19

19. juli 2010.

 

Robert

 

Endnu en gang tog vejret røven på os, og vores stort anlagte ekspedition i Østersøen blev endnu en gang udskiftet med en tur i baghaven. Vinden var blevet rimelig frisk, men vi skulle jo i vandet, så Robert blev valgt igen igen, men det er jo heldigvis et sted, hvor vi kan komme mange gange endnu, før det er slidt helt op.

 

Altså, kurs mod Rungsted og af sted mod Robert. På trods den kraftige sydlige vind fik vi kun lidt vand ind, og vi fik vist heller ikke en gang smadret noget udstyr på vejen. Vi sejlede heldigvis på tværs af bølgerne og heldigvis i Henriks båd, for i Havgassen ville det have været en nyreknusende oplevelse.

 

Da vi nåede Robert, blev det hurtigt klart, at jeg skulle binde på, men på en dag uden strøm var det jo en smal sag, og der var bundet på efter 3 minutter.

 

Nogen skal jo gøre det…

 

Så havde jeg vraget helt for mig selv indtil den næste mand i rækken blev klar og kom ned. Sigten var svingende mellem 2 – 8 meter. Desværre mudrede de mange torsk vraget op, men på den anden side, så er det bl. a. dem vi gerne vi se på vraget, og det er glædeligt, at vi nu ser så mange torsk på Robert. Der har ikke været så mange i adskillige år.

 

Jeg tog turen rundt om vraget på bunden og der var sigten 3-4 meter. Der var ikke meget nyt, men der ligger godt nok meget net ude ved stævnen, nogen gange er god sigt næsten skræmmende. Efter det obligatoriske besøg ved skruen, gik det op over vraget for at se om de fastresiderende fisk, langen og sortvelsen, var hjemme og det var de! De flytter sig åbenbart ikke ret meget, men de ligger nu også godt gemt inde under pladerne i styrbords side.

 

Huslangen

 

Skyd efter øjet

 

Grunden til vores kammuslinger er forsvundet?

 

Tilbage ved bundtovet var sigten forsvundet, og der havde vist været andre, men jeg havde jo selv bundet på og vidste hvor tovet var. På vej op ad tovet mødte jeg Henrik, som var på vej nedad. Jeg troede ellers de massive mudderskyer kom fra hans hånd!

 

Skipper med det kølige overblik

 

Herefter var det tid til få varmen over springlaget. Det var behageligt nok at ligge der i det kvarter, jeg havde akkumuleret. Brandmændene blev nede omkring springlaget på 10-12 meter, og der var slet ingen strøm højere oppe, så man kunne slappe helt af.

 

Hvem fanden har opfundet tørhandsker?

 

Dykning er en ekstremsport!

 

I overfladetiden stod den på sol, løgnehistorier og forfriskninger.

 

Turister på Sundet

 

Før man anede det, startede anden runde og denne gang fik jeg min dekoflaske med ned. Meget passende, for desværre er computere meget bedre til at huske, end vi selv er, og den var derfor gavmild med dekoen. Andetdykket gik stort set som førstedykket, bortset fra, at jeg havde Lottes kamera med ned og skulle prøve at tage et par billeder.

 

Op igen og endelig kunne man med god samvittighed nyde en kold i solskinnet…

 

 

 

Man må jo ikke glemme hyggen!

 

Kim R