Polaris, Vagöen og Otto

30/4-2010

Polaris, Vargön og Otto Dykkerture har det med at blive arrangeret, når man er optaget til anden side, og denne tur var ingen undtagelse. Men som så ofte før – er der en vilje, er der en vej, og ved at ”hugge en hæl og klippe en tå” lykkedes det heldigvis at nå på jobbet og alligevel næsten være på Helsingør Havn kl. 10:00, hvor Manley, Sten Nicolai, Rune og Allan J ventede. Der var hverken vind eller bølger og det ud til, at der ikke var strøm – præcis som prognoserne havde forudsagt! Til gengæld pissede det ned – sikkert noget Manley hensynsløst havde arrangeret for at prøve sit nyerhvervede vejrbestandige kamera.

PanoramaDet blanke vand over Wagöen

Vi kom af sted, alle i lukkede dragter, og for en gangs skyld var det ikke fordi vi frygtede Havgassen skulle vælte havet indenbords, men det før omtalte regnvejr, der var lige ved at ta’ pippet fra os. Øresund var fladt som stuegulv – regnen slog enhver ansats til oprør ned, så vind og bølger var vi forskånet for, bortset fra hækbølgerne fra den imponerende samling af krigsskibe, der skulle nordpå gennem Sundet. Vi vinkede pænt til den forreste, for Stefan var jo ombord på en af dem – vist nok!  Manley foreslog Polaris, et vrag vi sjældent dykker på, og vi tav og samtykkede. Vi fik fundet vraget, smidt loddet, bundet på og blev mindet om hvorfor vi så sjældent kommer der! Dårlig sigt – under en meter – og ikke meget struktur på vraget. De eneste sammenhængende linier på vraget var de fastsiddende monofilgarn, der har været der næsten altid. Og så noget af en skibsside og en del papir eller celluloseballer. Vi havde aftalt, at man blot kunne lave fri opstigning, for det var svært at forestille sig, at alle kunne finde tovet igen og der var ingen overfladestrøm. Det gik nu meget godt – ingen missede tovet, og da jeg skulle ned, mest for at binde af, blev vi enige om, at jeg startede med at binde af, hvis nu… Jeg kom dog også op det rigtige sted, men jeg så nu også kun en mindre del af vraget. Vi, dvs. mest Allan og mig selv, fik sneget Vargön ind som et lille intermidiært dyk. Sten og Rune sprang over. Ved Vargön hoppede først Allan og siden Nicolai og jeg i for at binde på. Der var nul strøm i overfladen, men der kom lidt på vejen ned. Vargön var sammenhængende som en mindre kopi af Otto, sigten var vel et par meter. Vraget var som sædvanligt fint overvokset med masser af liv – sønelliker og dødemandshånd var helt udfoldede og gjorde det til et farverigt dyk. Der var rødtunger og småtorsk (efter vores besøg er der ikke helt så mange), og lige før opstigningen fandt jeg en fin lille orange stenbider, godt gemt og ikke langt fra bundtovet (Nicolai kaldte den for lilla – han må vist passe lidt bedre på, hvad han blander i gasserne!). Båden var ikke bundet på – det opdagede jeg, da jeg fik spolen fra bundtovet i nakken og her var der tale om en ren serviceforringelse – vi måtte selv svømme de 5 -10 meter, der var hen til Havgassen. Men det var jo også offentlig ansatte der var i Havgassen, og aviserne er jo fyldt med eksempler på serviceforringelser i det offentlige!  Herefter stod Otto for tur, Manley skulle ordne et eller andet med torsk og svigermor og insisterede, som han i øvrigt også gjorde før Vargön… Det gik stærkt, vi fik stort set hevet loddet overbord ved første lodskud og med god fart på båden. Alligevel – eller måske derfor – valgte vi ungersvenden og alderspræsidenten til at binde på, og da de havde stået over på Vargön, passede det jo meget fint. Herefter skulle Nicolai ned, så han kunne nå sin deko, og Manley skulle ned og ordne de der torsk. Allan og jeg gjorde klar for ikke at spilde for meget tid, når det blev vores tur. Rune og Sten kom op efter en halv times tid og var vældigt fornøjede over den gode sigt, og kort efter kom Manley med tre fine middagsgæster på slæb i bæltet. Herefter gik det ned til ad tovet, hvor strømmen tog lidt fat et stykke nede. Sigten var ok, 3-4 meter og strømmen gik på tværs af vraget. Li’som på Vargön var der masser af liv og meget aktivitet overalt, bl. a. hos eremitkrebsene, der åbenbart er blevet forårskåde. På sandbunden ved siden af vraget var der en meget fin rødspætte, der desværre ikke havde tålmodighed nok til at jeg kunne nå at sætte et søm i ryggen på den. Herudover masser af mindre isinger og andre små flade. Manley havde ikke fået ryddet helt op, så der var stadigvæk torsk under vraget.

Lidt mundgodt Lidt mundgodt

Jeg fik bundet af, og da der var strøm på vraget, håbede jeg på en lille tur ud over bunden for måske at se sømrokker, som var set i området for mindre end en uge siden – men nej! Strøm var der jo kun dybere end 15 meter og det hjalp ikke meget, når Havgassen var drivanker, så loddet stod urokkeligt fast på en sandbanke lige ved vraget.  Op til noget der mindede om solskin og en øl, mens vi sejlede mod havnen med udsigt til Kronborg og alle de fiskere, der skulder ved skulder hev hornfisk i land. Men for lige at vise, at lystfiskerne ikke styrer verden, gassede Allan op lige inden havneindløbet og klippede mindst en af de snører, der var der, med en lakonisk kommentar: ”Havnen er bygget til skibe”…

Tøffe hjem i ølfartTøffe hjem i ølfart

Kim R.

 

Robert og Hvemprammen

24/4-2010

Robert og Hvenprammen Afgang kl. 13:00. Så sen en afgang burde man jo snildt kunne nå, men desværre kan man jo også nå at starte en masse andre ting op, så jeg kom halsende kvart i, og mødte Havgassen på vejen. Men jeg skulle jo hente flasker og andet udstyr og kunne ikke bare vende om og køre efter. Ved svømmehallen var der heftig aktivitet. Der blev boostet og diverse andre ting, så jeg havde pludselig god tid og var bestemt ikke den sidste, der blev klar! Jeg brugte tiden på at forsøge at flytte turen fra Rungsted til Helsingør, hvor Farvandsvæsnet lovede nul strøm og de hvide pile pegede i alle retninger. Nu har de strømfyldte vande ved Helsingør sine absolutte modstandere – Karin og Søren, ikke mindst – og de stoler jo ikke på nogen som helst prognoser – og da Lotte så samtidigt faldt mig i ryggen med, at hun ville på Robert, ja – så vidste jeg jo godt, at vi skulle køre til Rungsted…

Tjek SørenThjek Søren

Vi kom til Rungsted, Havgassen lå i vandet og vi fik fyldt båden til randen med grej på ganske kort tid. Man bruger jo den til enhver tid tilrådighedværende plads, så ikke mange kvadratcentimeter af dørken var synlige. Vi sejlede mod Robert med friske sprøjt fra de krappe bølger i ansigtet, fik smidt loddet og efterfølgende smidt PPP i havet for at gøre fast. Herefter hoppede Lis og Lotte i, mens Tech-Søren og PIV gjorde klar til deres tur. Søren skulle lufte en ny dekoflaske og havde medbragt et linehjul/hundesnor til formålet. Vi er i bestyrelsen bekymrede over udviklingen – både dekoflaske og linehjul – og, ikke mindst, den mentale kovending! Karin og jeg skulle binde af. Vi kom ned – og selv om det efterhånden er lang tid siden, vi sidst dykkede sammen, så var alt ved det gamle – kommunikationen var stadigvæk ubegribelig og efter få øjeblikke var vi svømmet hver sin vej. Der var masser af liv vraget– sjældent set bedre! Alle sprækker vrimlede med liv, foråret er også kommet ned i dybet, selv om temperaturen er den samme som i januar! Jeg mødte Karin, da hun var på vej tilbage til tovet, men hun viftede hektisk med lygten, hun havde fundet et eller andet interessant. Hun ville lige vise mig en stenbider i agten ved søgelænderet.

BusknøgensneglTrådnøgensneglStenbiderBuskhovedLidt af livet på vraget

Herefter stod Hvenprammen for tur– her er livet dog ikke helt så spændende, som på Robert, men chancen for en torsk eller to er der jo altid, og de mordlyste fiskere havde kløe i triggerfingrene. Jeg startede med at rykke feederslangen af, da jeg væltede i vandet. Jeg fortsatte ned, vraget er jo kun på ca. 20 meter på toppen. Jeg havde det som en velsnøret rullepølse, da jeg fik Karin til at give mig feederslangen. Da jeg fik den monteret blev alting lidt mere komfortabelt. Vanen tro gik der kun et øjeblik, så var Karin væk. Det var jo ikke mig, der var væk, jeg vidste jo hele tiden, hvor jeg var! Der var lidt småtorsk og en enkelt sej under den lave ende, hvor sigten i bedste fald var ringe. Ovenpå vraget var sigten i den høje ende 3-4 meter. Og man kunne se et par mindre rødtunger og masser af trådnøgensnegle deroppe.  Men tiden går jo hurtigt når man hygger sig, så snart var det tid til afbinding og opstigning. Hele vandsøjlen var ca. 7 °C i hele vandsøjlen, så det føltes ikke koldere at komme op til dekostoppet. Ikke at deko var påkrævet, men hvis nu man nu skulle…

Mens andre stod i køkkentBøjer over Robert

Herefter hjem med en kold øl i hånden og solen lige i ansigtet.   Dejlig dag – vi gør det sgu igen i morgen! Kim R  

 

Eftermiddagsdyk på Otto

24/4-2010

Alternativ turSelvom der var annonceret Havgasseture både lørdag og søndag, – hvor jeg naturligvis gerne ville have deltaget, følte jeg mig dog mere fristet af et mere maskulint tilbud og hvor der ikke var risiko for at ende på Venprammen. Kort sagt, jeg takkede ja til Henriks tilbud, om en sen eftermiddagstur for fire mand, på Otto.

Det er jo længe lyst i slutningen af April, så selv med et mødetidspunkt klokken 16.30, var der takket være den korte sejltid udsigt til 2 dyk. Båden blev læsset og selvom det luftede noget, var det ikke så koldt som ventet. Ankommet til positionen var det også somom vinden aftog lidt og inden jeg var færdig med at klæde om, havde jeg virkelig fået varmen. Bøjen vuggede lidt frem og tilbage i bølgerne, så Thomas og jeg hoppede i vandet vel vidende, at strømmen ikke ville være den store udfordring. Normalt er bøjen jo her på stedet trukket halvt under vand af strømmen, men i dag nåede vi ned omkring 10 – 12 meter, før strømmen vendte os 180 grader og tiltog i styrke, så det ikke var nogen god idé at slippe tovet.  Nå, men en del af opgaven på første dyk, var at binde på tæt på et sted hvor Henrik skulle ned og arbejde, på at fravriste vraget noget han mente var hans. Vi burde have løst opgaven bedre, jeg ved ikke hvad der gik galt, men… – ja jeg fik fanget et par tunger og havde alligevel et godt dyk. Overfladetiden gik med at drikke beholdningen af øl og Fernet Branca ned, til et niveau som var deleligt med fire. Det nåede Thomas og jeg lige akkurat, da en hævesæk brød Øresunds nu næsten stille overflade.

Sækken på vej ombordTurens eneste billede – sækken på vej ombord

Vi havde aftalt, at Henrik og Kasper skulle binde af, såfremt de blev færdige med deres forehavende og vi ville så jage lidt tunger på Emil Retzlaff på andet dyk. Det varede derfor ikke længe, før vi havde bjærget både dykkere og bundtov, for at begive os de 300 meter for at smide loddet på ny.

Denne gang lå bøjen helt stille, der var hverken strøm eller bølger, men også her kom strømmen ved omkring 10 – 12 meters dybde og der var noget strøm og turbolens på vraget også. Sigten var ikke så god som på Otto, hvor den havde været 4 – 5 meter, men det var da til at finde rundt og jeg bandt på maskinen, som næsten er vragets højeste punkt. Herefter fangede jeg efter ½ minut en stor flot rødtunge og glædede mig til den næste, men efter at have svømmet rundt på det meste af vraget en halv times tid, var det ikke lykkedes mig, at se én eneste tunge mere (?)

Det var ikke bare mig, de andre havde heller ikke set andre tunger end den i min pose, men Kasper havde set en rokke, model ”tærbe”. Disse rokker har vi faktisk set nogle gange gennem årene, på netop Emil Retzlaff, ja en enkelt gang har jeg endda set 2 på én gang. Nå men efter endt dykning, fik vi fordelt den medbragte forplejning ligeligt og indtog de forskellige væsker, alt imens vi med bådens stævn mod Kronborg, kunne iagttage den hastigt nedgående sol, over vores højre skulder.

Endnu en kort forårstur var tilendebragt og udlængslen efter en 30-sømilstur i Østersøen sitrede i vores kroppe, som var vi unge kåde kvinder, på vej til det første bal.  Allan Jensen

Bestyrelsesmøde

23/4-2010

Referat af bestyrelsesmødet d. 23. april 2010 Tilstede: Sten, PIV, Lotte, Lis, Manley, Hans, Kim R   1. Siden sidst:

  1. Generalforsamling forløb uden dramatik, og maden var i top! Referat findes på nettet
  2.  Dykning genstartet og aktiviteten er ligefrem proportional med vejret– vinteren har været lang og selv stranddyk er kommet på programmet! Manley har desuden fået nyt kamerahus, og resultaterne heraf kan ligeledes ses på nettet.
  3. Vi (Manley, Nicolai og Kim R) har haft korrespondance med formanden for DSF vedr. meget sen udsendelse af materialet til repmødet. Der var et forslag, som bestyrelsen ikke kunne lide vedr. frivilligt medlemskab af DSF i klubberne. Vi er vanen tro uenige i forretningsgangen.
  4. Svømmehallen midlertidigt lukket pga. legionella. Information følger snarest!
  5. Trailer lavet.
  6. Førstehjælp udskudt. Ny dato kommer snarest. (Lotte)
  7. UV-rugbyturneringen færdigspillet.

2. Økonomi:

  1. Ingen store overraskelser – bortset fra udgift til nye dæk til Havgassens trailer.

3. FSU

  1. Brugermøde – uenighed om vandpladsfordeling. Vi er ikke berørt! (PIV)
  2. Rengøring i svømmehallen? Specielt pigerne er utilfredse, men de er jo nok bedre vant end os andre…
  3. Repræsentantskabsmøde i FSU d. 26. april (PIV, Kim R)
  4. Garagesagen kommer på kommunalbestyrelsens udvalgsmøde i starten af maj.

4. DSF-repmøde

  1. Tja, dykket før var frisk og godt! Et overfladisk resume findes allerede på hjemmesiden

5. UV-rugby

  1. Slut – ikke flere turneringskampe i år. Vi sluttede af med et nederlag og en sejr.
  2. Kampe og interne stridigheder fortsætter dog i svømmehallen indtil skoleferien sætter en stopper for det!

6. Materiel

  1. Rejsekompressor – mandag! Det haster snart i forhold til Lysekil! (Manley, Sten)
  2. Traileren – nye dæk, bremser ordnet, nyt leje, lys ordnet – klar til Lysekil og resten af sæsonen. Bremse-bakker og nye lejer indkøbes så vi har det hjemme, når behovet opstår. (Sten, Peter Röhmer)
  3. Hydraulikolie til bådmotoren (Kim R)
  4. Der arbejdes på at skaffe flere nøgler. Vi er ved at lave en kortlægning af egne lister og svømmehallens 3 forskellige. Der er en ny rekvisition, som skal underskrives af alle med nøgler og kort, hvor numre på nøgler og numre på kort registreres. Nøglerekvisitionerne findes i klublokalet. (Kim R, PIV)
  5. Gummibåd bør tjekkes inden Lysekil. (Materialeudvalg)

7. Lysekil

  1. Ifølge turarrangøren er alt i den skønneste orden…
  2. Udvidet kørselsplan kommer senere (Manley)

8. Eventuelt

  1. Jens fra svømmehallen går på efterløn – reception d. 6. maj kl. 14-16 (Sten, interesserede)
  2. 3*- uddannelse? Hans vil gerne gøre det som sidst, dvs. certificere, men folk studerer og forbereder sig selv til prøverne med Hans som konsulent. Interesserede kan kontakte Hans. Hans vil desuden kontakte TU mht. den nye bog, og måske køre et pilotforsøg med det nye materiale. (Hans, interesserede)

Datoer:26. april kl. 19:00    Repræsentantskabsmøde i FSU (PIV, Kim R)6. maj kl. 14-16      Reception for Jens i svømmehallen (Sten, interesserede)7.-16. maj               Lysekil (Manley, deltagere) Kim R.

 

Flemse VS Nissen

22/4-2010

Google og chefmekaniker flemse VS drillenisse!  Vi havde været på minestryger og dykke og lige før havn gav motor en alarm og gik ned i omdrejninger. Jeg ringede til serviceværksted, og bad dem om at lave et service og fejlsøgning på motoren. De konstatere at det kunne være noget med strømmen eller, at den ikke havde fået vand kortvarigt, og da strømmen blev målt igennem og intet fejlede og at den fik vand fint nu, lavede jeg en tur til Robert.

Den stolte KaptajnDen stolte Kaptajn

Skal lige siges at jeg har sejlet i bedre vejr derover end den dag, halvvejs ude skete det igen alarmen gik og motor ned i omdrejninger. Og så tøffede vi hjem i en time. Nu var gode råd dyre, og jeg frygtede at sådan kunne det også ende op. Der blev ringet lidt rundt, og aften blev brugt på google hvor jeg faktisk fandt et forum hvor en beskrev nøjagtigt problemet og hvad man skulle gøre.

Chefmekaniker flemse og Skipper mødtes på båden, med en beskrivelse og så gik vi igen med kirurgisk præcision og skille dimser ad, konstaterede, at vores problem var det samme som beskrevet, fiksede det og så kørte motor uden alarmer.  Nu det jo ikke de korteste distancer vi sejler, når sommeren er på sit højeste, så jeg ville gerne lige ud og teste motoren ordentligt, vi mødtes 3 redder (mindre kan jo ikke gøre det) og så fik den for fuld udblæsning fra Kastrup og op til Tuborghavn og derefter lidt rund inde i kbh havn. Ca. 15 mil sejlet og ingen alarm, og det er stadig sjovt at sejle 50 knob.

Førstehjælpen Førstehjælpen

Så nu der kun tilbage og dykke 🙂 og en stor tak til Flemse

 

Tæt På i Trykkerdammen

21/4-2010

Tæt På i Trykkerdammen Ikke mange gad en tur i Trykkerdammen en onsdag eftermiddag men vi var da 2 og det er minimum når man har ryglynlås. Vi havde begge udstyr der skulle testes, Lennart med tørdragt med nye manchetter og jeg selv med kamera og 105 mm makrolinse og fokus lys til samme.

Vejret var OK med sol og fralands vind, der havde ellers være sne, slud og regn det meste af dagen så det var tæt på at blive aflyst. Vandet var rimeligt klart med lidt strøm over ålegræsset men ikke noget særligt. Man siger jo at et billede gælder for mere end 1000 ord så her lidt resultater helt “Tæt På”

Ruer på muslingerRuer på muslingerRuer på muslinger SøstjerneLidt af en søstjerne En fisk Nogle af de små fisk man altid ser, Hvad er det for en? En dejlig skrubbeEn dejlig skrubbe En gul reje over sandetEn gul reje over sandet, de plejer at være klare En lille flad på sandetEn lille flad på sandet Sandreje ligger på lurSandreje ligger på lur

Som man kan se kommer man helt tæt på men det er ikke nemt selvom kamera er hurtigt til fokus. Man skal ikke rykke det meget før man er ude af fokus. Og efter en time i vandet begynder det også at være svært at styrer alle knapperne med tykke handsker. Næste gang er jeg klar til at få kameraet på dybere vand.Henrik M.

Eftermiddagsholdet på Otto

Søndag eftermiddag ville vinden løje af, og der blev SMS’et og mailet lidt om et hurtigt hyggedyk i øresund. Et dykkerforum blev sågar kontaktet, men der var ikke gevinst denne søndag. Men vi var nu alligevel fire dykkere; tre eftermiddagsdykkere og en enkelt formiddagsdykker, som grundet forskellige omstændigheder beskrevet andetsteds her på sitet, var sprunget på eftermiddagsholdet. Vel ankommet til Helsingør var der lidt vind at spore i masterne på lystbådene, men et kig ud over sundet viste fladt vand, så alt var vel.

Efter lidt håndgemæng med bom og bomkort til slæbestedet lykkedes det til sidst Henrik, Kasper, Anders, og Anders at få sat båden i vandet, og kursen gik mod S.S. Otto. Vel ude ved vraget kunne vi konstatere at vinden var løjet helt af, og det var perfekt dykkersolskinsvejr.

Vraget blev loddet og dræget kastet. Jordbærret indikeret at der var lidt strøm i sundet. Anders hoppede kort tid efter i vandet, som første dykker, og sørgede for påbindingen på vraget, sådan ca. 2-3 meter foran broen. Anders fulgte trop.

Havde været rart at have det billede med på dykket ;-)De fine sonar detaljer, inkluderer bundtovet

Strømmen var kun tilstede de første ca. 10 meter på vej ned ad bundtovet. Nede på vraget var sigten ikke imponerende, men man kunne glæde sig over at der var strømfrit.

Henrik og Kasper fik også deres bundtid, og havde vist haft nogle gode dyk. Men alderen trykker vist de to herrer lidt, idet de begge efterfølgende klagde over lettere “metaltræthed” i de tynde arme. Ja, det er ikke altid til at vide hvor metaltrætheden først indtræder. Nå men Kasper sørgede for at vi blev frigjort fra Otto, og vi kunne vende næsen hjemad igen.

Er Vapper blevet hævet? Hvilken nedtur for vragentusiasterne......Aarh, Not!Bundtovet kvejles op, mens Vapper sejler ud i solnedgangen, øehm…

En enkelt deltager udviste iøvrigt høje dykkermæssige kunstskaber ved på elegant vis at stige op langs linen til en opskudt dekobøje, fremfor af følge traditionen og benytte bundtovet. Den overlegne tekniske gennemførsel var beundringsværdig :-).

ModlysEn god sen-eftermiddag på øresund

Herligt med en tur i vandet, og tak for turen Anders

Med drillenissen på Øresund

18/4-2010

Det driller sku en gang imellem En invitation man ikke kunne sige nej til. Lørdag skrev Anders Erbs ”dobbeltdyk på robert søndag, 2 pladser ledige”Jo tak, så blev den søndag lige redet, mødetid kl 1000 i Rungsted…. det er jo ren direktørtid, der var endda tid til at rive fruen rundt inden afgang med bilen fuld af grej.

Imens alt var godtImens alt var godt, eller?

Alle mand kom til tiden Anders, Jonas, Rune og mig selv hurtig pakning af båd og så af sted…… ja man har jo næsten læst den del af beretningen før, men så var det også slut med alt det der var nemt. En eller anden advarsels dims gik amok og beordrede gassen sat ned til tomgang, ja havde vi sejlet 7-8 min mere så havde vi ligget over vores mål. Når hul i det hva nu efter lidt rådslagning og motorpilleri blev kursen vendt 180 grader og nu kunne Tornadoen så kun humpe sig hjem til havn. I havn blev der pillet endnu mere, batteriet blev afmonteret og erstattet med et fra hiacen , så med håbet om at det var det der skulle til stak vi til søs igen, dog sejlede vi tæt underland for lige at se om det havde hjulpet. Fuld gas jo det virkede lovende men nej advarselslampe og hyletone gav os besked om at festen var slut. Sikke noget lort… mest af alt for Anders som må havde båden på værksted, uvis om hvor meget det skal koste at få uhyret repareretDenne søndag var det altså ikke kun i luftrummet der var problemer, vi måtte også opgive. Men det var nu meget hyggeligt at komme på søen og arbejdet med at få skyllet grej, fyldt flasker og ryddet op var jo for en gangs skyld klaret i en fart, problemet er så bare at overbevise lillemor…… vi var altså ude på ”dykkertur”  :-/   Any way : ”en dårlig dag på havet er stadig bedre end en god dag på jobbet” Tak for turen Hilsen Teddi      

 

Kongebroen og Rep-møde i DSF

18/4-2010

Lillebælt og DSF-repmøde d. 18. april 2010  DSF-repmøde 2010 skulle afholdes i Middelfart, og vi, dvs. Manley, Nicolai og undertegnede, kunne jo lige så godt gør en dyd af nødvendighed og nappe et dyk før mødet – så var vi da helt sikre på at de aktive dykkere også blev repræsenteret, selv om vi nok ikke ville gøre en forskel. Manley havde lavet en løs aftale med et par gutter fra Cousteau i Horsens, og da vi nåede frem til Kongebrogården kl. 7:15, var de næsten klar til at gå i vandet. Vi andre fulgte efter og i vanlig havbassestil fik vi lavet 3 hold.   Lillebælt viste stor biodiversitet, som sædvanligt. Først blæretang på det laveste, så masser af bølgende sukkertang og lidt dybere var der andre brun- og rødalger og masser af forskellige svampe. Sigten var 4-5 meter på det lave og lidt mindre på det dybe. Overalt var der konksnegle, der havde travlt med at lave flere konksnegle, masser af muslinger af forskellige arter og mange anemoner.

Morgen sex Avanceret morgensex

Af fisk var der ikke så mange individer, men der til gengæld var flere arter. Først var der nogle hundestejler og kutlinger, så en legesyg panserulk, som kunne drilles lidt. Herefter var der en del havkarusser, en enkelt tangspræl og et par almindelige ulke. Længere nede dukkede småtorsk frem og enkelte vintersvage fladfisk. På returen var der en skrubbe, der opførte sig som linselus og til sidst måtte jeg skubbe lidt til den med kameraet for at se om den overhovedet kunne bevæge sig. Der var også en enkelt stenbider, der vogtede på sine kommende unger, ganske tæt på hvor vi skulle op, og her var så et eksempel på, hvor svært det er at kommunikere under vandet. Nicolai ville ha’ et billede af ham og stenbideren, hvilket jeg ikke fattede. Desuden var dybdeskarpheden på mit kamera utilstrækkelig til det – medmindre man får stenbideren til at suge sig fast på hans maske, hvilket jeg vil gøre næste gang jeg ser Nicolai og en stenbider på samme tid!

Stenbider uden byld i røvenStenbider uden byld i røven

Således forfriskede måtte vi fortsætte til repmødet, hvor vi kunne få lidt morgenkaffe inden det gik løs. Og repmødet – tja, alt var ved det gamle, ikke meget fremdrift – fokus på tilskudsgivende aktiviteter og internationalt politisk arbejde i EUF og ISO, som formand og dermed bestyrelse finder vigtigt, selv om vi var flere, der havde svært ved at se gevinsten ved at lade DSF have førertrøjen på i det arbejde, når det betød, at DSF skulle afholde regningen for det. Flemming Holm, afgående formand for TU, udfordrede såvel formandens beretning som regnskabet for 2009, og ikke mindst det internationale arbejde. Regnskabet viste et større underskud på ca. 400.000 kr., som primært kom fra Sportsdykkeren og fra det afholdte vm-stævne i fridykning. Budgettet blev ligeledes udfordret, men ændringsforslag med besparelserne på bl. a. internationalt arbejde, Sportsdykkeren mv. blev ikke vedtaget. Man budgetterer med underskud for 2010 på ca. 100.000 kr.

Fin panserulkFin og stor panserulk og ikke en DSF-ulk (Betonulk)

Her på dette tidspunkt faldt jeg over Søren Arnvigs uofficielle og ansvarsløse referat på http://www.scuba.dk/index.php/weblog.html , og i stedet for at skrive selv, kopierede jeg det bare:

Rep.møde 2010 var en succes for bestyrelsen i DSF. Efter nogle kritiske spørgsmål fra salen, kunne man godkende både formandens beretning, regnskabet og budgettet uden ændringer. Der er således fuld opbakning fra repræsentantskabet til bestyrelsens politik og dispositioner. Økonomiansvarlig Stig Lyngby lovede samtidig at formand Michael af egen lomme, ville betale overskridelser i budgettet til det internationale arbejde.

Følgende forslag blev vedtaget:
    – ændring af vedtægter vedr klubber i kontingentrestance.     – ændring af regler for forældelse af instruktør certifikater.
    – oprettelse af en fridykkeruddannelse

Følgende forslag blev forkastet    – ændring af retningslinier for uddannelse af 1* sportsdykkere
    – ændring af retningslinier for uddannelse af 3* sportsdykkere

TU lovede dog at revidere den danske udgave af retningslinier for uddannelsen, således at den er i overenstemmelse med CMAS standard og der ikke længere findes en elev pr. instruktør regel pålagt af DSF. 
·         – ændring af vedtægter vedr. klubbers optagelse
  Bestyrelsen påtog sig at revidere kontingentstrukturen

Det sidste forslag fra Cousteau i Horsens, hvor de ønskede en ændring af § 7. stk. 2 for at stille deres medlemmer frit i forhold til DSF. Det forslag havde (og havde gennem flere uger haft) stor politisk bevågenhed fra DSF’s formand, som havde arbejdet hårdt i kulissen omkring/mod dette forslag. Helt mod forslagsstillernes hensigt ville man i stedet arbejde for differentierede medlemskaber i DSF, så alle passive medlemmer kunne meldes ind i DSF til en lavere pris. Definitionen på hvad et aktiv medlem er, fik helt nye fortolkninger. Alt fra babysvømmende familiemedlemmer til gamle oldinge, der kun passer baren – revl og krat skal meldes ind i forbundet. Det er i skarpt modstrid til vores egen mere liberale holdning om, at det frie valg. At mere end 95 % af vores aktivmedlemmer er DSF-medlemmer er en anden sag, men de har dog muligheden for at vælge. En del klubber syntes desuden, at vi er en flok nasserøve, da jeg omtalte vores model – uagtet at vi ikke modtager tilskud og da slet ikke til de medlemmer der ikke er medlem af forbundet.! Dem om det – fokus for de fleste af klubberne var, at de frygtede at miste en masse tilskud, hvis medlemmerne ikke var organiseret i DIF – Og så mener de, at vi er nasserøve! Men det var nu skuffende at stå der på podiet, når man positivt ved, at andre i salen gør det på samme måde og ikke tør og vil være ved det! Afslutningen på denne sag blev, helt som forventet, at forslaget ikke blev vedtaget og at DSF vil antageligt gøre det muligt for klubberne at få deres passive medlemmer ind til en lavere pris. Det løser ikke de problemer, der er ude i klubberne, men det skaber selvfølgelig nettofremgang til forbundet og DIF…

SkrubbeDejlig skrubbe

Herefter skulle der vælges til bestyrelsen. Eneste spænding var, om Flemming Holm ville udfordre Michael Hansen på formandsposten, men nej! Resten var – også – uden modkandidater. Herefter gik det hurtigt videre, hvor der kom lidt værdidebat ind – ca. 2 minutter, desværre uden værdi! Herefter blev Flemming Holm tildelt et 4-stjernet sportsdykkercertifikat og en flaske for lang og tro tjeneste – og for ikke at stille op som formandskandidat J Og så til sidst kom Stig Lyngby med dagens glade budskab – der kommer en bådforsikring for klubbåde, og den er lige på trapperne tilsyneladende til en attraktiv pris! Men vi skal lige se betingelserne. Mit referat er selvfølgelig ansvarsløst og farvet – præcist som det plejer at være! Kim R

UlkEn lille lillebæltsulk

 

Kattegat, Odin og Bygdøy

15/4-2010

Kattegat d. 15. april, Odinn og Bygdøy  Vejrudsigten var ikke sådan helt den bedste, vinden kommer i bælter i øjeblikket, men DMI har virkelig ramt rigtigt den sidste tid, så da der var 12 timers vindhul i kalenderen, stille fra morgen og tiltagende 8-13 i løbet af aftenen, så blev der kaldt til tidlig samling i Gilleleje. Målet var så langt op som kolde knæ tillod. Mail ud på Havbassenet, hos vragpiraterne og på Dykkerforum og så var vi 5 personer. 1. gang nogensinde at Dykkerforum har mønstret en gast. Der er altså ikke KUN dykkerudstyr og certifikatsnak, men faktisk også dykker med mod på lidt mere end Lillebælt og kalkgraven!  Alle var der til tiden kl. lidt i 9, på nær Juhl selvfølgelig! Vi fik stresset ham ned og mens han pakkede sit i båden, så blev morgensolen nydt. Ingen hastværk på sådan en dag. Kattegat lå helt blankt så langt øjet rakte nordpå. Vi klædte os godt på, Søren fra forum havde ”glemt” handsker og hue, men vi andre vidste bedre, med morgenfrost i luften, ville det blive en kold sejltur. Odinn blev stukket ud, 19 mil stik nord, en af mange tyske trawlere fra 1. verdenskrig.  Halvt oppe i Kattegat kom der lige et bælte med sø og vind, mærkeligt. Efter et kvarter var der igen havblik. Vi spejdede efter askeskyer, men det eneste naturfænomen at bide mærke i, var Kullen mod øst der efterhånden blev ædt op af søbrise. En helt vid klud lagde sig om klipperne.

HavblikBedre kan det vist ikke blive

Vraget blev loddet op og jeg fik æren af at binde på. Dybde var 39 meter, men vraget ragede 5-6m op. Ingen sag i havblik og ingen som helst strøm. Jeg kom ned på toppen af maskinen. Første genkendelige genstand var skylightet som linen lå hen over. Loddet lå på siden af lønningen og kæde, 10m for meget tov samt lod lå i en bunke. Jeg bandt på bagbord david, mudrede desværre meget op i det meget flygtige støv og svømmede derfor ud på lønningen og frem i vraget. Agterbygningen og broen stod intakt og der var masser af plads indenfor. Jeg nød detaljerne men undlod at grave for meget i respekt for de andre og Søren der godt ville videofilme (hvor faen kom den respekt lige fra). En halv time på vraget, hvor jeg mødte Juhl og Søren et par gange, herefter op til kolde 7 min deko på ilten. Jo, det er sgu stadig lidt koldt til deko. Asger og Piv fik også dykket og bandt af. Med den lidt dårlige sigt og manglen på liv, valgte vi andre græsgange for 2. dykket. Normalt er der masser af live på de her trawlere, måske grunden til fraværet her, er at vraget står meget højt og intakt og derfor kommer der måske ikke så mange fisk oppe på vraget.

BesætningenSvært ved at tage sig sammen i det gode vejr

I overfladetiden daffede vi mod næste position, 2,5 mil mod øst. Fremme på positionen konstaterede vi at strømmen var kraftig nordgående. Det er anden gang i år at vi oplever hvordan strømmen høvler derudaf, kanske kort distance fra et vrag hvor der overhovedet ingen strøm har været. Her var der en go knob strøm, det var jo helt Øresundstilstande. Men med 30meter til bunden, 8 meter højt vrag, sol og havblik, så blev det jo ingen nævneværdig udfordring. Søren blev lige briefet om hvordan vi gør det og Juhl og ham gjorde sig klar. Juhl fik forspring og bandt på og Søren klarede det fint, blev droppet godt opstrøms bøjen og med kamera i hånden fik han neglene i helt oppe i bøjen og forsvandt i dybet. Bygdøy http://vrag.dk/vrag/bygdøy.htm er stort vrag af en godt smadret damper.

Fint sonar billedeFint sonar billede af Bygdøy

Vi havde forinden fået et par gode sonarbilleder af vraget, så vi vidste næsten med sikkerhed at der var smidt på den intakte stævn. Sigten var fin på toppen og egentligt ok på bunden også og vraget er sammenhængende hele vejen rundt, men man skal ikke bevæge sig ind på midten af vraget i den smadrede del, så kan man hurtigt blive lost. Jeg var først inde under den høje bak for at se om der var glemt noget i mudderet, derefter tog jeg en tur på bunden rundt om stævnen og hele bagbord side ned mod agten. Overalt var der huler under pladerne og jo længere væk fra stævnen jeg var, hvor min harpun lå på dækket, jo flere store fisk var der. Jeg så til dato den største vraglange, med et øje så stort som en golfkugle. Der var masser af glyser, torsk og en del havkatte, samt flere mindre langer. På vej tilbage mod bundtovet, tog jeg den ned i det dybe lastrum i forreste del af vraget.

LodskudLodskud

Her var der dybere end den omkringliggende bund, altså næste 10m vrag over mig, og der sad en flot troldkrabbe på indersiden af skottet. Søren havde desværre ikke bevæget sig ret langt væk fra bundtovet, han havde rigeligt travlt med at filme småting på få kvadratmeter.

SørenKlar til dyk

Vi fik alle dykket færdig og nød en guld i solen og så lige en mere til den lange kolde tur hjem. Vinden var så småt ved at krappe søen op, men ikke noget at snakke om og vi kom i havn i stort set havblik.

PlotPlot!

JEG fik rigget af, mens Juhl talte telefon, Søren skulle hente børn, Asger sku skide og Piv.. ja han var bare almindeligt forsvundet 🙂 Tak for en go tur. Henrik