Hjuldamper Cimbria

20/1-2012

Hjuldamper CimbriaNu kan det godt blive en smule trivielt når at skrive beretninger fra de samme slags ture og mine indledninger kan ofte blive en smule monotone, så derfor vil jeg spare krudtet på logistik og forventninger til vejrmeldinger og gå direkte til sagen.Stagene klaprede mere end forventet på Helsingør havn og en tur på Otto eller andre vrag mod nord lignede en fiasko og det blev det også. Vi sejlede i fladt vand indtil en halv sømil fra Otto, da vi i det fjerne kunne se søerne brække ned fra NV. Vi sejlede durk ind i de store bølger, som materialiserede sig ud af det blå, da der var frit løb ned gennem Sundet og en modgående strøm der tiltog efter det smalle gennemløb. Vi vendte skuden da det slet ikke var aktuelt at ankre op i den sø, ja selv vendingen og søerne ind agter fra kom lidt bag på mig. En halv mil længere mod syd var der igen smult vande og vi blev enige om et dyk på Cimbria og jo tættere vi kom på positionen jo bedre blev forholdene. Ikke havblik, men ingen nævneværdig sø eller strøm og solen varmede faktisk.Jeg var jo ellers valgt til at binde på på Otto, men her på Cimbria ville det være lidt synd for de andre hvis jeg gjorde det, da jeg roder så frygteligt op med mine finner. Sten ville helst være fri, Steffen ville helst have en makker og Frederik gjorde bare hvad der blev sagt. Ergo skulle han binde på, efter en lille og hurtig lektion om hvordan vi normalt gjorde det. Steffen ville følge efter og lige sikre at alt var som det skulle være og på 20m vand havde de jo begge masser af tid og luft, så ingen fare ved at Frederik lige fik et forspring.

StenDen gamle mand og havet still going strong

Efter 10 min samlede vi bøjen op og påbindingen holdte. Der skulle dog heller ikke meget mere end en en søanemone til at holde Havgassen i den smule vind og strøm. Sten dykkede derefter og da Frederik stod på stigen igen, gjorde jeg mig klar. Jeg mødte Steffen lidt nede af tovet, deko havde han vel næppe, måske han nød det klare overfladevand, som ellers har været mælkehvidt i flere måneder. På vraget var der vel en 3-4 meter sigt. Frederik havde bundet, efter forholdene ok på, men loddet skulle lige sikres med et rundtørn om egen part og så var det ud på opdagelse. Vi var bundet på i agten, her smider vi stort set altid loddet inden for 5x5m. Vi har hele vinteren været vidne til at strømmen har flået godt i f.eks Otto, med store sandvandringer oppe i vraget, men her på Cimbria var det godt nok endnu mere udtalt,. Jeg kunne næsten ikke kende vraget. Fra roret  var de næsten hele styrbord side forsvundet under sandet og store dyner lå bygget op mod bagbord side, hvor intet lignede sig selv. Jeg svømmede rundt om agten og her var situationen fuldstændigt modsat. Strømmen havde med sit sug, fuldstændigt fjernet sandet og der var en stejl skrænt væk fra vraget hvor store sten og vragstumper var kommet til syne. 22m i ”hullet” og der var en 17-18m oppe på vraget. Her lå dele af kridtpiber, flasker og et næsten helt og smukt vinglas. Jeg tog turen op langs bagbord side og kunne følge denne langt frem i vraget indtil hele vraget igen forsvandt i sandet. Jeg fandt et område hvor strømmen havde blotlagt noget af dækket, der så helt nyt ud og meget frisk i træet. Ingen tvivl om at det ikke har været særligt meget eksponeret. Tilbage i agten var der kommet et toilet til syne lige under sandet, et vidne til at der kan gemme sig så meget i vrag af denne type, det ligger bare lige der under et par hundrede kubikmeter fint og meget tungt sand!

Gæste påbinder Gæstepåbinder

Efter 45 min bandt jeg af, efter at have rodet rundt efter mit håndspyd jeg havde lagt ved tovet, men som nu var indhyllet i en støvsky. Det var desværre ikke kommet i aktion, for vraget var totalt blottet for liv. Normalt bliver man passet op af mængder af isinger, der af mangel på bedre godt kan komme en tur på stegepanden. Selv turen med loddet ud over bunden vristede ikke engang en flad af sig. En enkelt ising mindre end min hånd, fes henover sandet. Strømmen var dog for svag til at jeg blev trukket ordentligt efter båden, så jeg måtte humpe mig frem og det opgav jeg hurtigt. Mine fødder var efterhånden lidt kolde, så den sidste energi blev brugt på at nyde den gode sigt i overfladen hvor båden lå helt tydelig og vuggede i eftermiddagssolen. De andre havde drukket deres øl, så jeg måtte drikke alene, og den var ikke færdig inden vi kom i havn. Det er nu rart at have 3-4 udmærkede dykkermål, vrag vel at bemærke, under 5 min sejlads fra havnen. Slut prut finale.Lidt mere info om vraget her: http://www.vrag.dk/vrag/hj.cimbria.htmTak for en go tur.Henrik

 

Robert

15/1-2012

S/S Robert Selvom det er januar og at det skulle blive årets koldeste dag indtil videre (siger dog ikke så meget), skal jo udnyttes når de lover svage vinde. Der havde først været en østersøtur i støbeskeen, men den blæste væk, alternativet var en tur fra Helsingør, med en kort sejltur i Havgassen, men den blæste også væk pga. strøm. Nu bliver jeg normalt ikke skræmt af strømprognoser, men med de sidste 2 ture på Otto i frisk erindring, hvor der var strøm og meget af den i hele vandsøjlen, så var det tid til forandring. En tur til Robert blev stukket ud i kortene og på mailen og der blev vi en flok på 6 personer, med et par nye ansigter end de sædvanlige, så det var jo fint nok. Oliefyret i bilen blev tændt fra under dynen og 20 min senere sad jeg i en varm bil på vej til Farum for at hente båd osv. Rungsted havn var et mylder af småbåde der alle skulle ud og fiske, samt DK Diver der skulle stranddykke ved Ven, med en enkelt våddragtsdykker ombord!

HavgassenHavgassen og udstyrHavgassen og lidt udstyr

Turen til Robert føltes lidt lang, Sundet var fladt, men bidevinden var til at tage og føle på og selvom jeg puttede mig bag Flemming bag rattet, så var det noget der bed i kinderne. Vel ankommen til positionen så vi et par fiskevager der stod tæt på vraget og at der var noget strøm i overfladen. Loddet blev efter bedste overbevisning smidt omkring broen og Kim bandt på. Og det var ikke noget med ”hvem binder på?”, men klubbens nyeste medlem sagde bare ”Kim du binder på”, ikke i en bydende tone, nærmere konstaterende! Jeg kom i lige efter, inden båden blev bundet på, men kunne mærke at der blev tottet godt op på vej ned, efter besked til overflademandskabet om ikke at gøre sidste weekends Otto tur efter, hvor vi havde et meget skrående tov at gå ned af, til gengæld var der strøm i hele vandsøjlen. Men her var der ikke noget nævneværdigt strøm og heller ikke noget særligt springlag, dvs. koldt i hele vandsøjlen. Ekkoloddet sagde 4 i overfladen og min computer sagde 5,5 grader under termoklinen.   Velvidende at der kunne stå nyt garn i vraget, så blev der ”scannet” godt omkring mig på vej ned, vraget tonede frem i tågerne, der var vel en 2-3m sigt når den var bedst. Kim havde bundet på redningsbådsbukken i styrbord side og kæde og tov stor tottet lodret op. Se det var rart, bare der ikke kom et par store dønninger deroppe. Næsten med det samme kom Kim hen til mig og viftede lidt med lygten og jeg vidste med det samme at det nok var garnet han ville vise mig og ganske rigtigt. Lidt længere fremme i vraget stod et klamt monofilgarn, godt nok filtret sammen, men på tværs af vraget. Godt spændt ud og noget af søgelænderet var revet af og stod tottet op med linen udover vraget. Folk der har ondt i røven over at vi fjerner lidt souvenirs fra vragene, burde hellere bruge deres energi på diverse fiskerfora, det er sgu dem der i virkeligheden ødelægger vragene.

Fint netDødt fiskenet

Vi fulgte det henover kedelrummet og ned på den anden side hvor det ikke nåede videre. En torsk sad stum og død i garnet, en lille reminder om at sådanne spøgelsesgarn skal tages alvorligt, især da man mudrede op til nulsigt bare man tænkte på at røre ved det. Nå men det skal jo ikke afholde én fra at komme lidt rundt på vraget, nu vidste jeg hvor det var, men det gjorde da et eller andet ved initiativet. Jeg sagde farvel til Kim og svømmede mod agten. Den bagerste mast blev passeret og tog en tur rundt om agten og en lille tur under dæk med et halvhjertet forsøg på at stikke lapperne i mudderet. Jeg havde håndspyddet med ned, men ikke så meget som en halv fiskefilet i form af en rødtunge var at opdrive. Generelt var der meget sparsomt med liv dernede, hvis man ikke er til søanemoner, dødningehånd og diverse nøgensnegle, vel at bemærke. Jeg svømmede tilbage af samme vej som jeg var kommet, lokaliserede lige garnet endnu en gang og blev enig med mig selv om ikke at skære i det, nu vidste man i det mindste hvor man havde det, vi kunne tage det på andet dykket. En lille halv time på vraget og et par min deko og så var det tid til opstigning. En nitrox 32 giver lige præcis tid til at holde sig inden for komfortgrænsen, da deko i det kolde vand ikke lige er min kop the.

NøgensneglLille trådnøgensnegl

Alle fik dykket deres første dyk og Flemming havde forbarmet sig og skåret garnet af som var forsvundet ud over styrbord side i den svage strøm. Piv havde et koldt dyk, måske var det fordi han kunne hælde et par spande vand ud af sine ærmer, efter at have passeret hans overkrop via ryglynlåsen, der var defekt. Nyeste skud på stammen Niclas, havde fået nok af det ene dyk og sprang over sammen med Piv og jeg og vi slog os på et par dåseguld.

Lidt hygge med dåserOverflade tid (Kvalitetstid)

Vi skulle i det mindste have det sjovt, mens vi frøs! Flemming sprang over i køen og da Niclas og Steffen ikke lige havde haft så meget styr på Robert på første dykket, fik Steffen en guidet tur på andet dykket og jeg kan ærligt talt ikke huske om det blev bedre. Da der var blevet bundet af var der næsten trængsel omkring ankertovet for at få lov til at hale op, jeg vandt kapløbet og glædede mig over at mærke varmen sprede sig i mine kolde lemmer, mens Kim og Steffen endnu lå på tovet og ankom til overfladen med kæde og lod i hånden! Jeg fik også lidt ekstra varme og motion, da vi bjærgede den løse vager og dunk der havde markeret garnet og fik 50 meter tov af 5 forskellige slags stumper med hjem.  Turen ind var lige så kold som turen ud, men da gassen blev taget af i havneløbet, var alt glemt. Båden blev halet op i et virvar af biler, både og trailere. Det gik dog rimeligt smertefrit. DK Diver nåede ikke i havn inden vi forlod scenen, gad vide om ham våddragtdykkeren har årets første sygedag en af de kommende dage. Tak for en god tur, en floskel, men alligevel!  Henrik 

Bestyrelsesmøde

13/1-2012

Referat fra bestyrelsesmødetTil stede: Lotte, Lis, Sten, PIV, Manley, Nicolai, Kim R

Siden sidst:

  1. Julefrokost, juleafslutning og juleaftensdyk. Ingen døde, så det er jo nærmest en succes i sig selv.
  2. Nogen dykning trods alt, men meget blæsende – eller tåget, når vinden endelig var væk.

Økonomi:

  1. Nyt budget. Årets (2011) resultat ser antagelig godt ud, når det bliver gjort endeligt op.

FSU/Svømmehal

  1. Caféen er udbudt i offentlig licitation.
  2. Svømmeklubberne i Furesø har haft møde vedr. drift af svømmehallerne, men ingen endelig afklaring.
  3. Nye hynder til møblerne i det store lokale kommer i uge 4, og der leveres desuden maling til bordene. Husk at ”Godt begyndt er halvt fuldendt og det rigtige værktøj er det halve arbejde”, så kan jo ikke være så svært at ordne det!

Materiel:

  1. Iltmåler – celler og batteri skiftes
  2. Bil – Status er at Havkassen skal dø, da den skal synes senest d. 24.1, og det er ikke formålstjeneligt at bekoste reparationerne på det gamle lig. Så der er ikke lang tid igen med ”Kassen”. Vi skal anskaffe en anden bil, og vi har en budgetramme jf. generalforsamlingen 2010 på max 35.000. Vi aktiverer bil entusiasterne til at scanne markedet, og hører de kyndige efterfølgende…
  3. Stige til Havgassen skal repareres/ombygges/nytænkes, da den er bøjet endnu en gang. (Sten, Lennart H.)
  4. Nye flaskebespændinger til havgassen – stropper og remme er anskaffet og flaskeriggen skal modificeres. (Sten, Lennart H.)
  5. Svejsninger på targabøjle tjekkes. (Sten, Lennart H.)
  6. Flaskeeftersyn d. 14. januar 10-12 (PIV, alle)

UV-rugby:

  1. Der er kommet et par nye spillere og træningsintensiteten er steget, i hvert fald for nogen. Den effektive tid i vandet er øget med ca. 50 %.
  2. Vi er tilmeldt Amager Cup d. 5. februar. ( MIK, spillere)Anden halvdel af turneringen  Dato Sted Blå Hvid Vandtid Kampstart Dommere Tirsdag 6/3-2012 Bellahøj FURK Havbasserne 21.40 21.45 Flipper Tirsdag 6/3-2012 Bellahøj Havbasserne UV-KBH 21.00 21.00 Flipper Onsdag 11/4-2012 Køge Køge 2 Havbasserne 19.45 19.45 Roskilde Søndag 29/4-2012 Stevns Havbasserne Roskilde 14.00 14.15 Stevns Søndag 29/4-2012 Stevns Stevns Havbasserne 15.00 15.15 Roskilde

Generalforsamling:

  1. Dato: 2012-03-17 kl. 17:00
  2. På valg til bestyrelsen er Lotte (næstformand), Nicolai (kasserer), PIV (sekretær), der alle modtager genvalg.

Eventuelt:

  1. Ingen punkter.

Datoer:

  1. 5. februar kl. 12:00 Amagercup – Frankrigsgade Svømmehal, Frankrigsgade 35, 2300 S. (Mik, tilmeldte spillere)
  2. UV-Rugby turnering jf. plan (spillere)
  3. 17. marts kl. 17:00 Generalforsamling i svømmehallen (Bestyrelsen, alle)

Kim R.

Årets første dyk

12/1-2012

Årets første turSelvom vinteren er mild, er vandet ved at være halvkoldt og lidt vind lovede de da også på DMI. Vores valg var derfor en kortest mulig sejltur, men alligevel til et stort og godt vrag, med gode mulighed for oplevelser, men også noget til stegepanden. Dette opfylder S.S.Otto bestemt. Vi var 6 mand som mødte op og fyldte båden med dykkerudstyr, termokander m.m. Snart var vi af sted mod den gamle engelske damper nord for Helsingør, som så ofte før. Der stod noget dønning fra nord og snart huggede Havgassen ind i en sø, så vi fik dagens første forfriskning, i form af 10 liter havvand – sjask! Dette gentog sig nogle gange og jeg fortrød nu, at jeg ikke havde taget dragten helt på inde i havnen.

Hele holdetHele holdet klar til dagens strabadser

Nå men vi kom til vort bestemmelsessted og fik smidt loddet ned i vraget. Henrik Juhl sprang i for at binde på, imens hans makker Højer tog sit grej på, samlede favnen fuld af harpuner, hvorefter også han sprang i. Vi undrede os noget i båden, over at han valgte at være væbner i den strøm, men han kunne også senere fortælle, at det havde taget ham 6 minutter at nå vraget.Da det blev min tur kunne jeg konstatere, at strømmen som var omkring 1½ knob, fortsatte helt ned til vraget. I rask armgang tog det mig vel bare et par minutter, men jeg havde heller ikke 2 harpuner, liner og net m.m. at holde styr på, – hatten af for Højers kampgejst. Men tilbage til fortællingen om mit eget dyk. Selvom jeg har hen ved 200 dyk på Otto, keder jeg mig aldrig på stedet og ikke sjældent ser jeg nye ting, på min vej rundt efter rødtunger. I dag var der ingen tunger, men vraget er begyndt at falde meget sammen og jeg skal love for, at der var nyt at se på. Agterste halvdel af skibssiden i bagbord side, er mere eller mindre væltet. Jernpladerne er faldet helt af flere steder og spanterne har givet efter, så hele lasten af jernbanesveller er skredet ud til bagbord. Dette betyder samtidigt, at svellerne er sunket noget inde i agterste lastrum og så godt som alt mudder som lå ovenpå her, er skyllet væk. Flere af de øverste frønnede sveller er nu skredet til side, så de underliggende er synlige og de ser ud som om, at de lige er kommet fra savværket. Flere af svellerne ligger så man kan vippe dem med hænderne, selvom de må veje flere hundrede kilo hver. Det hele ser i det hele taget noget skrøbeligt ud og der hvor jernpladerne har sluppet hinanden i nitterne, siver mudderet stadig frem og ud over havbunden. Det er altså en on-going proces, så pas på dernede.

KrybKrybKrybKryb, kravl og mikrober

Om det er de seneste par storme med voldsom strøm til følge, der har rykket vraget fra hinanden, ved jeg selvfølgelig ikke. Men voldsomt ser det ud og jeg synes også det er sket ret pludseligt. For mindre end et år siden, var skroget helt og man kunne følge lønningen rundt. Det er slut nu.Oppe i båden hyggede vi os som sædvanligt, trods det at vinden var tiltaget lidt og ørerne nu føltes temmelig kolde, selvom huen var trukket godt ned. Der blev budt kanelsnegle rundt og varm kaffe, de som ikke havde fået nok på første dyk begyndte så småt at gøre klar til at dykke igen, mens andre fik en rigtig kold øl. Da det hele var overstået og bundtovet var trukket op, blev vi igen sjasket over på vej ind mod Helsingør, Henrik var endda kun i inderdragt (gys). Men jeg er sikker på, at vi alle syntes det havde været det hele værd, selvom der ingen fisk var.

Sjove hatteSkål for sjove hatte

Sigten var 2-3 meter, altså temmelig god. Strømmen havde været tålelig og ingen var blevet væk, eller havde grædt på grund af kulden. Efter sådan en tur, kan det undre at så mange dykkere putter sig endnu, for først at starte sæsonen engang til maj.Allan Jensen

 

2011 Året der gik

1/1-2012

Havbassernes 2011 2011 startede ganske som 2010 sluttede, nemlig omklamret af kulde og sne. Dykningen var yderst sparsom, og i øvrigt ikke specielt behagelig, hen over vintermånederne, og uden Underberg og Trylledrik var det aldrig gået godt! Men dykning blev dog forsøgt gennem vinteren, uanset hvilke udfordringer udover frosne havne og drivende isflager udgjorde.

For meget sne

Men det var ikke en vinter, der vil blive husket for dykningen, men muligvis for, at stigen til Havgassen blev bukket af en drivende isflage.

Is på vandet

Hen over vinteren var det største arrangement, altså med folk i vandet, Fastelavn og tøndeslagning i Furesøen. Her kunne man se, hvor svækkede havbasserne var blevet af den lange indefrysning – det tog tre kvarter at banke en lillebitte tønde ned.

Fasterlavn

Næste vinteraktivitet var vores årlige generalforsamling, der ligesom de fleste tidligere år, var en temmelig tam affære – ikke meget at skændes om, men vi prøvede dog at holde diskussionen i gang indtil maden var færdig – om ikke andet, så fordi der så var gratis øl imens. Vi var klart mere i hopla, da det formelle var overstået.

Generalforsamling

Klubdykningen var gået helt i vinterhi, men da foråret omsider kom, blev der blev forsøgt flere andre alternativer, hvor ture med langsomme opvarmede både blev foretrukket, bl. a. en påsketur med Ternen til Læsø for de få heldige, og en enkelt tur med Sandro til Østersøen blev det også til. Yderligere har der også været et par stykker med Langesund til Baltikum, så der skete lidt. Og klubdykningen vågnede af dvalen – trods alt!

Kattegat

Lysekil var mere end godt belagt i det forgangne år, men der var ikke problemer med plads i bådene alligevel, for vejret var, som resten af året, meget blæsende og mange af dykkene blev afviklet fra stranden, ikke mindst Skår, der nærmest blev slidt op.

SkärSkär

Blæksprutterne på natdykkene var heldigvis talrige som aldrig før, så der var mange, der oplevede de sjove dyr.

Blæksprutte

Vi havde også en mindre uoverensstemmelse med den svenske kystvagt, men vi gav os uden kamp – de var i en anden vægtklasse end os.

Kyst vagten

Men vi arbejdede os jo mod en højere vægtklasse, så næste år…

Spises skal der jo

Sommeren kom ikke rigtigt, og derfor hang dykningen en del i bremsen. Men der blev alligevel dykket igennem, når vejret var tåleligt, og selv om deltagerfeltet for det meste bestod af gengangere, så kom selv de sjældne gæster ud i løbet af sommeren.

Hornbæk hygge

På den sociale front blev det efterår og krebsegilde, hvor Furesøen endnu en gang måtte levere, og endnu en gang var der mere end nok til de fremmødte. Gildet var mere afdæmpet end tidligere set, men måske var varslet lige kort nok, for dem der i forvejen havde fyldt deres balkort.

Krebsegilde

Og kort efter krebsegildet var der jo oktoberfesten, der, som traditionen byder, blev holdt i Nymølle. Her var vi lidt mere festlige, og Smeden måtte stjæle sønnikes forsyninger, da de sidste bestemt ikke havde travlt med at komme hjemad…

OktoberfestOktoberfestOktoberfestOktoberfest

I sommerens løb kom der en lille historie nordfra, hvor en enkelt havbasse havde forsøgt at æde sig igennem en del truede dyrearter, og i efteråret var der også en begrænset ekskursion til Cocos Island. Senere på året var der en tur til Rødehavet for en håndfuld med DSF’s biologiudvalg – fælles for begge de varme ture er, at der endnu ikke er skrevet beretninger, og selv om vi har set en stump video med en hammerhaj eller to, så mangler vi jo lidt endnu.  Efteråret byder traditionelt på blæst og regn, men september, oktober og til dels november endte med at blive 2011-dykningens højsæson, i hvert fald for klubture.

Havgassen

Uv-rugbyholdet havde også succes i første halvdel af sæsonen 2011-12, hvilket må tilskrives et aktivt sportsudvalg og den intensive træning.

Rugby hygge

Ikke en eneste gang måtte vi melde forfald på grund af spillermangel – men det var godt nok tæt på flere gange. Specielt voldte lange køreture i weekenden problemer.  Åbenbart er frokostbordene prioriteret over sporten, hvilket deltagelsen i en af årets største sociale events med tydelighed viste.

Julefrokost

Julefrokostbuffeten var i år hjemmelavet i svømmehallens køkken og var den mest rigelige i mands minde. Der blev desuden skudt med skarpt fra ankomsten, og det medførte i flere situationer decideret mandefald.

Det gode bord

Oprydningen dagen efter var en af de grimme oplevelser, men endnu en gang lykkedes det at finde gulvet og få slettet sporene, så vi kan få lov at gøre det igen næste år.

Bombe krater

Der var jo også en lille afslutning i svømmehallen, hvor de (u)sædvanlige udfordringer i bassinnet skulle overstås, før de kunne trøstespises/drikkes væk med lidt gløgg og æbleskiver.

JulesjovJulesjov

Årets sidste store arrangement var juleaftensdykket ved Naturskolen, hvor julenissen, som sædvanligt, tog røven på os og gemte cognacen. I år var flasken særdeles godt gemt, og trods meget ihærdige undersøgelser af alle huller i søbunden var den uigenkaldeligt væk. Panikken bredte sig hos mange, men nissen vidste jo hvor flasken var, og han fik det ikke for sig selv. Og flasken var ligesom sidste år ikke i søen – men i år var det ikke fordi der var masser af is og sne! Men børnene kunne da få lidt frisk luft før spændingen ved gaverne blev udløst.

JuledykJuledyk

De sidste tanker for 2011 må være, at vejret er en upålidelig faktor i forbindelse med dykning – på årets allersidste dag var der fuldstændig vindstille, og så tåget, at man alligevel måtte blive på land – det må kunne gøres bedre næste år! Kim R.