Otto

25/9-2011

Otto 25/8Vejrudsigten for weekenden så til en forveksling nærmest sommerlig ud så da Henrik fredag reklamerede for en tur fra Helsingør lørdag var det ikke svært at tage beslutningen om at tage med. Jeg mødtes med Kim i klubben kl. 9 hvor vi hurtigt fik toppet flaskerne og pakket det i Kims bil og så gik turen mod Helsingør hvor 5 var blevet til 4 og vi således kun var Henrik, Allan, Kim og jeg selv. Båden kom i vandet og grejet smidt i mens Allan og Henrik diskuterede Emil vs. Otto. Enden blev at vi i første omgang tog Otto og så bagefter kunne smide et lod mere på Emil hvis sigten var god.

Ud af havnenUd af nordhavnen

Vel ankommet på positionen blev dræget gjort klart og smidt midt i vraget. Strømmen i overfladen var i dag noget mere samarbejdsvillig i forhold til weekenden før så Kim gjorde sig klar til at binde på og jeg kunne så følger efter med et par minutters forsinkelse, mens Henrik ville dumpe i når han var klar. Når man er relativt urutineret er det en ren feriedykning at følge med Kim rundt på Otto, bare følg lyset og ellers bruge energien på at genkende detaljer på vraget og se på faunaen. (og i øvrigt at vende sig til at man ifølge Kim ligger alt for langt væk fra faunaen).

RødspætteNoget spiseligt fanua

Der var bundet på, på broen og da jeg kom ned lå Kim allerede og kiggede på faunaen tæt ved torvet. Vi fulgte skibssiden rundt om stævnen langs bunden hvor der var lidt strøm men ikke noget generende, sigten var vel lidt under middel. Hydroiderne på skibssiden var fyldt med nøgensnegle og der er jo i det hele taget masser at se på.  Tiden gik hurtigt og efter 35 minutter på bunden sagde manometeret at tiden var moden til at komme op igen. På vej op kunne man konstatere at vandet var glasklart mellem 15 og 20 meter men fyldt med partikler og i særdeleshed brændmænd fra 0-15 m.

Eremitkrebs Eremitkrebs i munter leg

Tilbage i båden blev Allan lidt slukøret da han hørte vi ingen rødtunger havde set men han skulle have gæster så maden skulle findes dernede et sted. Lidt efter Allan var dumpet i kom Henrik op efter et fint dyk også. Mens vi sad og fik en kop kaffe i båden dukkede solen op og det føltes næsten som den sommer der aldrig kom. Allan kom op og bandede over det elendige spyd han havde lånt af Henrik som med hans egne ord ikke kunne holde fisk større end 400g. Det havde dog lykkedes ham at få et par eller 5 i posen alligevel.

Nøgensnegle på hydroiderIkke spiselig fanua

Overfladetiden gik med at kigge efter den svenske kystvagt som ræsede frem og tilbage langs den svenske kyst og samtidig undre sig over at der kun kunne skrabes 4 mand sammen til en dag i solen. Nå men tiden går jo som bekendt hurtigt når man har det sjovt så 1,5 times overfladeinterval blev overstået og Kim og jeg kunne dumpe i igen. På bunden var strømmen tiltaget en smule og sigten blevet ditto forværret. Kim ledte denne gang modsatte vej rundt og vi tog en tur langs bunden bagud og gennem skruen og så op på dækket hvor det handlede om at ligger sig godt langt nede for at undgå strømmen.

Vi svømmede retur mod torvet hvor Henriks iltflaske lå så han var nok hernede et sted.  Med kun en 12L flaske på ryggen gik mit manometer hurtigere mod nul end på 1. dyk så efter 25 minutter vinkede jeg farvel til Kim som havde valgt at passe lidt bedre på sin luft. Tilbage i overfladen lykkedes jeg for 2. gang at komme op af stigen som i dag var noget nemmere at betjene end sidste weekend hvor der var 2-3 knobs strøm.  Kim kom op igen og Allan dumpede i, Henrik kom op og pludselig begyndte både at drive og så var Allan tilbage i båden også.

Søpindsvin Faktisk spiselig fanua

Kim fik hevet dræget op igen så vi kunne daffe ind i dansk farvand og kaptajnen således også kunne knappe sin øl op som blev nydt i lækkert solskinsvejr. Tilbage i havnen riggede vi af og man ærgrede sig en smule over manglen på luft for med det sjældne solskin skulle man da være et skarn hvis ikke man kunne tage et dyk mere. Det blev dog ved tanken og vi fik sendt Alan hjem og rense fisk og os selv tilbage til Farum og videre hjemTak for en god dag 😉

Dykker

Steffen