Birgit

26/4-2010

En smule pjattet med Birgit  Påsken var ved at være på sidste udkald og selvom torsdagens tur til Kronprinzen havde været en lettere kold men stor fornøjelse, havde et par dages knoglevarme i sommerhuset gjort underværker og det var svært ikke liiige at skulle med på en eftermiddags/aften tur til sundet, når nu chancen bød sig.  I Helsingør var jeg overraskende nok den første, men Hr og Fru Allan Jensen ankom og holdt mig med selskab indtil resten af dykkerstaben dukkede op. Henrik og Kasper fik hurtigt søsat båden og der blev sagt og vinket pænt farvel til motorcykelbøllerne. Planen var at undersøge om strømprognoserne holdt stik eller om der var dykkefarbart i sejlrenden en smule nord for Helsingør, hvor Henrik havde udtænkt et vrag. Dræget blev smidt og bøjerne afslørede en pæn strøm som blev konstateret til omkring de 1½ knob, så overfladevandet kedede sig bestemt ikke. Kasper hoppede i for at binde på, og sendte som aftalt kondiflasken op, når vi kunne binde fast i båden. Derefter hoppede jeg i, hvorefter Kenneth og en Flemming ville følge efter og Henrik som snoren i pølseenden så binde af. Jeg var relativt spændt på at dykke på et vrag, jeg endnu ikke havde set, på hvor koldt vandet ville være der (det havde været ret koooooldt 22 sømil nord for Gilleleje om torsdagen) og på hvor meget af mit udstyr der ville drille (bcd feeder havde om torsdagen frosset lidt rigeligt og forblev frakoblet, udluftningsventilen havde også vist sig utæt og min lygte havde også været svær at vække fra vinterhiet – start problemer!). Strømmen blev forceret og var faktisk ikke helt så slem som frygtet og den forsvandt med dybden. Vraget stod flot og en del lys trængte ned til de vel ca 28 m, og jeg vinkede pænt farvel til Kasper, som var klar til at forlade Birgit, som jeg kom ned. Der var bundet på agter i styrbord side og jeg var ikke nået langt væk fra torvet, før jeg blev oppasset af Kenneth som gerne ville følges rundt. Han var meget velkommen – når der er så meget fint sat til udstilling er det nu sjovest at have en at dele det med. Ihhhhh hvor var der bare fint – den ene røde tråd-nøgensnegl dukkede op efter den anden – aldrig har jeg set så mange og så mange så store… Gad vide hvad årsagen er til at det pludselig er blevet dræber-tråd-nøgensnegle-år i år? Det kan i hvert fald ikke have været pga en kort og mild vinter!!! Ude ved stævnen havde den fineste buket af store hydroider – med store forårsfyldte gonader – fundet plads i et net og et par taskekrabber kiggede også frem. Rejer i ekstremiteterne af forskellige størrelser var også ude på gåtur og det samme var en buskhoved. Smukt smukt smukt – aner virkelig ikke hvorfor jeg ikke har sat mine finner ved Birgit noget før. Kulden havde jeg glemt alt om og min lygte var vækket – helt perfekt! På vejen tilbage mod agter dukkede endnu flere nøgensnegle op og et helt spektakulært liv. Vi rundede agter og fandt bundtorvet efter ca 20 min men var endnu ikke mindet om kulden, så vi krydsede ind over og kastede et kig ned i skorstenen hvor en rødmosset stenbider-han, som havde fundet et fredeligt hjem dér som eneboer, blev studeret. Rundt om agter igen stødte vi på en ganske spisestørrelsesmoden torsk, som dog fik lov at slippe – ingen arme, ingen kage (læs: ingen harpun, ingen mad). Men så var det også tid til at skulle op. Strømmen var nærmest ikke-eksisterende, til gengæld lå der nu meget fine lag af alger i vandsøjlen. Trist at vinke farvel til Birgit – men med et stort håb om snarligt gensyn med damen.

KasperOp i varmen

Oppe i båden havde Kasper mirakuløs fundet nogle lettere ældre øl fra et gemme og den sædvanlige på tur-med-Henrik-jägermeister blev nydt da alle mand var kommet op. På vej tilbage blev der leget lidt med sidescanneren over Emil og fine billeder trådte frem over skærmen. Inde ved Kronborg stod en hær af de folk, der har for meget tid, og hev den ene hornfisk op efter den anden. Så sørme om ikke også lige Henrik skulle have lidt fisk med hjem. Meget iver og megen kommandering med søde Kasper – først ikke så tæt på stranden, så mod syd, så alligevel endnu tættere på stranden etc… hjalp dog ikke. Ved altså aldrig helt, om jeg skal grine eller stikke ham en flad eller bare nøjes med at krølle tæer….. He he… der blev alligevel ikke fanget noget fra Henriks side – udover at en enkelt ikke helt tilfreds strandfisker blev nappet! Vejret var stadig skønt, da vi kom i havn – og med meget sultne maver afsluttedes aftenen meget hyggeligt med besøg på den lokale MacD….. Fantastisk aften, dejligt selskab og et skønt lille vrag, som det var svært ikke at blive ret pjattet med for en aften eller to….Lis – på farten i Narsarsuaq (-8 grader), hvor solen skinner, kaffe serveret på molen af Vædderens søværn men desværre ingen krebsdyr fanget….

 

Eisfish og Stenfragteren

25/4-2011

Eisfish og Stenfragteren Har ikke haft tid til beretningsskrivning og nu har jeg glemt alt om detaljerne ;-)Derfor en flok stemningsbilleder fra en fin tur i Kattegat:

Skønt vejrSkønt vejr i Gilleleje

Fladt vandMega fladt vand (desværre ikke taget dunke med…)

Kim – meget våd 😉

Godt solen skinnedeGodt solen skinnede..

MisservNeeeej… fine store ”misser”

HjemturHjemtur..

kaptajnerKaptajn 1 og 2 😉

vinderhatTxt – underordnede 😉

Havkassen ”Kassen” gjort sit arbejde..

Fangst8 kg havkat – mega hårde kampe men det hele værd..

Jeg kan bare huske at det var en super hyggelig og dejlig tur.TakFlemming

Themis og Libra

22/4-2011

Bryghus på slæbestedet ( Themis og Libra 22 april 2011 ).Langfredag, den kedeligste dag da man var barn. Intet var åbent, ingen aviser, ja selv musik måtte ikke spilles offentligt og på fjernsynets eneste tv-kanal var der gudstjenester og pigekor hele dagen. Jesus led for os på korset, men tænk på hvor mange børn der har lidt denne kedelige dag. Heldigvis har den religiøse mafia ikke så meget magt længere så selv vejret er blevet nærmest sommer. Vi blev enige om ikke at sejle så langt som dagen før hvor det havde også været noget koldt , Robert har vi været på de sidste uger og måske ville det blæse lidt efter middag, så en tur til Themis, Libra eller Anders Martin blev valgt. Havkassen blev spændt for Havgassen og afsted mod Hundested gik det. Halsnæs hedder kommunen, kedeligt navn ærgeligt at den ikke kom til at hedde FredriksHundeVærkSted. Havnen i Hundested er lavet noget om siden vi var der sidst. Nu er der kommet gågade langs kajen med slæbestedet, med madsteder, galleri, røgeri og et MIKROBRYGGERI. Dette kunne blive vores nye ynglingshavn. Vi blev enige om at teste bryggeriet når vi kom ind. På trods af det sommerlige vejr var det lidt køligt at sejle så huerne kom frem men heldigvis var der ikke så langt. Vandet var nærmest spejlblankt så det var nemt at se marsvineflokkene bryde overfladen.

Blankt vand Blankt vand på kattegat

Themis blev hurtigt fundet og dræget smidt. Anders bandt på og vi lavede hvad der med god vilje kunne kaldes hold. Jeg dykkede sidst sammen med Hans. Nu er Themis jo hurtigt set så ½ time blev aftalt. Almindeligvis er der mange fisk så harpunen blev gjort klar. Før vi gik ned kom Anders op og fortalte at sigten var noget dårlig og at det ikke var noget liv, så jeg efterlod harpunen i båden. Jeg mødte Flemming på tovet og han havde et par småfisk i posen. Der var mange alger i vandet langt ned og så kom der lige er lag med klart vand omkring de 20 meter så toppen af vraget var klart og længere nede lidt uklart. Agterenden ligger som en rodebunke, midtskibs er faldet helt sammen og stævnen rager lidt op. Under pladerne plejer der at stå torsk, sej, lange, havkat og enkelte hummere.

HummerEn bette hummer

Der var ikke så mange fisk som der plejer. Tilsvarende havde der heller ikke været andet end døde torsk på gårsdagens dyk på kronprinzen. I et hul fandt jeg en fin stor hummer sammen med et par små langer. Da man skal være agtpågivende om den invasive amerikanske hummer er kommet til danske farvande besluttede jeg at ville tage den med op til artsbestemmelse. Ind med armen i hullet for at få fat i den, men desværre lavede langerne straks sigten i området om til 0-sigt. Jeg følte mig frem og fik fat i noget klo. Hummeren følte sig også frem og fik fat i noget hånd, så det blev til et kort håndtryk og vi skiltes og jeg fandt den ikke igen. I et andet hul var der torsk og havkat men harpunen lå jo oppe i båden. Vandtemperaturen på bunden var 3 C så efter ½ time bandt vi af. Overfladetemperaturen var 6 C så det kunne man ikke få varmen af. Vi drev stille og rolig ned mod Libra i det gode vejr.

Junior Kinerser Kaptajnen der smed kaptajen i Rungsted havn

Libra, same procedure as last wreck, men denne gang kom harpunen med ned. Vandforholdene nogenlunde som på Themis. Alger langt ned i vandsøjlen men henover dækket på Libra var der stjerneklart. På 19,1 meter var der et termolag og sigten lidt uklar under. Jeg tog en runde og kiggede under plader og under vraget. Flemming havde sagt at sigten nok var lidt ringere i styrbord side men det var ok. Der var ikke det store antal fisk, jeg så faktisk kun torsk. Jeg fandt en fin stor torsk i en hul men da den vendte sig havde den et stort sår-plamage på siden. Jeg mistede appetitten og lagde harpunen op ved dræget. Svømmede et par runder om Libra, nede og oppe i den krystalklare sigt. Hans blev længere og påstod senere at havde set en vingesnegl, den første i dansk havfauna.

Tilbage i havnen fik vi hurtigt rigget af. Vejret var sommerligt og vi fik bænket os udenfor ved Halsnæs Bryghus. Classens Lise ( amerikansk ale ), Røde Ran (red ale ), Store Knud ( tjekkisk pilsner ) og Vådbinder ( engelsk porter ) var der at vælge fra fadølshanerne. Dette er vores nye ynglingshavn. Hvis man skal kede sig sådan en langfredag, så var det et godt valg vi gjorde.

Afterdive Fornuftigt afterdive

Kronprinzen

21/4-2011

Forårs besøg på Kronprinsen  Foråret er kommet i Påsken og turen blev hurtig overtegnet, så der blev oprettet venteliste. En venteliste der kom i brug tidlig om morgenen så Nicolai måtte smide dykkerudstyr i bilen og race til Gilleleje for at nå med ud på en lang og kold sejltur. Selvom det var fuldstændigt vindstille så var luften og havet alligevel koldt. Havet er at sammenligne med et åbent køleskab der slipper 5 grader varm luft ud, hvilket giver en del havgus og kolde dykkere inden de har brudt overfladen.

I havnenI havnen

Da vi endelig nåede Kronprinsen blev vi budt velkommen af marsvin, som hoppede rundt om den bøje vi smed. Det var lovende og som vi begyndte at tø op steg humøret. Flemming gik ned for at gøre fast, samtidig med at han havde et godt greb om harpunen. Da jeg mødte ham på vej op af torvet var der både havkat og torsk på sømmet. Men i overfladen var der kun havkat tilbage, torsken havde valgt at flyde sin vej.  Sigten var rimelig og Kronprinsen er et imponerende vrag med flot begroning, kanoner i stævnen og mulighed for løsfund. Der var imidlertid iskoldt. Efter den afkølende sejltur fik alle et kuldechok efter et stykke tid, så det var ikke luftmangel der drev dykkerne op.

En halv Nelson? En halv Nelson?

Lis havde heldigvis medbragt muffins som var blevet til overs fra hendes traktement på det nye job. Det skabte glæde om bord samtidig med at solen begyndte at komme igennem skylaget. Alle kunne imidlertid melde om småproblemer med udstyret fra hul i dragten til et førstetrin der sang som en hvals ekkolyde.  Andet dykket blev godt og kortere end førstedykket, da ingen havde lyst til at fryse på torvet. Flemming fik landet en lang lange som snoede sig på dækket og fik sat en tand i hans finger da den skulle slagtes. Solen var endelig kommet rigtig frem og lunede de afkølede havbasser.

En hel Havbasse IIIIHHHHH KAGE!

På turen hjem blev det lige til et stop på Mirs, hvor Nicolai og Flemming kom ned i stærk strøm og dårlig sigt. I Gilleleje var der sommerstemning med varme og sol. Turen gik derefter til Farum med udpakning osv. Tak for en god forårstur. René

Robert

18/4-2011

Velkommen hjem…Varsling om sol og svage vinde fra nu og den næste uges tid! Dykkerrusten skulle bankes af os alle..og dog..en enkelt tilmeldt var rustet fast og måtte melde fra inden afgang, så vi var en lille sluttet flot på fire.

Vejret kunne man ikke klage overPå Hven i det gode vejr

Afsted mod Rungsted, for nok var det solskinsvejr og flad vind, men der var varslet lidt øget vindpust fra nordlig retning i løbet af eftermiddagen, så vi valgte en tur på Øresund, til et besøg på Robert. Vi var heldigvis ikke helt rustne i at sætte båd i vandet og kom ud af havnen i en ruf. Skøøønt at blive fri af vinterhulen og ud i det fri på vandet. Et godt sted på Robert blev omhyggeligt valgt til at smide dræget – omhyggeligt, fordi Flemming som smed også skulle binde på….måske det er en regel vi skulle indføre i Havbasserne?? Der var ikke så megen diskussion om turen øvrige dykkerrul – Marianne og jeg kunne kun vælge at være sidste hold, som så også bandt af, og Thorbjørn skulle i vandet for første gang i Danmark, så han valgte en tur rundt på nordstranden af Hven.

Havbasse prospektHavbasse prospekt, første dyk i DK

Sigten var eminent i overfladen. Tovet kunne vi se langt langt ned i dybet. På Robert var sigten så som så, godt et par meter og noget plumret. Til gengæld var der et strålende lys over vraget fra solen. Både første og andet dyk bød på et mylder af nøgensnegle – særligt udbredt var trådsneglene, dem med de røde tentakler på ryggen, og i alle størrelser, helt fra mikrosmå med kun to tentakler, til fingerlange med en helt skov af tentakler plantet på ryggen. På rælingen agter balancerede en overordentlig stor Stor trådsnegl – nærmest et monster…målestok under vandet er jo svær, men den fyldte håndfladen på en tørhandske str. 10 ud. Vi VED godt at vi ikke skal flytte rundt på dyrene på vragene (med mindre de fjernes fuldstændigt og bruges på middagsbordet), så vi satte sneglen tilbage på plads bagefter, selvom det ikke er helt nemt at håndtere en nøgensnegl med tørhandsker. Den har tendens til at smutte. Alt det andet hvirvelløse dyr lever også i bedste velgående. Tillige må der være nogle torsk af betydelig størrelse eller andre store fisk et sted godt gemt på vraget, for vi så ikke en eneste buskhoved.

Thorbjørn fik et fint dyk på Hven skrænten i fantastisk klar vand, og han havde held til at fange både guld og en fladfisk på det lave vand – på hans høje hujen og hurraråb var hans begejstring for dykning i Danmark tydelig at både se OG høre…

Det klare vand ved HvenDet klare vand ved Hven Guldring fundet Guldring fundet, lidt forvendt på første dyk. Guld, klart vand og fisk Glad dykkerGlad dykker som nu ved det ikke er kedeligt at dykke i Danmark

Takker for en herlig dag, med gode dyk og godt selskab..og så er sæsonen for alvor skudt i gang !!Lotte

Sådan en kun hun vist godt tænke sig ;-)Sådan en kunne hun vist godt tænke sig 😉

Bonita og Ares

10/4-2011

Bonita og AresSå lykkedes det endelig. Vejret ville det nogenlunde som vi har ønsket det i laaaaaaaaannnnnggggg tid.Afgang kl. 9 fra PI. Skønt tidspunkt, især efter en super aften på formel b J Anden havde vagt på ”brandpinden” indtil kl. 8. Vi = Niels G., Jones, Anden og undertegnede var særdeles klar til Østersøen og forventningsglæden var også stor. Anden og Jones snuppede Tornado og Niels hoppede i Hiacen min. Jeg gad bare ikke sidde klemt i bagagerummet med en mærkbar diskosprolaps og ”små” tømmermænd dansende lidt omkring i hovedet.  Niels og jeg hyggesnakkede hele vejen og Gislövs Läge blevet nået i en ruf. Der var andre danske dykkere som havde fået samme ide og lå klar i vandet. De gik lidt rundt og fik styr på deres sidste koordinering af udstyrspakken. De havde en noget mindre gummirib og var vel en 8 dykkere (tror jeg)!  Dyk med dobb.sæt og 2 dyk, fyldte en del i den noget mindre rib.

HorisontenDer bliver skimtet ud over horisonten – hvordan ser det mon ud derude?

Snart i vandet YES!!!!! Så er det bare at blive færdig…

Til kajBåden skal dog lige ligges til kaj først – lidt slalomsejllads

Vi fik pakket ”dyret”, hos os var der heldigvis noget mere plads

Virker det?Gud ved om det virker???….

…var selvfølgelig det helt store spørgsmål for især Jones og Niels, som ikke havde været i vandet siden Oktober sidste år. Men det skulle vise sig senere at det ikke var udstyret der var noget galt med 🙂  Bonita blev nået med fin sø og fuld fart. Der blev kastet og ramt og gjort klart. Anden var først i vandet og meget kort tid efter i overfladen igen, forkert handske på – vandet var sgu for koldt til en handske med hul i – ”første mand”!  Jones hoppede i baljen og som ”første mand” kom han også op meget hurtigt, hans lygte svigtede. Det skulle vise sig dog at være et stik der ikke var sat sammen. Han fik dog den ære af at prøve min Wiseled. Vi havde fået besøg af nogle andre dykkere (ikke dem fra havnen), de søgte, smed lod, og smed dykkere i vandet et par gange i alt og sejlede videre igen – meget mærkeligt 🙂 Nå men, nu var det jo så Niels tur til at komme i vandet. Vi havde ikke fået bundet på bøjen endnu – havde haft travlt. Så Niels havde meldt sig klar og jeg sejlede ham til bøjen – Vupti og i vandet med ham. Jeg fik sejlet båden lidt rundt for at ville fange bøjen og få bundet på MEN pludselig kom ”tredje mand” sgu også i overfladen – sikken en flok amatører hva?? 🙂 Hvad var der nu galt?? Jeg har aldrig oplevet, en stor frisk, fuldt udstyret dykker prøve at klatre op på selve bøjen (så hurtigt), samtidig med ordene – ”skynd dig Flemming, skynd dig”. Båden blev flået rundt og frem til den stakkels mand 🙂

Vådt?Der blev vredet, vredet og tørret i ét væk… 🙂

Ja, sådan kan det jo gå efter laaaaaaang tids pause. Når man hopper i vandet med en FULDT åben lynlås i en tørdragt, så når man at blive rigtig rigtig våd.  Anden og Jones kom i overfladen og planen blev at Niels lånte Andens inderdragt og han min ”blotterfrakke”

Sol skinGodt solen skinnede..

Jeg kom i vandet og Bonita blev mødt med en noget ringe sigt, taget Østersøens ellers fine sigt i betragtning – lidt øv! Der var bundet på helt i agten (5 m. fra). De 26 min. i 3 grader var godt nok lidt kolde men ellers et fint dyk. Den desværre, helt hvide og meget kedelige tallerken forblev på vraget. Da jeg kom til torvet mødte jeg Niels som lige var kommet ned – han så ikke speciel kold ud 🙂 Med alle mand i båden blev der skiftet tøj på kryds og tværs, og sejlturen til Ares blev da også brugt til ”tørretid”.

Dem, de andreDet var dem fra havnen..

Ares blev dykket uden ”udfordringer”. Sigten var noget ringere men med en tur rundt i maskinrummet etc. så var det et helt okay dyk – dog pisse koldt.

SkipperSkipper..

Afrigning Afrigning..

Tilbage i havnen med smil på læberne og højt humør. Niels var blevet nogenlunde tør, dog lidt kold men fik hurtigt varmen i den skønne forårs sol. Vi fik pakket sammen og headed tilbage mod Kastrup havn, hvor der blev fyldt flasker – klar til den næste tur på vandet, MEGET SNART. Tak for en oplevelsesrig og skøn dag. Flemming

Korsør og DSF Repmøde

10/4-2010

Korsør og DSF-Repmøde  En pragtfuld forårsdag og der var invitationer fra højre og venstre om dykkerture til det meste af Sydskandinavien, men vi havde jo en aftale i Korsør og derved blev det! Vi havde i den anledning også skaffet os lidt information om, hvor vi kunne komme i vandet før Rep-mødet, men vi havde dog ikke læst godt nok på lektien og endte med at dykke i bunden af den gamle færgehavn – eller noget der lignede i hvert fald. Det startede med at min flaske var tom. Da jeg fik sat automaterne på var ikke det mindste tryk på flasken og jeg var på nippet til at stå over, men Hans kom og havde heldigvis(?) en ekstra flaske med. Nicolai og Manley var på det tidspunkt hoppet i vandet, og Hans og jeg hastede i efter dem, for vi skulle jo gerne nå frem til kaffen inden mødet. Og dykket? Tja – det bedste man kan sige om det er, at det var kort! Sigten var mellem en halv og en hel meter, og der var ikke andet end affald at se på. Der var adskillige forskellige arter af øldåser med lidt ålegræs og fedtemøg ind imellem. Af levende fauna så vi kun nogle få snegle og små mysider – og en enkelt lille skrubbe, som vi burde ha’ givet aktiv dødshjælp for at udfri den stakkels fisk fra en langsom, men utvivlsomt nært forestående død. Vi så også en død skarv og en lille død ål. I øvrigt var der store arealer med ligklæde af svovlbakterier, så det var egentligt ret trist det hele, men dykket var jo egentlig også mere af principiel karakter end egentlig rekreativt og fornøjeligt. At vi samtidigt skulle chikaneres af vores tidligere kammerater, som sendte billeder fra deres vellykkede dykkertur, det smertede! Men man bli’r jo hårdhudet efterhånden, og da den samme MMS kom for tredje gang, så gjorde den ikke så stort indtryk længere…

Død SkarvEn død skarv, faktisk meget sigende for dagen som sådan

Herefter til repmødet, som var på et meget øde sted! Selv GPS’en opgav at finde derhen, og vi måtte lide et mindre teknologisk nederlag og følge de opsatte vejskilte. Om det var den isolerede beliggenhed må være usagt, men der var kun få klubber mødt frem, selv om det vel er ganske normalt.  På repmødet var der sandt for dyden heller ikke var meget nyt under solen,! Der var tegn på træthed i de flere af forbundets udvalg, hvor flere slet ikke havde haft aktiviteter i årets løb, og 3 udvalg mangler udvalgsformænd. Kraftige besparelser over hele linien var heller ikke motiverende for de frivillige. Fotofolket havde mobiliseret sig, og der var et par stykker, der konfronterede såvel budget, som den siddende formand. Et dykkerudvalg blev vedtaget, og så manglede der pludselig 4 udvalgsformænd. Der var kun debat af betydning vedr. et forslag fra bestyrelsen om at indføre et ”vandtilvænningskontingent”, så alle passive medlemmer i klubberne kan blive medlem af DSF. Begrundelsen var at der var stor forskel i de indberettede tal til DIF og til DSF. At indføre et nyt medlemskab ændrer intet, for de klubber der ikke ”kan” tælle, bliver nok ikke bedre af den her ændring. Definitionen af passive medlemmer afstedkom også en del besøg på talerstolen, og fortolkningen af, hvad et passivt mellem er, viste nogen uenighed mellem DSF’s formand og dirigenten fra DIF. Summa summarum, der blev ændret en del i det stillede forslag og prisen blev halveret til 25 kr./år og et administrationstillæg på 110 kr./år, for dem uden tilknytning til DSF, forsvandt, og så kunne der pludselig mønstres et flertal – klokken var jo også blevet mange. At det er noget makværk i mine øjne er en anden sag, men demokrati er jo som bekendt en elendig styreform! Vi levede op til vores reaktionære rygte og lyst til at gå mod strømmen og stemte imod, li’som vi havde gjort til det meste. Valg til bestyrelsen var ren ekspedition, da der ikke var kampvalg overhovedet. De, der ønsker mere fra repmødet, kan læse her: http://www.scuba.dk/index.php/weblog/post/143.html , eller vente på et referat på DSF’s hjemmeside. Efter sigende skulle der komme et beslutningsreferat og der vil blive lagt en lydfil ud hjemmesiden. Da repmødet var slut overvejede vi om vi skulle hoppe i havet igen, men morgenens oplevelse var stadigvæk for tæt på, så det blev i stedet til en hjemtur i pragtfuldt solskin, hvor rådyr og harer boltrede sig på de vestsjællandske agre. Vi var i højt humør, lige til vi passerede en fartfælde på Ring IV ved Bagsværd. Men vi blev ikke stoppet og vistnok heller ikke fotograferet… Kim R – en dykkerdag fattigere

 

Robert

10/4-2011

Robert S/SSikke en dejlig dag  http://www.youtube.com/watch?v=wxP2z10wPho udbrød kaptajnen da vi sejlede ud af Rungsted Havn og hvor havde han dog ret. Nogle synes at det var en så dejlig dag at at de tog et dyk i Korsør færgehavn og så et DSF repræsentantskabsmøde, men vi andre måtte blive hjemme og valgte Robert S/S da al det vand der i de sidste dage er blæst ned i Østersøen, valgte at vende tilbage til Kattegat,  så prognosen var strøm på 2,5 Knob ved Helsingør. 7 Havbasser kunne vi mønstre og PPP fik som den yngste overladt roret. Torsdagens tv udsendelse med Bubber fyldte en del på trods af at kun kaptajnen havde set den sammen med sin hund.

Det gode vejr i havnenDet gode vejr i havnen

Der var små bølger og noget køligt med en kold søbrise, så det var med huer og handsker da vi sejlede mod Robert. Dræget blev hurtigt smidt og Thomas ville binde på. Hvorfor er det den sidste der kommer der skal skrive, var der blever diskuteret ved garagen. Hvorfor er det ikke den sidste der er klar til afgang i havnen eller den sidste der kommer i vandet. Thomas var dækket ind. Som noget nyt var der nærmest hold. Måske var det usikkerheden med al det nye Aqualung/Sea Quest udstyr der var indkøbt ( Tøm en BR legetøjsbutik på 5 minutter ! ).

Jeg skulle binde af sammen med Sten på sidste hold og efter lidt problemer med den nye BC vest ( 2.trinnet skal uden på vesten ) og et par andre detaljer gik det i dybet. Da vi har stolte traditioner med at binde af så skyndte de sidste 4 sig op af tovet da vi gik ned. Vi aftalte at mødes ved tovet efter 25 minutter og det passede fint uden deko med den fede nitrox. Vi fulgtes dog hele vejen. Der var bundet på ved kulkassen styrbord midtskibs. Sigten var almindelig god robertsigt med 3-4 meter. Vi svømmede ned på agter hvor jeg havde en aftale med nogle rødtunger. Det blev lige noget rod med at få frigjort sømmet fra den nye vest. Sten blev noget nervøs over den forværrede sigt og tog ydersiden af Robert. Der var troldkrabber men stadig ikke vores faste ven i røret. Vi svømmede frem til havålens rør, men den var der stadig ikke. Tilbage og bagom broområdet og lidt frem i styrbord side. En tur på bunden og tilbage til tovet. Det var faktisk koldt. Jeg var ellers ganske godt tilfreds med mine nye handsker som jeg indviede på Otto for nogle uger siden men 25 minutter på denne dybde, så var det tid til af binde af. Et par minutter deko og et deepstop sagde computeren, og det var heldigvis forsvundet da vi kom op. Rødtungerne havde selvfølgelig lavet ballade og havde viklet fangstlinen ind i lygteledningen så det var lige før kniven måtte tages i brug.

Vejret var stadig fint og køligt i brisen, men ligeså snart vi kom ind i havnen var der læ, varmt og vindstille som på en sommerdag.

Allan H.

Kaptajnen i baljen

3/4-2003

Kaptajnen i baljen!Vi lader lige overskriften stå lidt for sig selv… …

OK, jeg kom sjovt nok sidst og skal skrive beretning. Manley var ikke dykket op, og så var det jo godt at vores fine Havkasse var tilstede. To mand kunne trække, men da jeg er ny i trafikken, med et nye trailer-kort, så var jeg ”frisk” på at køre i den fine kasse.

Med andre ord blev jeg overtalt til at komme ud af mit sneglehus (også kaldet lupo’en), og læssede mit grej over i den blå rustbunke. De fleste var oplagte til kun et dyk, og så var der for langt til nordkysten, så vi enedes om hus-vraget Robert.

Lidt af Havkasse Lidt af Havkassen

Med Kaptajen som co-pilot satte vi langtsomt kurs mod Rungsted. Det går ikke så stærkt hvilket er godt for ens kørekort, men den er skam behagelig nok at køre i. Man kan bare ikke se så meget når der skal bakkes. Men Søren fik ene mand smidt båden i inden de andre nåede frem. Mit besyv bestod i noget køren frem og tilbage på pladsen.

I Rungsted var der noget tåget, og vi fik pakket alle 7 mand i båden: Søren-Kaptajn, Kim, Stenn, Piv, Thoms, Kennth, og mig selv. Sigten var ret begrænset vel omkring 50-100m, men god nok til at vi kunne gå på plan mod Robert. Man skal lige lege lidt med den der navigator, for det er ikke verden mest indlysende interface men det lykkedes til sidst. OG godt nok slår sporet et par slag og holder nok ikke kurs ret mod nordspidsen af Ven, da vi lige skulle hive et tov indenbords, og jeg også lige skulle skære en bølge så alle fik vand. Desuden var der absolut ingen landpeling, sol eller nogetsom helst – vi var alene på søen.

Gråt i gråt og noget vådtGråt i gråt og noget vådt

Lidt tættere på Roberto var problemet at ekkolodet var frosset – lidt trykken på alle taster og det kom til live igen (hint: tryk exit–exit-exit). Der var Nul-Komma-Nul strøm i overfladen og Thomas blev udpeget til at binde på efter vi havde droppet. De andre mente at jeg skulle i som nr. 2, så jeg overlod styringen til Kim og begyndte at kitte op.

Noget rusten er man vel, nåede næsten at glemme feeder og bailout-regulator, men kunne da hoppe i inden de bandt på. Havde ca. 33 dejlige kølige minutter på vraget, hvor der var bundet på i bagbords side på højde med broen, sådan da.

Ned forbi skruen, der var fyldt med de alm. trådnøgensnegle, op lang vraget ud over masten hvor bunden var tæt pakket med flade. Fortsætte hen langs vraget i kigge lidt i huller. Tværs over styrmaskinen, hen til røret. Men nej, ingen ål. Ud til stævnen, og ned og kigge på bunden. Lede efter de der andre nøgensnegle jeg aldrig kan se – og nej heller ikke noget held denne gang. Lidt rundt i stævnen, tilbage hen til broen, rundt ved skorstenen, og ud agter. Kigge efter langen, men heller ikke den var hjemme.

Til gengæld sad der en flot rød stenbider og tronede i modsatte side. Den fik lov til at side i fred så de andre kunne kigge på den, og så var det på tide at komme op til 15min i samme temperatur som bunden. Dvs. 2-3 grader.

På Torvet kom Kim og Kenneth forbi, og så det måtte jo være sidsteholdet. Jeg så kun Thomas i et lygte skær ved starten. Han havde også haft ny regulator på, og den havde vist givet fint med luft. Alle andre end sidsteholdet havde også overhalet mig, så der var fint med hygge i båden, om end de fleste havde kolde fingre.

Op i båden, drikke kaffe, spise og drikken en øl. Rode med navigatoren. Eureka! Man skal holde ”pages” inde for at skifte skærmfokus – således klar til sejlads var det jo blot at vente på Kim. Vi tøffede stille og roligt mod vest imens han kittede af og fik sin kaffe, og lige pludseligt kunne vi se land. Sørme jo Veen kom frem af tågen. Mindre vind, agten for tværs, og mindre tåge gav en lidt bedre tur indad.

Alt for løb planmæssigt, meen, jeg fik ikke lagt den *helt* til ved broen. Piv og Søren-Kaptajn kastede med fortøjningen mens de nærmest dansede rundt på rælingen. Så syntes jeg jo jeg skulle hjælpe og rette båden ind mod broen. 200Hk og lidt hånd-gas og så holder folk ikke engang fast? I hvert fald lød der en ed, og et *PLASK* og så lå Søren i Rundsted havn……

200 Hk: DrøøønPLASK!Søren: ”¤&/#!””!(Migselv: Er din dragt lukket?Søren: !”#¤!#” – JA

2. dykket2. dykket

Herefter er det svært at citere for jeg var helt færdig af grin :-)Lidt hjulspin på rampen. Læse-læsse-læsse, og så af sted mod Farum. Jeg fik endda Søren ind som co-driver, og han tog det pænt, men jeg betalte også dagens øl som undskyldning.

165 bobs per snude, efter jeg lige hade et par forsøg på at ramme et hul på størrelse med en ladeport. Min i garagen kom den da. Dejlig dag, og jeg griner stadig her mens jeg skriver beretningen.

Nicolai