22 Juli 2010

22 Juli 2010

Storebæltstur til Wave

 

Efter en granskning af vejrudsigten, så der endelig ud til at opstå et vindhul om torsdagen. Men som vejrudsigter er flest holder de sjældent mere end én dag frem ti tiden, og Østersø-turen blev lavet om til et mindre stormfuldt område i Storebælt. Det gjorde nu heller ikke så meget, hvis vi kunne undgå en orkan og få en dykkedag på det meget fine vrag, S.S.Wave, som ligger lige ud for Romsø.

Vel ankommet til tiden i Farum efter en mindre regnskylle på vejen fra Kbh fik jeg alligevel overleveret beretningsskriveriet, og med en god kop kaffe i sommerhuset er det ingen helt dårlig undskyldning for at slippe for at skulle slås med græsslåmaskinen. Efter en hurtig pakning drog vi af sted på den meget laaange tur mod Røsnæs. Nicolai og Sten var begge tunet til snak, så der blev fred på lupobagsædet til en lille lur kun afbrudt af Nicolais spøjse øregas udbrud, der var svære ikke at kommentere.

I Røsnæs skinnede solen, som den oftest gør på de kanter uagtet Volborgs vejrudsigt og der bredte sig en skøn duft af fiskedeller fra fiskebiksen. MUMS – men det skulle vi jo ikke – båden blev hurtigt pakket færdig, ufo’er blev observeret og fotograferet og Havgassen fik fuld skrue ud over det næsten flade vand kun afbrudt af krusninger og lette dønninger. 

En godt 10 sømil ude blev vraget lokaliseret, dræget smidt og enstemmigt blev det vedtaget at Nicolai have få endnu en chance for bestå prøven i påbindingsteknik. Det gik vist udmærket, i hvert fald var det en stor fornøjelse at nå ned til vraget. Sten og jeg havde aftalt en rundtur ved roret og skruen og tog straks turen ned mod agter langs bunden…. Men ak ak ak begge dele var i mellemtiden blevet flyttet, i hvert fald var ingen af delene nemme at få øje på. Men når dykkecomputeren på dette sted viste 35,5 meter, så kan det kun betyde at man har gravet sig godt ned i bunden eller netop har fundet strømhullet – og på den dybde er skrue og ror åbenbart ikke til at lokalisere i den ikke helt gode sigt. Nå – men der var så noget, vi ville få til gode til andet dykket. Resten af dette dyk blev nydt med at botanisere i skovene af hvide, laksefarvede eller orange sønelliker, der dannede et tæt bunddække over stort set hele vraget. Enkelte steder i lidt mere strømdække havde sønellikerne veget lidt plads til store buske af langarmede hydroider – desværre var det ikke mange nøgensnegle, der blev fundet i buskene, men med en meget våd højrearm (endnu en tørhandske problematik) og lettere køligt vand, var det heller ikke tålmodighed, der var mest af. Efter nok min forlod jeg Sten og tog turen op langs bundtorvet i noget der for udenforstående måske kunne minde lidt om en kombination af piruetter og englehop. Strømmen kom fra forskellige retninger gennem dybden og brandmændene suste forbi og skulle helst undgås!

Overfladetiden blev brugt på hjemmebagtkagespisning, tørring af handsker og dragt – eller i hvert fald et godt forsøg derpå. Det blev en lettere udfordring med de sorte skyer, der pludselig drev over os. Men nu er jeg jo forudseende eller har lært af tidligere erfaring, så der var både pakket ekstra handsker og ekstra trøje hjemmefra. Så jeg var helt klar til andet dykket, da regnbygerne var drevet over og 1. holdet kom op af vandet. Igen tog Sten og jeg den ned for at inspicere skrue og ror, for de skulle jo være dér. Taktikken blev dog lagt lidt anderledes, og begge dele var pænt flyttet tilbage i mellemtiden. Sikke et fint ror og sikken en fin skrue – se foto!!! Derefter gik turen frem mod stævnen i rask tempo med Sten forrest som skudt ud af en kanon – der blev sparket så godt i finnerne at hans lygte ikke kunne følge med og mistede energien. En typisk lygtefejl! Bakken var helt fantastisk overbegroet med sønelliker og da sigten var blevet en anelse bedre end på første dykket skulle jeg lige en tur ’ud i det blå’ og kigge direkte ind på stævnen. Meget flot vue. Vi diskuterede lidt hvad det var der stod på bagbord side i stævnen, et spil, ekstra anker ell… det var godt overbegroet af sønelliker og der skulle vist fjernes en del for at mit utrænede øje skulle kunne se hvad det var. Men meget flot flot stævn. Så var det tid til at dimse lidt med botaniseringen på tilbage vejen mod bundtorvet og blandt andet flere rejer i spisestørrelse blev blændet med lygten. Sten bandt let af – fin påbinding, Nicolai! – med lys fra min lygte og med dræget i hånden gav Sten en gratis tur hele vejen ned over vraget mod agter. Hu hej – det var sgu sjovt!

Oppe over vandoverfladen holdt vejrprognosen – vinden var taget til og dykkerflaget blafrede i vinden og der gik ikke mange minutter efter at de værste brandmandstråde var fjernet fra udstyr og overlæbe til PPP satte kursen mod Røsnæs. Skæg tur ind med bølgerne i ryggen og havgassens næse blev indimellem dyppet ned.

Inde på havnen mødte skuffelsen os – fiskebiksen havde lukket for fiskedelleudsalget!!! Gudskelov fandt Allan hurtigt en lokale fisker på havnen som hurtigt fik lettere udsolgt – så var aftensmaden også på plads. En rigtig god ting, når sulten begynder at melde sig. Vi fik hurtigt pakket sammen over en øl og kursen sat mod Farum.

Tusind tak for en dejlig dag!

Lis