Saturnus

23/8-2011

Saturnus I stedet for at vente til tirsdagsdyk om aftenen, var vi fire morgenbasser som ville bruge hele dagen i Havgassen, på denne solrige og stille dag. Klokken lidt i otte, mødtes Henrik, PPP, Henrik Juhl og jeg selv i Gilleleje havn og enedes om at trodse dønningerne nordfra, ved at hugge os godt 17 mil gennem dem med 15 – 18 knobs fart, for at nå vraget af det tyske hjælpeskib Saturnus.

DerudafKullen passeret og næsten fremme

Trods stort set ingen vind, blev der meget hoppen, huggen og skumsprøjt før vi passerede kullen, herefter jævnede vandet sig lidt ud, for at blive stille og blankt da vi nåede vor destination. Selvom vraget kun er godt 30 meter langt, er der meget at se på og undersøge. Det gik jeg så i gang med, efter at have skåret kæden fri af trawlet på havbunden og surret den omkring kanonen. Sigten var vel omkring 2-4 meter og varierede noget, alt efter hvor på vraget man befandt sig, strømmen var lige præcis stærk nok, til at fjerne det mudder man hvirvlede op og svag nok, til ikke at kunne mærkes når man svømmede omkring. Jeg undersøgte minutiøst hver en krog, som jeg så ofte har gjort – og alligevel, dukker der så ting op jeg tidligere har overset. Denne gang var det ikke noget jeg kunne bruge, men jeg havde på min tur rundt iagttaget 3 havkatte som legede gemmeleg og én af dem, var lige tilpas til 8 middagsgæster. På mit andet dyk lånte jeg så et håndspyd, for at omgøre dette vilde dyr til en lækker ret. Men vildskaben var overvældende, håndspyddets kvalitet meget ringe og jeg trak mig derfor. Culottesteg er også meget bedre. Mens jeg senere lå på deko, hoppede først den ene af de ombordværende i vandet og inden jeg nåede stigen, også den anden. Hmmm, det må vi vist lige have op i sikkerhedsudvalget, hvad nu hvis jeg skulle have haft hjælp med en tung pose, eller en hævesæk på stigen?

DerhjemadPå vej hjem efter et par glimrende dyk.

Da jeg efter endt dykning pakkede mit grej sammen, opdagede jeg at jeg havde glemt at spise madpakken. Det skyldes delvist, at Juhl imellem dykkene gav kaffe og samtidigt uddelte snegle, der hver især mindede om en middelstor skærekage. Mætte af kage og indtryk fra havets dybeste kringelkroge, styrede vi nu hjemad og selvom vi nu skød 24 knob, kunne vi drikke øl uden at spilde. Det gælder om at have den rette mand ved roret. Allan Jensen

 

Jubilæum på Robert

23/8-2011

Jubilæumsdyk på Robert  Sten har gennem de sidste måneder talt ned, eller rettere, op til de 1000 dyk, han snart ville have i logbogen En logbog som han rent faktisk stadigvæk troskyldigt udfylder efter hvert eneste dyk, og jagter rundt efter en signatur fra sin dykkermakker, hvis han ellers har en! Denne tirsdag var dagen, hvor han ville nå de tusind, og han havde også sagt, at det runde tal ikke skulle fejres efter et dyk i Trykkerdammen eller på Hvenprammen. Vi – måske mest mig – valgte, at vi skulle på Robert. Vejrudsigten var sådan lidt ulden med vind fra SØ, men der var lovet en del strøm ved Helsingør, og målingen ved Drogden var heller ikke for god, så valget var ikke så svært. Vi var 7 mand og det tog lidt tid at komme af sted fra Farum, men efter lidt gaslogistik og kørselsdisponering gik det mod Rungsted. På havnen var der heldigvis plads til, at vi kunne komme til med det samme, og selv om ting ta’r tid, kom vi da på havet inden solnedgang. Første forhindring på sejlturen mod Hven var de mange lystsejlere, der ynder at sejle kapsejlads lige ved havneindløbet. Heldigvis har vores båd en robust konstruktion og en skræmmende fremtoning, når vandet sprøjter til alle sider under kølen, så vi fik den nødvendige plads gennem feltet af juniorsejlere.

Over RobertOver Robert Trængsel over vraget

Da vi nåede rundt om Hven’s nordspids, kunne vi se, at andre end os havde fået den glimrende idé at dykke på Robert – Dykkertaxa lå fast på vraget, og havde folk i vandet så vi fik nasset os til en tur ned af deres bundtov, og kunne så selv gøre fast.  Jeg gjorde klar i en fart, fik fat i et strømtov fra deres bundtov, hoppede i havet og fik loddet med i hånden. Det var ikke svært at komme ned, det gik hurtigt ned fobi en enkelt dykker på dekostoppet, og vedkommende var så venlig at lade mig passere uhindret. Sigten var forbløffende god – 4-5 meter – og da jeg passerede ind over vraget og var sikker på hvor jeg var, slap jeg bundtovet, da vi passerede næsten hen over et af de steder, vi plejer at gøre fast, nemlig en af holderne til redningsbådene i styrbords side. Så kom loddet også over i læsiden af vraget, hvilket ville gøre det nemmere at binde af. Herefter var det bare at vente på Steffen, som var lige efter mig og skulle se Robert for første gang. Vi tog en tur ned omkring skruen og agten rundt, herefter en tur fremover for at se styremaskinen og lure om havålen var der igen (som en dybdeskæv havbasse påstod for et par uger siden), men røret var tomt. Herefter tilbage mod bundtovet, og så lige se et par trådnøgensnegle undervejs. Der var en del fiskeliner og Steffen var så venlig at samle en del sammen. Vist ikke med vilje, men han havde en kniv med, så han kom med op igen. Selv om vi kun var nede en lille halv time gav det nogle minutters straf på tovet.  Oppe i båden skulle den sidste udstyrslogistik lige klares – et par lygter skulle med ned igen og en regulator fik også en ekstra tur. Morten og Andreas (også en debutant på vraget og så endda i våddragt), hoppede i og så skulle Sten gøre klar til at komme ned og binde af. Og mens Sten fik gjort klar til det store dyk, nåede resten af besætningen at komme op igen, nemlig Rune, René og Per Leth. Og faktisk også Morten og Andreas, der havde vrøvl med et par computere, og dykkede ku kort. De virker bedst hvis der er strøm på batterierne.

Turen hjem Rungsted i mørke

Sten kom i vandet, og resten af holdet kunne nyde en forfriskning i skumringen. Da båden efter en lille halv time begyndte at vende sig i bølgerne kunne vi gætte os til at Sten var på vej op – og således havde overlevet dyk nr. 1000. Han var naturligvis glad og stolt, da han brød overfladen, men for at han ikke skulle blive alt for kæphøj, fokuserede vi lidt på, hvor mange år han havde været om de 1000! Vi valgte at udskyde fejringen, til vi kom i havn. Mørket var ved at falde på, og spidsroden gennem alle garnmarkeringerne nord for Hven skulle helst gennemføres før mørket faldt helt på. Inde på havnen fik Sten pakket kransekagerne ud, samlet et passende antal ”glas” og åbnet en flaske boblevand med et ordentligt knald. Tillykke til Sten og tak for skænken! … så var det jo bare lige at pakke bil og båd og komme hjem.

SkålSkål for de 1000 omhyggeligt loggede dyk

Vi havde dog lige en sidste udfordring på Q8-tanken, hvor benzin ikke bare er sådan at få fat på efter mørkets frembrud.  Kim R

Jubelnaren Jubelnaren 😉

Robert

21/8-2011

RobertNogenlunde vejr til dyk så jeg kørte til Farum og var der kl. 0815 men alligevel kom jeg sidst efter Kim og Hans J. Da vi kun var og tre blev Robert valgt, så bil og båd blev pakket og så afsted til Rungsted.

Hans...Der kittes op

Vi fik Gassen i vandet og pakket udstyret i og så afsted, efter lidt søgen blev vraget fundet og dræget smidt, Kim er jo god træning til at binde på så han blev valgt til det, efter Gassen var bundet på var det min tur, jeg ville fotograferer lidt, jeg havde en forkert indstilling så ingen billeder var vær at se, Hans blev sidste hold så efter Kim kom op gjorde Hans sig klar det det tog lidt laaaaaaaaang tid, nå men han kom i vandet og op igen og fortalte han havde set en “ny” rørorm men mindre end de Sabellere der er her.

NøgensneglNøgensneglEt par nøgensnegle

Efter lidt overfladetid var det tid til andet dykket, der var en del brandmænd der hang fast i tovet og sigten var ikke god og vandet var uklar med en masse “sne”.Efter “kaffepause” gik turen til Rungsted, afrigning og så hjem til Farum, alt i alt en dejlig dag på havet. Sten           som meget sjælden kommer sidst.

 

Otto

16/8-2011

Otto… 16. august 2011.  Tirsdagsdyk og et alternativt tilbud om en på tur med Henrik Jensen på Øresund. Øresund virkede jo sikker nok, uanset hvilket af tilbuddene, der blev valgt, men den lidt Henriks tidligere afgang og muligheden for 2 dyk blev afgørende. Det medførte selvfølgelig noget mere stress for at nå at være fremme kl. 17 i Helsingør, end blot at være klar ved svømmehallen kl. 17:30. Vi, dvs. Kasper og jeg, fik fyldt vores flasker og kørte mod Helsingør samtidigt med alle dem, der valgte at tage hjem fra arbejde til normal tid. Det gik nogenlunde til vi nåede afkørslen fra motorvejen, men derefter var der visse trafikale udfordringer – der også spredtes til Kaspers blodtryk! Lettere forsinkede ankom vi med bomkortet og fik søsat båden, pakket grejet og kom af sted. Der var mange forslag til destinationer, men som så ofte før, faldt loddet helt af sig selv ned på Otto. Så kunne vi altid flytte til et andet vrag, hvis forholdene var til det; noget vi ofte siger, men sjældent gør…

Store Jensen og Store MøllerJensen & Møller

Allan hoppede i for at binde på, Henrik hoppede i for at drukne sin nye lygte endnu en gang, Henrik op for at hente en anden lygte, Henrik ned igen, Kasper hoppede i, Allan kom op med besked om lortesigt, pissekoldt og ingen fisk og at jeg bare skulle binde af. Mig i, og jeg mødte Henrik på bundtovet, hvor vi blev enige om at undlade at binde af. Nede på vraget kunne jeg godt forstå Allans budskab – der var højst en meters sigt og koldt som en brøndgravers … Alle hydroider på vraget var foldet ud, og det var lidt svært at identificere de enkelte detaljer på vraget. Heldigvis var der bundet på, hvor vi plejer i overbygningen og Otto er jo et nemt vrag, så trods den ringe sigt, var man aldrig i tvivl om hvor bundtovet var. Sigten på bunden var også omkring en meter og heller ikke her var der meget fiskeliv, kun i spisekammeret var der, som sædvanligt, fyldt med torsk. Oppe på vraget var der enkelte rødtunger og en masse mindre buskhoveder, der alle var viklet ind i de velvoksne hydroider.

RødtungeRødtunge – klar til et lille prik!

På båden blev der gennem alt tumulten fisket ivrigt af Jens, en ikke-dykker(!), der var med for at ryge en masse cigaretter. Han fangede desuden en torsk, som var så lille, at selv ikke Nicolai ville ha’ taget den med hjem – hvis han da ellers havde været med.

Bette torsk Smilet er bredere end fisken…

Vejret så uldent ud, og Havgassen, som tilsyneladende befandt sig et par mil længere mod nord på Vargön/Birgit, lå på kanten af et større skybrud. Hos os holdt det tørt og men skyerne forstærkede tusmørket en del.  Efter en lille times tid med at toppe og dekantere sjat på sjat, var det tid til en ny omgang – Allan valgte øl og Underberg, vi andre valgte at dykke igen. Sigten var ikke blevet meget bedre, strømmen var stadigvæk nul i overfladen, svag mellem 3 og 12 meter og ikke mærkbar på bunden. Der var ikke kommet flere fisk på vraget trods det var blevet mørkere. Men en lille halv time blev det til, inden afbinding og en tur tværs over vraget. Tovet var desværre ikke langt nok til at komme ned på bunden, så jeg kunne få en tur ud i det ukendte.

Buskhoved Buskhoved i busken

Op i varmen over springlaget og undervejs var der de sædvanlige infame brandmænd, der altid skal gnubbe tentaklerne i ansigtet på os, når vi går op ad tovet.

Brandmand Irriterende møgdyr

Herefter sejlede vi tilbage mod havnen og de sikre danske farvande, hvor man godt må nyde en enkelt øl og sejle, uden at blive mistænkt for lovovertrædelser af de svenske myndigheder. Vi kom i havn kort før Havgassen med dens 7 mands besætning, og vi kørte også derfra før de andre. Et pit stop på ”Den gyldne måge” satte os dog en hel del tilbage – på mere end en måde – så da vi nåede Farum, var der næsten lukket og slukket! Kim R

Birgit/Wargöen

16/8-2011

Birgit/Vargön  Meteorologerne lovede at vinden ville aftage hen over eftermiddagen og strømprognosen ved Helsingør var overordentlig dykkervenlig. Valget for aftenens dyk faldt på Birgit, og lidt fiskefangst….måske. Havkassen blev spændt for og turen til Helsingør gik i så højt tempo som kassen nu kan klare. Ude af havnen var der noget værre bølgesvulperi fra alle mulige retninger, så et par enkelte stænk kom der indenbords, men det var meget begrænset. Forbi Ottos position kunne vi næsten vinke til holdet her som var afsted med Henrik J. Vi fik loddet Birgit trods et genstridig GPS/ekkolod som viste et andet billede end det vi vanligt brugte til at søge på, og det var ikke sådan lige at ændre…og det med at rode for dybt i elektronikken turde vi ikke for man kan hurtigt rode sig ud i nogle ændringer der kan give ballade. Nå, men der er da basis for en temaaften i efteråret om brug af bådens navigator og ekko. Det første hold bestående af treenigheden Juhl, Niels og Per L blev enige om rækkefølgen og blev herefter sendt i dybet med lige netop så meget tid imellem at vi var sikre på at de ikke kolliderede med hinanden på vejen ned af tovet. Jakob og jeg agerede hold 2 og, lært af bitter erfaring, var jeg bevæbnet til tænderne…eller…ihvertfald havde jeg husket min harpun denne gang! På dybden var det ellers fine vrag svært at se i den ringe og mælkede sigt, men det kunne fint blive til en tur omkring vraget som heldigvis er helt hele vejen rundt. Sigten klarede en smule op i stævnen, som er fint besat med sønelliker og hydroider. Fiskevildtet gemte sig godt, men ikke alle torsk er lige kloge, og dem der glemmer at gemme halen bliver opdaget….og spist.Johannes (prospect Havbasse) var på Birgit for første gang og entrede Havgassen efterfulgt af Kenneth som klarede afbindingen. Alle havde haft et fint dyk, og de sidste stråler af aftensolen blev nydt i afslappet afterdive stil mens vi tøffede tilbage til Helsingør. Her mødte vi vores venner fra Otto-holdet i Henriks båd som også netop var kommet i havn. Det var jo af natur hjælpsommer folk, som straks stillede deres tid og kræfter til rådighed for Havgasserne. Kaptajnen på Henriks båd, Henrik, undrede sig højlydt over at hans besætning var væk, men de overhørte ham, for han kunne jo sagtens klare sig selv. Vi fik udvekslet dykkererfaringer og historier fra havet og fra siden sidst, før vores veje midlertidigt skiltes for vi mødtes jo næsten alle hjemme i garagen.   Lotte

 

Landgangsbåden

14/8-2011

LandgangsbådenTrods den noget lumre vejrudsigt var vi fire havbasser klar til søndagsdyk. Der har endnu ikke været udpræget stor tilslutning til søndagsdykkene i år, og helt sikkert har vejret en stor del af skylden. Vi valgte at besøge noget andet vrag end vi plejer, og fordi vi var få, kunne vi vælge et mindre vrag. Det var mange år siden Landgangsbåden havde fået besøg, Sten og jeg havde begge kun været der en enkelt gang og Rune havde aldrig været der. Vejret på vandet var langt bedre end prognoserne havde forudsagt, vinden var absolut svag og vi kunne sejle i modvind uden at blive dænget til i vand.

Havgassen på fartenHavgassen på farten

Fremme på positionen viste Landgangsbåden sig ikke at været helt nem at lodde. Vraget fylder ikke meget og loddeskudet kender vi ikke udenad, og godt 1 knob strøm sendte os hurtigt over vraget. Det blev til et fint eftersøgningsgarnnøgle på GPS’en, men så var der også ramt plet ved første kast. Kim gjorde sig umage, med rette, han skulle jo selv binde på. Han huskede selv at der kun var få mulige påbindingssteder på vraget så han fik 5 minutter mere end vanligt til påbindingen før Sten kom ned og holdt ham med selskab. Rune og jeg var sidste hold.

BusknøgensneglStor busknøgensneglStor busk nøgensnegl

Om søanemonerne er de samme, som da jeg sidst besøgte Landgangsbåden for godt syv år siden, ved jeg ikke, men de er stadig prægtige i farverne og store. Og der var et udtalt mylder af nøgensnegle, særligt de rød-brune busksneglene. De var i gang med alle mulige forskellige daglige og årstidsbestemte gøremål som busksnegle nu har; lige fra søndagtur på kanten, pardans og æglægning til hydroidespisning. Besynderlig opsætning at se de store snegle klatret op i toppen af hydroiderne hvor de guffede løs af de fine blomster. Trådsneglene var der også masser af, dem med røde tentakler på ryggen, men de var ikke så gigantiske i størrelsen som busksneglene.

Stor nøgensnegl Stor Tritonia

 En enkelt Stor Tritonia var der også, enten var den forklædt som en citronsnegl eller også skyldtes dens solgule farve chok over busksneglenes ædegilde. Sabellaer hang fint under vraget og i alle kighuller, og der var masser af pinkfarvede og en enkelt iøjnefaldende hvid søanemoner med fede arme. Slangestjerner i massevis dansede den der kædedans de kan hvor de alle sammen rækker armene i vejret – et imponerende syn der giver vraget tenderende punk-frisure. Et enkelt sted var der en stor gruppe at søpindsvin der holdt møde, det havde sikkert noget med mad at gøre, men om de var på vej til eller fra vraget var svært at vurdere.Og torsk var der, et par enkelte….ikke noget værd at skrive om, og dem på filmstrimlen som Rune har klippet sammen, var slet slet ikke så store som de ser ud til. Og jeg er sikker på de overhovedet ikke smagte godt, hvis man da havde haft lidt værktøj med i dybet så man havde fået et prøveeksemplar med hjem…

HårvarreHårvarre

De mange fiskelineguilander på kryds og tværs, og den fine udsmykning med blink viste ingen tvivl om at vraget var populært blandt lystfiskere. Og de lå da også og fræsede rundt omkring os i større og mindre både. Mindst tre gange var vi helt på stikkerne om vi skulle binde af fordi lystfiskekuttere havde en overordentlig målrettet kurs lige imod os.

Lidt video fra vraget

Vi var alle enige om at Landgangsbåden fortjente to dyk. Der var masser af liv at kigge på, og fotografere, men man skal ikke være mange af sted for så bliver hele det lille vrag hurtigt plumret til i mudderstøv. Men vi havde alle fire udmærket sigt og kun nordgående strøm i overfladen. Til gengæld var der praktisk taget ingen brandmænd, og det var herligt at være fri for de irriterende dyr.

Lidt mundgodt Lidt mundgodt

Tak for en god tur – og ligesom i juni 2004 var der så dejligt ude på havet. Lotte

Østersøen

6/8-2011

ØstersøenEfter dagen i dag, blev det til 9 dyk på 8 forskellige vrag i denne uge. Der er sgu ikke noget at sige til at man lider lidt af ”skulderskade” 🙂 men en utrolig FED uge.Dagen starter i vanlig stil med afgang kl. 7:30 fra PI, dog var fremmødet noget tidligere og alle kom før Anders – særdeles sjældent det sker. Dagens crew var udover undertegnede, Marianne, Nicolai og Sten. Nicolai og Sten havde pakket ”det røde lyn” i farum og kørte derved sammen og selv til Smygehamn. Marianne og jeg pakket os ind i Anders bil.Vel fremme i havnen, hvor ”de andre” allerede var ved at få pakket båden færdig. Men 3 containere velplaceret ved slæbestedet, måtte bådene pakkes andensteds i havnen, dog rimelig tæt på. Vi fik vinket pænt farvel til ”de andre”, som nok skulle på ”hemmelig” mission! Vi fik pakket færdig og ud af havnen det gik. Jeg havde forinden ytret ønske om dyk på Nordeney, hvor jeg dog har været tidligere, men det er lang tid siden. Vi headed mod denne position men måtte efter relativ kort sejlads sande at den tur ikke ville blive speciel sjov. Det havde givetvis nok kunnet lade sig gøre, men vi havde ikke lysten til ”tæsk” i dag. Vi valgte derfor at sejle i retning mod ”Fritz Hugo Stinnes” http://vrag.dk/vrag/fritz%20hugo.html , som lå bedre til bølgerne. Vi nåede velbehageligt frem til positionen og solen skinnede fra en skyfri himmel. Nicolai ville gerne binde på (det var jeg rigtig glad for), og blev smidt i vandet rimelig hurtigt. Jeg fulgte efter og svævede stille mod bunden. Overfalden var dejlig varm og ligeså bunden men derimellem var det rimelig koldt. Nicolai havde kæmpet lidt med loddet, men påbindingen var foretaget og jeg kunne stille og behageligt svømme rundt på vraget. Med videokameraet i panden og lygten i hånden blev vraget svømmet rundt. Sigten var god ca. 8-10 m. vil jeg skyde på. Som altid i Østersøen er der vrag, muslinger og torsk at kigge på, og disse befandt sig også hernede. Jeg tror at torskene havde valgt at sove længe, der var flere som lå ganske frit og urørlige.Som tidligere nævnt var der blevet dykket en del denne uge og skulderen havde det ikke helt optimalt! Jeg havde derfor besluttet mig for at gennemføre en god gang konservativ dykning. Efter 25 min. på vraget (ca. 43 m.) steg jeg meget langsomt opad. Jeg tog et par deepstops og en lang sugning på ren ilt i toppen. Jeg endte med et dyk på i alt 102 min. Vel tilbage i båden og ingen yderligere bends i skulderen, var det blevet tid til dagens første velfortjente øl og lidt frokost. Mine meddykkere havde også nogle dejlige dyk. Anders var den eneste denne dag som havde lidt ”guf” i posen.Vi havde snakket om vi skulle tage på Jacobus Fritzen på det efterfølgende dyk, men Anders havde andre positioner i navigatoren som også var interessante. Marianne og Nicolai var på nye vrag hele dagen og da Anders nævnte et vrag som jeg aldrig havde dykket, fik jeg lov til at vælge. Vi sejlede herefter til ”Minde” og dykket. ”Minde” var en ordentlig coaster som var gået ned omkring 1960-70 stykker, og derfor var relativ ny. Nicolai hoppede i først og jeg var hurtigt efter. Da jeg kom ned var Nicolai i gang med at slæbe den forbandet tunge lod rundt for at finde et sted at binde på. Vraget ligger på bagbord side med agten godt sunket ned i mudderet. Loddet havde ramt ”røvsiden” og derfor var det lidt svært at finde noget at binde på. Jeg fik hjulpet lidt til og vraget kunne nu undersøges nærmere. Lad mig sige det kort – ”been there and done that”, men det var nu meget sjovt at se noget nyt og stadig ”farverigt”.Langsom opstigning og ren ilt på toppen og jeg var klar til 3 dyk.Vi var alle sikkert og godt tilbage i båden. Vi havde været ret effektive og vejret var stadig ok. Vi valgte derfor at tage 3 dyk på endnu et nyt vrag. ”Else” blev nået i en ruf.Alt som tidligere og af sted med Nicolai. Jeg kom igen hurtigt efter og kom ned til en kæmpende Nicolai – faktisk et ret funny syn. Han havde fundet sig en ordentlig stamme af en (måske) mast, som han forsøgte at få kæden omkring, men med for korte arme ser det sjovt ud. Samtidig havde han forviklet sig inde i nogle kraftige fiskeliner. Jeg svømmede frem for at hjælpe med befrielsen, men da havde han allerede fået hevet dette lille stykke meget omtalte knivværktøj frem og var fri i en ruf.Sigten derefter var ikke blevet bedre end da vi kom derned. Jeg havde ikke så meget luft tilbage på flaskerne og var derfor ikke specielt interesseret i en fri opstigning. Derfor fik jeg påsat en nyindkøbt ”blinker” som skulle vise sig at være ret anvendelig. Jeg svømmede rundt på dette særdeles store gamle trævrag hvor nogle ret store spander stod utroligt flot. Nogle få torsk var at se, men taget i betragtning af den normale bestand af torsk på sådanne trævrag, var her ikke mange. Da vi alle havde lidt svært med at finde for og bag samt rundt i det hele taget, var det godt at lygten hang og blinkede. Det gjorde at vi alle kunne slappe den lidt af og ikke bekymre os evt. ikke at finde tilbage til torvet.Da jeg nåede toppen og skulle hygge mig lidt på ren ilt, var der ikke meget tilbage på mine flasker. Så sutten i munden, men desværre efter et par minutter var der ej heller mere på den flaske. Jeg måtte herefter i overfladen og få Anders til at skifte flaske. Tilbage ned igen og den næste 10-15 min. blev taget på ren ilt. Efter det 9 dyk denne uge og en masse konservativ dykning (denne dag) havde skulderen det så absolut godt, i hvert fald var det ikke blevet værre – skønt :-)Med alle mand (og pige) tilbage i båden var det bare at sejle de ca. 12 mil hjemad.Tilbage i havnen mødte vi igen ”de andre” som lå og var ved at pakke sammen. Henrik sejlede rundt med nogle svenskere (tror jeg), Anders, Rune og Thomas var jo lidt nysgerrige og kom over og hilste på – hyggeligt var det.Pakke sammen og tilbage mod Danmark det gik. Turen gik med hyggesnak og lidt krydsmarkering af ømme punkter på skulderen hos Anders (ikke mig).Tusinde tak for endnu en fed dag på vandet.FlemmingSe en lille film her: http://www.youtube.com/watch?v=dSqrM85DzRc

 

Otto

5/8-2011

OttoAf uransaglige årsager var der kun tilmeldt fire (Manley, Kim R, Rene og Lars) til dykket denne dejlige lørdag morgen.  Trods fremmøde 25 minutter før aftalt tid var jeg sidste mand, og både båd og bil var stort set parat til afgang.  Efter en kort palaver var der afgang mod Helsingør, hvor ”ny mand” Stefan mødte os.  Sympatisk fyr, i øvrigt.  Båden kom i vandet, udstyret stuvet af vejen, og efter en kort tur var vi fremme ved Otto.Og her gik det så galt – og i flere tempi.Første kast ramte ikke vraget, så dræget måtte op igen.  Fin morgengymnastik.  I andet forsøg formåede jeg så at kaste tovet ud, så der dannes en knude der fik den sagnomspundne gordiske knude til at ligne et simpelt pælestik.  I total tavshed trak vi dræget op igen.  Dårlig stemning i kajakken!  Under megen banden og trusler om diverse afstraffelser blev udredningen af miseren (ja, knuden) påbegyndt – og grundet manglende fremskridt var der snart ikke færre end tre mand involveret i sagen.  Fjerdemanden mumlede ”det er ikke altid en løsning at tilføre flere genier”.  Kommentaren passerede upåagtet.Tredje gang var lykkens gang, og Kim tog – som vanligt – tjansen med at binde på.  Herefter fik Rene og jeg et finer dyk, hvor Rene harpunerede en torsk (og tak for den, Rene, den smagte dejligt!).  Manley dykkede derefter med ”ny mand” Stefan – og så var der almindelig hygge og afslapning i Gassen, hvor tidligere ytrede voldstrusler blev trukket tilbage…  Rene blev hånet for størrelsen af fangsten – og der blev fortalt skrøner om torsk på både 10 og 15 kilo, der lå frit fremme i ”spisekammeret”…Efter ca 1½ times hygge gentog vi dykkerækkefølgen – igen et fint dyk, selvom de før omtalte fisk ikke blev fundet.  Rene var en smule skuffet, men alle var ved godt mod, ikke mindst ”ny mand” Stefan der efter eget udsagn havde et par gode dyk.  Dræget blev bjærget og stuvet af vejen, og med Kim som skipper blev kursen sat mod Helsingør…Men festlighederne var ikke overstået, for snart blev et større, gråt fartøj med overdimensioneret motor observeret til bagbord: den svenske kystvagt.  Efter et par diskrete manøvrer hvor føromtalte fisk (harpunmordet viste sig at være ikke helt efter bogen?) og flere åbne øl blev stuvet af vejen, blev Kim på jævnt skånsk bedt om at slukke motoren.  Det viste sig at være et par gemytlige fyre, der vist bare kedede sig, men Kim fik da lov til både at forklare at han ”kun havde taget en lille bitte tår af en øl” og blæse i et alkometer (der i øvrigt viste ingen alkohol).  De skånske pojkar skulle snart videre, og det samme skulle vi.  Båd og øvrigt grej var på plads i klubben ca 1½ time senere – og en dejlig dykkerdag var forbi.Snip-snap-snude…Onkel Bøge

 

Undine Raid

2/8-2011

Kommandoraid UndineTil trods for sommerferie, høj sol og totalt fladt vand var der ikke nok til en Østersøtur mandag og kun 4 der havde meldt sig til en tur tirsdag. Derimod var der over 10 som gerne ville deltage i tirsdags aftendykket i Øresund. Det betød, at havgassen og kassen skulle være hjemme til afgang 17.30 og at der ikke måtte være nogen spildtid.

Fuldgas Havgassen for fuld fart

Havgassen blev sendt af sted kl. 6.30 og den lå oven på Undine kl. 9:38 på en hel flad Østersø der bare indbød til udforskning af Østersøens præmievrag nr. 1. Solen bagte allerede godt da Nikolai gled ned for at gøre fast. Det tog 10 minutter før torvet sad fast på kanonen da draget skulle hentes på 48 meter, så det er godt at han har luft nok med. Vi andre gled ned hurtigst muligt i dybet. Jeg glædede mig til at gense Undine efter en lang pause siden 1990´erne – dengang i guldalderen, hvor koøjer og anden messing flød frit på dækket – og bruge tid på naturstudier af kæmpetorsk med min harpunspids.Vandsøjlen bød på et kuldegys fra 25-35 meter, hvor vi alle blev mindet om vinterdykning. Men på vraget var det behageligt varmt. Sigten var lidt mørk indtil øjnene havde skiftet til nattesyn, derefter var der 10-15 meter i klart vand. Torsk var der i diverse huller og vragfund lå længere inde i hullerne. Ellers var det bare at  nyde dette kæmpemæssige vrag, som har så mange detaljer. Steen og jeg var oppe kl. 11.00, så vi lå godt i forhold til tidsplanen der sagde senest afgang fra Undine kl. 14.30.

Lille torsk Holder de mindstemålet?

Pausen blev kun på 1½ time, hvor vi drøftede forsinket dekompression fra søndagens dyk i Kattegat. Kunne det virkelig være muligt at få klemt kvælstoffet ud af skulder og albue nogle dage senere ved at tage lidt ekstra deko på torvet og havde vi tid til det? Det skulle undersøges.På anden dykket trådte Nikolai ind i souvenir jægernes klub – omend foreløbig i miniatureafdelingen. Lidt inde i vraget  nappede han Fritz Smiths støvlepudsecreme  med tilhørende skål. Flemming der tilsyneladende mente han kunne arbejde sin bends af med gravearbejde inde i vraget endte med at finde frem til et hul der var for lille til komme ud af – og hvor var det nu jeg var kommet ind nu når vraget hælder 45 grader? Heldigvis kom han op i god behold, så vi ikke blev forsinket. Og hans bends havde han også med op.

Småting Holder de målet for at komme med i souvinirklubben?

Nikolai´s teknik med forsinket dekrompression virkede. Stor dybde og ekstra tid på torvet gjorde det af med hans kvælstofbobler. Det er altså rigtigt det de skriver i teoribøgerne. Flemmings teknik derimod virkede ikke rigtigt så han prøvede en ny variant. Rent ilt mens havgassen sejler ind mod stinkehavnen, kun afbrudt af anerkendende undersøgelser af Fritz´ skocreme. Turen ind gik også hurtigt, så hurtigt at to kasketter røg i vandet med dertil hørende forsinkelser af bjærgningsarbejdet.

ModlysModlys

Så var det fyld skrue hjem og end ikke et biluheld på ring 3 kunne forhindre havgassen i at stå foran garagen i Farum kl. 17.00. Flemming og Steen var klar til aftendykket, mens Nikolai og René takkede af for en god dag på og under havet. Mon Flemming fik efterbehandlet sine kvælstofbobler på tredjedykket?  René

Trykkerdammen

2/8-2011

Vrag eventyr på en tirsdag En tirsdag aften til almindeligt dyk, der var mødt mere end en bådfuld op så 3 af os der enten ikke havde været ude og dykke i lang tid eller lige skulle teste noget udstyr tog en tur til Trykkerdammen i stedet for. Vejret var rigtigt fint så det var godt nok. På vejen op til Helsingør gik snakken jo og tiden gik hurtigt. Oppe ved Helsingør stod en sigøjner på en vigeplads og vinkede. Vi kørte lige ind og at checke om der skulle være mulighed for noget billigt guld. Vi blev snydt for det var Menno der havde lidt problemer med bilen og ikke var sikker på at han kunne komme ned til trykkerdammen.

Vi ventede lige 10 minutter på Menno som så dukkede op. Det var åbenbart hans bremser der var løbet varme og da de var kølet af igen kunne den bremse igen. Vi kom hurtigt i udstyret og i vandet da det var ret varmt at stå over vandet.

SandkutlingLidt småfisk på sandet

Jeg skulle ud og teste en ny linse i undervands huset som både er rimelig vid og også kan bruges til makro. Vandet så bedre ud inden man kom i det, noget mælket og ikke over 3-4 meters sigt hvor det var bedst. Planen var at daffe ud til vraget og tage lidt billeder der og gå lidt længere nord på og tage lidt flere billeder på skrænten der, tilbage igen og så tage lidt billeder på det lave.

Ude fra lossepladsenEt af de fine fund man kan gøre på lossepladsen

Det blev også sådan cirka dog blev vraget på vejen ud misset pga. sigten. Men på vejen tilbage var det på plads igen. Ikke meget nyt derude men nogle havde losset noget mere affald ud ved siden af vraget i form af en lille jolle og en masse line man kunne følge over til endnu en lille jolle. Fantastisk med en lille losseplads at dykke på.

JolleEn af jollerne

Ålegræsset står rigtigt fint og er flere steder næsten 2 meter højt. Masser af rejer og små fisk i ålegræsset men ikke rigtigt til at komme tæt på og sigten var for dårlig til at tage vidvinkel billeder af det.

Tangsnarre Tangsnarre i ålegræsset

Oppe på land efter ca. 100 minutter hvor de andre stod og så tørstige ud, hurtigt ud af udstyret og fundet et par øl frem så man lige kunne tage en slapper inden turen gik mod Farum.

Henrik Manley