5/9-2010
Venus og Undine En vejrudsigt med under 3 m/s sætter fluks gang i planlægningen af en dykkertur, og det er unægteligt noget af et puslespil at få 4 personers kalendere til at passe sammen med kort varsel enden på det hele blev, at vi skulle mødes i Kastrup kl. 7, hente båden og derefter indtage Østersøen
Jeg skulle lige nå et par interessetimer på jobbet inden afgang, så min dag startede tidligt, men jeg var alligevel for sent på den, så Henrik og Thomas var allerede drønet i forvejen efter båden. Da Anders og jeg kom til Smygehamn var båden allerede i vandet og skipper selv var i gang med fodpumpen. Han havde åbenbart ikke noget imod det, og det varmede nok også lidt. Temperaturen var 5-6 grader, og det var lige i underkanten til Henriks bare ben. Nok var jeg sidst mødt, men jeg måtte alligevel vente på de andre jeg ved ikke, om deres maver ikke rigtigt fungerer eller måske fungerer alt for godt, for de skulle alle på potten, og den slags tager tid! Måske var de bare nervøse før afgang. Af sted kom vi, og Østersøen var absolut sejlbar, selv om der var en lidt gammel sø. Vi satte kursen mod syd og målet var en gammel damptrawler Venus (http://vrag.dk/vrag/venus.htm) der lå ganske få sømil fra Rügen. Turen derned var lang, men vi fik heldigvis en smule adspredelse på vejen, da der kom et udslag på ekkoloddet, godt nok ved en markeret position i søkortet, men vi fik pulsen lidt op. Hvad det var ved vi stadigvæk ikke, men der hang sikkert trawl fast i det, for lodskuddet var 12-15 m højt og diffust.! Vi ville dog ikke spilde et dyk på denne tur og fortsatte endnu en halv times tid mod syd. Venus lå lige der, hvor vi havde regnet med og hvor det har ligget siden en gang i 1945, så loddet kom hurtigt overbord. Henrik og Thomas fulgte efter, da de blev enige om hvem der gjorde hvad, og så blev der helt stille i båden. Bølgerne var næsten væk og strømmen var nærmest teoretisk i overfladen. Der gik en lille times tid, og så kom gutterne op igen. Henrik var ramt af svær klokkefeber og troede han havde set klokken inde bag ved en masse net og garn og liner og mange andre forhindringer – og så var den i øvrigt rullet ind under et spil, lige netop uden for en ivrig vragdykkers rækkevidde, i hvert fald, hvis han har sit liv kært og ikke mange bar tilbage på flasken. Han var samtidigt nervøs over, at andre (Anders eller jeg) skulle gøre krav på dykkerguldet! Men nu er vi jo ikke kede af at hjælpe hinanden, så jeg fik en skarp kniv med så jeg kunne skære net og garn ned, og mudderskyerne kunne nå at lægge sig til Henriks anden tur. Mens jeg snittede det bedste jeg havde lært, kom Anders svømmende inde i vraget hen til den formodede klokke og sagde et eller andet helt uforståeligt i sit åndingsloop. Da jeg samtidigt havde ødelagt den ellers glimrende sigt omkring midten af vraget, svømmede jeg en lille tur hen over det, og det var et smukt lille Anders And vrag, kølret og nemt navigerbart. Venus var og er ikke ukendt af erhvervsfiskere, for mængden af garn på vraget var betydelig. Bunddybden var ca. 44 meter og dykkedybden var et par meter laver. Tiden gik hurtigt og min luftmængde var før starten reduceret til 160 bar, så da min gode halve time, var gået måtte jeg hellere finde tilbage til bundtovet. Ikke svært med de 15 meters sigt, der var overalt på vraget, undtaget der, hvor jeg havde været. Under opstigningen blev det pludselig meget koldere fra 30 til 20 meter og der var lidt strøm altså 2 markante termoklin i vandsøjlen!
Det er hårdt at være vragdykker!
Da vi var oppe igen fortalte Anders, at der var tale om en messingflange, der på afstand kunne ligne kanten af en klokke, men Henrik var nødt til selv at dykke ned for at få ro i sjælen, og Thomas var med for at kunne filtre ham ud af garnene, hvis det skulle blive nødvendigt. Først skulle der dog gasses af, spises en snegl og drikkes lidt kaffe og så gik der lige en times tid endnu! Henrik havde en aftale og trods meget optimistiske re-kalkulation af tidsplanen, kunne det ikke lade sig gøre at nå hjem til tiden, så det endte alligevel med en ret afslappet stemning.
Miljømedarbejder, der redder Østersøen fra at drukne i skidt og møg!
Men de kom i vandet, lidt forskudt, og fik ryddet lidt op på vraget. Der var dog ingen klokke! Stemningen var fin alligevel, selv om Henrik blev snydt for klokken, og vi andre blev snydt for middagen.
Nogen skal jo risikere en helikoptertur
Vi rykkede mod Undine, der praktisk nok lå på hjemvejen. Anders og jeg ville nasse os på det bundtov, der forhåbentlig ville være der. Havgassen lå heldigvis over Undine, og vi kunne bruge deres bundtov, hvis vi ville binde af. Og det ville vi naturligvis, vi er jo så hjælpsomme!
Sjælden gæst!
Jeg skulle lige ta en torsk med op til Henrik og lånte hans harpun til formålet af Henrik. Men nok havde Henrik pumpet om morgenen, men det var ikke harpunen! Da jeg havde en fin torsk på sigtekornet kunne spyddet ikke engang komme helt ud af harpunen. Torsken gad ikke blive og lege, så den undgik at blive prikket med håndkraft.
Søndag med familien!
Jeg skulle nå op igen før Anders bandt af. Jeg havde en hektisk svømmetur mod strømmen hen til tovet for at nå det, men nåede det i god tid og var op over den kolde zone, inden der blev bundet af under mig. Jeg havde heldigvis min dekoflaske med ned, og kunne derfor nøjes med 20 minutters deko, inden jeg skulle op til en bådfuld utålmodige havbasser, der ventede på at få deres bundtov igen men der var jo lige endnu en mand på deko! Faktisk var der to, men Nicolai tog sin i båden, han kan simpelthen ikke få nok! Men vi fik en øl og fik også smidt bundtovet over til os selv, så vi kunne vente på Anders, mens de andre sejlede mod havnen.
Nogen kan bare ikke få nok! Ser kun på procenten
Men Anders kom op og kom hurtigt af sted mod havnen. Havgassen blev fanget ca. 8 nm fra havnen, mens de hældte en reservedunk på tanken, så vi nåede i havn i god tid før de andre og havde næsten fået alt vores grej smidt op inden, der blev trængsel på kajen. Men det blev der nu alligevel kort efter!
Logistik?
Herefter alt for sent hjem efter en formidabel dag på havet! Kim R