Bestyrelsesmøde

30/9-2011

Referat fra bestyrelsesmødeTil stede: Lotte, Manley, Sten, Nicolai, Juhl, PIV, Kim R 1. Siden sidst

Dykningen var været meget udfordret af ”sommer”vejret. Her sidst på sommeren er der kommet mere gang i det. På en af de relativt få dykkerture ud for Helsingør blev vi ”bordet” af den svenske kystvagt og kaptajnen (for båden) blev alkotestet – vi må erkende at selv vores drikkeri er gået ned. Testen var negativ. Alkoholgrænsen for at sejle i svensk farvand er 0,2 promille.

Krebsegilde i pragtfuldt vejr – vi var lidt sent ude med planlægningen, men arrangementet forløb fint med krebs nok til de fremmødte og lige så mange til naturskolen.Svømmehallen kører lidt på pumperne efter sommerferien, det startede fint ud i august, men september har været noget stille og ligger under niveauet for sidste år.

2. Økonomi

  1. Budgettet ser fornuftigt ud – og går nok i plus igen.
  2. Bunden opsparing udløbet og aftalen er fornyet igen.

3. FSU/Svømmehal

  1. Café-driften er stadig uafklaret. Kommunens udmelding afventes. (PIV, Kim R)

4. Materiel

  1. Havkassen drypper lidt olie – bør tjekkes ved brug/tankning.(alle)
  2. Havkassen skal evalueres mht. syn. (Bestyrelse, PPP )
  3. Boosteren er efterspændt, der er mindre utætheder, men den bliver endnu ikke splittet helt ad.(Nicolai)
  4. Drivkompressoren til boosteren skal ses efter/olieskift.
  5. Afbryder til drivluft monteres
  6. Filtre til rejsekompressorer købes og skiftes (Manley)
  7. Spil og wire til trailer skiftes. (Materialeudvalg)
  8. Stopklodser til trailer anskaffes (Sten)
  9. Privatkørsel i Havkassen er ikke tilladt – den er kun til brug for dykkerture.
  10. Trailer afkobles efter hver tur.(alle)
  11. Materialedag d. 23. oktober kl. 10, hvis vejret ikke er supergodt. (alle)

5. UV-rugby

  1. Vi er tilmeldt turneringen, og deltager jf. flg. kampplan

Dato Sted Blå Hvid Vandtid Start Dommer Torsdag d. 6. oktober Farum Havbasserne Roskilde 21:00 21:15 UV-Kbh Torsdag d. 13. oktober Roskilde Roskilde Køge2 20:00 20:35 Havbasserne Søndag d. 30. oktober Stevns Havbasserne Stevns 15:00 15:15 Køge2 Søndag d. 30. oktober Stevns Havbasserne Køge2 14:00 14:15 Stevns Søndag d. 30. oktober Stevns Stevns Køge2 13:00 13:15 Havbasserne Tirsdag d. 1. november Bellahøj FURK Havbasserne 20:45 21:00 Flipper Tirsdag d. 1. november Bellahøj Havbasserne UV-Kbh 21:40 21:45 Flipper

6. Julefrokost

  1. 26. november kl. 18:00 Juhlefrokost. (Juhl, +?)

7. Eventuelt

  1. Ingen pkt.

Datoer:

Torsdag d. 6. oktober kl. 21:00 i Farum Svømmehal UV-rugby mod Roskilde (spillere)Torsdag d. 13. oktober kl. 20:00 UV-rugbydommere i Roskilde (MIK, dommere)Søndag d. 23. oktober kl. 10:00 Materialedag, med oprydning i garagen og flytning af reol m.m. (alle)Søndag d. 30. oktober kl. 13:00 UV-rugby i Stevns (dommere) og kl. 14:00 for spillere (spillerne)Tirsdag d. 1. november kl. 20:45 UV-rugby i Bellahøjbadet (spillerne)

Næste møde

18. november hos Kim R

Kim R

 

Hvenprammen

27/9-2011

VenprammenDa Kim R skrev på mailen ”Så er det ved at være sæsonens sidste chance for at komme ud at sejle på tirsdagsdyk – og vejret ser endda hæderligt ud!” tænkte jeg så er det tid til at få sæsonens første tirsdagsdyk og så endda komme ud og sejle!

SøanemoneFin søanemone

 Det har været den sløjeste dykkersæson i mands minde. Efter Lysekill i foråret kan dykkerdagene faktisk lige tælles på 1 hånd inkl. en tur i Tyrkiet. 6 havbasser var klar og Havgasen blev send i forvejen til Rungsted for at udnytte den lyse tid. Vi gjorde hurtigt klar og kom af sted udenom en optimist kapsejlads. Kaptajnen var klar til at smide før tovet var klart og da det var klart var vraget væk igen.

Små nøgensnegleGul trådnøgensneglBusknøgensneglEn samling af forskellige nøgensnegle

Kim bandt på og fik 3 minutters forspring før Lotte og ut. fulgte efter. Til en afveksling var det bundet på et ”spir” på indersiden i den lave ende. Sigten var fra 2 meter og mere, meget varierende. Jeg startede med lidt inderside. Anemoner og nelliker var trukket sammen i mørket men der var fin anden bevoksning, det meste under synsbagatelgrændsen (5-10 cm) samt mange og ganske små nøgensnegle. Jeg svømmede op til den høje side og fulgte bunden. Strømmen har virkelig flyttet meget under det ene hjørne og der kunne sagtens stå en bil under prammen. Længere henne stod et par velvoksne torsk som godt vidste at Lotte havde glemt sin harpun. Under den lave ende lå der nogle rødtunger så store som bradepander, de vidste også godt hvor lang min arm er. På trods af at jeg havde sommerhandskerne på så blev det ikke koldt og jeg flakkede rundt i 40 minutter før det blev tid til at gå op.

RødtungeRødtunge klar til panden

Det var bælgravende mørkt og man måtte have lidt lys. Ud af øjenkrogen kunne jeg se hvad jeg opfattede som en kæmpe sølvglinsende fiskestime. Da jeg lyste på den var de ganske små luftbobler fra dykkerne ned på vraget. Det var blevet mørkt og vejret var stille og ganske lunt mens vi ventede på Per, Pia og Sten som bandt af. Pils helt nye lygte opgav ævred da han tændte den på vraget og efter 10 minutter hvor han trænede sit nattesyn mødte han Kim og lånte hans reservelygte. Vi sejlede hjem af i mørket og den eneste bøje vi var bange for at støde ind i var Viktoria-bøjen og den lagde vi bag os. Vi pakkede det hele sammen i billygternes skær og drog mod Farum. 100 Kr.  for det hele med et fantastisk godt dyk. Man må kunne nå en tirsdag til.

Allan H.

 

Otto

25/9-2011

Otto 25/8Vejrudsigten for weekenden så til en forveksling nærmest sommerlig ud så da Henrik fredag reklamerede for en tur fra Helsingør lørdag var det ikke svært at tage beslutningen om at tage med. Jeg mødtes med Kim i klubben kl. 9 hvor vi hurtigt fik toppet flaskerne og pakket det i Kims bil og så gik turen mod Helsingør hvor 5 var blevet til 4 og vi således kun var Henrik, Allan, Kim og jeg selv. Båden kom i vandet og grejet smidt i mens Allan og Henrik diskuterede Emil vs. Otto. Enden blev at vi i første omgang tog Otto og så bagefter kunne smide et lod mere på Emil hvis sigten var god.

Ud af havnenUd af nordhavnen

Vel ankommet på positionen blev dræget gjort klart og smidt midt i vraget. Strømmen i overfladen var i dag noget mere samarbejdsvillig i forhold til weekenden før så Kim gjorde sig klar til at binde på og jeg kunne så følger efter med et par minutters forsinkelse, mens Henrik ville dumpe i når han var klar. Når man er relativt urutineret er det en ren feriedykning at følge med Kim rundt på Otto, bare følg lyset og ellers bruge energien på at genkende detaljer på vraget og se på faunaen. (og i øvrigt at vende sig til at man ifølge Kim ligger alt for langt væk fra faunaen).

RødspætteNoget spiseligt fanua

Der var bundet på, på broen og da jeg kom ned lå Kim allerede og kiggede på faunaen tæt ved torvet. Vi fulgte skibssiden rundt om stævnen langs bunden hvor der var lidt strøm men ikke noget generende, sigten var vel lidt under middel. Hydroiderne på skibssiden var fyldt med nøgensnegle og der er jo i det hele taget masser at se på.  Tiden gik hurtigt og efter 35 minutter på bunden sagde manometeret at tiden var moden til at komme op igen. På vej op kunne man konstatere at vandet var glasklart mellem 15 og 20 meter men fyldt med partikler og i særdeleshed brændmænd fra 0-15 m.

Eremitkrebs Eremitkrebs i munter leg

Tilbage i båden blev Allan lidt slukøret da han hørte vi ingen rødtunger havde set men han skulle have gæster så maden skulle findes dernede et sted. Lidt efter Allan var dumpet i kom Henrik op efter et fint dyk også. Mens vi sad og fik en kop kaffe i båden dukkede solen op og det føltes næsten som den sommer der aldrig kom. Allan kom op og bandede over det elendige spyd han havde lånt af Henrik som med hans egne ord ikke kunne holde fisk større end 400g. Det havde dog lykkedes ham at få et par eller 5 i posen alligevel.

Nøgensnegle på hydroiderIkke spiselig fanua

Overfladetiden gik med at kigge efter den svenske kystvagt som ræsede frem og tilbage langs den svenske kyst og samtidig undre sig over at der kun kunne skrabes 4 mand sammen til en dag i solen. Nå men tiden går jo som bekendt hurtigt når man har det sjovt så 1,5 times overfladeinterval blev overstået og Kim og jeg kunne dumpe i igen. På bunden var strømmen tiltaget en smule og sigten blevet ditto forværret. Kim ledte denne gang modsatte vej rundt og vi tog en tur langs bunden bagud og gennem skruen og så op på dækket hvor det handlede om at ligger sig godt langt nede for at undgå strømmen.

Vi svømmede retur mod torvet hvor Henriks iltflaske lå så han var nok hernede et sted.  Med kun en 12L flaske på ryggen gik mit manometer hurtigere mod nul end på 1. dyk så efter 25 minutter vinkede jeg farvel til Kim som havde valgt at passe lidt bedre på sin luft. Tilbage i overfladen lykkedes jeg for 2. gang at komme op af stigen som i dag var noget nemmere at betjene end sidste weekend hvor der var 2-3 knobs strøm.  Kim kom op igen og Allan dumpede i, Henrik kom op og pludselig begyndte både at drive og så var Allan tilbage i båden også.

Søpindsvin Faktisk spiselig fanua

Kim fik hevet dræget op igen så vi kunne daffe ind i dansk farvand og kaptajnen således også kunne knappe sin øl op som blev nydt i lækkert solskinsvejr. Tilbage i havnen riggede vi af og man ærgrede sig en smule over manglen på luft for med det sjældne solskin skulle man da være et skarn hvis ikke man kunne tage et dyk mere. Det blev dog ved tanken og vi fik sendt Alan hjem og rense fisk og os selv tilbage til Farum og videre hjemTak for en god dag 😉

Dykker

Steffen 

 

Hvenprammen

25/9-2011

Hvor svært kan det være? Når det nu er et enestående godt efterårsvejer med høj blå himmel, næsten 20 grader og ingen vind. Hvor svært kan det så være, at mønstre Havbasser nok til at kunne gennemføre et søndagsdyk. Svært!  Lille Jensen og Østersøen havde godt nok trukket et par mere eller mindre trofaste søndagsdykkere ud af holdet, (håber du har dårlig samvittighed Nicolai) men ellers var det kun muligt at få 3 mand af huse, hvilket dog ikke kunne afholde os fra at dykke alligevel. Når det nu er så svært at få folk ud i det gode vejr, hvor svært kan det så være at finde en parkeringsplads i Rungsted havn? Svært! Tilsyneladende var der en del mennesker der ikke lod sig afskrække af det gode vejr. Tværtimod var der et mylder af liv med glade mennesker. Særligt var der mange der skulle ud og fiske, og endda dykke. Således kunne Orca stille et hold på 5 personer. Lidt pinligt for vores lidt ”selvfede” klub J som ikke går af vejen for, at proklamere os som den mest aktive dykkerklub i Danmark. Tænker bare, at hvis vi er de mest aktive, så går dykkerbutikkerne i Danmark trange kår i møde.Når man nu er udstyret med den nyeste teknologi til, at føre os direkte hen til vores bestemmelsessted, som i dette tilfælde var Venprammen, hvor svært kan det så være, at komme frem til vraget? Svært!  Nu var det måske ikke så svært at lokalisere selve vraget, men grundet ”lidt” strøm var det lidt vanskeligt at få bøjen til, at blive hvor vi nu havde smidt den.  Rene gjorde et forsøg på at binde på men komme op igen med uforrettet sag. Flertallet bestemte at Rene måtte have trukket loddet af vraget i sit desperate forsøg på at komme ned J   Efter et par forsøg lykkedes det dog at få bid, hvorefter vi kunne få dykket.Når man nu dykker i en såkaldt tørdragt. Hvor svært kan det så være, at holde sig tør. Svært. Efter at være kommet i vandet viste det sig hurtigt, at min lynlås ikke opfyldte væsentlige dele af sit formål, nemlig at holde vandet på den udvendige side af dragten. I øvrigt lidt mærkeligt navn ”lyn-lås”. De låse jeg kender er enten låste eller ikke låste. En lyn-lås kan være mere eller mindre låst. Min var mest det sidste. Syntes nu også at det meste af det lyn der er i en lyn-lås er den hastighed, hvormed de kan gå i stykker. Mærkeligt navn. Nå men bortset fra en smule vand i dragten blev det et fint dyk, med en rigtig fin sigt og en vandtemperatur der nu er ved at være fornuftig. Det skal der heldigvis nok snart blive sat en stopper for. På Venprammen var der ellers ikke sket meget nyt siden sidst udover at nedbrydningen syntes at fortsætte med uformindsket hastighed.Når man nu har besluttet sig for at fange fisk, ”iført” sig de rette fangstredskaber og så naturligvis begivet sig under vandet hvor lang de fleste fisk opholder sig. Hvor svært kan det så være at fange nogen? Svært! Fangsten på Venprammen var behøvede vi i hvert fald ikke indberette til myndighederne, hvorfor vi besluttede at tage på øst-siden af Ven på andet-dykket for i det mindste, at få nogle flade med hjem. Det gik bare overhovedet ikke som forventet.  Til trods for en sjælden god sigt på mindst 20 meter, lykkedes det kun Rene at nedlægge en enkelt flad. For mit eget vedkommende lykkedes det mig overhovedet ikke at se noget der kunne minde om en fisk. Vi så til gengæld en kæmpe armada af lystfiskere, der må have tømt Øresund for fisk. Vi så også til vores store glæde, nærmest uhørt mange dykkere (3-4 både) Når det hele nu er så svært. Hvor svært kan det så være at få en god dykkertur. Som sædvanlig ikke særlig svært. Det var vel nærmest en svær hyggelig tur i godt selskab (tak til Rene og Søren) godt hjulpet på vej at et svært højtryk.Henrik Juhl

 

Hanöbugten

25/9-2011

Hanöbugtens kolde gys Selv om der er langt at køre og positionerne vi ville undersøge også gav lang sejltid, lykkedes det alligevel at finde et par Havbasser, som ville deltage. Henrik og jeg har talt om disse vragpositioner i omkring 5 år og nu, men nu skulle det være. Vi har før været tæt på, men så er der hver gang dukket noget andet op, som har tiltrukket vores opmærksomhed. Nu var der ingen vej tilbage, Kim Røn og Nicolaj var klar og vi skulle mødes i Simrishamn, ved slæbestedet.Første indtryk da vi svingede ned på havnen, var tågen som lå tyk over havet. Det er selvfølgelig ikke noget radaren ikke kan løse, men det er nu alligevel rart at se hvor man sejler, når man skal 20 sømil ud i havet.

På vej til eventyrPå vej på eventyr

Østersøen lå spejlblank foran os og det skulle vise sig, at så snart vi forlod kysten, klarede vejret noget op og nu havde vi blot en let dis, med en sigt på et par sømil. Efter en herlig, – men kold – sejltur, var vi fremme ved første position. Efter længere tids søgen, måtte vi konstatere at der intet vrag var. End ikke stenet, eller ujævn bund som kunne have narret finderen af ”vraget” og som kunne have undskyldt fejltagelsen, var at se. Nå men det er jo ikke første gang vi har ladet os narre, så vi sejlede omkring 5 sømil mod næste position. Her var der et vrag og positionen var meget nøjagtig, der var bare det, at bunddybden var 55 meter og vraget var bare 1½ meter højt. Vi havde forberedt os på, at dykke på den behagelige side af 50 meter og havde derfor nitrox 28 på flaskerne. Havde vraget været 5 meter højt, havde jeg nok kunne lokkes i vandet, men der var bred enighed om, at vi ikke behøvede dykke på stedet som det nu engang var.Af sted over havet igen, mod dagens tredje position. Her havde vi været tidligere for et par år siden, men i dårlig sigt og vi forventede derfor at kunne fravriste vraget nogle af dets hemmeligheder, såfremt sigten denne gang var bedre. Bunddybden er 48 meter på stedet og vraget lodder 4-5 meter op, havet lå stadig blankt omkring os og solen havde også brændt så meget dis væk, at man nu kunne kalde det en solskinsdag.

Mindre udstyr....Mindre udstyr kan gøre det, men sig det endelig ikke til Nicolaj

Nicolaj på vej....Nicolaj på vej, ned gennem det kolde klare vand

Der var rigtig god sigt denne dag, men pivende koldt. Det nev i fingrende, allerede efter 10 minutters dykketid og herefter kom der kuldesignaler fra andre kropsdele også. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har afkortet et dyk på grund af kulde, på denne årstid. Selv på deko klaprede jeg tænder i samtlige 15 minutter, det var jo nærmest vinterdykning. Men bortset fra det, havde vi en rigtig god oplevelse på vraget, med masser at se på.

NathusLidt ting og sager omkring styrehuset

LanternerOgså et par hele lanterner, stod og grinede til os

Lidt hyggeLidt hygge mellem dykkene

Da alle havde fået set og rørt og filmet på vraget, sejlede vi mod Simrishamn igen, dog ville Kim og jeg lige se vraget af ”Villon”, en kedelig coaster som sank i 1980-erne og som ligger lige udenfor havnen, på 37 meters dybde. Vi har sejlet over den mange gange efterhånden, men nu ville vi altså se den med vore egne øjne. Loddet blev smidt og jeg fulgte efter, uanset min ringagt for coastere fra 1980-erne, var det altså betagende at lande foran broen i 20 meter sigt og se masterne tårne sig op, både foran og bag mig.

Sonarbillede Sonarbilledet viser foruden vraget, også dykkeren på vej ned

Det var 25 minutters svømmetur både ude og inde, jeg ikke vil fortryde. Herefter var det bare ind i havnen og op med båden og igen af sted over Skåne. Men næste gang vi skal i Hanöbugten, bliver det med nogle bedre positioner og med en tykkere inderdragt.Allan Jensen og foto, Kim Rønn.

Otto

18/9-2011

Otto Der skal åbenbart ikke være mange krusninger på vandet, før dykkerturen bliver til morgenkryddere og søndagsavis, og guder skal da vide, at det ikke var den bedste vejrudsigt, men på den anden side, det har det jo ikke været det sidste halve eller hele års tid! Hvis man vil i vandet må man ta’ chancen en gang imellem – også selv om komforten nogle gange bliver kompromitteret en smule. Denne gang var vi så heldige at Henrik Jensens båd kom til klubdyk, og den er ulige meget mere komfortabel end Havgassen, når der er lidt bølger og frisk vind. Vi var 3 personer, der magtede at trodse elementerne, nemlig Steffen, Henrik og undertegnede. I Helsingør var der totalt vindstille ved slæbestedet, og vi så frem til en behagelig tur på Sundet. Sejlturen var da egentlig også OK, selv om der var noget mere vind da vi kom fri af havneindløbet.  Vi havde planer om et enkelt dyk på Otto og andet dyk på Emil, men vi så godt at bøjen ikke var helt lodret og det indikerede jo at der løb noget strøm i overfladen. Da vi skulle smide loddet nævnte Henrik noget om at vi drev med 3 knob, men jeg havde heldigvis for travlt med at gøre mig selv klar til at binde på. Og vinden havde måske også indflydelse. Loddet kom i og vi kunne se at bøjerne blev trukket noget ned, og derfor holdt fast i et eller andet.

En smule strøm Heldigvis var det ikke regnvejr…

Jeg fik lidt tilløb til bøjerne og selv om jeg timede mit ispring meget præcist, kom bøjerne hurtigt susende næsten forbi mig, men jeg fik fat på strømbøjen og kunne med noget besvær trække mig ned. Vi havde lagt meget tov ud, så det gav en meget lang armgang næsten vandret ned mod Otto. Og undervejs kunne jeg mærke loddet skride og tænkte at så kunne det også være lige meget. Heldigvis fik loddet fat igen, og da jeg kom under 18-20 meter var strømmen tålelig.  Nede på vraget holdt loddet med nød og næppe fat i kanten af lønningen i bagbords side og der havde ikke været mere at gi’ af, hvis den var skredet yderligere. Næste opgave var at trække så meget kæde til mig, at jeg kunne slå en tørn omkring et eller andet i umiddelbar nærhed, for jeg var ikke i stand til at flytte loddet mere end nogle få centimeter. Da jeg var færdig med det, var næste opgave at få pulsen ned, hvor den skulle være og i øvrigt få kontrol over mit anstrengte åndedræt. Herefter kom Steffen ned og vi fik en tur over i læsiden af vraget, hvor specielt en masse bittesmå eksemplarer af en trådnøgensnegleart prydede de fleste hydroider, der til gengæld så ynkelige ud – for de bliver jo spist af de selv samme dyr. På bunden var der et par rødtunger, der kunne prise sig lykkelige for, at jeg ikke gad prikke dem. Et blik ind i spisekammeret foran skruen, viste ikke andet end mælket vand, om der var fisk eller ej må stå hen i det uvisse. Sigten var ikke prangende på vraget, ca. 2 meter og lidt mindre ved bunden. Herefter gik det tilbage rundt om agten og frem mod bundtovet, for deko indgik ikke i dagens plan. Op og prøve udfordringen på Henriks stige, hvilket gik, selv om det ingenlunde var let. Steffen fik sin debut på stigen, og var noget mere udfordret, men han kom ombord efter lidt syretræning…

Hårdt....Det er hårdt at være os!

Herefter var det Henriks tur til at fornøje sig i dybet og vi aftalte, at han skulle binde af, når han var klar med sit forehavende. Efter 45 minutter drejede båden om i bølgerne og vi drev mod nord med god fart. Faktisk så god fart, at vi var ved at kollidere med midtfarvandsbøjen.

MidtfarvandsbøjenLidt strøm var der da…

Vi fik gang i motoren og kom ind i dansk farvand, hvor vi fik åbnet den obligatoriske forfriskning, og der var tilmed romsnegle fra Bageren i Ganløse. Måske ikke den bedste cocktail, men der var ingen der havde kaffe med, og selv om det nok ikke bliver en standardservering på en gourmetrestaurant, så smagte det aldeles glimrende på denne halvrå efterårsdag.!

Pissevejr Pissevejr!

For at runde en god dag af, så begyndte det at pisse ned for alvor, da vi nåede havneindløbet, så vi slap for at skylle udstyr.  Og måske gjorde den heftige regn fuglene mindre sky, for der lå en fin edderfuglehan og hyggede sig i vandet ved slæbestedet. Havde vi haft en ketcher havde vi fået den med hjem – de skulle efter sigende smage ganske udmærket. Kim R

Wave

16/9-2011

Jagten på det gode vejr  Som så ofte før, trak meteorologerne os rundt ved næsen i et par dage. Planen var Østersøen syd, hvor vejret så ud til at blive godt til om fredagen, så ændrede lavtrykkets bane sig og det kunne bare blive til at dykke i Øresund, men onsdag så det igen bedst ud i Østersøen, nu i Hanöbugten (hurra). Endelig ændrede de vejret igen torsdag eftermiddag, til Øresundsdyk, – eller også, – helt stille i Storebælt fra omkring middag. Sådan blev det. Henrik og jeg kørte fra Ganløse ved 11-tiden og skulle møde Kim R.og Rune i Mullerup havn. Efter at have krydset Sjælland på vores egen lidt snørklede måde (gps er ikke hvad det har været) endte vi ved bestemmelsesstedet en halv time for sent (ja kun en halv). Vi kunne med det samme se, at det med det stille vejr ikke var begyndt endnu, men Henriks båd skærer søerne og lægger dem ud til siden, hvor Havgassen banker dem flade og æder en tredjedel. Vi var heldigvis ikke i Havgassen.På vej over Storebælt, aftog vinden fra 5-6 m/sek ved Mullerup, til 2-3 m/sek over vraget af S.S.Wave. Strøm var der ikke meget af og solen skinnede gennem lette skyer, et herligt dykkevejr og nu var det kun sigten, som kunne spolere vores dag.

En lille video fra vraget

Men sigten var med os, jeg kunne allerede 5 meter over vraget, se den rustfri kæde glitre i solens stråler. Jeg gjorde fast og nåede at svømme hele broområdet igennem, uden at tænde lygten. Jeg tændte lygten og svømmede herfra ned på havbunden, hvorefter jeg svømmede hele forreste halvdel af vraget rundt, ude på bunden. Lidt tilbage og så de 10 meter op til spidsen af vraget, hvor der er omkring 24 meter dybt. Jeg snuppede lige en stor rødtunge med kniven og fortsatte mod agterenden så hurtigt jeg formåede, kun afbrudt af en vinkebevægelse til Henrik, som ankom på vraget netop da jeg passerede bundtovet. Hele agterenden blev betragtet, både på afstand nu da sigten var til det og på maven ned gennem spanterne og rundt i begge sider. Endnu et par tunger måtte lade livet og på vej tilbage i bunden af agterste lastrum, var min blodtørst lige ved at løbe af med mig, da jeg lå ansigt til ansigt med en torsk af de større. Jeg havde kniven i hånden, så jeg ku godt have nappet den i et sikkert hug, men besindede mig, da tanken om at komme sent hjem og så skulle stå at ordne fisk den halve nat, ikke behagede mig. De tre tunger i posen måtte være nok, 40 minutter var gået og jeg måtte op og tælle brandmænd i 7 minutter.

RødtungerFine spisefisk, men Kim vrænger på næsen, han er mere til nøgensnegle

Overfladetid i hyggeligt selskab som vanligt, snakke, spise og så videre. Den eneste som ikke var rigtig lykkelig var Rune, han skulle have gæster klokken 18, klokken var 15 og vi skulle have et dyk mere, sejle 12 sømil, – ja og så var der jo lige de 120 kilometer. Stakkels Rune.

Sidste mand på stigenSidste mand på stigen

Andet dyk var på højde med det første, så der er ikke noget at tilføje. Hjemturen gik som den skulle og alle var glade (Rune var også glad, men mere afmålt end os andre). En øl og en Underberg blev nydt, imens solen gik ned i vort kølvand. Runes gæster fik først aftensmad omkring klokken 21, men det er en helt anden historie 😉 Alan Jensen      

 

Trykkerdammen

13/9-2011

Trykkerdammen Hård vind fra sydvest med udsigt til enkelte byger var ikke lige den menu, der kunne lokke mange Havbasser væk fra middagsbordet. Vi var i alt 2 – skriver to – der trodsede småborgerligheden og drog mod det eneste sted i Nordsjælland, hvor man kunne forvente nogenlunde forhold, når man nu ikke kunne komme på vandet.  Vi – Steffen og undertegnede – drog mod nord, og da vi nåede Trykkerdammen, var vi bestemt ikke de eneste, der var presset til at dykke der. En masse biler, en lille gummibåd på stranden og i øvrigt også flere dykkere end jeg har set tidligere i år (og så på en hverdag med lortevejr?).

Masser af biler Uventet trængsel

Bølgerne ved stranden var noget kraftigere end forventet, men vinden var også mere i syd end forudsagt. Men vi kom i vandet og kom ud i den brune suppe ved land. Da vi nåede ålegræsset, blev sigten meget bedre – 6-8 meter og derefter gik det så bare videre ud på mudderbunden for at se efter knurhaner og andet usædvanligt. Der var ikke så meget usædvanligt, et par flade var, hvad det kunne blive til, og vi drev sagte med strømmen mod nord, uden dog at se andet end fladfisk og ganske små torsk. Pludselig stødte vi ind i en markeringspæl fra noget vejarbejde. Nu var der ikke meget vejarbejde lige der, hvor pælen var og der var også en line på den, der ledte hen til en meget ucharmerende glasfiberjolle, der i øvrigt også var bundet sammen med en anden og ligeså grim glasfiberjolle. Den ene var ved at løfte sig fra bunden og blev kun holdt nede af en styg betonklods. Det er mig en gåde at nogen gider have så stort besvær for at lave noget, der er så grimt – en losseplads – det burde være forbudt og er det faktisk også! Havde det været på land havde alle skabt sig tosset, men under vandet er det vel et kunstigt rev.. Gu’ er det ej – det er stadig en losseplads, som i den grad ødelagde min naturoplevelse ved et dyk, der i forvejen var kraftigt udfordret.

Stor tangnålIkke nem at skære fileter af…

Heldigvis kom vi da ud af synsvidde af det skrammel og fortsatte ind mod kanten af ålegræsset for måske at møde en slethvar eller evt. en pighvar. Men nej! Heldigvis var der en stor kantnål, der i det mindste kunne underholde mig, og så måtte Steffen jo klare sig selv imens. Lidt efter mødte jeg en helt ny og meget lille kantnål, der ikke var meget for at blive fotograferet, men så gik der jo tid med det!

FjæsingFjæsing

På vejen tilbage mødte vi en enkelt fjæsing og der var også gang i ålekvabberne inde i tangen. Helt inde ved broen i bølgeskvulpet og det brune vand var der en gruppe tangsnarrer, der havde et tæt forhold til hinanden og en lille tot alger, men det var umuligt at få et godt billede.  Op efter en times tid og da det var begyndt at dryppe lidt, fik vi hurtigt drukket en øl mens vi kastede vores grejer bag i bilerne. Kim R.

 

Otto

10/9-2011

S/S Otto – Alle gode gange 3 Allan og jeg havde diskuteret dykkertur hele fredagen, planer med vores respektive både blev dog afkastet, da der var for meget logistik der skulle passe sammen. En hurtig mail på havbassenet og der var bid hos Nikolai, Peter J og Kim og hvad endnu bedre var, jeg kunne selv køre til Helsingør uden båd og det tror jeg man skal være trailerbådsejer for virkelig at forstå værdien af. Jeg kom sidst til Helsingør, vi fik pakket stille og roligt, ja her var faktisk en fredelig stemning. Lige meget hvor langsomme vi ville være, så er en Øresundstur med 2 dyk på lægt vand en hurtigt overstået affære og vi kunne tage den helt med ro.

RådslagningNå, hva syntes I så om vild med dans i går.. tjo.. jo.. ih..øhhh

Sejlturen til Otto er jo kort og Nikolai fik æren af at være kaptajn. Vraget blev loddet, dræg smidt og Allan kom hurtigt efter det og hurtigt op igen. Trods svag strøm i overfladen, så var vraget ikke for enden af tovet. Der var noget turbulens midt i vandet og en god strøm på bunden, så det var ikke muligt at bakse for meget rundt dernede. Jeg havde stået klar til at hoppe i lige efter Allan og Kim havde lagde an igen. Også jeg nåede bunden uden at der var vrag, fik bakset dræget hen til et lille stenrev, som ligger på styrbord side 4-5m fra vraget. Men dernede i mørket er det lettere sagt end gjort, retningssansen er ikke eksisterende, turbulens og sand stod op omkring mig og der var for meget strøm til virkelig at flytte rundt med dræget. Så op igen og der var kun to mand tilbage til at gøre det bedre, heldigvis var det ikke mig, da jeg blev i udstyret for at give den endnu et forsøg. Peter J stod og dagdrømte og Allan tog ansvaret og smed sig bag rattet. Det var med et vist pres hængende over hovedet at dræget blev smidt for 3. gang.  Jeg røg igen endnu en gang, næsten samtidig med bøjerne og holdte godt øje med dybdemåleren, vraget skulle gerne materialisere sig ud af mørket fra omkring et par og 20 meter. Det gjorde det ikke og jeg sad endnu engang plantet på knæene på fast sandbund på 32meters dybde. Jeg slæbte loddet mod strømretningen, mente at strømmen måtte være den samme retning som ved overfladen og slæbte mig den vej og det var den rigtige vej. Skibssiden stod foran mig, jeg så hurtigt at det var den revnede side i styrbord side agter for broen. Her er vraget 6m højt og slæbte dræget op og bandt på. Sådan! Alene på vraget og alene med alle rødtungerne! Jeg tog røngtensynet på og gennemsøgte hver en sprække, men opserverede kun én bette fætter. Der var dog en del torsk og en stor sej dybt nede i vraget på siden af maskinrummet.

ØresundstorskGuldfiskTil højre, reference for en sund øresundstorsk, til venstre en GULDFISK

Sigten oppe på vraget var noget bedre, der var vel en 3-4m, den kunne have været endnu bedre hvis strømmen ikke havde været der, sigten var forringet pga. den regulære sandstorm der var på vraget. Jeg svømmede vraget rundt og ændrede taktik og fandt mig et sted at undersøge for struktur under sandet. Det blev et langt dyk, med nitrox 32 fik jeg 55 min på vraget og 10 min deko, så var til gengæld heller ikke noget luft tilbage! Alle fik dykket og Peter kom op med en flot stor torsk der havde stået i spisekammeret og en time efter var det tid igen. Lidt forceret måske, især efter det første lange dyk, men det skulle nok gå.

Glad dykker 1Og nummer 2Glade dykkere på tovet. Overfladevandet er blevet meget klart

Andet dyk blev prioriteret lidt anderledes og jeg søgte detaljer inden for ganske få kvadratmeter, jeg var dog lige en tur oppe i stævnen, oven på bakken og nyde de store ankre. Jeg gav mig lidt tid til at få hoved og hale i det hele og så er der faktisk mange detaljer. Specielt stokankret på bagbord side var et flot skue, udover at være en smuk ting i sig selv, så var den fyldt med nøgensnegle, hydroider med sin lille lyserøde ”blomst” og fine små søanemoner. Strømmen var kraftig og det blev godt udnyttet af alle sønellikerne der var helt åbne.

Taskekrabbe Kobberrør fra maskinen, nix pille jeg bider

 Efter 40 min så var min dykkertid ovre. Strømmen havde tiltaget i overfladen, men ingen deko denne gang og havde kun få minutter på tovet hvor jeg prøvede at undgå brandmændene. Allan kom op med en pose flotte tunger og Nikolai med en torsk der lignede en guldfisk? Vi skyndte os at få drukket nogle øl inden Kim kom op, så var han automatisk udnævnt til kaptajn i svensk farvand, en ny regel i Havbasserne? Den der binder af er samtidig kaptajn, i alle fald så længe vi sejler i forbudssverige.

NøgensneglIngen havbasseberetning uden et billede af en nøgensnegl

Efter den sædvanlige sejle ind/pakke sammen rutine, blev der sagt farvel og jeg nød endnu luksustilværelsen som ikke-trækker og havde et kvarter hjem til sofaen. Tak for turen og  til fotografen Kim.Henrik

Krebsegilde ved Furesøen

3/9-2011

Krebsegilde i og ved Furesøen Vi fik sendt en mail ud på en fugtig lørdag eftermiddag, og så var det jo bare at vente og frygte vejudsigterne, som bestemt ikke har været gunstige gennem de sidste måneder. Kort varsel er jo sjældent den bedste metode til at sikre stort fremmøde, og en uge var jo nok lidt i underkanten, når arrangementet var på en lørdag. Men sommeren var jo forbi – hvis den da overhovedet havde været der – og det skulle jo nås inden isen igen vil lukke Furesøen. Og selv om deltagerrekorden ikke blev sat dette herrens år, så endte vi med at være ca.30 personer, der deltog på den ene eller anden måde.

Krebs på potten Når man skal så skal man

Mødetid ved søen var ca. kl. 15 og lidt tidligere for dem, der skulle hente noget i klubben først. Vel ankommet skulle vi jo lige ha’ udvekslet de seneste nyheder, men efter en times tid fik vi delt og fordelt et antal hold. Vi var 10-12 dykkere i alt. Hver for sig kunne vi så g bevæge os mod de jagtrevirer, der virkede mest interessante.

Gode krebsFlere krebsEn god krebs er en rød krebs

På dykker var der langt mellem krebsene, så i starten blev næsten alle krebs ukritisk taget med, men efter en halv snes minutter blev vandet klarere og krebsene flere, Uden at vide det havde jeg lagt mig i sporet efter Torben og Juhl, men heldigvis fortsatte jeg til mere jomfruelige fiskepladser. Det bedste udbytte fik man lidt dybere end tidligere år, nemlig på 11-13 meter, hvor det tidligere har været 8 – 10 meter. Og bare fordi man dykker i ferskvand, kan man jo godt gøre et løsfund – en tepotte med iboende krebs. Godt nok defekt, men hva’ fa’n. Jeg drikker jo ikke te alligevel. Der var også en milliard aborrer i beskeden størrelse og et par ål, der var store som søslanger Desværre var ålene enormt sky, men det er jo nok derfor de er blevet så store.  Det er jo forbudt at ta’ dem og uden harpun er chancen jo ikke stor, så det var ikke svært at være lovlydig… Vandet var ca. 16 °C ved overfladen og lidt koldere dybere nede, men der var ikke noget springlag. Sigten var ikke prangende, selv der, hvor man var den første var sigten ikke meget over halvanden meter.

Sultende basser Sultende basser i spredt slagorden

Efter en god time var det tid at komme på land og få en lille forfriskning, for man bliver godt tør i halsen af at jage rundt efter de små lækkerbiskner. Der var masser af krebs til dem, der gad forflytte sig lidt længere væk fra området ved Marinaen, som tilsyneladende bliver fisket hårdt af andre end os. Vi fik mere end rigeligt til at mætte deltagerne, og efter et par timer var alle, bortset fra René, som startede efter alle andre var færdige, kommet på land med deres fangster og så kom gryden i kog. Folk fik bænket sig ved bålet og Juhl fik dræbt en masse uskyldige dyr – men han har jo også været soldat, og har sikkert været på kursus i det. Gad vide om han har et certifikat?

Hygge bålLidt hygge bål

Smagen var – som hver gang – formidabel, og på trods af, at der var godt gang i bålet, haltede det lidt i starten med at dyrene kunne nå at få de minutter i det varme vand, som de trængte til efter en kold vinter og en udeblevet sommer. Vi fik efterhånden stilet den værste sult og så gik der en times tid med lidt hyggespisning, inden folket gav op. De levende rester fra de riges bord blev efterfølgende proppet i en ruse, så naturskolens elever kunne se hvordan krebs ser ud.

Aften hyggeDM i par kogning?

Mørket var tæt efter et par timer, men det var fortsat tørt og vinden meget svag. Vejrmæssigt (og i øvrigt) var aftenen en ubetinget succes. Efter yderligere nogle timer begyndte de folk, der havde børn med, at bryde op. Det blev så starten på oprydningen af bålpladsen, mens de sidste sjatter blev drukket, og en evaluering af aftenen: Ingen døde, ingen skandaler, næste år skal vi være tidligere ude med datoen… Kim R