25/3-2010

Robert Ja, så skulle der dykkes igen, og der var lovet godt vejr (og det må man nu sige holdt :O)   ).Nåh, men jeg kom sidst igen igen igen igen igen igen igen, selvom Henrik Juhl også skulle med, så på trods af, at chancen var lidt større for ikke at komme sidst, he he, men det kom jeg nu .

Sidste manden og resten der tålmodigt venter

Da jeg kom ned til havnen, sad der en hel båd fuld af basser (Manley, Gamle Sten, Asger, Thomas, Henrik Juhl, Nicolai H og Kim R), der bare sad og ventede på, at der kom en, de kunne mobbe he he!Nåh, men der blev læsset udstyr, især en ny computer, der skulle på sit jomfrudyk sammen med sin søster (internt)

Veninde computer

Vi kom ud af havnen og ja, det var nu ikke særlig varmt at sejle i, men det hjalp da vi nåede Hven, det var som om der lige blev tændt for en varmeblæser og vupti, så blev der sku varmt.Manley fandt vraget hurtigt  og vi blev meget hurtigt enige om at Nicolai skulle binde på og ja, hvad skal jeg nu skrive , Manley skulle også lige binde på, men nu har vi da fundet en, der skal øve sig på alle vores ture her til sommer

Sommerens linefupper

Godt det ikke var mig, der skulle binde på, og tak til Nicolai for, at vi havde noget at snakke om! Men så blev det mig og Thomas, der skulle dykke, så ned ag tovet og finde ud af vores nye computere, der kunne alt (næsten ), altså vise tid og dybde. Der var en okay sigt og jeg fik mig en tur rundt om broen og en lille tur ud i agten – rigtig dejligt dyk. Jeg så desværre ikke så mange nøgne snegle, men nogle små fisk, som jeg ikke ved hvad hedder.

Lidt trylledrik er jo altid godt

Nåh, op i båden igen, for at få serveret en dejlig Underberg af Thomas, og tro mig, der var mange misundelige blikke, da vi fik proppen af, men deres ansigter blev hurtigt til et stort grin da de fandt ud af der ikke var en skid i flaskerne  total nederen!

En lille Rødtunge

Ja, så blev der dykket færdig og hjem gik det igen med dejlig fyldte kolde øl – alt i alt en rigtig dejlig tur med masser af grin – en rigtig basse tur!

Det var rigtigt fint vejr på sundet, læg mærke til de diskrete armbånd

Tak for en god tur – Kasper

25. Februar 2010

Hvordan 2 x 6 bliver til 7 

Når målsætningen er ikke at rykke op, så er det godt at møde et stærkt hold … men hold kæft hvor er det kedeligt at tabe.

 Det hele startede med at vi mødte tidligt, selv Søren synes at have sneget sig uden om sofaen.  Men dette var ikke nok, dem fra det andet hold stod allerede på kanten, fuldt opvarmet … Vi var ikke engang klædt af til saunaen, endsige opvarmet.

Dommerne udblev, så Kim blev overtalt til at være vanddommer, selv tog jeg overflade dommertjansen. Så skulle de andre lige levere vanddommer II, hvilket de ikke ville. 10 mand, indspillet, så kan man jo ikke splitte holdet. Vi fik ham der Christoffer overtalt, han turde alligevel ikke spille! Han var physke af de andres seriøsitet og kampråb!

Med vanlig sikkerhed lagde de blå langsomt ud … modsat de hvide, som buldrede på. Det var tydeligt at observere fra overfladen … 4 blå synlige i overfladen. Forestiller mig at de lå og tænkte på hvor længe en blå kunne klare sig imod 5 hvide, alternativt vurdere om det var tid til en udskiftning. Det tog faktisk de hvide 8 minutter at score! Forestiller mig at nogen har glemt at fortælle dem hvor målet stod – men de fandt det.  Halvleg 2-0!

I anden halvleg var der ingen ændring! Blå var stadig ikke varmet op, og synes måske oven i købet at se lidt brugte ud! 3-0 … ikke godt.

Selv om målsætningen tydeligt var indprintet, udråbt, udtalt, påtalt, SÅ om så ikke den store i… Lennart tillod sig at score et mål 3-1. Der er dømt kvajebajer!

Efter yderligere 7 minutter var alle de blå i overfladen! Da de hvide opdagede det, så gik der ikke lang tid inden kampens resultat 4-1 stod klart.

Det er virkelig kampgejst at tage helt til Farum fra Køge for at spille i mod Havbasserne … selv ville jeg langt hellere have nydt en tur i saunaen og 3 halvleg, der hjemme. Og det gjorde vi så! Ind i vores hule, nød at bebrejde Lennart hans kiks og berettede om kampe fra de gode gamle dage, over en dåse cola, inden vi tog rollatoren hjem.

Nåja, det med 2 x 6 der bliver til 7 hold, gives ved 1 hvidt hold bestående af 6 sammenspillet spillere imod 6 individualister som hver danner et hold.

Det er min overbevisning at vi ikke mere skal frygte en oprykning … 🙂

Tak for kampen.

9/3-2010

Årets første vragdyk – S/S Otto  Så blev det endelig forår. Eller næsten. Da jeg trillede op ad Helsingørmotorvejen stod temperaturen på -4 grader, rimen sad tykt på træerne, men til gengæld var det meget tåget. Efterhånden som kaffen blev kold i termokruset, frygtede jeg mere og mere at skulle forlade den varme bil og rode med båd og dykkerudstyr. Vi ankom samtidigt til havnen, Peter havde Havgassen på slæb og der blev hurtigt bakket til rampen.

Nå, jeg kom ud af bilen og fik hurtigt varmen af at få kroppen lidt i gang, det er sgu hårdt at sætte båd i og slæbe udstyr, man har jo helt glemt det de sidste to måneder.  Vi fik pakket færdigt og fyret op for Havgassen. Motoren makkede ret, tror også den var glad for at blive luftet lidt.

Dejligt men noget gråt vejr og lidt rustende dykkere

Fra Nordhavnen kunne vi se Kronborg, så der var min 300m sigt, næsten forsvarligt at stævne ud i tågen og det gjorde vi så. Vi havde aftalt at dykke på Otto. Dybden er ok selvom vi er rustne og alle kan finde rundt på vraget selvom sigten måtte være ringe.  På positionen noterede vi hurtigt at strømmen var let sydgående og der var ikke bølger, så det var let som en leg at få smidt loddet præcist.

Lodskud af Otto

Peter tilbød at binde på og det fik han lov til! Asger var på sit 1. dyk i lang tid og havde det glimrende med at være på mellemholdet, så han sprang i med Rune og jeg. Jeg kom først af de tre og trak mig hurtigt ned af tovet for at komme under termoklinlaget. Ekkoloddet havde afsløret hele 0 grader i overfladen, men det nåede næsten ikke at bide i ansigtet inden jeg var nede i det relativt varme bundvand på hele 8 grader. Jeg ventede ved påbindingsstedet, fandt balancen, også den var rusten, men det var ikke nemmere at der var ret kraftig nordgående strøm på vraget, Asger kom ned og vi udvekslede OK – tegn. Her fra på bagkanten af styrbord side i broen, svømmede jeg frem i vraget og så var jeg alene. De 2-3m sigt gemte godt på Asger og Rune! Nå, men de klarer sig nok tænkte jeg, i hvert tilfælde glemte jeg dem for en stund, da jeg pludselig lå med ansigtet 10 cm fra en rødtunge. Slåihjel-feberen ramte mig som lyn fra en klar himmel og jeg trak efter kniven som en uroer på en lun 18. maj nat. Rødtungen var dog for lille og som om den vidste det faktum, svømmede den stille og roligt fra mig, næsten med en finger hvilende på ryggen.

Herfra tog jeg den ud over broen og ned på dækket, svømmede stille og roligt ud over kanten på vraget og ned på bunden. Strømmen sendte hvirvler af sand og tang af sted og der var ikke meget liv hernede. Et par erimitkrebs og nogle meget tynde skrubber. De er intet værd i øjeblikket efter legen. Op på vraget igen og ned i agten. Lyste under dæk for at se om der var fejet noget spændende frem i strømmen. Modet og lysten var ikke helt til en tur under dæk, dels var der mange nye liner på vraget, men der så også lidt trangt ud dernede. Frem mod broen igen, lidt rundt på må og få og kigge efter flere tunger. Der var ikke nogen, men derimod fine klare trådnøgensnegle over det hele.

Lidt hygge (PPP uden lyd)

Man har så meget tid på den her dybde. Der er 25-26m hele vejen rundt og en nitrox 31 varer længe. I stævnen nød jeg detaljerne, de to store stokankre, klyds og masser af småliv omkring dem. Nå, intet varer evigt og overflade vandet var absolut ikke til dekompression, så jeg fandt tilbage til bundtovet. Straffen kom promte. På 15m vand faldt temperaturen til de 0 grader og det bed godt i ansigtet. Ingen stop på vejen, det var sgu for koldt. Asger og Rune havde overlevet og stod med Peter og smilede i båden, da der blev delt Underbergere rundt. Se det gav varmen. Lotte og Juhl kom op og var også lutter smil, jo det var sgu skønt at være i gang igen. Det kneb dog med varmen, så vi riggede hurtigt af og sejlede i havn. Det er virkelig et privilegium at have så fint et vrag under 2 sømil fra havnen.  Vi fik hevet båden op og pakket biler og så var det ind i en varm bil.

Op i varmen igen

Tak for en god tur, så er sæsonen skudt i gang, nu skal den ha gas!   Henrik

6/3-2010

TrykkerdammenPå et bestyrelsesmøde afholdt en tidlig Torsdag, var vinterens dykkertrang ved at udmønte sig som kuller hos Lotte. Vi enedes om en invitation på mailen, og afgang Lørdag. Desværre var vinden efter prognoserne omkring 8m/s og ingen havde meldt til (De fleste var nok taget til Vragudstilling).

Så Trykkerdammen stod for skud. Vi dryssede derop kl. 9 blot for at få et enkelt dyk. Deroppe møder vi Rene som anonymt var stødt til. Jeg fik skruet mig ned i min lille stramme inderdragt, og fik med lidt hjælp hætte på. Frygten for isvand og hvor koldt det plejer at være, lagde ligesom en dæmper på forventningerne når nu de sidste dyk var i 27 grader…..

Vi aftalte at jeg nok var i vandet 45 min eller lidt mere og de andre nok var nået op inden da 🙂 Frygten til trods var det nu OK, det havde nok noget at gøre med tørhandsker, tykke inderhandsker, merino uldundertøj, og nå ja vel sagtens den stramme inderdragt. I hvert fald pludrede jeg rundt i 2-5 grader i ca. 40 minutter, før jeg frøs lidt om fingrene og hellere måtte vende kompasset mod bredden. Tiden var sjovt nok gået med at teste lidt nyt grej. Ny reflect i Twinled Cavelygtehovedet, ny inflatorløsning på rEvo’ens ilt side, en lånt model af Shearwater Predator Computeren. Med andre ord var alt ved det gamle og jeg tullede blot rundt og kiggede på de ret store flade, mens jeg testede div. grej.

Trykkerdammen i solskin og havblik

De flade var passive, og svømmede knapt nok væk når man tog fat på dem. I stedet krampede de til en bue, og fladt ned på bunden når man slap dem – måske nok relateret til temperaturen. De var selvfølgeligt også noget pillede på denne tid.

Nå op kom jeg da efter ca. 60 minutter, uden at have mødt nogen af de andre? Og vi var ikke de eneste der var. Der var skam andre med inverteret dobbeltsæt, dekostages, A-flags afmærkning og flere overfladebøjer. De var vist alle ude og øve, for det poppede op med deco-bøjer vid siden af overfladebøjerne, og så svømmede de alle ind i overfladen?

Det skal indskydes at vi skam også var forberedte; Lotte havde nemlig taget 3 og *KUN* 3 øl med…. Desværre for Rene 🙁 Dernæst havde vi iltkuffert med – vist nok første gang jeg har set den medbragt til stranddyk i Klubregi. Nå men Rene fik lidt varm kaffe, og jeg var åbenbart den sidste af os der var kommet op. Lotte og Juhl, havde ventet med øllen så vi kunne nyde den i solen sammen.

Efterspillet var så at jeg blev møg forkølet dagen efter frem til Onsdag, men det havde nok ikke noget med en time i koldt vand at gøre…..

Nicolai

Blovstrød d.5/3-2010

Årsregnskab for 2009:

• Revideret årsregnskab for 2009 til godkendelse på ordinær generalforsamling.
• Budgetforslag for 2010 til godkendelse på ordinær generalforsamling – Opdateret pr. 5/3-2010..

Tidligere års regnskaber:

• Godkendt regnskab for 2008..
• Godkendt regnskab for 2007.

5-7/3-2010

Vragudstilling 2010 Så var de 2 år gået og Garagedykkerne, som vi sendte stafetten videre til i Farum i 2008, inviterede til Vragudstilling i Odense. Vore forberedelser i klubben var efter min opfattelse noget mangelfuld, ja næsten ikke eksisterende, men et par dage inden det hele løb af stabelen, kunne man alligevel ane en stigende entusiasme.  Turen over Sjælland forløb planmæssigt for Henriks og mit vedkommende, vi var lige i Silvan på vejen og hente 10-12 m2 krydsfiner og nogle lægter, men ellers var der intet at bemærke, før 30 km. før Odense. Her sneede det temmelig meget og der lå hen imod 5 cm. meget glat nysne. Vores tanker gik til alle de skrøbelige effekter bag i bilen, en udskridning nu kunne hurtigt omdanne skibsrat til optændingsbrænde og vores fineste porcelæn, kunne hurtigt komme til at ligne det vi finder mest af på vragene.  Adressen på Odense havn blev hurtig (efter en omvej) fundet og vi begyndte straks at tømme vognene for træplader, lægter, glasmontrer og kassevis af fine effekter, som nænsomt er hentet op fra dybet og sat i stand med kærlig hånd. Nu skulle der så i enighed planlægges, arrangeres, bygges, hænges op og pyntes, inden vi endelig kunne lægge os til at sove oppe ved Mogens, ved 02-tiden om natten. Jeg synes faktisk vi klarede det utrolig godt. Efter lidt diskussion, enedes vi om nogen ting, andre ting blev bare gjort og efter stor indsats fra især Thomas og hans værktøjskasse, var standen klar omkring midnat og kun lidt pynteri, øldrikning og hyggesnak fyldte de sidste par timer, inden vi lagde os til hvile.

Vores fine standplads Der arbejdes hårdt…. Der blev ikke sparet på arbejdskraften Og resultatet

Lørdag morgen, var der stort morgenbord til alle udstillere og vi nåede da også et par ostemadder og en kop kaffe, alt imens der blev justeret lidt hist og her på udstillingen. Klokken 10.00 blev dørene slået op og selvom der ikke var kø, varede det ikke længe inden lokalet var fuldt af nysgerrige mennesker. Ostmark-standen fra RSK sørgede for at tiden ikke løb fra os, hver hele time lød dampfløjter og der var udskænkning på broen, se det er en rigtig kaptajn.

En rigtigt kaptajn, selvom der var problemer med disciplinen sidst på dagen

Der var flere stande som ikke tidligere har været udstillet, rigtig flot synes jeg at standen om ”Helfrid Bissmark” var. Meget enkel, men informativ og alt hvad der er værd at hente på sådan en damper, var poleret op og udstillet sammen med rederiporcelæn og smånips. Korsør dykkerklub var også med for første gang, de havde en del effekter med fra Dr.Eichelbaum, flot præsenteret, men om de fortjente førstepræmien som de blev tildelt, var der nogen diskussion om blandt de øvrige deltagere.

Minos standen

Mest imponerende stand var vel ”Sølvpilen” og selvom der manglede information, ligesom der heller ingen rød tråd var at finde, var der udstillet en guds velsignelse af skibsklokker, som nok fik vækket en del misundelse. Alt fra småklokkker hentet på vrag i indre farvande, til dybe vrag i det nordlige Kattegat og som den største; klokken på 140 kilo fra Skytteren. HansJørgen, Jenner og Richard havde som en særlig gestus, lavet et lille Allan Grejsen-hjørne på standen, med lidt historik, fotos og en skibsklokke som Allan bjærgede fra 85 meter vand ved Læsø, året inden han dykkede for allersidste gang.  Jeg vil ikke beskrive alle standene fra en ende af, men blot tilføje at der foruden de 14 stande med vragfund, var en 10.000 liter vandtank, hvor der blev fremvist gammelt såvel som nyt dykkerudstyr. Af forhandlere og sponsorer var René Bay kompressorer og Claus Drescher mødt op og der var flere som fik gjort nogle gode handler.

Dykker i tanken

Der bliver jo ”shaket hands” nogle gange i løbet af sådan en dag og med al den snakken løs, bliver man tør i halsen. Mange gamle venner kunne ikke nære sig for at give øl og som dagen skred frem, var det blevet til ikke så få genstande. Efter at udstillingen var lukket, var en times tid på Mogens`s sofa nødvendig for mit vedkommende, inden vi skulle ned i byen igen og nyde en i øvrigt fortrinlig middag.

Det gravalvorlige middagsselskab En enkelt vielse blev vi også udsat for

Middagen gik over i almindelig drukkenskab og på et tidspunkt entrede en nydelig pige lokalet, iført…ja det kan jeg faktisk ikke huske, men det varede heller ikke længe før hun havde smidt det hele. Dejlig høj og slank var hun, men plastikpatterne (en tarvelig men desværre ret almindelig konstruktion) ødelagde helhedsindtrykket og ved nøjere eftersyn, viste det sig at hun havde fået skudt ringe, i snart sagt hver eneste af kroppens bløddele.  Selvom jeg var skuffet over hendes maltrakterede krop, var jeg meget imponeret over hendes iver efter at optræde. Hele tre gange entrede hun rummet, hver gang i en ny og fantasifuld forklædning og hele arrangementet med kunstneriske indslag, varede hen ad en times tid. Jeg skal undlade at beskrive hendes optræden nøjere, men flere af kunsterne ville jeg ikke anbefale nogen at prøve, uden efterfølgende at få et skud antibiotika.

Kim i godt selskab (flasken)

Nå aften blev til nat og nat til morgen, vi skulle atter op og være seriøse på udstillingen, hvilket er svært når leveren sætter ud, halsen er tør og hovedet vejer det dobbelte, af hvad det plejer. Et dejligt morgenbord hjalp dog på både den fysiske tilstand og på humøret, søndagen afveg hovedsageligt fra lørdagen, ved den manglende alkoholindtagelse. Om det var det egentlige højdepunkt er nok for meget at sige, men det var i hvert fald finalen, da præmierne skulle uddeles. Gert Normann som er kendt for sin store indsats, i forbindelse med bjærgningen af affekter fra vragene af de engelske orlogsskibe Skt.George og Defense, samt etableringen af Strandingsmuseet i Torsminde, var dommer. Ved hans side var 2 dommere mere, Ib Lödsen fra flyverhistorisk forening og en kvindelig museums-et-eller-andet, som jeg ikke husker navnet på. Som tidligere nævnt blev Korsør dykkerklub vinder, Ostmarkstanden ved RSK nummer 2 og Havbasserne nummer 3. Næste vragudstilling afholdes i Sønderborg i 2012.  Det er mit klare indtryk efter Gert Normanns udsagn, at havde vi planlagt og forberedt os bedre hjemmefra, havde vi vundet. Til gengæld var vi måske blevet uvenner under forberedelserne og så var det måske endt med, at vi slet ingen stand havde haft. Derfor synes jeg alt i alt, at det gik os ganske godt.  Allan Jensen