27/5-5/6-2011
Lysekil, same, same but same Lysekil er nemt bare ud af vejen og til venstre så er man der i løbet af 4-5 timer. Afgang foregår i spredt orden som sædvanligt, så de mest energiske kan nå et dyp på Skår inden den famøse løgsuppe bliver serveret med en god øl eller 2. Senere kommer der en GT på bordet til at skylle den dårlige smag af løgsuppen væk. Jo alt er som det gamle, selv vejret er blæsende og regnfuldt ganske som det plejer. Der gik lidt tid med at få infrastrukturen til at virke og den er stadig ikke helt stabil men det går. Lyset blev slukket omkring klokken 0200 og efter det hørte man kun vindens susen.
Lørdag 28/5Vejret var meget blæsende fra en dårlig retning så båden kom ikke i vandet men vi tog derimod et lille dyk ved Skår, faktisk meget godt med masser af rejer og andet liv. Igen var der de normale problemer med dykker udstyr, der havde været tørt for længe og ikke rigtigt kunne tåle vand mere, så der skulle laves lidt tilbage i lejren.
Nogle af de mange store rejer på Skär
Stemningen efter dykket var positivt, men flere ville springe eftermiddags dykket over og tage et nat dyk i stedet for så der blev ikke dykket om eftermiddagen. Og da det begyndte at blive aften pissede det ned og det blev også aflyst. Aftensmaden var genopvarmet løgsuppe tilsat hakket kød og kartoffelmos. Ikke rigtigt dårligt, men heller ikke den store udfordring for de kommende madhold. Måske vi skal passe på med at der bliver lavet for meget løgsuppe en anden gang.
Søndag 29/5Stadig meget blæsende fra den grimme retning men dog solskin så nogle tog en tur til Jordfall og vi andre en tur til på Skår. Skår var godt og dem fra Jordfall var også meget tilfredse. Man kan dog ikke sige andet end vinden lægge en dæmper på aktiviteten. Efter dykket blev både sat i vandet, men der var stadig for meget vind til de rigtigt kunne bruges.
Nej vejret var ikke idelt
Eftermiddags dykket gik til Jordfall igen og nogle tog chancen og sejlede en tur ud til Gülskär. Det var ikke rigtigt hårdt, men der var en del sø vi lige skulle pløje igennem. På Gülskär var det svært at finde et sted med læ og da det endelig var lykkes, begyndte det at pisse ned i stænger. Det forsatte det med resten af aften. I vogn 1 blev der sat lidt klassisk musik på anlægget og et glas pastis på bordet, så stemningen var meget høj før vi skulle spise.
Det smukke havbassekor, desværre løb kameraet tør for strøm
Maden var Chili Con Carne med ris og var slet ikke dårlig. Resten af aften gik slag i slag og blandt andet fik vi blandet noget i vores Gin, som fik den til at smage grimt. Vi fik udryddet alle de Afrikanske elefanter og har nu kun indiske tilbage.
Mandag 30/5Endnu en dag, der blev vejrmæssigt udfordret, og nu var Skår ikke længere nok til den landbaserede dykkerapproach. Vi fulgte et diminutivt kort fra en artikel i Sportsdykkeren og ledte vist nok efter Sandvik(?). Hvorom alting er, så endte det med, at fortroppen vendte ved færgen for at være smarte og sendte os 100-vis af kilometer uden om fjorden. Og Sandvik var vist ikke der, hvor folk troede Sandvik var! Enden på det hele var splittelse, nogen dykkede ved Jordfall, og andre søgte videre og fandt Sandvik. Jordfall var ok, men meget det samme som Skår. Sandvik var udmærket li´som Jordfall, som… Eftermiddagen blev igen delt i mange hold, der ville forskelligt, men planen om natdyk holdt for mange. Menuen var grillmenu på den fede måde, dvs. burgere med pommes frites, så nu er det 3-0 til hakket oksekød.
En af de mange blæksprutter
Natdyk Alsbäck med ok vejr, og dykket var lige præcis som et natdyk skulle være. Masser af liv og der var jomfruhummer og blæksprutter til alle. Som bonus var der en lille tærbe ude i dybet. Og igen var det imponerende at svømme gennem skoven af meterlange søstrå, når man kom lidt dybere ned. Artsrigdommen var som sædvanlig fantastisk.
En tærbe på det dybe
Tirsdag 31/5Endelig en morgen, hvor vi kunne komme ud at sejle. Det traditionsomspundne Berggylteskär skulle omsider besøges, og gensynet blev helt efter bogen. Opankring ved kanalen i læsiden og en tur ned til hjørnet med rødkoraller, sabellaer og alle de andre fine ting. Der var en del rødnæb og blåstak, berggylter og faktisk også torsk mellem stenene. Og nøgensnegle.
Kystvagten spiller op….
Eftermiddagen blev splittet i flere grupper, hvilket ikke var nogen skade til, når over tyve dykkere skulle i vandet og vi kun havde to både. Der blev dykket på Gäven, hvor kystvagten ikke mente Havgassen burde være, og der var et par grupper, der dykkede i fjorden. Dels Skår og dels Ormestad(?). Der var sikkert også natdyk, der er jo nogen, der aldrig kan få nok, men middagen var heldigvis ikke hakket oksekød, men glimrende kylling.
Find 8 fejl
Onsdag 1/6Skår igen svømmede vi langt over mod færgen, hvor de lodrette klipper var mere interessante end mudderbunden. Der var flere troldkrabber, troldhummere, adskillige almindelige hummer og i det hele taget mange ting. Rejerne stod for enden af klippevæggen ned på mudderet, hvor de var mere talrige end nogensinde før. Troldkrabberne sad også for foden af klippevæggen og ventede kun på at blive generet af forbipasserende dykkere. Noget de vist ofte bli´r, for aldrig før har vi mødt så sky troldkrabber. På klipperne var der også en del nøgensnegle og andet småkryb.
Troldhummer i sit hul
Eftermiddagsturen startede med lidt opbrudsstemning, det var jo skifte i flere af vognene, så vi andre sejlede mod Gulskär. Vinden var stadigvæk ikke gunstig, så vi kunne ikke ligge på den væg, vi gerne ville, men kunne dog ligge på hjørnet, så svømmeturen til stenene ikke var alt for lang. Fint dyk med lidt af det meste, men vandet var ikke så klart, som vi gere vil ha´ det.
Lille nøgensnegl på Gülskär
Menuen var lammeculotter med den nødvendige rødvin, og fulgt af et par sjusser til at fjerne enhver useriøs lyst til natdyk. Forstærkningerne meldte deres ankomst om aftenen – til god og glad stemning i førerbunkeren. Vi skulle høre alt hvad der var sket de foregående dage på en gang. Stadig noget kørende mentalt, var det lidt svært at hitte rede i alle episoderne, men helt sikkert var det, at trods det på ingen måder optimale dykkervejr var der sket og set en masse sjovt. Vindheksen blev budt særlig velkommen – den overlevende gruppe i Lysekil trængte til roligt vejr så det kunne blive til nogle sejlture ud på skærene de sidste dage.
Torsdag 2/6Vindmøllerne syntes ikke de var helt færdige med at producere grøn energi, så morgenen startede med en tur på Skår. I overfladen og ned til ca. 10 meters dybde, bar vandet præg af de forgangne dages blæst fra vestlig retning. Der var noget plumret og uklart, men på dybden var der fin fin sigt, og kun vores egne producerede korridorer af mudderskyer som skulle forceres i blinde. Hullerne i mudderbunden var alle beboet med lurende jomfruhummere, kun en enkelt var modig nok til at kigge frem fra sin beskyttende hule.
Lige til gryderetten
Slangestjernene dansede en særlig kædedans på bunden hvor de holdt alle armene højt i vejret/vandet. Fløjfisk var der masser af – en fantastisk skabning med fløjtende udseende og det blåfarvet mønster er iøjnefaldende på den grå mudderbund. Hans havde med glæde og entusiasme berettet om en fladfiskeart som var ny på stedet. Eller som han sagde, vi har jo set den masser af gange, men vi vidste bare ikke at det var den vi så… antennerne var derfor indstillet på Småhvare, en lille fladfisk, og karakteristisk fordi den havde store skæl og rødlige og violette farver.Omkring frokost måtte diverse værktøjskasser og reparationsgear køres i stilling. Flere i den nyankomne delegation havde udstyrsskavanker, så der blev både skilt ad, renset i ultralyd, samlet, erstattet, limet og lappet. Reparationerne blev testet på eftermiddagens dyk, som også gik til Skår. Vi var i tvivl om de der vindmøller i virkeligheden kørte på batteri, for de drønede rundt selvom vindens blæsen ikke kunne mærkes. Skår var fin igen, der var masser af Hans´ småhvarer – en flot fladfisk! Og en gruppe trådnøgensnegle var på vandringstur.
Lille kutling
Aftensmaden var gullasch og salat, og kun ganske få øl på bordet, for der skulle dykkes natdyk i Alsbæk. Det er meget meget sjældent jeg dykker natdyk i Lysekil; og det er fordi jeg synes at aluminiumsdåserne og de slidte plasticpose på havbunden ved Slägø er uinteressante. Men jeg blev overtalt til at tage med til Alsbæk, for det er her blæksprutterne er, og dem ville jeg nu så gerne se. Vi kørte ved 22-tiden og det passede fint med at når vi kom i vandet var det tilstrækkeligt mørkt til at natholdet på fjordbunden var stået op.Et uforglemmeligt dyk. På godt 30 meters dybde startede en helt ny verden. Vandet blev krystalklart og velvoksne søfjer og søstrå stod tæt i mudderbunden, som var det en skov. Jomfruhummerne var på jagt frit fremme på mudderbunden, og var ikke helt tilfredse med at blive drillet. Og på mellem 22 og 25 meters dybde stod pludselig enkelte eksemplarer af de så omtalte blæksprutter. Meget meget fine og ikke specielt bange. Først efter flere truende farveskift og stritten alle armene i hver sin retning samtidig, kunne de finde på at stikke af i en (meget lille) sky af blæk. På lav dybde fouragerede en troldkrabbe med anselig størrelse benspænd. Den var på ingen måder bange – den følte sig nok sikker i sit hvide/orange panser. Et enkelt lille træk i det ene ben – vupti, så stod den kampklar, og det med skræmmende hurtighed… vi fortrak, og den fik fred.
Fredag 3/6Vognfordelingen fortalte at vores vogn skulle stå for den årlige festmiddag, og traditionen tro skulle der samles kammuslinger til forretten. Det var oven i købet rimeligt vejr til en tur på de inderste skær, så det hele tegnede godt. Berggylteskär = kammuslingejagt. Både Havgassen og Havets Dronning var fyldt til bristepunktet, så det der med at få Havgassen ud af vandet kunne vi godt glemme alt om. Det gik i fredeligere tempo mod skæret, godt vi ikke skulle så langt. Det var nu noget af en gyng-gang sejltur, så fremme ved Berggylteskär, var iveren for at komme hurtigt i vandet slående. Alt hvad der kunne samles af fangstnet var i brug, men der var bare liiige en enkelt detalje. Der var stort set ingen kammuslinger. I alt blev der vel fanget ti stykker, hvoraf kun halvdelen var af en størrelse vi kunne være bekendt at spise. Så ingen kammuslingeforret, og de kammuslinger vi havde samlet røg alle tilbage i vandet.
Lidt krebsdyr var der da
Eftermiddagsturen gik til lagunen på vestsiden af Gulskär. Vandet havde en skøn temperatur, på omkring 14 grader. Stimer af små fisk stod hen over den lange tang på skæret, og klipperne var fint dækket af bægerkoral, hydroider og søpunge. Og i klippesprækkerne var der et mylder af troldhummere, og der var taskekrabber af overordentlig velvoksen størrelse…Menuen til festmiddagen blev bruschetta med tomat/basilikum og blegselleri fyldt med gorgonzola, Paëlla med store og små rejer, blæksprutteringe og andet godt fra havet og til dessert; vanilleis med rabarberkompot. På resterne vurderede kokkene at maden smagte.. mums. Og vejret var fint, så vi kunne sidde udenfor, ved langbord. Myggene kom og holdt os med selskab, der var bestemt også festmiddag for dem. En fægtekamp med myggerøgelsespinde skræmte dog en betydelig andel af plageånderne væk.
Havkarusse på skæret
Lørdag 4/6Det var fint sejlvejr og valget faldt på drop-off´et på østsiden af Gäven. Ved Gäven blev vi modtaget af en velkomstkomité bestående af et par nysgerrige sæler der stak hovedet over vandet i behørig afstand for lige at se hvad vi nu var for nogle fiduser. Et flot dyk med stejle klippesider tæt pakket med søpunge, sønelliker, søanemoner, dødemandhånd, bægerkoral, krebsdyr, slimorme, nøgensnegle med meget mere… og fint klart vand. Instruktionen havde lydt at når vi kom tilbage til båden efter dykket på drop-off´et, var der fin dykning i kanalerne med sand på det lavere vand. Her skulle man blot være opmærksom på at det var nemt at miste orienteringen og fare vild, så måtte man lige stikke hovedet oven vandet og tage en kurs til båden for at komme på rette spor igen. Med lidt hjælp fandt vi tilbage til tovet – eller det vil sige, vi havde selv fundet tilbage, vi havde bare ikke lige opdaget tovet, som lå 1,5 meter væk. Efterfølgende blev vejviseren selv væk og måtte samles op mod betaling – en klækkelig sum øl.Havets Dronning blev piftet og rullet sammen tilbage i havn, for den skulle ikke med på eftermiddagsdykket.
Dykker i dybet
Gäseklevan – Altid et fantastisk dyk. På godt 40 meter var væggen fuld af koralnelliker, som sad opalhvide og lyste op på dybden – og neeeej jeg havde ikke dybderus…kun min computer syntes pludselig ikke den ville være med til at fortælle luftmængden. Det er ikke første gang og min Suuntoerfaring har lært mig at er ekstra manometer påmonteret nemt kan redde et helt dyk. Det er imponerende hvor store søpindsvinene er på Gäseklevan, lidt oppefra ligner de badebolde. På lidt lavere dybde var klippen dækket af søpunge – både de gule lange og de små runde orange-røde. Længere inde blev vandet nærmest gult og ret grumset, men det havde jo selvfølgelig også blæst i mange dage. Der var masser af berggylter og blåstak i pæne spisestørrelser….og blå brandmænd, masser af blå brandmænd…selvom de var relativt små, kan jeg fortælle at deres tentakler brænder en hel del kraftigere end den røde brandmands tentakler. Til gengæld varer den intense smerte ved i timer hvor den røde brandmand er mere moderat og er glemt efter 20-30 minutter. Alle havde vist haft et godt dyk, og Havgassen blev hevet af havet tilbage i havnen. Aftensmaden var grillede pølser, grillede grøntsager, kartoffelsalat og grøn salat. Myggene, de slamberter, forsøgte igen at deltage i middagen, men vi røg dem ud!Turens absolut sidste dyk og natdyk gik til Alsbæk, og en stor andel var ikke blevet dykkertrætte. Der var utallige blæksprutter, jeg holdt op med at tælle ved 12 stykker. Nogle sad og trykkede sig let ned i mudderbunden, men andre sad helt frit fremme. Meget fine – i assorterede størrelser på 4-8 cm. Der hvor klippegrunden stak frem af mudderet, sad bægerkoral og så snart vi nærmede os blev klippen levende af eremitkrebs der myldrede af sted over klipperne. Jomfruhummerne var på jagt, og en gigantisk tunge lå ikke særlig godt gemt på mudderbunden. Der var en del store søroserne og enkeltstående hydroider i mudderet. En enkelt panserulk var ligeglad med at blive taget i halen og løftet op i vandet. Et imponerende udseende! Det var et mægtigt dyk og en fin afslutning på nogle hyggelige feriedage.
Blæksprutte i bunden
Oppe i vandet
Og i skræmme position
Søndag 5/6Så gik det hjemad – forbavsende så tidligt Havbasserne kan være ude af fjerene. Klokken 0800 kom de første og sagde farvel, og selvom vi kørte allerede klokken ca. 9 var vi de absolut sidste. Men der var jo også en lang køretur foran, og mange havde været af sted i mere end en uge.Tak for nogle dejlige dage.Lotte