Lysekil

27/5-5/6-2011

Lysekil, same, same but same Lysekil er nemt bare ud af vejen og til venstre så er man der i løbet af 4-5 timer. Afgang foregår i spredt orden som sædvanligt, så de mest energiske kan nå et dyp på Skår inden den famøse løgsuppe bliver serveret med en god øl eller 2. Senere kommer der en GT på bordet til at skylle den dårlige smag af løgsuppen væk. Jo alt er som det gamle, selv vejret er blæsende og regnfuldt ganske som det plejer. Der gik lidt tid med at få infrastrukturen til at virke og den er stadig ikke helt stabil men det går. Lyset blev slukket omkring klokken 0200 og efter det hørte man kun vindens susen.

Lørdag 28/5Vejret var meget blæsende fra en dårlig retning så båden kom ikke i vandet men vi tog derimod et lille dyk ved Skår, faktisk meget godt med masser af rejer og andet liv. Igen var der de normale problemer med dykker udstyr, der havde været tørt for længe og ikke rigtigt kunne tåle vand mere, så der skulle laves lidt tilbage i lejren.

Rejer pÃ¥ Skär Nogle af de mange store rejer på Skär

Stemningen efter dykket var positivt, men flere ville springe eftermiddags dykket over og tage et nat dyk i stedet for så der blev ikke dykket om eftermiddagen. Og da det begyndte at blive aften pissede det ned og det blev også aflyst. Aftensmaden var genopvarmet løgsuppe tilsat hakket kød og kartoffelmos. Ikke rigtigt dårligt, men heller ikke den store udfordring for de kommende madhold. Måske vi skal passe på med at der bliver lavet for meget løgsuppe en anden gang.

Søndag 29/5Stadig meget blæsende fra den grimme retning men dog solskin så nogle tog en tur til Jordfall og vi andre en tur til på Skår. Skår var godt og dem fra Jordfall var også meget tilfredse. Man kan dog ikke sige andet end vinden lægge en dæmper på aktiviteten. Efter dykket blev både sat i vandet, men der var stadig for meget vind til de rigtigt kunne bruges.

Dyk ved Gülskär Nej vejret var ikke idelt

Eftermiddags dykket gik til Jordfall igen og nogle tog chancen og sejlede en tur ud til Gülskär. Det var ikke rigtigt hårdt, men der var en del sø vi lige skulle pløje igennem. På Gülskär var det svært at finde et sted med læ og da det endelig var lykkes, begyndte det at pisse ned i stænger. Det forsatte det med resten af aften. I vogn 1 blev der sat lidt klassisk musik på anlægget og et glas pastis på bordet, så stemningen var meget høj før vi skulle spise.

Det smukke havbassekor, desværre løb kameraet tør for strøm

Maden var Chili Con Carne med ris og var slet ikke dårlig. Resten af aften gik slag i slag og blandt andet fik vi blandet noget i vores Gin, som fik den til at smage grimt. Vi fik udryddet alle de Afrikanske elefanter og har nu kun indiske tilbage.

Mandag 30/5Endnu en dag, der blev vejrmæssigt udfordret, og nu var Skår ikke længere nok til den landbaserede dykkerapproach. Vi fulgte et diminutivt kort fra en artikel i Sportsdykkeren og ledte vist nok efter Sandvik(?). Hvorom alting er, så endte det med, at fortroppen vendte ved færgen for at være smarte og sendte os 100-vis af kilometer uden om fjorden. Og Sandvik var vist ikke der, hvor folk troede Sandvik var! Enden på det hele var splittelse, nogen dykkede ved Jordfall, og andre søgte videre og fandt Sandvik. Jordfall var ok, men meget det samme som Skår. Sandvik var udmærket li´som Jordfall, som… Eftermiddagen blev igen delt i mange hold, der ville forskelligt, men planen om natdyk holdt for mange. Menuen var grillmenu på den fede måde, dvs. burgere med pommes frites, så nu er det 3-0 til hakket oksekød.

Fin blæksputtet fra AlsbäckEn af de mange blæksprutter

Natdyk Alsbäck med ok vejr, og dykket var lige præcis som et natdyk skulle være. Masser af liv og der var jomfruhummer og blæksprutter til alle. Som bonus var der en lille tærbe ude i dybet. Og igen var det imponerende at svømme gennem skoven af meterlange søstrå, når man kom lidt dybere ned. Artsrigdommen var som sædvanlig fantastisk.

TærbeEn tærbe på det dybe

Tirsdag 31/5Endelig en morgen, hvor vi kunne komme ud at sejle. Det traditionsomspundne Berggylteskär skulle omsider besøges, og gensynet blev helt efter bogen. Opankring ved kanalen i læsiden og en tur ned til hjørnet med rødkoraller, sabellaer og alle de andre fine ting. Der var en del rødnæb og blåstak, berggylter og faktisk også torsk mellem stenene. Og nøgensnegle.

Kystvagten spiller opKystvagten spiller op….

Eftermiddagen blev splittet i flere grupper, hvilket ikke var nogen skade til, når over tyve dykkere skulle i vandet og vi kun havde to både. Der blev dykket på Gäven, hvor kystvagten ikke mente Havgassen burde være, og der var et par grupper, der dykkede i fjorden. Dels Skår og dels Ormestad(?). Der var sikkert også natdyk, der er jo nogen, der aldrig kan få nok, men middagen var heldigvis ikke hakket oksekød, men glimrende kylling.

Dejlig killing Find 8 fejl

Onsdag 1/6Skår igen svømmede vi langt over mod færgen, hvor de lodrette klipper var mere interessante end mudderbunden. Der var flere troldkrabber, troldhummere, adskillige almindelige hummer og i det hele taget mange ting. Rejerne stod for enden af klippevæggen ned på mudderet, hvor de var mere talrige end nogensinde før. Troldkrabberne sad også for foden af klippevæggen og ventede kun på at blive generet af forbipasserende dykkere. Noget de vist ofte bli´r, for aldrig før har vi mødt så sky troldkrabber. På klipperne var der også en del nøgensnegle og andet småkryb.

Troldhummer i sit hulTroldhummer i sit hul

Eftermiddagsturen startede med lidt opbrudsstemning, det var jo skifte i flere af vognene, så vi andre sejlede mod Gulskär. Vinden var stadigvæk ikke gunstig, så vi kunne ikke ligge på den væg, vi gerne ville, men kunne dog ligge på hjørnet, så svømmeturen til stenene ikke var alt for lang. Fint dyk med lidt af det meste, men vandet var ikke så klart, som vi gere vil ha´ det.

Lille nøgensnegl Lille nøgensnegl på Gülskär

Menuen var lammeculotter med den nødvendige rødvin, og fulgt af et par sjusser til at fjerne enhver useriøs lyst til natdyk. Forstærkningerne meldte deres ankomst om aftenen – til god og glad stemning i førerbunkeren. Vi skulle høre alt hvad der var sket de foregående dage på en gang. Stadig noget kørende mentalt, var det lidt svært at hitte rede i alle episoderne, men helt sikkert var det, at trods det på ingen måder optimale dykkervejr var der sket og set en masse sjovt. Vindheksen blev budt særlig velkommen – den overlevende gruppe i Lysekil trængte til roligt vejr så det kunne blive til nogle sejlture ud på skærene de sidste dage.

Torsdag 2/6Vindmøllerne syntes ikke de var helt færdige med at producere grøn energi, så morgenen startede med en tur på Skår. I overfladen og ned til ca. 10 meters dybde, bar vandet præg af de forgangne dages blæst fra vestlig retning. Der var noget plumret og uklart, men på dybden var der fin fin sigt, og kun vores egne producerede korridorer af mudderskyer som skulle forceres i blinde. Hullerne i mudderbunden var alle beboet med lurende jomfruhummere, kun en enkelt var modig nok til at kigge frem fra sin beskyttende hule.

Slange stjernerLige til gryderetten

Slangestjernene dansede en særlig kædedans på bunden hvor de holdt alle armene højt i vejret/vandet. Fløjfisk var der masser af – en fantastisk skabning med fløjtende udseende og det blåfarvet mønster er iøjnefaldende på den grå mudderbund. Hans havde med glæde og entusiasme berettet om en fladfiskeart som var ny på stedet. Eller som han sagde, vi har jo set den masser af gange, men vi vidste bare ikke at det var den vi så… antennerne var derfor indstillet på Småhvare, en lille fladfisk, og karakteristisk fordi den havde store skæl og rødlige og violette farver.Omkring frokost måtte diverse værktøjskasser og reparationsgear køres i stilling. Flere i den nyankomne delegation havde udstyrsskavanker, så der blev både skilt ad, renset i ultralyd, samlet, erstattet, limet og lappet. Reparationerne blev testet på eftermiddagens dyk, som også gik til Skår. Vi var i tvivl om de der vindmøller i virkeligheden kørte på batteri, for de drønede rundt selvom vindens blæsen ikke kunne mærkes. Skår var fin igen, der var masser af Hans´ småhvarer – en flot fladfisk! Og en gruppe trådnøgensnegle var på vandringstur.

KutlingLille kutling

Aftensmaden var gullasch og salat, og kun ganske få øl på bordet, for der skulle dykkes natdyk i Alsbæk. Det er meget meget sjældent jeg dykker natdyk i Lysekil; og det er fordi jeg synes at aluminiumsdåserne og de slidte plasticpose på havbunden ved Slägø er uinteressante. Men jeg blev overtalt til at tage med til Alsbæk, for det er her blæksprutterne er, og dem ville jeg nu så gerne se. Vi kørte ved 22-tiden og det passede fint med at når vi kom i vandet var det tilstrækkeligt mørkt til at natholdet på fjordbunden var stået op.Et uforglemmeligt dyk. På godt 30 meters dybde startede en helt ny verden. Vandet blev krystalklart og velvoksne søfjer og søstrå stod tæt i mudderbunden, som var det en skov.  Jomfruhummerne var på jagt frit fremme på mudderbunden, og var ikke helt tilfredse med at blive drillet. Og på mellem 22 og 25 meters dybde stod pludselig enkelte eksemplarer af de så omtalte blæksprutter. Meget meget fine og ikke specielt bange. Først efter flere truende farveskift og stritten alle armene i hver sin retning samtidig, kunne de finde på at stikke af i en (meget lille) sky af blæk. På lav dybde fouragerede en troldkrabbe med anselig størrelse benspænd. Den var på ingen måder bange – den følte sig nok sikker i sit hvide/orange panser. Et enkelt lille træk i det ene ben – vupti, så stod den kampklar, og det med skræmmende hurtighed… vi fortrak, og den fik fred.

Fredag 3/6Vognfordelingen fortalte at vores vogn skulle stå for den årlige festmiddag, og traditionen tro skulle der samles kammuslinger til forretten. Det var oven i købet rimeligt vejr til en tur på de inderste skær, så det hele tegnede godt. Berggylteskär = kammuslingejagt. Både Havgassen og Havets Dronning var fyldt til bristepunktet, så det der med at få Havgassen ud af vandet kunne vi godt glemme alt om. Det gik i fredeligere tempo mod skæret, godt vi ikke skulle så langt. Det var nu noget af en gyng-gang sejltur, så fremme ved Berggylteskär, var iveren for at komme hurtigt i vandet slående. Alt hvad der kunne samles af fangstnet var i brug, men der var bare liiige en enkelt detalje. Der var stort set ingen kammuslinger. I alt blev der vel fanget ti stykker, hvoraf kun halvdelen var af en størrelse vi kunne være bekendt at spise. Så ingen kammuslingeforret, og de kammuslinger vi havde samlet røg alle tilbage i vandet.

Lidt krebsdyr var der daLidt krebsdyr var der da

Eftermiddagsturen gik til lagunen på vestsiden af Gulskär. Vandet havde en skøn temperatur, på omkring 14 grader. Stimer af små fisk stod hen over den lange tang på skæret, og klipperne var fint dækket af bægerkoral, hydroider og søpunge. Og i klippesprækkerne var der et mylder af troldhummere, og der var taskekrabber af overordentlig velvoksen størrelse…Menuen til festmiddagen blev bruschetta med tomat/basilikum og blegselleri fyldt med gorgonzola, Paëlla med store og små rejer, blæksprutteringe og andet godt fra havet og til dessert; vanilleis med rabarberkompot. På resterne vurderede kokkene at maden smagte.. mums. Og vejret var fint, så vi kunne sidde udenfor, ved langbord. Myggene kom og holdt os med selskab, der var bestemt også festmiddag for dem. En fægtekamp med myggerøgelsespinde skræmte dog en betydelig andel af plageånderne væk.

Undervands klippeHavkarusse på skæret

Lørdag 4/6Det var fint sejlvejr og valget faldt på drop-off´et på østsiden af Gäven. Ved Gäven blev vi modtaget af en velkomstkomité bestående af et par nysgerrige sæler der stak hovedet over vandet i behørig afstand for lige at se hvad vi nu var for nogle fiduser. Et flot dyk med stejle klippesider tæt pakket med søpunge, sønelliker, søanemoner, dødemandhånd, bægerkoral, krebsdyr, slimorme, nøgensnegle med meget mere… og fint klart vand. Instruktionen havde lydt at når vi kom tilbage til båden efter dykket på drop-off´et, var der fin dykning i kanalerne med sand på det lavere vand. Her skulle man blot være opmærksom på at det var nemt at miste orienteringen og fare vild, så måtte man lige stikke hovedet oven vandet og tage en kurs til båden for at komme på rette spor igen. Med lidt hjælp fandt vi tilbage til tovet – eller det vil sige, vi havde selv fundet tilbage, vi havde bare ikke lige opdaget tovet, som lå 1,5 meter væk. Efterfølgende blev vejviseren selv væk og måtte samles op mod betaling – en klækkelig sum øl.Havets Dronning blev piftet og rullet sammen tilbage i havn, for den skulle ikke med på eftermiddagsdykket.

Dykker i dybetDykker i dybet

Gäseklevan – Altid et fantastisk dyk. På godt 40 meter var væggen fuld af koralnelliker, som sad opalhvide og lyste op på dybden – og neeeej jeg havde ikke dybderus…kun min computer syntes pludselig ikke den ville være med til at fortælle luftmængden. Det er ikke første gang og min Suuntoerfaring har lært mig at er ekstra manometer påmonteret nemt kan redde et helt dyk. Det er imponerende hvor store søpindsvinene er på Gäseklevan, lidt oppefra ligner de badebolde. På lidt lavere dybde var klippen dækket af søpunge – både de gule lange og de små runde orange-røde. Længere inde blev vandet nærmest gult og ret grumset, men det havde jo selvfølgelig også blæst i mange dage. Der var masser af berggylter og blåstak i pæne spisestørrelser….og blå brandmænd, masser af blå brandmænd…selvom de var relativt små, kan jeg fortælle at deres tentakler brænder en hel del kraftigere end den røde brandmands tentakler. Til gengæld varer den intense smerte ved i timer hvor den røde brandmand er mere moderat og er glemt efter 20-30 minutter. Alle havde vist haft et godt dyk, og Havgassen blev hevet af havet tilbage i havnen. Aftensmaden var grillede pølser, grillede grøntsager, kartoffelsalat og grøn salat. Myggene, de slamberter, forsøgte igen at deltage i middagen, men vi røg dem ud!Turens absolut sidste dyk og natdyk gik til Alsbæk, og en stor andel var ikke blevet dykkertrætte. Der var utallige blæksprutter, jeg holdt op med at tælle ved 12 stykker. Nogle sad og trykkede sig let ned i mudderbunden, men andre sad helt frit fremme. Meget fine – i assorterede størrelser på 4-8 cm. Der hvor klippegrunden stak frem af mudderet, sad bægerkoral og så snart vi nærmede os blev klippen levende af eremitkrebs der myldrede af sted over klipperne. Jomfruhummerne var på jagt, og en gigantisk tunge lå ikke særlig godt gemt på mudderbunden. Der var en del store søroserne og enkeltstående hydroider i mudderet. En enkelt panserulk var ligeglad med at blive taget i halen og løftet op i vandet. Et imponerende udseende! Det var et mægtigt dyk og en fin afslutning på nogle hyggelige feriedage.

Blæksputte i bundenBlæksprutte i bunden I vandetOppe i vandetSkræmme positionOg i skræmme position

Søndag 5/6Så gik det hjemad – forbavsende så tidligt Havbasserne kan være ude af fjerene. Klokken 0800 kom de første og sagde farvel, og selvom vi kørte allerede klokken ca. 9 var vi de absolut sidste. Men der var jo også en lang køretur foran, og mange havde været af sted i mere end en uge.Tak for nogle dejlige dage.Lotte 

Trykkerdammen

24/5-2011

TrykkerdammenDet var regn – Det var torden – Det var blæst – Det var koldt – I løbet af dagenMen på forunderlig vis klarede det op omkring kl.18. Og kl. 18.30 da vi var klar til afgang var det helt fint vejr, til en tur til Trykkerdammen.Så rullede vi ud fra svømmehallen med kurs mod Helsingør.

Regnbue over Helsingborg

Vi, det var:Kim R. der bare ville i vandetLis der bare trængte til et dykSøren N. der bare ville lufte hund ved vandet og selv have en tur under overfladenKenneth der bare skulle afprøve sit ”nye” kamera.Og mig der bare skulle afprøve alt udstyret. Da vi ankom til Trykkerdammen var der en anden klub på stedet, der var dykkerleder i gul vest, dykkerflag, gummibåd og flere bøjer. Det er jo betrykkende med et godt dykkerberedskab.Der ud fra tog vi konsekvensen og hoppede alle i vandet med vore respektive makkere ”A. Lene”, der havde sluttet sig til os i Helsingør. Rimligt dyk, men forvirrende strøm, kompasser der ikke virkede (hmmm), sigt fra nogenlunde til ingen, men ellers intet udover det sædvanlige.Først oppe af vandet var Søren derefter kom jeg og Lis som de første oppe.

Stor tangnålStor tangnål

Søren kom hurtig ud af våddragten smed den på græsset og skulle til at klæde om da det begyndte at hagle ned med store hagl. Søren fik travlt kun iført badebukser vimsede han rund og samlede udstyr. Han må kunne lide at løbe næsten nøgen rundt på en p-plads i haglvejr. Lis og jeg ventede med at tage vore dragter af mens vi gik over til vandet og betragtede en fantastisk flot regnbue og så Kenneth og Kim komme op af vandet.

Lille skrubbe Lille skrubbe

Da alle var omklædt nød vi en øl og så gik turen hjemover.Var der nogen af jer der var med, der fik sagt takt til A. Lene for at have været vor ”makker” under dykke, inden hun smuttede.Tak til alle for et hurtigt og godt tirsdagsdyk.

CrewOverflade mandskab

Vh.Tulle.NB: Kim havde dagens fangst, en rødspætte på størrelse med en sko størrelse 49+

Themis

20/5-2011

ThemisKattegat var målet og ingen tvivl om at vi måtte sejle ud fra vores nye yndlingshavn….Themis stod for tur. Vinden havde lagt sig og de gamle dønningers sidste krampetrækninger var til at holde ud, for solen skinnede og flere gange på udturen så vi marsvin.

Vi besluttede os hurtigt til to dyk på Themis. Her slutningen af maj har overfladevandet fået en lun temperatur, og ved en eventuel pludselig opstået fare for overophedening, er det bare om at komme i vandet og til bunden i en ruf, for her er der fi-fi-fi-fi-iiiii-re brrrr gra-a-ader. Sigten var ikke prangende agter, men udmærket, i stævnen var der til gengæld rigtig fin sigt og hele stævnen stod fint i det klare vand med den store himmelprojektør tændt fra en skyfri himmel.

Themis skrue Themis skrue (arkiv 2010)

Klart stod det også allerede efter første dyk, at skruen var omviklet ganske nyt violet kraftigt træktov…og en idé om ophavsmændende til tovets placering om den fine messingskrue fik vi da også i overfladetiden hvor en lidt større aluminiumsbåd end Havgassen, med varmestue på dækket, kiggede forbi…. dykkerne på dén båd ville sandsynligvis næppe dykke på et vrag som Themis, med mindre de havde noget ganske særligt for – og det var ikke en fiske-fisketur de var ude på. De ville ikke dykke mens vi var der og sejle til hvad vi estimerede som Libra i stedet.

HavkatHavkat når de er bedst

Themis myldrede med de dejligste havkat i assorterede størrelser, små-torsk, langer og hvirvelløst dyreliv som søhøner, nøgensnegle med røde tentakler, sabellaer, gigantiske søstjerner og meget meget mere….faktisk så vi alt hvad der er fint at se i Kattegat, så jeg har sikkert glemt nogle dyr i det ovenstående.

Kun to var dykkertrængende til et 3. dyk på vejen ind, så vi var tilbage i Hundested havn inden solen var væk, og fik lejlighed til at sidde udendørs med en skøn kølig afterdive og et måltid velduftende og -smagende fiskesuppe til et par af deltagerne.Tak for en dejlig dag på vandetLotte

Øl til drengene God øl fra bryghuset God fiskesuppe Ikke dårligt med en fiskesuppe (tak Flemming)

Bededagsferie i Østersøen

19-21/5-2011

Bededagsferie i Østersøen  En strålende vejrudsigt og et tilbud om en sejltur på et par dage, det lugtede lidt af eventyr. Turen kunne af uransagelige grunde kun tiltrække 3 personer, nemlig Sandro med båd, Allan J og mig selv. Vi startede ud i Dragør havn torsdag aften, hvor vi fik set på et par fedtede søkort og nogle små nussede lapper med hemmelige tal, som efterfølgende blev prioriteret, mens vi blev klogere og klogere på havnekroen. Efter en nat i havnen sejlede vi sydpå med flere åbne muligheder, der lige skulle tjekkes på sonaren. Der blev sejlet rigtig mange sømil, før den første position blev nået, og så lige en position til og en til. Det er hårdt at være vraginteresseret, hvis man ønsker at gå uden for den slagne vej. Vi fik dog også udslag, som skulle dykkes.

På vejPå vej…

Første dyk var på en gammel træsag, som dog ikke gav meget nyt fra sig og efter et dyk til hver, sejlede vi videre mod næste ”sikre” position.

På vej i vandet På vej for alvor…

Denne gang var det en halvstor gammel træskude, og der var ikke dykket meget på det vrag. Dykkedybden var ca. 45 meter, der var mørkt, uklart og strøm på vraget.. Til gengæld var der mange fiskerliner, der indikerede at vraget ikke var helt ukendt af alle. Ikke det letteste dyk i verden, men tingene er jo hvad man gør dem til.

RatRat skal være ret!

Dagens tredje dyk blev på en gammel kending for nogle, nemlig Hjuldamperen ud for Møn. Klokken var blevet mange, så det var kun Sandro, der nåede at dykke her, inden tusmørket ”tvang” os i havn i Klintholm, men vi andre ville dykke der om morgenen. Grunden til at vi ikke ønskede at sejle i bælgravende mørke var den omfattende labyrint af bundgarnspæle, indløbet til Klintholm havn er forskanset med.

SolnedgangDagens sidste dyk

Klintholm havn er måske ikke verdens mest spændende sted, men der var en gammel kending for nogle af Danmarks mest inkarnerede vragdykkere, nemlig det gamle skib ”Bob”, der har lagt dæk til mangt og meget – ikke mindst messing og porcelæn – i tidens løb. Skibet ser i dag noget slidt ud, faktisk har jeg dykket på vrag, der var pænere…  Vi overlevede både den selvfremstillede aftensmad og den efterfølgende nat, selv om lugten af rådden fisk var noget fremherskende…

BOBBob (Bob-Bob)

Tidlig afsejlingen og vi kunne nyde det blikstille vand og den stigende sol, der skinnede smukt på klinten. Vi fik igen smidt loddet, jeg gjorde fast, og dykket var ganske behageligt og let. Et par og tyve meter til bunden og en sigt der nærmede sig de 20 meter med masser af lys. Der er en meget imponerende maskine i den sammensunkne hjuldamper, hvor hele drevet til skovlhjulene efterhånden er helt synligt, Herudover gemte der sig en del torsk på vraget, og også en del døde. Måske har lystfiskernes aktiviteter kostet flere fisk livet end man ser fra overfladen. Vi ledte efter nogle motorcykler, der tidligere har været på vraget, men der var kun en enkelt tilbage og de er nok ikke rustet væk, men de var vel heller ikke låst.

Frisk fisk”Liv” på vraget…

Mens jeg ventede på, de andre fik dykket færdigt, fik vi royalt besøg, sådan da. Der var i hvert fald ikke meget mere end en sømil mellem os og Dannebrog, der lige lavede en runde syd om Møns klint og nød udsigten i morgensolen. Selv om det ikke er pænt, kan man som vragdykker godt ønske sig at se dette gamle skib på havets bund… som den første!

Kongeskibet Royalt islæt…

Herefter gik det igen ud mod det ukendte og vi søgte på flere af de hemmelige tal, men der var ikke den helt store gevinst. Vi valgte derfor at dykke på noget sikkert, nemlig ”Russeren” – S.S. Jacob Prosoroff. Fint vrag, moderate 30 meter på bunden, god sigt og en del torsk, hvoraf et par blev inviteret til middag, og behørigt kølet med den is, Sandro havde nasset hos fiskerne i Klintholm.

Luft.....Luft skal der til!

Der var omslag i vejret og det luftede lidt mere. Heldigvis fra sydlig retning, så vi havde medvind hjemad mod Dragør. Nu sejler man jo ikke den lige vej, når man alligevel er ude, der er jo et og andet, der skal tjekkes, når man alligevel er i nærhed og der var da også et par steder i Køge bugt, der ikke var helt kendt af de ombordværende. Vi fik udslag på en af de positioner, som Sandro havde med, og der opstod en længere diskussion om det var værd at dykke på eller ej. Enden blev, at jeg hoppede i havet og så nærmere på den pram, der lå dernede på 25 meters dybde. Jævnt kedeligt og ikke rigtigt noget for en hobbydykker, så de andre blev klogelig på båden. Herefter gik det mod Dragør, mens vi overvejede om vi skulle hoppe over bord, når vi passerede Dannebroge, men vi sejlede nu pænt forbi. På havnen i Dragør fik vi tanket båden, læsset vores grej, sendt Sandro tilbage til Limhamn, inden vi købte is og kørte mod nord!  Kim R

 

Trykkerdammen

15/11-2011

Helsingør Padivraget  Turen var ellers ment som opfrisknings dyk inden Lysekil, men der er åbenbart ingen der er det for der kom ikke ret mange.  Jeg var kørt på MC der ud for lige at sige farvel men blev overtalt af Kim til at tage med så ville han hente mig (bilen var på værft) og det blev sådan.Ankommet til Helsingør var karin med familie og Juhl med søn og var ved at gøre klar.

Friske dykkere næsten klareDe friske kutlinger

Vi gik i efter hånden vi blev færdig så jeg kom sidst i men inden var der en der lige hjalp min med hætter og det var fint indtil jeg kom i vandet kunne mærke at der kom ”lidt vand ind ved halsmanchetten, nå det går nok og svømme lidt men så bliver det for meget og vender om, John står på stenene så jeg får hjælp at ham som fortæller at hætten var stoppet ind under halsmanchetten, skal aldrig have fremmede til at hjælpe mere.Var lidt rundt med foto men det var en af de dage hvor man kan tage en tur med strømme nordpå så lidt ind mod kysten og så med strømmen sydpå tilbage, fik ikke taget nogle foto da der i strømmen var en sand storm af tang der hviler rundt.

Klar til dyk Storm under vand

Da jeg kom op kom Allan H. som skulle prøve sin nye våddragt som var god. En fin dag og efter øllen fik vi travl for så åbnede sluserne sin og det øsregnende. Sten

 

Otto med guide

11/5-2011

Otto med guide Det som skulle have været en heldagstur, blev amputeret til en sen eftermiddagstur, da det var umuligt at opdrive dykkere, selv på en dag med stille vejr og sol. Nå men det var da bedre end at blive hjemme foran computeren, som de fleste dykkere valgte at gøre (ja jeg har luret jer). Jeg ankom sidst i Helsingør og har sjældent set så mange dykkere samlet på ét sted. Der lå dykkertaxaen side om side med Ran, Henrik og Kim var lette at kende, men pludselig var der ikke én, men to fremmede i båden og jeg smilede lidt ved tanken om, at om lidt skulle de slæbe udstyret op -og ind -og over i den anden båd, når de opdagede at de var gået forkert. Men det viste sig snart at de hørte til vort selskab og ikke var 2 men 3 ”nye” dykkere; Mette og Frederik og…undskyld men jeg husker ikke navnet på den sidste.

Ingen strøm Absolut ingen strøm i overfladen

ElefantForlæns tigerspring

Nå men af sted gik det og loddet blev smidt, Kim valgte sig selv til at binde på og det var ganske let forestiller jeg mig, idet der ingen strøm var, samt at sigten – efter lidt algemos på vej ned – var ganske god. Jeg fulgte lige efter og nød den gode sigt hele vejen rundt på vraget, sjov nok var sigten ringest på de højeste steder. På bakken og på poopdækket agterst, var der ikke mere end et par meter, samt en del strømturbolens, mens der på resten af vraget var omkring 5 meter, ja man kunne endda se havbunden oppe fra vraget. Det meste af dykket brugte jeg på jagt efter rødtunger, det vidste Kim og når jeg kalder beretningen for ”Otto med guide” er det fordi, at lige meget hvor jeg befandt mig, blev der fra afstand signaleret med lygten. På den måde måtte jeg tage de fisk Kim fandt først, med det resultat at dem jeg selv fandt, i flere tilfælde smuttede. Nå men jeg endte da med at have en pæn stak, tak for det Kim, – trods alt. På vejen rundt, stødte jeg på endnu et af de reb med anker og med ringe i den anden ende, vi har gennem årene fundet flere af disse tov, på både Robert og her på Otto. Utroligt, at nogen har råd til at snitte bundtovet, hver gang de er færdige med at dykke og så i disse krisetider. Men der er måske en anden forklaring?

HyggeOverflade hygge

Det forblev ved det ene dyk og alle kom sikkert og fornøjede op. De 3 nye havde aldrig dykket på stedet før, men havde haft et fint dyk, godt at vi var heldige med strøm og sigt, når det nu var første gang. Jeg ved ikke hvad Frederik laver i det daglige, men hovmester er han i hvert fald ikke. Ved at indkøbe 3 øl og 3 Underberg til 6 personer, var der jo ligesom lagt op til ballade, men selvom vi på den måde blev sat på prøve, delte vi som venner og smilede hele vejen ind. Allan Jensen

Rollatordykning i Hornbæk

7/5-2011

Rollatordykning på Hornbæk strand Det er lang tid siden, at jeg har opfattet den stenede strand ved Hornbæk Plantage som et attraktivt mål for et dyk, men for meget sydøstenvind til at sejle og muligheden for at se flere af de ”gamle” komme i vandet var alligevel for stor en fristelse, så jeg dukkede op ved svømmehallen ud på eftermiddagen, hvor de sarte seniorer havde nået både frokost og middagslur inden turen. Juhl var også dukket op, og vi blev indforstået enige om, at vi simpelthen måtte se, hvad eftermiddagen bragte, og at vi i øvrigt heller ikke turde overlade de gamle til sig selv. Der herskede en spændt stemning hos de ældre ”debutanter”.  Vi fik pakket os i et par biler og nåede den gammelkendte parkeringsplads ved Hornbæk, men man fornemmede, at det var nogen tid siden sidste besøg, for Søren (gl. formand) blæste forbi indkørslen. Han fik vendt bilen og kom tilbage. Herefter var udfordringen at få samlet udstyret og komme i vandet, men det gik egentligt forbavsende godt, nok mest fordi både Søren og Lennert (P) havde snydt og prøvet i svømmehallen først. Smeden fra Nymølle huskede rutinerne fra sidste år i Lysekil, så ingen problemer der! 

Sjældne gæsterSjældne gæster

Vi havde en standby hund og Søren som overflade beredskab og kunne roligt gå i havet, som var fladt som en pandekage. Vandet var 10 °C, sigten 4-5 meter og der var en svag strøm mod sydøst, så de var ideelle forhold for de nye gamle.  Der var ikke overvældende meget liv på det lave, lidt forskelligt yngel, rejer og nogle nålefisk, men lidt længere ude på ca. 4 meter var der en del flade, mest skrubber og en enkelt mikroskopisk pighvar, hvoraf en del kom i lommerne eller blev trukket på en snor.

Stor tangnålStor kantnål

MadpakkeMadpakke

Efter en times tid svømmede jeg tilbage mod udgangspunktet, og pludselig mødte jeg Søren, der hastede ud med et spyd i hånden. Da jeg kom tilbage til stranden var, bemærkede jeg et vagtskifte på kanonlavetten. Sikkerhedsudvalget havde åbenbart læst med på nettet og var trådt i karakter. Sikkert nervøse for det fremtidige medlemstal. Lotte (sikkerhedsudvalget) og Jacob kunne ved selvsyn konstatere, at ingen var døde, men blot blevet endnu ældre. De benyttede chancen til ved selvsyn at afprøve forholdene i vandet.

Safty dykkereSafety first…

DykkerbitchDykkerbitch

Vi ventede i vandkanten en times tid, dels for at Sørens hund skulle dykke, og dels for at man skal passe på med hårdt fysisk arbejde lige efter et dyk – turen op over stenene så jo udmattende ud. Da vi så sikkerhedsudvalget overlevede deres dyk, lettede vi os og hastede hjemad. Man må jo ikke komme for sent hjem til middag …

Oldboys… safety second!

Kim R

Otto i nyt lys

6/5-2011

Otto i nyt lysGlad var jeg , Peter ville tage mig med på tur i Havgassen sammen med Sten. Men snart gik  sandheden op for mig…….. De manglede bare en til at skrive beretning 🙂 Men når det så er sagt, var det en super hyggelig dag, på sundet, vi tog fra Farum kl 9.

Jeg havde ellers mine trivl da jeg så jeres køretøj Havkassen, Skulle den  trække båden! Men ja, det klarede den i fin stil, Vel ankommet til havnen blev båden sat i  men alle de rutiner i kender bedre end mig, borset fra, at Havkassen  var ved at trille baglæns i bajlen, jeg troede ikke to Havbasser kunne regere så kvikt, men med overraskende hurtighed og let banden fik Sten og Peter reddet Havkassen for at blive et nyt vrag, og båden kom i vandet, vejret var helt fantastisk, høj sol næsten ingen vind, og efter den korte tur ud til Otto, havde vi nogen gode timer.

Nye lygter De nye lygter

De nye  indkøb skulle testes (lygter) Først røg  Peter i. Sten og jeg fik en god have sludder, og efter 50 min. Kom Peter til syne, med det største smil og pludrede løs om lygtens fortræffeligheder, så selv jeg troede på det var et kup, og så røg Sten i, og da han kom op var der nærmeste landholdstemning. De lygter er uundværlige, jeg er overbevist 🙂

Ingen hornfisk Hornfisk var der ingen af

Vi futtede ind ad og lagde os ved Kronborg for at se om vi kunne få lidt hornfisk med hjem, men fisker heldet var ikke med mig . Heldigvis havde Peter trukket en god torsk med op, så mad kom der med hjem.

Tak for en dejlig dag Mette