Isdyk på Otto

13/1-2011

Isdykning på S.S Otto  De sidste par måneder har jeg gået omkring min tørdragt i kælderen, som et barn der skyer ilden. Den har set så kold og stiv ud, lige som vejret derude. Men bare lidt tø og så selvfølgelig isfri havne, gav lidt blod på tanden. Så i dag skulle det være. Helsingør har været isfri i nogle dage og der blev lovet ingen vind overhovedet og heller ikke nedbør. Så hvor galt ku det gå. Hurtigt ud, dyk og hurtigt hjem, Otto ligger jo kun 5 min sejlads og det var sejlturen der ville trække tænder ud.  Allan ringede tidligt og berettede om megen tåge i det nordlige. Så vi trak den lige en halv time, fortrøstningsfulde om at den nok skulle lette. Allan kiggede webcam fra havnen og jeg ringede til en livline. Min brors fiskekammerat lå allerede på Sundet for at fiske torsk. Han fortalte at det var lige som om at solen ville bryde igennem og at de næsten kunne se Kronborg derfra hvor de lå, lidt nord for Hven. Allan i telefonen igen og vi blev enige om at tage chancen.

 Uvant arbejdeUvant arbejde

Formiddagen var fremskreden og trafikken væk, så jeg var hurtigst i Farum for at hente båden. Allan kom præcis 20 min senere, lige som jeg var færdig med at hakke is foran garagen, for at portene kunne komme op. Jeg stod stort set i tshirt og sveden haglede af mig, selv uden at ha fået sprut i går. Så hårdt var det! Vi kom af sted og bad lige Steen Brandmand og Rune om at klappe hesten, vi var lige en halv time bagud. Velankommen til havnen, blev der hurtigt sat båd i, pakket og så af sted. Rampen var helt fin fri for is, så nok heller ikke det store problem for Havkassen.

CrewTo tosser og en simulant

Hurtigt var vi på positionen og der blev taget bestik af situationen. En del strøm, men loddet blev smidt og da den store bøje blev trukket næsten under og blev der, vidnede om et solidt greb i vraget. Steen tilbød sig at binde på. Der var lidt meget tov i overskud og det stod faretruende vandret. Det blev en hård gang påbinding i de små 1,5 knob strøm.

JensenDe danske Jenser, ikke helt skarpe

Rune gjorde sig klar og det gjorde isen også, et langt bælte af små og større isbjerge kom os hastigt i møde med den kraftige strøm. Da vi var bundet fast i bøjen, fløj isstykkerne forbi, som om vi gik frem på skruen. Da der var et hul i isstrømmen hoppede Rune i og forsvandt i dybet. Kort tid efter blev bøjerne overfaldet af tæt is og store flager der trykkede dem helt under vandet, så blev tovet i det mindste ikke cuttet så længe. Helt ufarligt var det ikke og vi blev enige om at vi måtte binde af hvis det blev meget værre, hvis dykkerne kom op mellem isen i mens vi stadig var bundet på, så ville det ikke blive sjovt. Sådan et halv ton is der driver med 2 knob, det maser godt. Lige inden Steen igen stod på stigen, kom et ordentlig flage og vi var desværre ikke hurtige nok til at hive stigen op og flagen bukkede alustigen som var den et plasticsugerør. Vi fik den dog reddet. Steen kom på stigen og berettede om fine forhold dernede, dvs. 8 grader på bunden og kun lidt strøm og brugbare 2-3m sigt.

Is i drinkenOn the Rocks

Isen aftog og da Rune atter var i båden, det var nok bedst at der var et isberedskab på 2 mand i båden hele tiden, gjorde Allan og jeg os klar. Allan ville tage et kort dyk, det blev dog meget kort, det var kun lige ned og vende. Hans automat tog vand ind, under normale forhold havde han bare dykket videre, men med is og strøm, så var det ikke helt sjovt at skulle komme op i frit vand hvis det blev værre. Så var det min tur. Jeg nåede også kun lige ned og vende, havde glemt min feederslange til dragten og måtte op og have hjælp til at få den sat på. Jeg kom ned og vraget rundt i det relativt lune bundvand. Tog alt helt stille og roligt og nød for en gangs skyld alle småkræene der bor på vraget. Det store stokanker i stævnen var fyldt med nøgensnegle, de der hvide med røde spidser (eller er det røde med hvide) og flotte helt purpurfarvede søanemoner. Under ankret lå en hårhvarre, med flotte iriserende pletter, ellers var der ikke meget fiskeliv. Det var der derimod ude på bunden rundt om vraget. På den hårde fine sandbund på styrbord side af vraget, var der en del rødspætter med flotte røde pletter og der var en mange tykke isinger. Da jeg kom op på lønningen, lige bag den styrbord bagerste david, gloede jeg lige ind i en deadeye (jomfru). Den sidder stadig hvor den også gjorde for over 100 år siden og i alle 3 huller sad en nøgensnegl. Det ku blive et flot foto, selvom det rager mig en skid 🙂

Strøm og isStrøm og isStrøm og is

Efter en halv time, så måtte jeg hellere op, ikke fordi jeg ikke havde mere tid, frøs eller mangel på luft, men måske var de trætte af at holde et åndehul fri i isen til mig deroppe, hernede glemte man alt om vinter. Til gengæld kom den 10 fold tilbage da jeg brød termoklinlaget og det blev endnu koldere helt oppe under overfladen, 0,4 grader sagde ekkoloddet, det slog hurtigt gennem dragten og læberne tog nogle tæsk. Her i det klare overfladevand kunne jeg tydelig se Rune stå og vinke til mig, pludselig pegede han og jeg så en kæmpe isflage passere lige over hovedet på mig. Det så egentligt ret godt ud.

Otto pá GPSen Vandet lige så blank som på skærmen

Oppe i båden blev der delt underberger rundt og vi tøffede mod havnen, så længe sådan en holder. Og det er jo ikke længe, to holder dobbelt så lang tid, men så blev der også givet gas. Fartvinden var det eneste der gjorde denne dag kold, alle var enige om at det slet ikke var slemt og ingen havde frosset. Vi fik rigget af og nød en gang kaffe på burgerstedet MC D. En hyggelig afslutning på en god halv dag. Farvel og tak og så tilbage til Farum med båden. Et lille videoklip fra turen:

 

Henrik Jensen