Hornbæk

28/6-2011

Er havbasserne ved at gå i hundene?  Der var jo lagt op til tirsdagsdyk, men folk faldt fra som fluer, bare fordi der var en smule ugunstig vind fra syd og en kraftig strøm i hele Sundet. Faktisk var det kun Per LN og jeg, der var klar til den ordinære tur, som jo altså var i stor fare for aflysning. Vi havde set på mailen, at der vare en tur til Hornbæk Plantage med grill og familier, så vi alligevel kunne komme i vandet, men…

Romaer ved HornbækLejr på lavetten

Jeg ventede til ordinær afgang, men der kom ikke flere, der havde fået mod på at trodse bølger og strøm i Sundet, så jeg racede efter de andre mod Hornbæk. Per LN gav op uden kamp og kørte hjem med hans 2 X10, som han mente var lidt overkill til et stranddyk. Jeg startede således lidt bagud, men nåede da til Hornbæk, hvor der var en veritabel forsamling af folk, der var gået i hundene – ikke mindre end 6 hunde var placeret strategisk omkring kanonlavetten sammen med en 15-20 personer og deres pakkenelliker. Hvis politiet havde set det, havde de nok troet, at romaerne var kommet til Nordsjælland. Men, på den anden side, vi var jo heller ikke langt fra Helsingør.

Hornbæk strand Det fine vand ved Hornbæk

Der blev badet, solet, hygget og i mindre grad dykket. Vandet var 18-19 °C og sigten var 5-8 meter. Bølger var der ingen af inde ved stranden, men langt fra land var der dybe dønninger, så dybe de nu kan være på 4-5 meters dybde. Og det var vist godt, at der ikke var nogen brænding, for de glatte rullesten i vandkanten var livsfarlige at forcere, og faren blev ikke mindre af at iføre sig dykkerudstyr.

Aften hygge Skulle det være en dykkertur?????

Når man endelig var kommet ud over stenene var der langt mellem de flade, men det gav da en god håndfuld, og selv om der heller ikke var nogen pighvar denne aften, så var der dog til en fin middag. Et par småtorsk luskede omkring i tangen og en enkelt mindre havørred forsvandt i en sky af bundsediment, længe før kamera og/eller harpun blev fundet frem. Fjæsingerne er også kommet, men de var lidt nervøse og fortrak. Jeg havde ellers håbet på at grille et par stykker, men måtte så nøjes med bøf og pølser i stedet. Og tak for det, for jeg havde ikke selv bragt noget med til grillen.

FjæsingFjæsing i sandet

Vejret var pragtfuldt, traktementet overdådigt, og selskabet behageligt. Og aftenen var hyggelig og stemningsfuld. Selv ved 21:30 tiden var solen endnu ikke gået ned og temperaturen var over 20 °C.  Kim R.

Træt lille hund Træt lille hund

Tæt på i Østersøen

27/6-2011

En ”tæt på” beretning (men ikke så tæt på som de andre) Et hurtigt kig på vejrudsigten fredag eftermiddag og idéen var født, en lang dykkertur mandag var mulig. Det er jo lidt svært at skaffe folk på hverdage, især med dags varsel og når så mange kun prioriterer dykning som nummer 2 eller 3. Men ovre i Lund har vi fundet en ny legekammerat og Johan takkede straks ja. Ankommet i garagen, diskuterede vi dykkemål, benzinregnskab og påfyldning i én pærevælling, mens Henrik fyldte på fra dunke. Lige da samtalen faldt på et vrag af stor interesse for Henrik, ”bøvsede” tanken og samtalen fortsatte omkring vraget, mens han pakkede slange og dunk væk. På med krogen og ned til Johan som ventede i Smygehamn, pakke båd som så ofte før og så af sted. Vi nåede dog lige at hilse på Flemming, som var nået frem før Havgassen og de andre, som skulle på Undine. Efter at have sejlet i ca. 45 minutter, eller 2/3 af de godt 30 sømil til vraget, faldt mine øjne på én af bådens mange målere. 78 liter, stod der. Jeg spurgte Henrik, om der var 78 liter tilbage, eller om vi havde brugt 78 liter allerede. Henrik stivnede og blev underlig i blikket, imens han trykkede adskillige gange på knapperne, så displayet viste forskellig data. ”Hmmm, jeg tror der er 75 liter tilbage” (alt imens han undersøgte sagen havde vi brugt 3 liter), sagde han og tog gassen lidt af. Vi kiggede nu på hinanden og blev enig om, at vi ikke havde tanket efter en tur på Undine ugen før og at der derfor burde være fyldt meget mere på tanken, end de 25 liter, inden den havde bøvset som om den var fuld. – ØV!

Store dønninger Smart kamera giver store dønninger

Vi kiggede os omkring, havet var spejlblankt og en smule benzinmangel skulle ikke hindre os i at nå vores mål. Vi enedes om at fortsætte med reduceret fart, så ville vi lige kunne nå ud og ind igen mente Henrik. Adspurgt om hans mening, svarede Johan: ”jaha, jag e me er hela vägen” mens han smilede bredt. ”Hela vägen” var jo ligesom blevet et upræcist begreb, men vi ville ikke vade mere i det, men krydsede fingrene og stirrede ligeud, for ikke at se konturene af Skåne forsvinde bag os. Vi var nu på vej mod det usikre.

Uden dønninger Panoramafoto uden dønninger

Endelig var vi fremme og valgte at nøjes med ét dyk her, for derefter at tøffe indad i overfladetiden og på den måde spare lidt på dråberne. Vi havde rigtig god sigt, på det meget gamle, men relativt intakte vrag. Jeg havde håbet på lidt Go-Pro-film fra vraget, men Henrik lykkedes at jamme apparatet inden han hoppede i. Men det er altså fantastisk, at se sådan et gammelt vrag med de udskæringer og detaljer i så god en sigt, kranblælker med store taljeblokke og træstokankre, et gigantisk træspil med håndspager og meget andet. Desværre ligger vraget på 49 meter, så man er jo lidt begrænset mht. dykketid. Dykketid og dekompression er lige lang, men det er det hele værd.

Glad svensk dykkerGlad svensk dykker

Alle kom op i god behold og alt imens vi spiste madpakken og øvede lidt dansk/svensk oversættelser, tøffede vi nordvestover. Efter noget tid på denne måde lavede Henrik en ny beregning og mente nok vi kunne give lidt gas, så ville det komme til at passe med min overfladetid og der ville lige præcis være 5 liter tilbage når vi nåede Smygehamn (ja det sagde han, 5 liter).

Klar dykker Næsten klar dykker

Timingen passede, 5 minutter efter at have loddet ”Den Gl.Englænder” var jeg på vej ned ad bundtovet, indtil jeg nåede vraget 45 meter nede. Også her var sigten rigtig god, om end dykket blev forstyrret noget af talrige store torsk. De ikke bare mudrede op, men svømmede simpelthen ind i mig flere gange og da det var fisk på 10 – 20 kilo føltes det ærlig talt lidt intimiderende. Nå, men jeg nåede det hele rundt og det gjorde de andre også, snart var vi igen på vej nordvestover, mens vi med jævne mellemrum stirrede på benzinmåleren.  Da der var omkring 10 sømil tilbage, kunne vi godt se at vi aldrig ville nå ind. Vi snakkede derfor mest om, hvor meget forkert måleren mon viste, imens vi smilede stift til hinanden. Da der var 5 sømil tilbage, trøstede vi os med, at Havgassen også måtte være på vej ind fra Undine nu og dem måtte vi kunne nå på mobiltelefonen. 4 sømil og 5 liter på måleren, nu er det ikke sjov længere. 3 – 2 – 1 – 0 liter tilbage og stadig godt en sømil at sejle. Der var nu ikke længere ind, end vi kunne svømme, men det værste var da også at blive til grin bagefter. Glade var vi, da vi rundede molehovedet og lagde til lige bag Havgassen, som var på vej op på traileren.  Sten, Flemming, Bent og Peter, kunne nu fortælle, at de havde haft en god dag på Undine, men at de var løbet tør lige uden for havnen og havde roet/staget sig det sidste stykke ind. Hø hø, de er da ikke rigtig kloge sagde vi til hinanden, men vi var ikke stolte af os selv. Allan Jensen 

Robert

26/6-2011

“Robert” ved Hven, Sverige Efter lidt klagesang på mailen om dyk søndag d. 26. juni 2011, får jeg hurtigt meldt mig på. Derefter er der ikke mere skriveri herom, men lidt om dyk lørdag, så lørdag aften spørger jeg igen om det bliver til noget søndag, for jeg er kun i stand til at tælle 3 dykkere. Søndag morgen er der svar, ja vi dykker, så hurtigt i gang med morgenmaden og pakke, for afgang mod Farum. Her venter så allerede 5 andre (Nicolai, Kim, Sten, Søren og Rene) og en melding om 2 (Allan og Henrik) der slutter sig til os i havnen. Vi får pakket og i to biler kører vi mod Rungsted havn, for målet igen i dag er Robert. Båden sættes i vandet og grejet læsses om bord. Omklædning og så alle i båden og ud på Øresund.

ØresundOver det blanke sund

Flot vejr og næsten helt fladt vand på turen ud til dykkepositionen over Robert. Vraget findes og loddet kastes. Der er næsten ingen strøm, linen står næsten lodret mod bunden. Vi gør klar til vandgangen, og deler op, hvor jeg bliver teamet op med Rene.  Første mand i vandet er Kim der skal ned og binde på og efter ham Nicolai dernæst Søren og Sten, Rene og jeg og afsluttende med Allan og Henrik. Jeg når ned til Rene der venter nede på vraget, hvor sigten ikke er så fantastisk som stillet i udsigt og det er næsten kun bevoksningen vi ser, der er dog nogle søpindsvin, én på størrelse med en knyttet håne. Da Sten ligger lige ved tovet og “belyser” os med sin lygte så vi næsten burde bære solbeskyttelse, beslutter vi at svømme modsatte vej langs rælingen på Robert. Igen dykker jeg på alm. luft, så mine 15 min bundtid går hurtigt, og jeg må tilbage til tovet og begynde min opstigning inden jeg går i dekompresionsmode. Jeg får derfor kun mine 3 min. på 5 m og kan så tage turen op til båden. De øvrige dykkere kommer op og der spørges til Rene, som havde lidt knas med computeren inden vandgangen. Alle de efterfølgende dykkere der kommer op siger samstemmende at Rene ligger og afgasser på 6-9 m. 

Stenbider Stenbider

Efter rigtig lang tid, selv siger han 20 min. dekompresion, kommer han også op. I oppetiden er det store samtaleemne dykkerlygter, pro og con, med Sten og Allan som fortalere for hver ende af synspunktet.  Denne samtale får tiden til at gå hurtigt, og vi nyder også varmen i luften der kan dulme lidt på de 5°C på Robert. Tiden nærmer sig for andetdykket, og her melder Henrik og Rene fra, så der bliver byttet rundt på dykkerækkefølge og team. Så denne gang starter Kim og Søren og følges af Allan, derefter Nicolai (med re-breateren og det lange dyk, så han kan binde af) og jeg afslutter denne gang sammen med Sten. 

Nøgensnegl Nøgensnegl af de større

Inden Nicolai hopper i, bliver det aftalt, med Sten og jeg, hvordan han ved at han er sidste mand på vraget, og at han kan /skal binde af.  Sigten på vraget er om muligt værre denne gang og det hjælper heller ikke at batteriet på min lygte løber fladt efter 5 min., men så kan jeg jo følge Sten’s “strålekanon”. Jeg når mine små 15 min. dernede og begynder turen op. Igen normal procedure og jeg kommer op i båden. Nu skal vi kun vente på Sten, som kommer kort efter mig, og Nicolai. 

NøgensneglOg en af de mindere

Henrik er meget utålmodig, og linen bliver langsomt trukket ind. Der går ikke mange sekunder efter at Nicolai er på båden inden de sidste metre bliver trukket hjem, og båden startes og vi vender snuden mod Rungsted. Dog er der lige en position NV for Hven der skal checkes, nogle fiskere vi mødte da vi var på vej ud af havnen, havde “fanget noget træværk og havde opgivet en position hvor det var fundet. Der var vist ikke noget at se på ekkoloddet, så vi fortsætter mod havnen.  Afrigning af båd og grej, pakning af bilerne og afsted til Farum hvor båd og trailer parkeres i garagen, grejet fordeles til hver enkelt, der betales og fyldes luft, og søndagsdykket er ovre kl. ca. 16. Tak for en dejlig dag på Øresund!

NøgensneglOg en af de helt små

Johnnie

Trykkerdammen

25/6-2011

Trykkerdammen Alt for meget vestenvind til at sejle, og lidt udstyr, der skulle prøves, gjorde Trykkerdammen interessant. Sten var den eneste – udover mig, der turde dykke. Det viser jo netop fordelen ved ikke at huske for godt, for så kan alle steder virke nye hver gang! Han havde vist også noget udstyr, der skulle prøves, og han havde også en kande kaffe… Vi havde forventet, at der ville komme flere sofadykkere, men der var god plads ved Trykkerdammen.

KrabbeKrabber er der altid

Om dykket og Trykkerdammen er der ikke meget nyt at sige, bortset fra, at der er dumpet lidt mere affald ved PADI-vraget. En mindre jolle var smidt ved vraget, og den var blevet ankret forsvarligt op. Hvis det ikke var for svømmeturen, havde jeg nok taget ankeret med ind og håbet på, at jollen ville blive ført bort med strømmen.

Det nye vragEt nyt vrag omkring PADI vraget

Der lå en del fladfisk – skrubber og isinger – på 12-13 meters dybde, men der var ingen pighvar, og jeg gad ikke rense skrubber og isingerne var for små, så de fik lov til at vokse, til de næste gang vi ses.. Der var ingen strøm, sigten 6-8 meter og temperaturen var 17-18 °C, men trods de gunstige forhold, var en lille time hvad jeg kunne holde ud. Jeg havde fået testet mine nye blyklodser, som vejede det de skulle, og som, i parentes bemærket, hjalp en smule på lændesmerterne. Men det kunne jo også være den lettere 12-liters flaske…

SkrubbeSkrubbe i sandet

Kim R

Robert

21/6-2011

Robert Efter et forkølet pip på maillisten, hvor jeg forgæves tryglede folk om at tage med på en lille dykkertur, kom en frelsende sms fra Allan J. med et tilbud om en tur til Robert. Og vel vidende at vejrudsigten bestemt ikke var den bedste, var vi alligevel 5, der mødte frem. Lykken står jo som bekendt den kække bi, så vinden flovede og de truende regnskyer blev afløst af aftensol. Vi havde god tid til at vurdere bedringen i vejret, for Kasper valgte at bruge temmelig lang tid i en kø på motorvejen. Da Kasper kom, fik vi hurtigt gang i skuden, og fik sat kursen mod Robert. Som vi nåede efter ca. 3 kvarter.

Lidt video fra turen

Vi fik smidt loddet og bemærkede nogen sydgående strøm – vel lidt under 1 knob. Om det var strømmen, der gjorde er uvist, men der opstod en lille tvist om hvem der skulle binde på. Og det endte, som sædvanlig, med at Thomas gjorde det. Herefter gik det som perler på en snor, og alle nåede at få et fornuftigt dyk på vraget. Sigten var 5-6 meter på vraget, temperaturen var 5 °C på bunden og 16 °C i overfladen, strømmen var sydgående i overfladen og svag og modsat rettet på bunden.

BuskhovedBuskhoved

På vraget var rødtungerne stået op, så de var spredt med lind hånd over hele vraget, og skipper fik da også et par med hjem i posen. En fin orange stenbider stod ved bagkanten af overbygningen, men den var tydeligvis blevet noget træt af at blive overbegloet, så den var meget reserveret over for mig med kamera. Ellers var der mange buskhoveder og alt det sædvanlige, og præcis, som sædvanligt, gik tiden alt for hurtigt. Men en god halv time på vraget er vel også ok!

Praktisk rødtungePraktisk rødtunge

Da vi alle var oppe i båden igen skulle v jo igennem de obligatoriske ritualer med pilsner og Underberg. For ikke at få det alt for hyggeligt sejlede vi mod en fiskeplads, hvor Henrik håbede på en middagsaftale. Efter det succesfulde, sådan da, fiskeeventyr gik det tilbage mod Rungsted.

StorfangerStorfangerne fik bid igen

Undervejs holdt vi jo lidt udkik efter skibstrafikken og den royale fritidsbåd tonede frem for vores åsyn og sejlede mod nord. Og igen kom de grimme tanker – Dannebrog kunne helt sikkert blive et dejligt vrag, dimensionerne er vel ca. som Roberts, så man kunne nok dykke der en del gange før det blev kedeligt. Og Øresund ud for Rungsted ville jo være en fin, praktisk og tilgængelig position!

KongeskibetDannebrog i aftensol

Herefter sejlede vi den sidste bid vej ind til havnen, mens vi fik klaret sjatterne og verdenssituationen på samme tid. Vi fik hurtigt fik tømt båden for grej, ordnet fortøjningerne og læsset bilerne. Godt at det var en af de lyse sommernætter for klokken var blevet 22:30.

Bid igenSå var der mere bid på Underberg

Kim R.

 

Robert

13/6-2011

“Robert” ved Hven, Sverige Der bliver inviteret til Pinse-dyk, mandag d. 13. juni 2011, fredag og jeg får tilmeldt mig med det samme. Det er der også flere andre der gør, så der endda opstår venteliste. Som mandagen kommer tættere på, falder flere fra, så da vi mødes ved Farum Svømmehal er resultatet 5 dykkere og én der bare vil med på tur. Vejrudsigten er blevet konsulteret, og valget på dykkedestignation er blevet Øresunds Robert, så afgang mod Rungsted havn, i et forrygende flot vejr, drypvis. Da den første bil i havnen er “trækkeren” med vores båd, er båden allerede i vandet da de sidste kommer, så vi kan hurtigt få lastet vores udstyr om bord og skifte til dykkerdragterne. Herefter er det afsted mod Hven. Der står nogen skumsprøjt ind over båden, så det er om at vende sig så vandet kan prelle af på dragterne, der er lidt for varme at lukke i solen. Målet nåes uden problemer og loddet kastes næsten på pletten. I hvert tilfælde skal Flemming, som første dykker og på-binder, kun bruge 2-3 min. før han kan starte sit dyk på vraget.Næste mand i vandet er Sten, der skal afprøve sit kamera og derfor ønsker at dykke alene. Da vi har en “chauffør” til båden, kan alle dykkere være i vandet samtidig, så jeg er teamet op med Lis og bliver de næste der hopper i. Og dermed bliver Marianne sidsten. I dag har jeg ingen opdriftproblemer med luft i støvlerne, måske fordi jeg ikke har den tykke vatterede dragt på indenunder, men det mærker jeg også lidt senere for bundtemperaturen er kun på 4-5°C. Jeg når Robers samtidig med Lis, og vi følger planen med at svømme langs rælingen mod agter, mens vi kigger efter liv. Der er en forbavsende god sigt, 3-4 m, nok den bedste jeg har oplevet på dette vrag ! Ret hurtigt ser vi nogle tråd-nøgensnegle i røde farver og i forskellige størrelser, og i skjul finder vi også en del rejer. De 15 min. dykketid jeg kan have hernede går hurtigt, og vi er vendt om inden vi når agterenden af Robert. Vi kommer tilbage til daviderne, hvor bundtovet sidder, og her møder vi Sten. Vi ser også en stenbider (flot farve, rød /orange), der ikke vil have sit billede taget, for den holder sig i skjul bag en af daviderne, på modsatte side af Sten, og den flytter sig rundt i forhold til ham. Han peger i retning af bundtovet, som er ½-1 m inde på vraget, men det er ikke i rigtig retning, så da det er mig der skal op, de andre har luft til mere, bevæger jeg mig i den viste retning, men finder ikke tovet. Jeg må være sunket mens jeg har søgt tovet, for pludselig er Sten og Lis også væk. Men uden panik, der er luft nok, begynder jeg at søge rundt, og lige så pludselig som de forsvandt, er de tilbage, og guider mig i rigtig retning. Jeg starter min tur opad, mens de fortsætter lidt længere på vraget. Jeg har nået at opbygge lidt dekompresionstid, så i stedet for de obligatoriske 3 min. på 5 m, er tiden øget til 5-6 min. Derved hænger jeg stadig på de 5 m da Lis kommer op til mig, men jeg kan snart efter vinke farvel og fortsætte mod overfladen og Havgassen. Oppe i båden, fortæller Kim (bådføren) og Flemming at båden har været koblet af tovet, fordi Flemming lavet en fri opstigning og ligget nogen afstand fra båden, så han blev hentet.Dette har vi overhoved ikke bemærket. Lis og Sten kommer snart efter op, og sluttelig også Marianne. Vi kan nu sidde og nyde solskinnet de næste ca. 1½ time, men rigtig varmt bliver det ikke, og de lette skyer der går for solen gør heller ikke sit. Både Flemming og Lis har haft problemer med utætte dragter, så de er blevet rigtig våde, og har hængt underdragterne til tørre, så de bliver tålelige til næste dyk. Det er nu blevet tid til andetdykket, og rækkefølgen bliver den samme, nu med Marianne til at binde af. Desværre er sigten blevet en del forringet, der er mudret vældigt op da vi kommer ned på vraget, så højst 1 m sigt. Vi får derfor ikke set helt så meget som på første dyk, og også stenbideren er væk. Min bundtid er denne gang reduceret pga. mit forrige dyk og den for korte oppetid, så jeg får kun godt 10 min. på vraget inden det er tid for at gå op. Denne gang har jeg ingen problemer med at finde tovet og kan langsomt gå op. Oppe på sikkerhedsstoppet møder jeg Marianne på vej ned. Hun stopper op, og indikerer at have et problem med en af luftslangerne, feederen til tørdragten, som er gået løs da hun væltede i vandet. Med lidt møje og besvær får jeg gjort slangen fast til dragten og hun afprøver, giver OK tegn og fortsætter nedad, mens jeg kan gå mod overfladen. De øvrige dykkere kommer også op, og med tovet bundet af, kan vi hale loddet hjem. Herefter er det retur mod Rungsted havn. Der er kommet lidt større bølger, og Havgassen banker i søen på vej ind. Havnen nåes og vi kan rigge båden af og trække den på traileren. Bilerne pakkes og vi kører mod Farum for at afslutte dagen med den sidste afrigning, påfyldning af flaskerne og betaling for turen. En dejlig pinsedag på vandet er slut ved 16-tiden. Tak for dykkene ! mvh Johnnie