Undine

31/10-2010

SMS Undine Vejret udviklede sig til det bedre og der skulle arrangeres dykkertur i en fart. Thomas, Kasper og jeg var klar, men vi mangle lige én eller 2 mere, så Havbassemailen og Dykkerforum  blev sat i sving. Der gik ikke mange minutter før der var bid på Dykkerforum og et par havbasser blev sat skakmat. Der var dog en simultantur i Øresund for dem der ikke troede på Østersøvejr, det kan der læses om på en anden beretning. Vi mødtes tidligt søndag morgen i Kastrup og 2 dykkerforum medlemmer var reduceret til 1. Han havde alligevel syntes at det var lidt for spændende med dykkerdybder over 40 m. Michelle stod dog klar til udfordringen, selvom hun også ville rykke nogle grænser.Da vi ankom til Smygehamn var der en sjældent set trafik. Køge dykkerklub havde 2 både og 12 mand der skulle på Bonita. Det tog lidt tid at få rigget deres både til, men vi kom i havnen, fik tanket, rigget og kom derudaf.

Godt klædt på Godt klædt på, det er vel blevet efterår

Fint vejrLængere ude, helt fint vejr

Der var lidt gammel sø til at starte med, men den lagde sig efterhånden og da vi ankom til positionen, var der totalt som i en stor gryde olie. Vi fik loddet op og smidt og forklaret vores debutant, hvordan og hvorledes. Nu er det sjældent vi kaster forkert på Undine og vi kunne forsikre Michelle om at der  højst sandsynligt var bundet på i agterste kanon helt oppe på lønningen på 37m vand. Thomas hoppede i og Michelle og jeg lige efter. Der var blevet aftalt en plan om at Michelle ikke skulle ha noget særligt deko, hvilket i sig selv er svært på Undine. Michelle holdte sig til lønningen og jeg var lidt mere nede i vraget, men ikke på nogen tid uden kontakt med hinanden. Man er vel blevet flink på sine gamle dage. På vraget blev vi mødt af en halvsur Undine, forstået på den måde at der var en usædvanlig dårlig sigt 3-4m  måske 5m når den var bedst og en god strøm på langs med vraget, fra stævn mod agter. Michelle tog kampen op, for strømmen var værst oppe på lønningen og vi svømmede mod stævnen. På et tidspunkt mødte vi den forreste kanon og det var et virkelig flot syn her i den lidt begrænsede sigt med kanonen i silhuet , med Michelles skarpe lygte i baggrunden og visa versa. Vi nåede torpederingshullet, men her omkring stævnen er det halv svært at orientere sig i dårlig sigt, selv for den rutinerede. At strømmen også virkede stærkere her, gjorde det ikke bedre. Jeg fandt lige kobberhuset, men her var dybden omkring 42m og jeg opgav at vise det til Michelle, hun befandt sig stadig trygt på lønningnen. På vej tilbage mod agten, polerede jeg vinduerne på koøjerne udefra, på den nærmest uendelige række af koøjer der sidder i siden, godt groet til af muslinger. Det tror jeg lige satte tingene på plads for Michelle. Detaljerne på Undine er næsten uendelige hvis man forstår at kigge efter, og ikke mindst hvor stort vraget egentligt er. Som det sidste skulle vi lige se skruen, men det var nok lige for meget af det gode på en 15l flaske for Michelle i den strøm, så tilbage til tovet og så var jeg alene for en stund. Jeg fandt et par gode huller i den modsatte lønning der skulle udforskes, hvor var det rart ikke at ha nogen at holde øje med og jeg væltede rundt i mudder og rust i den dårlige sigt. Jeg mødte Kaspers lygte på et tidspunkt og så var det også game over for mig. Michelle lå stadig på deko, selvom hun bedyrede at hun kun skulle ha et langt sikkerhedsstop, det blev så lige 20 min. Jo Undine giver meget, men hun tager lidt for det 🙂

Sær fiskDet smager alt sammen lidt af fisk

Vejret var fantastisk og vi hyggede i overfladetiden med fiskeri, madpakker og kaffe, Michelle ville springe 2. dykket over, med de forhold var det nok lidt for stor en mundfuld. Vi andre havde et godt andetdyk. Jeg var mest rundt i agten, fik fjernet lidt af en gammel trawlpose og herunder dybt i mudderet fandt jeg endnu

Thomas i bajlen igenThomas i baljen igen

et lager af vin og punch flasker. Det er utroligt med mængder af sprut de har haft ombord! Kasper bandt af og drev stille for strømmen mod nord. Tilbage i båden blev der delt en sparsom beholdning af underberger og så var det hjemad i det fine vejr. Båden gled gennem de bløde dønninger og man var på nippet til at tage en lur.I havnen var der også fred og ro, Køge dykkerklub var kørt hjem og vi fik rigget af, smidt båd på plads og så hjemad.  Tak for en god tur og det var en fornøjelse at se én fra Dykkerforum der tog udfordringen op, så vi kunne vise et af Østersøens fineste vrag frem. Henrik 

 

Kombitur omkring Hven

31/10-2010

Kombitur omkring Ven Selvom der var annonceret tur i Østersøen, så mente jeg alligevel at det var på tide at komme på sundet, så jeg skulle nå at fange og mænge sild til julens frokoster. De skal ligge mindst 6 uger i salt og skulle dette nås, måtte en dag med sådan en vejrudsigt bruges, til både at få et par dyk på Robert og så udnytte overfladetiden, med fiskestængerne.

Dykkere Forventningsfulde dykkere

Vi mødtes 9.30 på Rungsted havn (bortset fra en enkelt som ikke havde stillet uret tilbage og derfor kom en time før), pakkede båden og krydsede et diset Øresund. Da vi nåede nordvest-bøjen klarede det dog op og solen var næsten fremme.

Blik omkring HvenDet klarer op

Fremme ved Roberts position blev alt gjort klar, vraget ophyggeligt målt op og loddet blev smidt. Dykker nr.1 i vandet og i overfladen igen efter 20 minutter, loddet stod udenfor vraget, dårlig sigt og strøm på bunden vanskeliggjorde opgaven og vraget blev ikke lokaliseret. Dykker nr.2 i vandet, efter denne gang meget meget omhyggeligt at have placeret loddet på broen, men efter 10 minutter kunne dykkeren melde det samme som første gang. Dykker nr.3, ….ja rigtig gættet, intet vrag og samtidigt kunne Kim meddele, at der på bunden var så meget strøm, at han ikke kunne flytte loddet, selvom han havde en klar formodning om, i hvilken retning vraget lå.

Sonar billede af RobertRobert med stævnen mod højre

Nå ja, så var det lige som om gejsten forlod os og vi besluttede at fange lidt fisk, mens vi diskuterede om vi nu skulle besøge Ceylon eller Livlig i stedet. Jeg havde kun to fiskestænger, men Sten sagde, at han ikke behøvede nogen fiskestang, han ku det der med sild….

SildemasterSten i overfladen igen

Nå men vi fik hurtig fyldt spanden med sild, drukket nogle øl og hyggede os egentlig ret godt, selvom ingen endnu havde set noget til nogen vrag.

Lidt sildMad

Da vi var trætte af at fiske, sejlede vi syd om Ven mod vraget af Livlig. Endelig blev der dykket, renset fisk og spist madpakker, drukket en øl mere og hygget i det dejlige vejr, det var absolut vindstille hele dagen. Snart var vi atter i Rungsted, efter en tur der ikke var gået efter planen, men dog alligevel kan regnes, blandt de gode dage på havet. Allan Jensen 

 

Bøsse et eller andet i Trykkerdammen

26/10-2010

Bøssekrokketkuglens hævn Fyraftensdyk i  tryggerdammen Fra starten af knep det med tiden, men efter et hurtigt overstået forældremøde på tøsens skole gik det i fulde firspring mod Helsingør. På vejen var der selvfølgelig lagt massere af forhindringer i form af vejarbejde. Med dertilhørende køer, så med forventningen om at komme sidst landede jeg foran en høfligt ventende Kim som tørt konstaterede at vi var nogle tosser…… hvorfor holde i kø når man kunne køre uden om.

Reje som på Noma Lidt fra dykket, Reje ala Noma

Kort tid efter dukkede Manley og Allan op……..fint så slap jeg for at skrive 😉

KrabbeLidt fra dykket, Krabbe tæt på

Dykkerleder, standbydykker, lineholder og radio ansvarlig blev hurtigt udpeget, hvorefter vi alle væltede i vandet som lemminger Der var ikke alverden at se på og de flade må have haft pikhudsdragten på, de var i hvert fald skrumpet ind til undermålsstørrelse i det 11 grader kolde vand og de få der var store nok de takkede nej til min middags invitation og svømmede fornærmet væk.

SletvarreLidt fra dykket, Sletvarre men for lille til nytte

Vel tilbage på land stod Allan som havde haft en gevaldig fangst…….1 stk 10kg blyhaglsbælte og en bøssekrokketkugle.

KutlingLidt fra dykket, LerkutlingSandkutlingLidt fra dykket, Sandkutling

Mens vi pakkede grejet ned kom Kim tilbage og så gik snakken om de metroseksuelle tosser som havde så rigeligt bøssekrokketkugler at de kunne stå og skyde dem i havet, nu blev det for meget for Allans kugle som knalde ned i jorden for derefter at springe direkte op i øjet på Allan, et sandt mesterskud jeg vil ind da kalde det ” hole ind one”. 1-0 til kuglen af ren og skær frygt for yderligere hævn agter fik vi modereret vores sprog og drukket ud inden bilerne blev vent med snuden hjem af.

TangnålLidt fra dykket, Almindelig tangnål

Lige før vi kørte udnyttede Kim sin position som formand til at påpege at jeg havde vundet beretningen med orden ”det er din tur, du har ikke skrevet i lang tid” ja så er der ikke anden vej end at gribe fjerpen og blækhus Teddi

PanserulkLidt fra dykket, Panserulk

 

Nidhug Yggdrasil i det herrens å

Nidhug Yggdrasil i det herrens år 2010, på den 23 dag i den 10 måned

Det er vildt i skoven

Dejen til det langtidshævede brød blev slået op ligesom initiativtager, skytte, skov og vildmanden havde opslået arrangementet … forsigtigt, målrettet og gennemført! Tasken blev pakket med salat, trylledrik, chokoladekage, chips og alt det der skal til for at indtage et 7 stjernet måltid i skoven. Så var det bare at vente til dejen skulle i ovnen, blev bagt og endelig afsted – kun 18 timer!

Området var booket af en anden end dem som ankom først, så vi kørte bare bil efter bil, efter trailer ned til pladsen og læssede enorme mængder brænde af – nåja ikke mere end Søren kunne brænde af på en nat!

Bålet Det stod Søren for! Så der var lystigt gang i den da vi ankom. Peter og Piv, var ihærdigt igang med at tøjre dyret! De brugte så meget ståltråd at een troede de var bange for at det skulle rejse sig op og løbe væk! Lige så ihærdigt støttede Teddi, PPP og Søren op om arbejdet med en øl hver. Een kunne have dem mistænkt for ikke at kunne stå uden at støtte sig til noget!

Stegen Et ægte rådyr, intet mindre! En stor cola flaske med rødvin, olie, krydderier og salt. En forlænget pensel! En udtjent antenne. et kilo ståltråd. Et stort bål. En stor fastmonteret grillrist. har jeg glemt noget … nåh jo, nogen til at bruge penslen og til at vende dyret! Men så var det også bare at ligge det hele på risten. Rest var et spøgsmål om at nå frem til kl 18 – på nuværende tidspunkt var kl. omkring 15.

Den lange ventetid Mette og Mads, havde lige vendt den med at underholde børn i ventetiden og fundet frem til at et besøg i spejderhytten var et must. Pandekagepander til bål og et par flagermuslygter – blev medbragt. Sjovt nok havde Mette også medbragt en skål pandekagedej, uhyrer betænksomt.

Efter nogen forsøg lykkedes det at få bagt de første pandekager – dem spiste Trine! Og Trine er hende på 2 og et halvt år. De næste pandekager skulle så behørigt vendes i luften! og dem der ikke landede på jorden spiste Trine også. Ind imellem lykkedes det dog at snige en pandekage til en af alle de andre spændt ventende deltagere. Og så var der en af Mads sønner for hvem det lykkedes at fastmonterer en pandekage i panden. Men jeg tror ikke Trine savnede den, den var nemlig nærmest uspiselig. Da der ikke var flere pandekager fortsatte Trine med at spise chokoladekage.

BespisningenEn fornem opdækning i det fri – væk fra Sørens røg – blev iværksat. Alskens salater, alskens kartofler, alskens brød … og kun to knive til at skære kødet for! Peter og Mads fik travlt! Og vi andre bare sugede duftene til os og en efter en fladt ro’n over os, for til sidst kun at høre smasken og knitren fra Sørens bål!

Eneste problem var, at det havde taget så lang tid at tilberede maden at Kims Rødvin var lige så lidt som Teddi’e Skovlyst øl!

Leg med ord Efter maden, i bedste sauna stil blev der fortalt mange gode historier! Om alt lige fra de tidligere besøg i skoven, til vilde dykkerture, speedbådsprøver og Bugges forsøg som pædofil pandekage uddeler i Lysekil – Hvor er Bugge egentlig? Så var der den om …Ok, undskyld! I må komme i sauna for at få resten!

Overnatningen Enkelte trodsede i vanlig havbassestil alle tiltag fra vejret og medbragte sovepose! De overnattede også derud og de vågnede efter det var blevet lyst, nogle mente morgenen var kommet for hurtigt!

Tak til Peter for et glimrende initiativ og en storslået beværtning … selskabet kan du jo ikke bebrejdes 😉

Henrik R

Bestyrelsesmøde

22/10-2010

Referat af bestyrelsesmøde d. 22. oktober 2010Til stede: Lotte, Manley, PIV, Sten, Nicolai, Kim R.

1. Siden sidst

  • Dykning, når vejret var nogenlunde.
  • Krebsegilde – fint arrangement, og faciliteterne ved naturskolen levede fint op til vores behov. Desværre ser krebsebestanden ud til at være for nedadgående.!
  • Oktoberfest hos smeden i Lynge – fin fest med fint fremmøde.
  • Køb af ældre trækkerbil – ”Havkassen” – effektueret.. Det er en ældre blå Ford Transit.
  • Henrik Rasmussen er nedkommet med 9 speedbådscertifikater – tillykke!

2. Økonomi

  • Går som det skal og ligger tæt på budget.
  • Der er observeret et betydeligt svind/ uoverensstemmelse mellem køb og salg af øl og vand. Svind udgør ca. 25 % af omsætningen ~ halvdelen af det forventede overskud, hvilket er langt over det acceptable. Hvis der er tale om forglemmelser på ture eller i klubben opfordres hermed til bedre disciplin! Hvis der er en anden årsag, så må vi finde andre metoder…

3. FSU

  • Caféen i svømmehallen lukker ultimo 2010.  Nye overvejelser ang. driften, men fortsat uafklaret.
  • Forskønnelse af forhal og fællesområder projekteres stadig, men uafklaret.

4. UV-rugby

  • Turneringen er i gang og det går godt for holdet, der pt. er ubesejret.

5. Materiel

  • Bremser på trailer skal repareres.
  • Kompressor – skiftet ventiler på et par af cylindrene. Styretavlen skal opbygges hen over vinteren.
  • Stigen er blevet forstærket.
  • Bådservice – trimrelæ/kontakt. (Kim R)

6. Turpriser

  • Klubbil – ikke tvang vedr. brug, men en opfordring til at benytte Havkassen. Klubbilen er et tilbud, så folk uden stor bil kan arrangere ture. Incitamentet til at benytte Havkassen vil fremgå af de nye turpriser, hvor afregning for private store biler og trailer forsvinder. Brug af klubbil afregnes efter opdateret liste i klublokalet (skal udarbejdes). Prisen vil i store træk svare til, hvad en trækkerbil i dag afregnes med
  • Desværre er vi pga. stigende benzinpriser nødt til at sætte benzinprisen op til 14 kr. / l for at dække omkostningerne til 2-taktsolien.

7. Arrangementer

  • Lørdag d. 23/10 – Vildt primitivt i skoven (Peter B)
  • Lørdag d. 27/11 – Julefrokost i svømmehallen ved Trivselsudvalg

8. Eventuelt

  • Vi har modtaget information om dansk fiske-atlas fra KU. De vil gerne have vores hjælp til at registrere hvilke fiskearter vi ser, når vi dykker. De er i særdeleshed interesseret i arter, der ikke har kommerciel interesse. De vil gerne komme og fortælle om projektet en aften, og samtidigt lære os at (gen)kende fiskene. Vi forsøger at få en aftale først i det nye år. (Kim R.)

Næste møde fredag d. 3. december hos Kim Kim

Ubådsekspeditionen

17/10-2010

UbådsekspeditionenSøndag morgen ringede vækkeuret ikke og jeg kom til gengæld sidst. Dagen lovede godt vejr og allerede hjemmefra blev røgen fra amagerværkets skorstene observeret som direkte lodrette og solen skinnede allerede skønt. Ude af døren på hvad der lignede et milliminut, en hilsen på Tommy Scubagear (der også lignede én der skulle på havet) nede ved bilen og så afsted mod Skovshoved havn.

Dejligt vejr Vejret på sundet ind over København

Dagen skulle byde på søgning efter ubåd samt lidt dyk, hvis den nu altså skulle vise sig at ville findes; samt på praktisk prøve til speedbådscertifikatet. I havnen var alle de andre ekspeditionsdeltagere nææææsten klar og jeg blev også selv meget hurtig klar til afgang. Fremme ved positionerne, hvorfra man havde set ubåden gå ned og så ca 50-100 m nordøst for dette startede eftersøgningen. Efter en ½ times tid dukkede noget interessant op på skærmen og førstemand Teddy meldte sig som den første til at hoppe i. Efter måske 20 min eftersøgen på positionen (som viste sig ikke at være noget interessant) dukkede han op i overfladen og kunne ikke berette om andet end ålegræs, sandbund og småsten). Så vi søgte videre med ekkoloddet og sendte næste gang Kasper i sammen med Teddy for dobbelt held. De fandt dog heller ikke noget af særlig interesse. Så de kom i båden igen og fik afudstyret sig netop som det næste spændende dukkede frem på skærmen med et større udslag end vi havde set tidligere…. Ihh hvor spændende – og sjovt nok var der heftig aktivitet af ekspeditionssommerfugle hos os fleste.

De første på vragetOmkring tårnet

Meget meget hurtigt var både Kim, Teddy og PIV i vandet, og Kasper godt på vej. Kim dukkede dog hurtigt op i overfladen med sit kamera højt over hovedet – overtøjet havde fået noget i klemme og kameraet måtte reddes fra en lettere drukning. Efter lidt omdirigering af dykkerne til det kraftige ekkolodsudslag kom Kim til overfladen med et lettere smørret grin – ubåden var fundet!!!

Næsten pladsNæsten plads til at komme igennem med flaske på

Jeg selv hoppede i mens ekspeditionsdeltager: Thomas – ham med positionerne – klædte om til våddragt og sit første dyk som uddannet dykker. Rigtig god og hyggelig start på dykkerkarrieren! Nede på ’dybden’ tonede ubåden frem godt omgivet af ålegræsset. Meget fint og let at overskue. Lugen skulle selvfølgelig åbnes – hvorefter sigten straks blev enorm dårlig, og der indbød absolut ikke til penetrering 😉

Det åbne tårnDet nu åbne tårn

Hyggeligt dyk, hvor der udover nøje betragtninger af vragfundet, også var tid til at studere krabber, snegle og ålegræs! Oppe i båden havde Manley endelig fundet trykkedrikken frem og var også rundhåndet med uddelingen. Der er nu ingenting, som kan sørge for varme helt ud i fingertipperne som Manley’s fantastiske hjemmebryg – gad vide hvad der ville være sket, hvis man var faldet i dén gryde som barn?

Bundtorvet blev stærkt trukket op fra dybet og Kasper satte sig bag rattet. Hvorfor han styrede i en så vekslende og til tider langsommelig fart, står i det uvisse, men forklaringer faldt på: nervøsitet for den kommende prøve eller at manden ikke helt havde snakket af eller måske nok mest sandsynligt: et håb om at flere ville nå at tage deres madpakker frem….

Tak for en spændende ekspedition – jeg er klar til den næste Lis     

 

Speedbådsførerbevis i hus

Det skete i det herrens år 2010, den 17 dag i den 10 måned!

Speedbådsførerbevis i hus

 

 

Med vanlig sikkerhed (kender godt den med at lyse under en skæppe) har alle bestået speedbådsførerprøven – 100% intet mindre! Stort tillykke til Lis, Lennert, Kasper, Søren, Rune, Jess, Mette, Kenneth & Christoffer.

 

Vi har holdt to teoriaftener, en praktisk runde og selve prøven. Total omkostning 300 kr. per hoved, heraf 200 kr. til prøven. Billigere kan det kun gøres ved at lave serien større!

 

En flok havde sikret at båden var i Skovshoved til kl 13. De påstod at de havde dykket rigtigt mange gange i løbet af formiddagen – ingen dyk over 6 meter! Det kan vi da ikke skrive, de fleste vil tage det som bekræftelse på det de længe har fornemmet 🙂

 

Af hændelser fra teoriaftenerne skal der ikke berettes det er alt for uhyggeligt; specielt Kasper og Sørens mandsopdækning af Lis, krævede noget af alle andre, og er ikke for sarte ører (øjne) 😉

 

En enkelt skipper i Rungsted fik også en omgang; frit refereret: ”Pas på mandens motor!” Skipperen bemærkede: ”Ja, den er dyr!” modsvaret kom prompte: ”Vores er dyrere!”. Kenneths situationsfornemmelse bevirkede en hastig retræte, så Lis ikke videre skulle blamerer sig/os.

 

Træningen foregik i solnedgangens flotte skær på fladt vand, så derfor måtte prøven ligeledes være på fladt vand. Det blev faktisk så fladt at Censor var på kanten til at udsætte prøven. Vores held var at han havde overvåget træningen og set at vi udførte manøvrer til UG også de mere vanskelige til- & fra-lægninger.

 

 

Så aspiranterne stod ud, dog lige med en tillægning til Censors båd for at hente en ekstra redningsvest, så alle kunne prøves i båden på en gang. Søren svedte vist lidt ekstra ved den tillægning – tænk at smadrer censors båd inden prøven! Søren fik UG på tillægning, men UG minus i at sejle langsomt! Næste gang jeg siger ”LANGSOMT” så husk det! Det er i frigear eller tomgang! Lige netop styrefart 😉

 

Hvad der derefter skete kan kun deltagerne referer, jeg stod og hyggede på molen med Teddi som, solidarisk havde lånt Manleys bil for at hente sine nøgler, så hans egen kunne flytte sig ved egen hjælp.

 

En studines oplevelser:

“For at bestå speedbådsprøven skulle vi gennemføre på bedste matrosvis et omfattende teori og praktisk kursus af ca 2 x 1 time plus 2. Der var sat to datoer af til teori undervisningen – nogle kom begge dage, andre ingen og så var der os der dukkede op en enkelt gang for at høre om der nu var noget, vi ikke vidste på forhånd. Det er jo lige med at holde styr på vigeret, læ og ly, bagbord og styrbord samt rød og grøn!

 

De praktiske øvelser foregik fra Rungsted Havn en skøn solskinseftermiddag og omfattede alt fra forlæns parallelparkering, forlæns og baglæns i bås, mand over bord øvning samt meget meget MEGET langsom sejlads – som viste sig nok at være den sværeste øvelse for de fleste af os, på nær Mette som viste karakter af mønsterelev. Ikke alle øvelser var lige nemme og nok den ikke helt MEGET langsomme fart var nok skyld i de fleste glippere. Men som alle jo ved så gælder loven om at øvelse gør mester!!!

 

Selve eksaminationen fandt sted fra Skovshoved Havn, hvor Henrik Rasmussen havde hyret en god-gammel-bekendt-censor. Han var vist så meget god-gammel-bekendt at han godt kendte til Havbassernes spidskompetance. Meget modigt af ham gik den første øvelse ud på at sejle over til hans fine båd og hente et par redningsveste (redningsveste er sådan noget man skal have med i båden, når man skal til prøve, red). Jeg tror, at vi fleste var lykkelige over at det ikke var os, der blev sat som første kaptajn, men man kunne nu ikke se at kaptajnen havde festet hele natten og lagde fint til i bagenden på censors båd.  Og så gik det ellers ud af havne området på bedste havbassemanér. På tur lavede vi så de indøvede øvelser og det er nu nok en af de mest hyggelige eksaminationer jeg i min mange-årige studiekarriere har været udsat for. Alle bestod med bravur – alle lavede nu også mand-over-bord, planing, og parkerings øvelserne som mønster elever.  Spørgsmålene blev også svaret som om vi vidste, hvad vi snakkede om!  – jeg selv skyndte mig at komme censor i forkøbet og valgte mit eget spørgsmål. For er der noget vi havde øvet ekstra i, så var det noget om promillegrænser.

 

Tilbage ved broen blev der fejret med øl og sodavand samt Kenneths hjemmebragte kager – tak til Henrik Ras og Kenneth! Og så mangler vi bare noget godt sejlevejr……” Slut på en studines oplevelser

 

Efter kysten var sejlet tynd kom båden i havn, foretog en tillægning. Så kunne Mette og Søren stille op til fotografering og tage hjem til børn og hund! De andre blev derefter efter tur heglet igennem til og fra lægning.

 

Vel ankommet til broen – uden uforudsette hændelser, nåja! Model både, robåde bl.a. 8 med styrmand, matchracerer, …osv. Men med sikker fart kom alle igennem.

 

Havkassen med chaufut – ham der partout ville have et farvelkram af Lis, for at kører! Tak til ham for transporten og Lis for at sikre at det gik hurtigt og i god stemning.

 

 

 

Tillykke til alle.

 

Henrik (Den stolte underviser)

Wave

13/10-2010

S.S Wave i supervejr Det er imponerende at vi trods årstiden stadig kan mønstre folk nok til 2 både kommer af sted på en hverdag. Men den vejrudsigt, så er det dog ikke så underligt og Havbasserne og prospects må være af særdeles arbejdssky karakter, eller også prioriterer vi bare dykning meget højt. Havgassen skulle på tur i Kattegat, men jeg valgte at tage på tur med brandmanden Steen og Rune og en 3. brandmand Michael. Der var endnu et skud i bøssen til en tur i Storebælt og vejret så også allerbedst ud derovre, desuden havde vi haft rigtigt gode forhold på Wave i sidste uge, så hun stod for tur igen.

Blankt vand i havnen

Der er laaaangt til Mullerup, men snakken gik lystigt og der blev drukket masser af kaffe, så vi var næsten ved at misse afkørslen ved Slagelse. En lille deroute omkring et par hundrede fasaner og så var vi på havnen, Michael stod og trippede som om det spejlblanke Storebælt ikke kunne holde særligt længe og vi var alle ivrige efter at komme af sted. Det gir altså humør sådan et vejr. Alubakken skød en anstændig fart over det blanke vand og vi nåede at halvfryse på den gode halve time det tog. Så snart gassen gik af motoren, kom varmen tilbage det knoglerne. Michael og Rune havde dog taget den værste vind, for jeg var krøbet næsten op på skødet af Steen bag skærmen.

Skipper

For en gangs skyld holdte strømprognoserne stik, ingen strøm som lovet og vi fik hurtigt smidt loddet. Jeg bandt på og forventningens glæde tog til på vej ned af tovet, der gik lodret ned i det klare vand. Vraget tonede sig hurtigt frem og jeg lå og jublede for mig selv over 10m sigt og ingen strøm hernede heller. Loddet lå få meter fra den david vi også havde bundet på sidst og det tog mig vel 30 sek så var der bundet på og nossen var løsnet (flamingoklods vi sender til overfladen så båden kan se at der er bundet i). Rødtungerne er virkelig på finnerne i øjeblikket og på Wave er de næsten alle store og fede og sådan én lå der lige for snuden af mig efter få sekunders svømning. Jeg havde ellers andre ærinder og ville egentlig ikke smadre skæret op min nyslebne kniv, men det var nu for fristende og det er jo go mad. Stik, stik, dræbe, dræbe.. fortryde… jeg skulle jo måske bruge mit net til noget andet. Nå men kræet blev aflivet og lagt i toppen på en tilsandet udluftningsskakt til senere og jeg fortsatte mit planlagte forehavende. Når sigten er så god, så dukker der detaljer op og modet stiger for indenbords undersøgelser og alt er ligetil og jeg kom rundt i kroge der før havde set helt ufremkommelige ud. Tilbage til tovet med endnu en tunge i favnen og hente den første og så i nettet med dem. Efter små 45min på bunden i det 13 grader varme vand, så var det tid at gå op og på falderebet fandt jeg en hummer under noget plade og fik vist den til Rune. Michael var tilbage i båden da jeg kom op, han dykkede også på luft og uden ret meget deko, så han havde masser til gode på andet dykket, Steen røg i som den sidste.

Lidt fisk

Vi hyggede mellem dykkene, strømmen tiltog en smule og der kom lidt vind, men stadig super forhold for årstiden. Efter 2 timer med kaffe fra kanden, cola og lidt af Runes kage, så var det tid igen. Strømmen havde tiltaget lidt på bunden, ja lidt mere end helt behageligt, til gengæld forsvandt mudderskyerne udover vraget i en fart. Sigten havde ligeledes forværredes, men stadig betegnet som god, der kom et par tunger mere i posen, sagde hej til hummeren og kom godt rundt i krogene igen. I lastrummet bag broen mødte jeg Michael på lugekarmen og fik vist ham masten der står under dæk, her er den intakt efter mere end 100 år på havets bund, men klækket af lige i dæksniveau, så man ikke kan se den oppefra. På tovet konstaterede jeg at det varme bundvand holder helt op til 3 meter under overfladen. Her kom et lille termoklinlag og temparaturen faldt en grad, jo efteråret og vinteren er lige på trapperne, med koldt overfladevand og lunt på bunden i vente. Alle fik deres dyk og traditionen tro fik vi lidt øl og bitter, jeg fik måske lidt rigeligt, men nød at jeg hverken var i bil eller kaptajn på eget skib, så sad med et smil på læben hele vejen ind.  Tak for turen. Henrik

Hul i det hele

13/10-2010

Hul i det heleMed hul i kalender, vind og andre trivialiteter var det en nem og hurtig beslutning, at takke ja til PPP’s invitation til tur på og under havet. Det med prognosen for hul i vinden var der tilsyneladende delte meninger om og måske også årsagen til, at kun ganske få turde driste sig ud. Onsdag morgen blev Allan J da også i sidste øjeblik reddet af sin VVS-mand, som vist nok havde byttet om på ventil og pak-garn. Kaos i Hørsholm og heldigt for det, da vejret kun kunne blive værre.

Antallet af tilmeldte, var som sagt ikke overvældende, men det var vejret til gengæld. Det var ganske simpelt fantastisk. Intet mindre.  Der er få dage om året hvor man kan nyde vindmøllernes totale tavshed, og den forvirrede skorstensrøg der først stiger helt lige op, for kort tid efter at finde ud af, at der ikke er nogen til at vise vej, hvorefter den uden held forsøger at komme tilbage i varmen. Det var en af den slags dage hvor selv turen til Gilleleje var en oplevelse. Her kunne skues et af naturens store dramaer på liv og død, når disen kæmper den ulige overlevelseskamp mod solen. Denne dag skete det hurtigt og effektivt uden store lidelser.

I Gilleleje blev vi mødt af fladt vand og en sejlklub fyldt med morgenfriske og motionsivrige dameben. Sidstnævnte satte Stenn i form for trance, men det flade vand havde nu også en vis tiltrækningskraft, hvorfor vi var ret hurtigt ude af havnen. Foran os lå ca. 50 min. behagelig sejlads til Kronprinz Wilhelm. Vi kunne ikke bare nyde det flade vand og solens stråler, men også en sigtbarhed der var så god, at man kunne blive helt træt i øjnene at, at se så langt. Efter kort tids sejlads fik Nicolai og PPP øje på noget de mente var lavt hængende og meget stationære tordenskyer i vores sejlretning.  Vejret var måske også for godt til at være sandt, men det skulle da heldigvis senere vise sig, at være nogle mindre øer ud for den svenske kyst.

Øer i det fjene Svenske øer i det fjerne

Vraget blev hurtigt slået og efter kort tids fin-navigation blev loddet sendt mod stævnen. Imens der blev lavet hold og rigget til, nåede vi at drive væk fra bøjen. Ca. 10 meter var det blevet til. Ikke fordi vi var specielt hurtige, men fordi der nu også var hul i strømmen. At vi alligevel var drevet en smule væk må enten skyldes jordens rotation eller en eller anden form for tiltrækningskraft.

Hold 1 bestående af Nicolai fik rent undtagelsesmæssigt bundet rigtigt pænt på. Denne gang var der ikke valgt et nedbrudt søgelænder men en noget mere robust kanon. Hold 2 og 3 bestående af PPP og undertegnede var hurtigt efter. 12-15 meter over vraget kunne kanonen skimtes, men den glæde skulle dog ikke vare ved.  Kun en anelse dybere end kanonen blev sigten reduceret til en middelmådig Robert-sigt på under 2 meter.

Jeg havde valgt at fiske, men blev ikke stresset af hele tiden at skulle prioritere forskellige byttedyr. Faktisk var der i flere henseender lidt småt med fisk.  Langt inde under nogle plader så jeg efter lidt søgen 4-5 Langer. Den ene Lange var temmelig stor og blev udvalgt til at skulle med hjem.  For at være sikker på, at få dyret ud blev jeg nødt til at flytte nogle ting. Havde håbet på at det kunne gøres uden at ”støve” alt for meget, men det kunne det ikke. Aftensmaden var som med et trylleslag nu forsvundet fra sigtekornet. Øv! Havde dog en klar fornemmelse af hvor den største fisk befandt sig og lavede et ”lucky shot”. Træf! Jeg havde bare ikke ramt den store fisk i hovedet men en mindre i halen. Den havde udover hul i halen både kampvilje, en del bevægelsesfrihed og ualmindeligt spidse tænder som nærmest var skabt til, at lave huller i en tørdragtshandske. Det gjorde den så.

Tid til op inden ”dekometeret” blev grebet af den gode stemning.

I båden blev hold 4 bestående af Sten sendt i vandet, næsten samtidig med at PPP kom op, med en pose der var ved at sprænges af interessante fund. Ammunition til en 37 mm maskinkanon var i forhåbning om at det var ufarligt, hvis hylster og hoved blev skilt fra hinanden, blevet ”demonteret” i dybet, fyldt i en pose og bragt med til overfladen. PPP forsøgte nu efter bedste evne at overtale mig til, at fortælle ham at hovederne var massive og ganske ufarlige. Nu har jeg ikke bare i mit tidligere liv beskæftiget mig en smule med ammunition, men også været letsindig nok til, at tage lignende ammunition med op, og var derfor ikke den rette til, at give garanti for ammunitionens ufarlighed. Faktisk syntes jeg det ville være hul i hovedet (og måske en masse andre steder) at tage ammunition med eksplosive hoveder med, men manglende garantier syntes nu ikke at have synderlig effekt på lysten til at tage dem med hjem. Men da et af hovederne efter kort tid begyndte syde, havde det en helt anden pædagogisk virkning. PPP kunne nu pludselig godt se det uhensigtsmæssige i at have 6 sprænghoveder med tværs over Kattegat. De blev derfor resolut hældt tilbage i havet, uden smålig skelen til at Stenn svømmede rundt lige i nærheden. Det vil sige at han kun var i nærheden indtil han skulle op, idet han for træningens skyld valgte at lave en fri opstigning. Det var et klogt valg når der nu hverken var strøm eller bølger.

37 mm maskinkanons granat37 mm patron som andre med held, har fået hjem på amagerhylden

Overfladetiden blev brugt på at suge energi fra solen, genfortælle næsten sandfærdige løgnehistorier, spise frokost og naturligvis skifte de perforerede handsker. Møg fisk.

Andet dyk nu uden harpun og med en sigt der var blevet væsentlig bedre. Var nede at kigge på den bunke ammunition PPP havde væltet ud, blev fristet af en skotlampe og fik jagtinstinktet aktiveret da en torsk af en anseelig størrelse åbenbarede sig. Efter kort betænkningstid besluttede jeg mig til at hente harpunen der lå ved bundtovet. Godt det samme for da jeg kom tilbage for at harpunere fisken, havde den naturligvis besluttet sig for at ville lege gemmeleg. Den vandt. Ikke mere jagteri, så det blev til en zig-zag tur henover vraget tilbage til kanonen og mod overfladen afbrudt af små 10 min. deko. Syntes at vandet i overfladen er blevet mærkbart koldere i løbet af relativt kort tid. Vi må glæde os over at der ”kun” går 7-8 måneder før vandet igen har samme temperatur.

I overfladen var der nu kun, at vente på Stenn og se om han ville gentage øvelsen fra tidligere. Det gjorde han ikke, hvorfor vi uden problemer kunne gå direkte til den obligatoriske øl og kort tid efter begynde hjemturen. Det skulle nu vises sig at, at de profeter der havde forudset, at vejret ville blive værre end om morgenen, havde ret. Procentvis var det blæst ret kraftigt op. Kan dog ikke helt regne ud hvor mange procent det er, når noget ændre sig fra 0 til 2, men det må være meget. Fin tur hvor vi bl.a. kunne opleve en masse alternative regnbuer i flyenes kondensstriber.

Da vi nåede havneindløbet begyndte jeg måske lidt ureglementeret, at løsne flaskerne og lægge dem klar til, at blive losset. Det var ikke fordi vi havde travlt, men det havde ligesom udløste en stemning af travlhed. Meget atypisk begyndte PPP at småløbe og Nicolai fik pulsen over 80 da han skulle trække båden op.  Stenn måtte lige tjekke om der stadig var motionerende dameben i sejlklubben. Det var der ikke. De var erstattet af nogen der drak kaffe.

Havkassen var klar til afgang i løbet af nul komma fem og vi var i Farum før kl. 17.30. Med 4 mand i båden er motoren knap så forslugen og hullet i tegnebogen kunne derfor begrænses til det der svare til ca. ½ parkeringsbøde.

Tak for en hyggelig og oplevelsesrig tur. Håber der kan sniges endnu et par af de længere ture ind i dykkerprogrammet i år, inden kulde og blæst sætter sine begrænsninger for den slags. Mvh Henrik         

 

Trykkerdammen

12/10-2010

Trykkerdammen Ja, Trykkerdammen var en nødløsning, men med perfekt vejr og ingen andre end undertegnede og Manley, som evnede at dukke op til tirsdagsdyk, så måtte det være sådan! Ingen vind og en yderst gunstig strømprognose gjorde ikke smerten mindre! Vi kom til Helsingør, bølgerne var ikke eksisterende og der var tilsyneladende god sigt. Vi kunne selvfølgelig blive ved med at stå og ærgre os, men det ville alligevel ikke ændre noget, så der var ikke så meget at betænke sig over, før vi traskede i vandet i vanlig spredt orden.

PanserulkPanser UlkEn klassisk Panserulk

Sigten på det lave var ikke helt så god som forventet og der var nordgående strøm – tiltagende med dybden eller afstanden ud fra kysten. Sigten var egentlig god dybere end 5-6 meter, hvor der var 3-4 meters sigt, men der var nogle store partikler, der blændede når lyset ramte. Der var ikke mange spisefisk, men der var masser af flade, der vil være store nok næste år. Der var flere forskellige arter – rødspætter, skrubber, slethvar, pighvar, isinger. Om der var andre ved jeg ikke, men så har de været meget små! Der var også en del små torsk og yngel af forskellig slags. En enkelt lille sildestime, men der var vist kun sild nok til en enkelt spand med spegesild. Der var en del panserulke, der passende kunne underholde, når blodrusen var uforløst. De er ret fotogene når de bliver holdt i hånden. Der var ikke en eneste ål, heller ikke i den eneste ruse, der var derude. Det var også sløjt med knurhaner, som vi dog så sidst vi var der, men det kan vi jo ikke bruge til så meget.

Sletvarre Sletvarre

Morilden og de selvlysende gopler var de største positive oplevelser på denne jævne aften, men det er jo også ret fantastisk at betragte.  Herefter var der kun den obligatoriske forfriskning efter dykket, og da vi skuede ud over vandet opdagede vi et lygteskær ude i vandet, og det viste sig, at der faktisk var et par dykkere i vandet…

DræberrejeDræber Sandreje

Kim R.