeles erfaren, dog “rusten” kaptajn, gik turen upåklagligt. Der var enstemmigt (uden min  stemme) besluttet at jeg bandt på og det gjorde jeg selvfølgelig. Jeg bedte om agter for overbygningen og trods den “rustne” kaptajn, ramte han sgu plet:-)

Afslapning Afslapning i solen

Efter 4 min. var der bundet på og turen gik i stævnen, sigten var ganske udemærket, ca. 4 m. så rundturen derude gik super godt. Fikspunkterne fungeret ganske fortrinligt:-) Der var stadig utroligt mange nøgensnegle på vraget, tunger og en enkel buskhoved. 28 min. efter måtte jeg forlade min rigtige gode “ven” og tilbage i overfladen til lidt bølgegang men ellers udemærket vejr.Alle havde gode dyk og overfladetiden blev, som vanligt, brugt på hyggesnak, mad og kaffe 🙂 Som det ses på videoen, kom der også en mindre “tsunamilingende” bølge forbi.

På en igenPå en igen

Efter en 1,5 timestid, var det blevet tid til dyk igen. På dette dyk besøgte jeg agten og skruen, som stod smuk som altid. Sigten var dog ikke lige så god som på førstedykket, men stadig udemærket. efter de omkring 25 min. måtte Robert forlades og opstigningen blev ganske morsom. Fra ca. 15 til ca. 5 m. havde en tusindetal af vandmænd besluttet at fare forbi imens jeg lå der og hyggede – ganske morsomt, og med den mindre strøm der var – fornøjeligt 🙂

Rødtunge Rødtunge til madkassen

Alle mand havde også en godt dyk og med sidste mand i båden, måtte Far tage aktion på hævning af loddet. Turen tilbage til Rungsted, blev en noget gyngende og våd omgang. På slæbestedet måtte vi igen konstatere at trimmotor, føler eller hva fan det nu hedder, ikke virkede! Friske, stærke basser fik det løftet manuelt og turen tilbage til klubben gik fint. Hvad der viste sig at være galt med mo-to-rer-en, vil jeg nødig udtale mig om, andet end at der har været en “pilfinger” med i spillet :-)Lille video fra turen:

Tak for en fed dag – igen.F

DAMP

 

Otto

4/5-2012

Otto – mens vraget stadigvæk er der… Fire mand, der ikke skulle til konfirmation, det var hvad klubben kunne mønstre denne højhellige bedefredag. Der var godt nok nogen, der havde talt lidt om stranddyk og den slags, men det må simpelt hen være løgn, for vejret var meget bedre end lovet. Lidt overskyet, men både varmere og mere stille end forudsagt.  Endnu en gang skulle vi på Otto, og så ville vi nok tage på Emil Rezlaff som andet dyk. Otto er jo også næsten som et nyt vrag, her, hvor agterenden er væltet, lasten skredet ud, og det meste af brobygningen erskvattet sammen. Vi venter kun på at styremaskinen falder lidt længere ned, så man ikke uforvarende får den i hovedet, hvis man rekognoscerer lidt for tæt i broområdet. I Helsingør gik det stille og roligt med at pakke grejer og sager, og det gik også rigtigt nemt for nogen. Pludselig opdagede X (vi hænger jo ikke folk ud), at hans Revo stod i bilen, og han måtte op igen, og så fik vi også en sækkevogn med om bord. Den gør stor nytte på den kvadratmeter dæk, der er i båden. Men vi kom af sted og nåede frem, fik smidt loddet og kunne se, at der løb en moderat strøm mod nord. Nicolai skulle binde på, og han kom så i efter en rum tid, men vi havde jo også hele dagen. Manley havde fået støvet sit udstyr og kamera af og skulle prøve, om han kunne forevige vragets tilstand med hans fiskeøjelinse.

Klargøring af linefupperUdstyr klargøres så der kan blive bundet på

Allan H og jeg gjorde efterfølgende klar, og da vi jo kun havde en kaffekande, kom Allan hurtigt i vandet, for selv med halvanden arm kan jeg forsvare det væsentligste. Jeg selv gjorde klar, men ventede lidt med at komme i dragten indtil, der var folk på deko. Men så blev det også min tur, og meldingen fra de første var, der ikke var meget formål med at binde af og dykke på Emil, for når man kom dybere end 6 meter løb strømmen den anden vej og der var nok af den til at gøre sigten noget ulden, dvs. 3-4 meter.

Skruen og roret Skruen og roret set igennem et fiskeøje

Vandet var 5-6 grader i overfladen og 4-5 på bunden, ikke noget termoklin, men der var strømlæ mellem 6 og 7 meters dybde, hvor strømmen som nævnt vendte.  På vraget kunne man jo igen betragte vinterens ødelæggelse af vraget, og hvis man svømmede tæt på skibssiderne, blev man bombarderet med rustskaller. Mange af pladerne er nu helt frie for bevoksning på grund af tæring og afskalning. Pladerne er næsten alle sammen tæt på gennemtærede, og vi kunne kun beundre den ensartede materialekvalitet. 120 år på havets bund og først nu er pladerne ved at være gennemtærede, til gengæld er de det så alle sammen på samme tid. Der er vist ikke brugt meget polsk skrotjern på det valseværk, der fremstillede pladerne til skibet.

Revoen der nær var glemtRevoen der nær var glemt omkring stævnen

På vraget var der det sædvanlige orgie af udfoldede sønelliker, viftende slangestjerne, konker, masser af nøgensnegle, eremitkrebs og buskhoveder, og vi fandt også ud af, at torsk og rødtunger stadigvæk findes på vraget, dog er det nye (gamle) spisekammer ikke så stort og let tilgængeligt, som før. På brobygningen, eller hvad man nu kan kalde resterne er der stadigvæk et kobberrør med en taskekrabbe i, røret er dog vredet og flyttet noget, men taskekrabben er blevet der.

NøgensneglNøgensneglBuskhovedLidt dyreliv på vraget, nøgensnegle og buskhoved

Skruen er nu meget synlig og roret hænger på endnu, og en dag, hvor der er krystal klart vand og masser af lys, bliver der sikkert taget et meget fint billede af det, men sigten og lyset i vandet var ikke så imponerende denne gang. Men der blev taget billeder alligevel Op inden deko, min forpinte hånd skulle ikke hænge på tovet længere, end højst nødvendigt, den var på dette tidspunkt øm og følelsesløs på samme tid (?), kold og ubrugelig. Men hånden kom sig hurtigt og fik næsten normal størrelse og farve efter et par minutter uden den stramme håndledsmanchet. 

Klart deko vand Havgassen i det klare dekovand

Halvanden time med løgnehistorier og så kørte møllen igen. Ikke så meget nyt at berette fra vraget, udover at sigten var noget ringere nede, og strømmen var aftaget lidt, både oppe og nede.

Det store anker på bakkenDet store anker på bakken

Ind til havnen med en kold i hånden, som, altså hånden, åbenbart havde haft glæde af det høje iltpartialtryk, som jeg gavmildt udsatte mig selv for på andetdykket. Iltens, og dykningens, helbredende egenskaber blev endnu en gang eftervist…Kim R

Wien, gensyn og tilbageblik

3/5-2012

Gensyn med Wien og et tilbageblik Denne dag var egentlig helliget et par nye vrag, som angiveligt var blevet loddet op og det ene endda fisket i. Men efter at have brugte et par halve timer med sonaren, kunne vi blot konstatere, at vi var blevet narret.

Fint vejr i KattegatPå vej mod nye eventyr, i det fineste vejr

Tætteste sikre vrag, på den sidste af søgepositionerne var Wien og da valget var truffet, begyndte det at rumstere i mit hoved, det var faktisk 20 år siden jeg havde været der. Jeg genkaldte mig – så godt det var muligt, vragets stilling og tilstand, men samtidigt tonede også historien frem, fra dengang jeg sidst var på stedet. Chancen for at fortælle en god røverhistorie, lader jeg ikke gå fra mig, så jeg fortalte selvfølgelig Henrik, Kasper og Anders, hvordan det foregik dengang i 1992 og den samme historie får i her:Det var i maj 1992 og vi lå i Anholt havn, indkommet efter en lidt blæsende men solrig dag, hvor vi havde dykket på M-403 med et hold tyskere. Sidst på eftermiddagen, ankom Holbæk dykkerklub i deres kutter og på kajen smilte de hemmelighedsfuldt, når talen faldt på hvor vi hver især havde dykket. De ville ikke rigtigt ud med det, men efterhånden som vi fik nogle øller, slap det ud at de havde fundet en skibsklokke hvori navnet ”Wien” var indgraveret. Det var så vidt jeg husker, det eneste de havde fundet på vraget, men der var meget dybt og vraget var pakket helt ind i garn og trawl, fortalte de.Positionen ville de selvfølgelig ikke ud med, men på et tidspunkt efter endnu flere øller, var der en som røbede at de havde fået positionen af en fisker, som kaldte vraget for ”Nyholm Strand”. Disse kaldenavne, bestemmes ofte af den som først har fundet vraget og det får så navnet efter manden, skibet, eller noget som knytter sig til omstændighederne, hvorved vraget blev fundet. Og se, lige præcis navnet ”Nyholm Strand”, fik en lille skibsklokke til at ringe i vore indre øren, det navn stod nemlig også skrevet på Steens gamle Duus-kort og vi havde flere gange tidligere talt om, at ville undersøge hvad det var som lå der. Vi havde dog hver gang sprunget den over, fordi de 44 meter dengang føltes lidt dybt og fordi vi i 1990-erne, stadigt kunne finde nye vrag på lavere vand.

WienWien som nybygget i 1901, under navnet Brandenburg

Vi havde nølet for længe og nu var det for sent, skibsklokken var og blev væk, men vi var alligevel blevet tændte og der var jo ingen grund til at sidde og vente, på at maskintelegraf, kompas, byggeplade, lanterner m.m. skulle havne i Holbæk. Ikke så længe vi havde plads på hylderne derhjemme, i hvert fald.Næste dag afmønstrede tyskerne efter endt dykning og vi var nu kun et par dykkere ombord, foruden Steen som ejede skibet. Meget tidligt næste morgen, blev kursen lagt i sydøst og den gamle 6-cylindrede Ford fik lov at arbejde lidt hårdere end den plejede. Alt blev gjort klar på skibets dæk, ja både bundtov og dykkerudrustning – for ikke at tale om Morten og jeg, var klar flere timer før vi ville anløbe positionen.Morten trak det længste strå og sprang først i vandet, jeg blev så tilbage på skibet, hvor jeg ydermere måtte lide den tort, at hale hans hævesække op med lanterner og nathus. Senere hvor det blev min tur, endte også maskintelegrafen, kompasset og nogle småeffekter på dækket. Vi måtte dengang fjerne en del trawl på vraget, for at komme til at bjærge tingene, men i det store hele ligner vraget i 2012 sig selv, som dengang for 20 år siden, hvilket jeg nu vil beskrive.

De gode gamle dageFra de gode gamle dage, Morten og jeg ved vraget af Wien i maj ´92

Stævnen står højt op i vandet og er pakket fuldstændigt ind i trawl, man kan dog se ind gennem tærehuller i skibssiderne og ingen har gidet ulejliget sig, med at fjerne de fine koøjer her. Heroppe er der kun omkring 35 meter dybt og fra bakken og ned på dækket er der så et par meter, herfra kan man svømme langs lønningen og man fornemmer tydeligt, at man svømmer nedad. Fortsætter man i en af siderne ender man til sidst i mudderet på ca. 43 meters dybde, hvor vraget simpelthen forsvinder. I bagbords side, kan man et par meter før vraget går i ét med havbunden, se den øverste halve meter af den karakteristiske trawlbuk, med taljeblok. Denne trawlbuk som sidder fast i dækket, er 2 meter høj og viser med al tydelighed, hvor langt vraget har boret sig ned i den bløde bund, dengang det sank. Wien blev i øvrigt sænket af engelske destroyere, under første verdenskrig. Første verdenskrig, som mod slutningen også var en udmattelseskrig og hvor fødevareforsyninger var mindst lige så vigtige, som krudt og kugler. Wien var et civilt fiskeskib og havde ingen armering, men englænderne ville afskære tyskerne enhver mulighed, for forsyninger til fronten.

Wien nuWien i dag, som jeg oplever vraget

Svømmer man opad mod stævnen igen, men holder sig midtskibs, svømmer man henover det lange maskinrum, hvor man kan se ned gennem de 6 skylights, da lugerne er faldet af. Maskinen ses tydeligt og her er også trappe, gelænder og helt fremme under broen, kan man også se manometre m.m. på skottet. Det er sjov at bemærke, at en stor del af maskinrummet er under bundniveau. Der hvor maskinbygningen stopper, har bagsiden af brobygningen været, men broen er styrtet så meget sammen, at den store kedel med tilhørende damprør er synlig. Kun den forreste del af broen er næsten hel og det var her vi for 20 år siden og under stort besvær, skar alt trawlet af og trak det væk. Lige foran broens forkant, står det mægtige dampspil, som i sin tid blev brugt til at hale de tonstunge og fiskefyldte trawl indenbords med, via en bom. Herfra og frem til bakken, er der bare de to tomme lastrum, der for 94 år siden indeholdt de fisk, som skulle have ernæret de mange sultne tyskere.Da jeg var nået her tilbage på min svømmetur, frøs jeg så meget om fingrene at det gjorde ondt i håndleddene. Der var bare gået 15 minutter, så jeg syntes det var lidt tidligt at svømme op, men da jeg befandt mig lige ved bundtovet var der jo ikke så langt ”hjem”, jeg svømmede derfor ind under bakken og prøvede at fjerne lidt trawl her, for at se om jeg kunne komme længere ind. Men efter yderligere 5 minutter ville fingrene ikke mere, skulle jeg have kræfter til at komme op i båden, skulle jeg op nu. Efter at have ligget 8 minutter på deko i lidt lunere vand (8 – 9 grader), havde hænderne det igen fint og jeg var ganske fornøjet over gensynet.

Blues Brothers Blues brothers, eller bare glade dykkere?

Da de sidste to dykkere kom op fra endt dyk, enedes vi om at tage 2. dyk på Kronprinz Wilhelm, her var alt også som det plejede, men her er vi jo næsten hvert år. Herom kunne jeg også fortælle en del, om både det ene og det andet, men så bliver beretningen nok for lang.

HævesækkeDer er da stadig brug for dykkernes hævesække, her i 2012

På Kronprinz Wilhelm var jeg i knap en halv time, uden at fryse det mindste, sigten var ikke så god, men jeg nåede rundt på det meste af vraget. 3-die og sidste dyk var på Mirs vrag, for at hente en posefuld krabbeklør, men det var det småt med og fisk var der ingen af. Fisk havde der heller ikke været på de foregående vrag, men det bliver nok bedre med tiden, hvis Greenpeace´s betonklodser begynder at virke.Allan Jensen