Trykkerdammen

30/12-2011

Trykkerdammen Omsider kom der lidt ro på vinden og lidt respons på mailen, så opråbet om dykketur på maillisten endelig kunne blive til noget. Trods rolige vindforhold blev vi enige om at forsøge os i Trykkerdammen med håbet om at se blæksprutter igen, og eventuelt noget andet sjældent set. Det sene afgangstidspunkt havde også lidt med valg af lokaliteten at gøre.

VintermørkeDer gøres klar i vintermørket

Vi var fire, der kunne vriste os ud af familiernes greb, og vi drog mod Helsingør i vanlig spredt orden. Ved Trykkerdammen var der ikke just trængsel, men det passede os jo ganske fint, og vi kom nogenlunde hurtigt i det forholdsvis klare vand. Sigten var 5-6 meter og der var noget nordgående strøm.  Ålegræsset var over sidste salgsdag – brune og knækkede blade mange steder, men umiddelbart har det vist været en ok sæson for den planteart. Imellem ålegræs og sten var der et par ulke og en del pungrejer plus nogle alm strandrejer. På den anden side af ålegræsset var der nogle panserulke og nogle mindre fladfisk, primært skrubber. Der var desuden en del små torsk, men det virkeligt spændende var svært at finde.

UlkUlk, ser glad ud som altid

Vi søgte som sædvanligt ud ad mod mudderbunden, men på 7.5 meter blev sigten meget pludselig forværret, det virkede som om strømmen pludselig var vendt og væltede sediment op i vandet, sigten var helt væk pga. store partikler – det virkede som om man var midt i en større gruppe dykkerelever, der alle mudrede op, men vi var der jo helt alene.

Torsk i pyjamas Torsk i pyjamas og en flad

Vi fortrak mod lavere vand, hvor sigten fortsat var tålelig, og fandt en lille næbsnog og lidt andet i småtingsafdelingen. Jeg havde endnu en gang for lidt bly på, men nu kunne jeg i det mindste lufte ordentligt ud, da min helt nye halsmanchet i hvert fald ikke var for løs, men endnu en gang kunne vi jo konstatere, at et af de største lagre for dykkerudstyr ligger lidt syd for færgehavnen i Helsingør og jeg fandt en passende blyklods mellem stenene på ca. 3,5 meters dybde. Her var også en klase æg af uvis oprindelse, der var ikke umiddelbart en moder eller fader til at vogte over næste generation – lidt li’som i mange andre moderne familier…

Ålekvabbe med rognÅlekvappe med rogn Rogn fra Ulk? Rogn fra Ulk

Strømmen var, selv på det lave, forholdsvis kraftig og stadigvæk nordgående og vi – PIV og jeg – kompenserede lidt rigeligt for strømmen og kom lidt for langt mod syd, men vi kom lynhurtigt tilbage til udgangspunktet helt uden at svømme selv. Turen hen over sandet på indersiden af ålegræsset viste, at den næste fladfiskesæson nok bliver god, der var i hvert fald mange småfisk.

SkrubbeNær billede af en skrubbe

På land stod Juhl og Manley allerede og fejrede sig selv, så PIV og jeg skyndte os op i det klamme vejr og fik rigget af. Og det meste sjældne denne aften – det var Manley i dykkerudstyr… Kim R

Excelsior

21/12-2011

Excelsior En af året korteste dage, så der var ikke mange lyse timer at gøre godt med, men der var alligevel (heldigvis) først mødetid i Kastrup kl. 8.  Morgenvejret var ikke opløftende, pissevejr for at sige det mildt, men vi holdt planen og fik læsset lidt om i bilerne og drog mod øst. Det var bælgravende mørkt og regnfuldt plus der var en ganske frisk vind, som vi ikke havde regnet med. Men efter Trelleborg var det nærmest tørvejr, og da vi hev båden ud af laden var vejret tåleligt.  I Smygehamn var vandstanden høj og det gjorde det lidt lettere at smide udstyret ned i båden og alt gik ganske tjept. Og solen fejrede årets korteste arbejdsdag med at skinne på os – ikke hele tiden og ikke altid fra en skyfri himmel, men den var der og det bekom os vel.

HøjvandeHøjvande i Smygehamn (læg mærke til lys på bilen 🙂 )

Lige udenfor havnen var der store dønninger fra sydlig retning, en rest fra nattens blæsevejr, og det gav lidt bank på vejen ud, men vi skulle ikke så langt og vi var fremme efter en snes minutter. Så skulle der naturligvis hives en torsk eller to eller tre om bord, inden loddet blev smidt, men det gav så lidt tid til at gøre klar til at hoppe i havet.

Lidt video fra turen

Jeg hoppede i tæt på bøjen, men der skulle arbejdes noget for at komme den meter hen og få fat i snoren, der var en irriterende strøm, hvilket jeg ikke havde luret, inden jeg sprang i. Men jeg fik luftet ud og arbejdet mig ned til loddet, der lå på sandbunden ved siden af agterenden, hvor vi plejer at gøre fast. Desværre var sigten ikke helt så god som håbet og som vi nogen gange har oplevet på dette vrag i vintermånederne – kun 8-10 meter hen over vraget. Kun 8-10 meter, sidst på Otto var det under en halv meter – men de 8 -10 meters sigt blev reduceret lidt af de mange torsk, der blev lidt urolige og fik rodet op i sedimentet, så fotografering med blitz var umulig. Der var mange torsk i alle størrelser, undtagen små, for de er inden i de store, og det var et fantastisk kvarter, hvor jeg var alene på vraget. Herefter mødte jeg en enkelt dykker, der var meget interesseret i nærkontakt med fiskene, og det medførte en kraftig reduktion af sigten.

Dykker næsten klarNæste mand næsten klar

Efter 3 kvarter var jeg klar til at returnere fra det 7-8 °C varme bundvand op til overfladen, hvor vandet var 5-6 °C. Overfladevandet var klart, og mens jeg lå på 4-5 meter i et par minutter for en sikkerheds skyld, kunne jeg se Henriks ansigt kigge ned. Jeg var rigtig glad for at have været gavmild med iltprocenten, så jeg for straf på tovet. Henrik hoppede i, da jeg var i båden, de lyse timer skulle udnyttes optimalt. Jeg var nu alene i båden i ganske få minutter, før Steffen dukkede op, og først efter et kvarter yderligere kom René op, han havde vist været for nærig med procenterne.  Efterhånden var alle oppe igen, og vi fik gjort fri af bøjen, så de, der ville, kunne prøve fiskelykken. Til stor glæde for mågerne var der et par lykketræf, selv om vi havde gjort vores yderste for at skræmme fiskene på vraget, og man må imponeres over fuglenes evne til at dukke op af ingenting, en håndfuld torskeindvolde og så er de der i stort tal på et øjeblik.

Fisk på loddet Fisk på loddet Og til madkassen Og til madkassen

Men vi skulle jo i vandet igen og fulgte den samme rutine som sidst. Strømmen i overfladen var næsten væk og sigten på vraget var blevet næsten, som da jeg kom ned første gang. Der var ikke helt så mange torsk på vraget, men der var stadigvæk nok til at fylde en Skagenstrawler.  Vraget stod jo flot med ror og stævnen nogenlunde intakt, indfaldne skibssider og en stævn der har noget slagside og overalt er der maritime detaljer, hvis navne jeg dårligt – eller slet ikke- kender, udover stokanker og spil, der er jo svære at forveksle med andet. Men der er strøet taljeblokke og jomfruer samt diverse tovværk jævnt ud over det meste af vraget. Af en eller anden årsag er væksten af blåmuslinger ikke helt så tæt på dette vrag, som på andre tilsvarende i Østersøen.

Maritim detajle Maritim detajle

Sigten blev igen begrænset af paniske torsk og dykkere, der søgte nærkontakt, men min tid i dybet var alligevel ved at være ovre, så jeg fortrak mod bundtovet og stod et øjeblik efter oppe i solskinnet, hvor Henrik var klar og hoppede i, inden jeg var ude af mit udstyr, så tiden blev optimalt udnyttet. Og rutinen fra før gentog sig, Steffen op og efter et kvarte kom René. Så var det bare med at vente på at Henrik fik bundet af, så den front vi kunne se mod vest, ikke ramte os på åbent hav. Og Henrik fik da bundet af men han havde ikke travlt med at komme op i båden, han hyggede sig med at betragte mågerne ved båden, der nød godt af torskeindvolde. Men vi fik rigget af og drukket den obligatoriske Underberg og sejlede ganske kort til næste position, hvor fiskelykken lige skulle prøves for sidste gang på Brostensvraget. Efter ganske få minutter lå der et par fine stegetorsk på dørken og en jig på vraget, men så gik det med fuld fart, dvs. ca. 40 kn. mod havnen i det tiltagende mørke og mod den truende skymur i vest. Vinden begyndte at friske lidt op, så timingen for dagen havde været helt igennem perfekt, og vi kom i havn inden fronten nåede os.

Vinter mørke Vinter mørke

Herefter blev båden hurtigt tømt, og knapt så hurtigt halet op af vandet, men efter lidt startvanskeligheder kom vi af sted mod Ingemars lade, og meget hurtigt derefter videre mod Danmark, vel vidende at vi havde handlet proaktivt og forhindret vinterdepression hos alle deltagere – for hvis dette var en af årets korteste dage, så har vi intet at frygte på den front! Kim R

 

Otto

11/12-2011

S.S OttoSå blev det endelig, med lidt held og stamina, til vragdykkervejr. Vinden ville  flove efter stormen og efterfølgende hård vind, men holde sig i det vestlige hjørne. Det var lige opskriften på en tur til Otto, men det ville ikke blive en luksustur. Udsigten blev ved med at holde og da vækkeuret ringede kl. 8, kunne jeg se det spæde morgenlys gennem en næsten skyfri himmel. Så langt så godt. De store bøgetræer rundt om huset var ligeledes holdt op med at suse. Kunne vi være så heldige. Kaffe på tanken og så til Farum og hente de andre og båden og i stille og roligt tempo til Helsingør, hvor vinden kun skulle blive bedre omkring middag. Så travlt havde vi ikke.

 Der arbejdesDer arbejdes for at få varmen

­­I den tid vi var om at smide båden i og pakke, var det lige som om vinden lagde sig en smule, vanterne holdte op med at klapre på de få sejlbåde der endnu lå i vandet, eller også var huen bare blevet trukket længere ned om ørerne.

Glade dykkere Optimistiske og glade dykkere

Der blæste en frisk vind, til gengæld var den ikke i vest som lovet, men mere i nordvest. Men det var faktisk ikke så slemt og den korte sejltur var ganske behagelig. Der løb lidt store søer ned gennem sundet, men vinden havde ikke helt frit løb, den blev lige brækket omkring Hellebæk.

KimFormanden endelig på havet igen

Der var ikke noget strøm af bemærkning og solen skinnede, det gør altså alt ting meget nemmere. Vi fik hurtigt smidt loddet og Kim bandt på som sædvanlig. Jeg fulgte efter da vi var sikre på at Kim havde bundet på, men jeg mødte ham ved kæden i færd med at slå de sidste rundtørn! Godt der ikke var så meget træk på tovet, men min hjælp var alligevel værdsat. Sigten var mildest talt ringe, vel en god meter, til gengæld var overflade vandet så mælket at alt lys forsvandt på 10m, så der var også sort som i en n….

Flere glade dykkereFlere smil, så længe det varede

Det skulle dog ikke forhindre os i at få et par gode dyk. Otto kan man jo næsten finde rundt på med bind for øjnene og jeg krabbede mig rundt i mørket og så på de små detaljer. Blandt andet havde stormen og den kraftige strøm der hørte til, virkelig haft fat i vraget. På bagbord side havde skibssiderne sluppet sit tag, nitterne fået det sidste stød, og hang og flagrede helt oppe på broen også, hvor det før kun havde været agter. Sådan så det slet ikke ud for et par måneder siden. Det går virkelig stærkt med nedbrydningen for den gamle Otto. Langs siden fór en lille sildestime forbi mig og der blev også set blæksprutter på vraget. Da tiden var ovre fumlede jeg mig op af tovet med slukket lygte. Der var så mørkt at man tydeligt kunne se morild og lyset kom meget langsom mig i møde.

Dyk i mælkKim én meter nede af tovet. Helt mælket

Rene og Steffen havde overhalet mig indenom og stod i båden da jeg kom op, jeg havde dog også haft et noget langt dyk. Efter lidt  tid kom også Peer op og i den korte overfladetid nød vi solen, den varmede ikke direkte, men hvor er det dog godt med noget lys!

Rustne plader Rustne jernplader

Kaffen blev tømt og skyllet ned med en enkelt cola og så var det tid igen. Kim gjorde sig klar, med en fed fed nitrox, var han klare igen allerede efter 45min. Det er altså noget der virker. Rene og Peer ville springe andet dykket over, så så godt var det altså ikke og Steffen ville derfor dykke med Kim. De fik lige et kvarters forspring og så fulgte jeg efter. Jeg gentog turen fra første dyk. Det var ikke til at opdrive en rødtunge, dvs. de kunne sagtens være der, men kunne gemme sig alle vegne i den dårlige sigt. Jeg fik snuset lidt til lidt mudder og ellers studeret små detaljer igen, blandt andet de nyslupne plader. Det så helt drabeligt ud med de gabende nittehuller og ræverustrøde jernplader der havde arbejdet så meget at de var fuldstændigt blottet for marint liv. Efter 40 min på vraget var jeg ved at gå i deko og der skulle bindes af. Vinden havde aftaget og strømmen i overfladen tiltaget, så tovet fra før at gå ud over vraget, nu gik ind over vraget. Med alle de sager omkring broen at sidde fast i, så skulle loddet følges over til modsatte side. Med loddet i favnen hoppede jeg på knæ og albuer og hvis det ikke var fordi man kendte vraget så godt, så havde det ikke været særligt betrykkende. Jeg fandt styrbord side ved bogstaveligt talt, at pande mod daviden på skibssiden og smed  derefter loddet. Jeg mærkede det ramme bunden og danse derud af og komme fri af eventuelle forhindringer på bunden og påbegyndte min opstigning, endnu engang i mørke. Jeg skyldte lidt på tovet og lå og pustede ud i de 6 grader kolde overfladevand. Bundvandet var 8 grader, så det var jo ikke engang en kold omgang.

Dykkerskribent  En glad dykkerskribent

Vel oppe i båden blev der hurtigt gjort klart skib. Formanden var skipper og han ville hurtigt ind i dansk territorialt farvand, så vi kunne lade propperne springe. Vi tøffede i en øls tid derind af, indtil der blev givet gas. Flere folk var fangede i deres tørdragter og der skulle vist lades noget vand. Vi fik rigget af og blev enige om at det var en god tur, havde sigten bare været en lille smule bedre, så havde det faktisk været rigtigt godt. Men skønt endelig at være på havet igen, uanset hvad. Tak for en go tur. Henrik   

 

Trykkerdammen med Blæksprutte

7/12-2011

Bonusdyk ved Trykkerdammen  Lortevejr lige siden julefrokosten og udsigt til stormvejr fra nu af og så langt øjet rækker, pressede de få, der virkelig havde trang til at komme i vandet, til at rive sig løs fra sofaen og trodse en frisk, men aftagende vind og moderat regnvejr. Dagen før var vi blevet ”truet” med en tur til Hornbæk af Kenneth, men heldigvis havde jeg andre uopsættelige gøremål, og undgik derved en traumatisk oplevelse hen over rullestenene.  Turen startede ikke på den bedste måde – allerede før jeg tog hjemmefra, var alle indstillinger på mit kamera gået fløjten, og da jeg, vanen tro, allerede var for sent på den, måtte jeg bare kaste kameraet ind i uv-huset og haste mod Farum, hvor jeg lige præcis klarede at nå frem til tiden. Men, som ofte før, var det kun PIV og undertegnede, der kørte mod nord – ingen andre havde åbenbart haft modet til at konfrontere familierne med, at dykning skulle prioriteres over juleforberedelser og fjernsyn.  Vejret var sandt for dyden heller ikke tillokkende, så vi havde allerede før afgang gjort udstyret klart, og var iklædt inderdragt mm., så vi ikke skulle stå i regn og mørke på Strandvejen og bakse med det. Resultatet var da også, at vi hurtigt kom i vandet, hvor bølgerne var noget større end forventet, til gengæld var sigten væsentligt mindre, under 1 meter på det lave og 2-3 meter på den anden side af ålegræsset som det bedste.

PIVLet oprørt vand

Vi drog mod øst, og her følte jeg mig ganske let – alt for let, så jeg var kortåndet på hele turen, og der var intet luft i overskud i min dragt. På vejen stødte vi på en del fladfisk og i starten pegede vi begge på dem og forventede at den anden fiskede, men intet skete, så fiskene blev utålmodige og stak af. Det brugte vi ganske lang tid til at finde ud af og kun fordi der var en ekstraordinær stor skrubbe, blev mit søm fundet frem fra lommen og skrubben trukket på wiren. Den blev fulgt af en passende artsfælle, men så kom der for alvor lidt adspredelse. Pludselig viftede PIV panisk med lygten og jeg tænkte han måtte have alvorlige problemer, men ved nærmere eftersyn opdagede jeg, at hans lyskegle fulgte en lille tiarmet blæksprutte. Det havde jeg ikke forventet, og jeg måtte lede efter mit kamera, som sad fast et eller andet sted på min strømlinede konfiguration. Da jeg endelig fik fundet kameraet frem, var det jo ikke klar til at tage billeder, intet fungerede som det skulle, og jeg var samtidigt ikke i stand til at læse de små bogstaver på menulinjerne så jeg kunne gøre noget ved det. Jeg tog alligevel en masse billeder af den meget samarbejdsvillige blæksprutte, som vi legede med i en halv snes minutter. Desværre var der ingen strøm, så alt vores mudder var lige hvor vi og sprutten var. Til sidst gav sprutten dog op og forsvandt op i vandet over mudderskyen og væk.

BlæksprutteBlæksprutteDen søde blæksprutte

Dykket var pludselig blevet meget bedre – uanset at jeg ikke kunne trække vejret uden at ryge til overfladen og at jeg samtidigt ikke kunne lufte ud. Hvis jeg lindtog lodret stilling for at tvinge lidt luft ud, så løb vandet ind ved min halsmanchet, og det var jo ikke så rart.

SkrubbeDovnen skrubbe

Af øvrige betragtninger fra turen var en million panserulke, så mange at jeg til sidst ikke en gang gad lege med de kære små. En sværmende orm, af endnu ukendt art, der var umådelig svær at fokusere på i det meget uklare vand, og så var der en meget stor og meget gravid ålekvabbe, som var så besværet af sin drægtighed, at den ikke havde en chance for at flygte.

Svømmende ormFin svømmende orm Panserulk Panserulk ÅlekvabbeGravid ålekvabbe

Efter en times tid var vi tilbage ved broen, og kunne forlade det urolige og 6 °C varme vand.  Vi kom ud af dragterne, fik fjernet belægningerne på tungerne med en drik, der ikke var alt for velsmagende, kastede udstyret ind i bilen, og så vi kunne ordne det hjemme i garagen i stedet for i regnvejret. Godt at man ikke er bange for lidt saltvand i bilen, men det løber vel ud af hullerne i bunden… Kim R

 

Julefrokost anno 2011

26/11-2011

Havbassernes Julefrokost anno 2011  Underlagt stor afpresning – bedre sent end aldrig – må jeg til tastaturet og klikke lidt tilfældigt rundt på tasterne til de danner nogle mere eller mindre sammenhængende ord.

Som altid er julefrokosten planlagt i god tid – udover at datoen har været krydset af i kalenderen i svømmeren siden den blev hængt op ved årsskiftet, er det nok Lotte’s glögg mikstur der har været længst under præparering. Men med udkrydset dato, Juhl og Bent bag forklæderne er den største bekymring nok også mest relateret til styrken på miksturen.

Mens vi venter Lidt trængsel ved baren

Vel fremme efter alt for lang tid i DBS’s vogne der ramte næsten 1½ time – gudskelov at man er indehaver af en sort bille, der glad og frejdig normalt gerne kravler vejen på en tredjedel af tiden – fik jeg hurtigt stukket en underberg i hånden. HJ’s samler-gen havde efter lang tids samler-mani endelig skaffet ham underberg-bæltet! Og da så lang en tog tur er sammenlignelig med en isnende kold tur på havet, var en underberg ganske tiltrængt – og især fordi jeg kom for sent til at få mere end en bundskraber af Lotte’s ellers forrygende glögg… suk.

Ris a la mande (version 1)Ris a la mande (version 1)

Duften bredte sig fra køkkenet og efter en mindre redning af risalamanden – tænk at Kaspers risalamande nu er blevet slået i kvalitet – var vi klar til at indtage det overdådige bord af juleretter. Bedre kokke end Juhl og Bent kan man altså ikke ønske sig – julebordet bugnede af lækker mad! Traditionen tro – jeps det er en defineret tradition, når det er sket mere end én gang – havde HJ slået et smut forbi pushermarkedet og taget den bornholmske julesnaps med.

Kokkene og noget af madenKokkene og noget af maden Efter snapsen Efter snapsen Efter mandelen Efter mandelen

Og sikke en fest – dejlig snaps, dejlig mad, dejligt selskab, dejligt højt humør og en dejlig julestemning der varmede så dejligt, at en enkelt afkøling var nødvendig. Den traditionelle julequiz med året der gik samt den traditionelle pakkeleg forløb som den plejer – måske med en anelse mindre snyd i sidstnævnte – til gengæld havde den traditionelle havenisse brændt os af!

Quiz tidQuiz tid

Resten var vist ganske traditionelt; John Mogensen og Ramstein fyret af i bedste samklang mens ginflaskerne blev tømt, Kim snakkede mere og mere, Manley tog flere og flere fotos og Nicolai fik mere og mere brug for en personlig konstrueret faldsele.

Før pakkelegen Før pakkelegen Efter pakkelegen Efter pakkelegen

Alt i alt en ganske fantastisk traditionel havbasse julefrokost!  

 

Tirsdagsdyk i friskt vejr

22/11-2011

TirsdagsdykIkke mange var friske på en tur i Øresund en kold, blæsende tirsdag i november, men vi blev alligevel 8 friske Havbasser som næsten alle frivilligt stod til søs i frisk vind og gode bølger fra Rungsted. Den drivende kraft var Hvenprammen og sidste uges smukke morild tilblandet blæksprutter.

Friske havbasser Nogle friske Havbasser i det det friske vejr

Formanden ved roret, himlen klar og stjernedækket, og kun vindheksen var betænkelig ved vejret. Formanden bemærkede dog også at vejrforholdene ikke var optimale med “vind fra en ugunstig retning”. Men vinden skulle vise sig at være den mindste udfordring i at fange vraget. Strøm og bølger fra samme retning gjorde det vanskeligt for bøjen at holde fast i vraget – selvsagt var det ikke disse rutinerede og kompetente Havbasser der IKKE KUNNE RAMME …… Ifølge formanden og PIV “ramte” vi selvfølgelig hver gang……tjaaa….men på 4. kast måtte formanden selv i vandet for med egne øjne at konstatere at vraget virkelig var væk – pist borte – tradadaaaah.

Friske Havbasser Havkassen i Rungsted

Men når man nu ikke kan fange det ene så må man fange noget andet, det fineste fiskenet som dræget på forunderlig vis havde filtret sig ind i. En redningsaktion blev straks iværksat, om det så måtte koste mand og mus, og formanden støttet af Rune (næsten blyfri) reddede os alle fra en mørk og stormfuld novembernat i sejlranden på øresund. Glæden blev fejrer ved det flotteste morilddyk til de få udvalgte (som udvalgte sig selv)! Med vinden i ryggen fløj vi tilbage til Rungsted, sikkert kun enkelte har pisset rødt dagen derpå! “Husker du limbo’en” viskede vinden…??? Mange tak for forunderlig aften! Mange hilsnenJakob

 

Trykkerdammen

20/11-2011

Trykkerdammen noch einmalDer var en, der var to, der var tre, der var fire og til sidst var der fem som skulle ud og dykke en søndag i november, hvor vindstille og 0-strøm var menuen. Men der var også godt tåget i Farum, så spørgsmålet var om vi kunne dykke på vrag i Øresund. Harpunen var ladt og kummefryseren næsten tom, så der blev kæmpet hårdt for at tage chancen og se om vi kunne hente noget i Otto´s spisekammer.

HoldetHoldet

Nu var der så seks, da Allan Jensen ville møde os i Helsingør. Havgassen var kun kommet et par kilometer væk fra garagen, da Kim fik et telefonopkald fra Don Jensen med meldingen om, at Øresund var lukket med tåge ved Helsingør. Var det nu også rigtigt tænkte Otto mafiaen? Eller bare et trick for at holde os væk fra vragene i området? Kim handlede og kaldte Havgassen tilbage, hvorefter der kun var Tryggedammen tilbage og fem dykkere som drømte om flade og fiskeblod.

PanserulkPanserulkPanserulkPanserulk

På vejen ned af kystvejen til Dammen var det tydeligt, at den tåge vi havde haft hele vejen op ikke var særlig kraftig ude på Sundet. Vi kunne se skibene midt ude og det mystiske opkald fra Don J. blev drøftet intenst. Hvad var hensigten med det, tågen kunne da ikke bare forsvinde så hurtigt? Der var nu ingen som meldte sig frivilligt til at hente Havgassen, så det var bare om at komme i klunset og ud i det klare vand. Kun få flade fik stålet at mærke i deres krop den dag. Så det var humøret og kammeratskabet der gjorde det til endnu en god dag i Havbasse selskabet.

SletvarreSkrubbeSkrubbeLidt flade som vi lide det

Og så tog jeg skrivertjansen for Kim. 

Den farlige tåge Dykkere i båd på det “tågede” Øresund

Bestyrelsesmøde

18/11-2011

Referat af bestyrelsesmøde d. 18. november 2011Deltagere: Lis, Lotte, Sten, PIV, Nicolai, Manley, Juhl, Kim R

1. Siden sidst

  • Omsider masser af dykning, sæsonen 2012 startede for alvor i slutningen af september
  • Rotter i svømmehallen medførte lukning af det store bassin – tak for det! Det gav en tur i varmtvandsbassinnet.
  • Materialedag med oprydning og omflytning i garagerne. Efterfølgende er opmærkningsstriber til hjælp for chaufførerne brændt på i og foran garagen.
  • Emneaften med fokus på Tobago – desværre var der ikke fokus nok på dykning med i foredraget.
  • En håndfuld havbasser har været med DSF på koralrevstur til Rødehavet – vi venter spændt på beretningen.

2. Økonomi

  • Umiddelbart ligger vi godt til i forhold til budgettet. Ingen uforudsete udgifter.

3. FSU/Svømmehal

  • Foreningsdrift af svømmehallen (svømmehallerne i Furesø) er et ønske/kommende krav fra kommunen. Processen afventer politisk behandling.
  • Vand fra tag forsøges udbedret
  • Caféen bliver igen udliciteret på markedsvilkår.

4. UV-rugby

  • Kampene i første halvdel er færdigspillet, og vi ligger pænt til i turneringen
  • Amagercup til februar, hvor vi forsøger at stable et hold på benene

5. Materiel

  • Nyt spil til trailer monteret.
  • Sten ser på led lygter til lygtebommen. Mht. lygtebom indskærpes det, at man ikke flår den skævt ud, da bommen vrides og lygtefæsterne beskadiges.
  • Bremser på trailer ordnes
  • Kontakt til boosterens drivkompressor monteres
  • Stik til flaskerenser monteres i den ny garage
  • Flaskeeftersyn afholdes lørdag d. 14. januar kl. 10-12 (PIV, alle)

6. Julefrokost

  • Gløggen er sat over! Dvs. krydderierne er sat i sprit.
  • Standard menu i flg. Juhl.
  • Kasper M. har tilmeldt sig mindst 10 gange, så han får et bord til sig selv, men så får han sikkert også mad nok.
  • Hjælp til borddækning ønskes – bordene skal være klar kl. 18
  • Mandelgave indkøbes (Lis)

7. Eventuelt

  • FFS fuserhold vil gerne prøvedykke – afventer instruktør tilbagemelding.
  • Juleafslutning i svømmehallen 19. december, sidste dag i svømmehallen er d. 22. december
  • Logo-tøj priser indhentes (Lis).
  • Juleaftensdyk ved /i Furesøen d. 24. december

Datoer:

  • Lørdag d. 26. november kl. 18:00 Julefrokost i svømmehallen (Juhl, alle)
  • Mandag d. 19. december kl. 21:00 Juleafslutning i svømmehallen (Lotte, Kim R, alle)
  • Lørdag d. 24. december kl. 10:00 Juleaftensdyk i Furesøen
  • Lørdag d. 14. januar kl. 10-12 Flaskeeftersyn i svømmehallen (PIV, alle)

Næste møde:

  • Fredag d. 13. (januar) hos Lotte

Kim R

Natdyk på Hvenprammen

15/11-2011

Natdyk på Hvenprammen Når man har fyldt flaske dagen før et dyk og planlægger med at møde 15 min før afgangstid er man jo nærmest selvskrevet til beretningen. Det blev dog endeligt bekræftet da Kim ringer hele 25 min i afgangstid og omdirigere mig til Rungsted da alle andre var pakket og klar til afgang.  Men som jeg blev rettet senere det er jo et privilegium at skrive beretningen;). Målet for aftens dyk var allerede i sidste uge udpeget til at være Hvenprammen hvor der på mailen blev lokket morild i massevis.I Rungsted nåede jeg dog frem som den første og kunne lige nå at få grejet ud af bilen inden havkasse og gassen svingede ind på slæbestedet sammen med Flemming, Kim og Sten. Kort efter fulgte Piv, Lotte og Lis og inden vi havde set os om (næsten) var båden i vandet og grejet pakket i den.

Lidt video fra turen

Natdyk foregår jo i sagens natur i mørke og der skulle da også lidt koncentration til for kaptajnen for at styre ud af havnen og uden om bøjerne uden for denne. Det hjalp dog at der var stjerneklart selvom månen endnu ikke var stået op. Ankommet på positionen for Hven-prammen kan man godt mærke at det ikke er det mest dykkede vrag i Havbasse-regi – der er lidt usikkerhed at spore i dybder og placering hos Flemming ved roret men et eller andet finder han på ekkoloddet og i ryger loddet og kort efter følger Kim for at binde på. PIV og jeg hopper i 10-12 minutter senere med lygterne slukket og kan på vejen ned nyde den lovede morild på bundtorvet. Især i det øverste lag hvor strømmen er mærkbar kan man se at bundtorvet lyse op. Ankommet på bunden får vi gang i lygterne og der går ikke mange øjeblikke før Kim er over os for vise os et billede af en blæksprutte på kameraet. Nu går den vilde jagt og der går heller ikke lang tid før den første blæksprutte viser sig og straks er Kim og Piv over den og dens 2 kammerater som snart dukker op.

BlæksprutteBlæksprutteBlæksprutteDe fine blæksprutter

De 3 sprutter er meget fotogene og svømmer længe rundt i lygternes skær inden Piv og undertegnede beslutter os for at det må være nok og vi begynder en rundtur rundt på prammen.  Det vrimler med nøgensnegle i mange afskygninger og størrelser og et par mindre torsk står der også inde i vraget. Der er egentlig varmt nok men man skal jo op på et tidspunkt og efter 35-40 min begynder jeg turen op af torvet og kan kigge lidt mere på den fine morild. Det er nu ikke det værste når man ligger på 5 meter og kan se morild både på bundtorvet og omkring boblerne som kommer op fra ”dybet”.

TrådnøgensneglLidt nøgensnegle

Oppe i båden kommer først Lotte, Lis og Piv og lidt senere Sten. Lis havde vist eksperimenteret lidt med en ny trylledrik som angiveligt ikke var et hit men ned kom det vist alligevel (mellem udbruddene om hvor fedt et dyk det havde været).  Til sidst kommer også Flemming op og vi kan tøffe mod Rungsted med den klare stjernehimmel over os og den store gule ost i ryggen.  Alle havde vist fine dyk, nogen mest begejstret over snegle og morild andre over de små fine blæksprutter.

Almindeligt rodLidt blandet udstyr i havnen

Tilbage i havnen er klokken kun lidt over 8 det er effektivt tirsdagsdyk 🙂 Der bliver rigget af og jeg benytter chancen for at køre direkte hjem mens resten af banden kører mod Farum for at afregne.Tak for en god aften. Steffen

 

Wave

14/11-2011

Wawe En formidabel vejrudsigt lokkede folk af huse, først i weekenden og siden om mandagen, for de heldige få, der havde mod og mulighed. Enhver begyndelse er som bekendt svær og denne mandag morgen var bestemt ingen undtagelse. Men vi kom dog af sted til sidst – vi det var Steffen, Juhl og jeg, for Søren og Henrik var længe før kørt af sted med Havgassen. Jeg påtager mig hovedparten af skylden for vores sene fremmøde i Mullerup Havn, men hvis vi havde afstemt forventningerne inden vi var kørt, var vi nok nået frem lidt før – f. es. Hvor vi skulle hen, hvilket alle undtagen chaufføren i Juhls bil vidste – men Korsør er da også en interessant by, hvis man bare slipper for at dykke i færgehavnen. I Mullerup var båden i vandet og vi kom hurtigt af sted mod Wawe. Bølger var der ikke meget af og vinden var relativt svag. Ikke så svag som lovet, men absolut i den bedre ende.

Klar til afgang Omsider

Loddet blev kastet, og Juhl blev, frivilligt af alle andre end ham selv, valgt til at binde på, undskyldninger om, at han skulle montere tørhandsker og andet udstyrsrelateret, blev ikke accepteret som gyldig grund. Han kom i, og mens vi ventede en halv snes minutter før båden skulle gøres fast, spekulerede vi en del over forholdene.  Henrik og jeg huskede kun alt for godt, hvordan det var gået på sidste tur til Wawe, så det var med en vis spænding vi holdt øje med bøjen og om Juhl ville komme op igen med uforrettet sag.  Men han blev nede, og vi gjorde båden fast, smed Søren i, og så Henrik. Steffen og jeg skulle så dykke på sidsteholdet, men det passede meget godt for min del, for jeg havde været sidst hele morgenen. Der var ingen strøm af betydning og sigten på de højeste steder på vraget var omkring 8-10 meter.Andre steder var sigten af forskellige årsager kompromitteret, dels dykkerrelaterede aktiviteter og dels de mange torsk, der stod overalt i vraget.

NøgensneglNøgensneglNøgensneglLidt blandede

Vraget myldrede med liv, som nævnt var der torsk overalt, både i, over og under vraget. Der var desuden en fin lange, der residerede lige ved bundtovet. Den var ikke særlig sky og man kunne nemt ha’ nakket den med en harpun. Desværre var den ikke særlig fotogen, den siltede op hver gang man skulle ha et billede. Der var desuden en milliard busknøgensnegle og adskillige andre arter, alle i stort tal. Og der var også en lille hummer oppe i vraget – desværre ikke stor nok til at komme med hjem.

HummerFor lille

Jeg havde heldigvis en ekstra flaske med vitaminer med, så jeg droppede Steffen på bundtovet og fortsatte rundt på vraget – der var hele tiden noget, der trængte til at blive set på. Temperaturen på vraget var behagelige 12 °C og det, kombineret med de mange spændende ting, der var på vraget gjorde, at dykket blev ganske langt. Men til sidst måtte jeg bide i det sure æble og bevæge mig op i det køligere overfladevand – 8 °C og det føltes koldt efter det varme på bunden. Hvad skal det ikke ende med, når det bliver rigtigt koldt? Op i båden, hvor der ikke var helt så vindstille, som vi havde håbet på, men det var ikke noget problem. Solen så vi ikke noget til, og det varer nok ikke længe før, at de lange ture med flere dyk skal foregå fra lukket båd. Der var lige en afstemning af tider, så ingen ville blive efterladt i dybet, og så ellers af sted på anden omgang efter samme koncept som før. Sigten var blevet lidt dårligere og strømmen taget en anelse til, men der var stadigvæk fine forhold. Vi så det samme som sidst, bare lidt mere af det, og fandt mange pænt store torsk i agten af vraget. Efter en tur rundt over vraget blev Steffen sat af på tovet og jeg fortsatte rundt nogle minutter endnu. Jeg kunne godt se, at den relativt tynde nitrox, der var beregnet til en dybere tur i Østersøen, kombineret med det korte overfladeinterval, kostede lidt på tovet. Men hva´, vi kommer jo ikke så tit i Storebælt, så den fik lige et par minutter over komfortgrænsen.

LangeLange

Først måtte jeg lige drille langen ved bundtovet og så binde af og drive hen over vraget. Da loddet var frit af vraget kravlede jeg op ad tovet til Steffen og Henrik, der hang under båden. Henrik er jo en mand, der vil frem, og han er ikke bange for at bruge rundsavene på albuerne. Denne gang havde han dog lavet hul i tørdragten!

Hul i dragt Prisen for at holde sig fremme…

Vi kom mod øst og det gik forrygende og overraskende smertefrit hen over det ikke helt flade vand, men 4500 rpm og 25 knob passede åbenbart til Havgassen i den sø, der var.

Nattesjov

I Mullerup fik vi smidt vores grej i bilerne og kom af sted i en fart – godt brugte, men med en fornemmelse af, at det var ulejligheden værd. Søren og Henrik blev sendt af sted med Havgassen med ønske om god tur (lang) og vi andre pakkede os i Juhls bil og kørte en lidt kortere vej hjem end ud. Vi gør det igen når vi kan! Kim R.