Untitled Document

17 September 2009

Krebsegilde 2009

Det er ikke nemt at finde hoved og hale i hvad der egentlig er sket på dagen – det skyldes vist nok at effektiv dykning kræver meget få hjerneceller og dem man har skal benyttes til at overleve, ikke til at huske. Håbet er derfor, at en række personer kan hjælpe med at stykke historien sammen.

Bahamas Kim  – Forberedelser op til dagen – Beretning Mangler!
Manley – Forberedelser på dagen – Beretning Mangler!
Jakob (UV-spiller) – Mit første scuba-dyk
Piv – En dykkerleders mareridt
Mads, ungerne må gerne bidrage 😉 – Set fra børnehøjde
Søren G. – At dykke igen – Beretning Mangler!
Nicolai – Fangst strategi
Lotte – biologien (kan du uddybe tidligere tiders historie)

Beretning Mangler! er udtryk for at den “nach ganz andern Metoden” krævede beretning mangler!

Bagmanden

Gummibassen m last af fangstmænd!

Fangstmand … med moderat fangst!

En dykkerleders “mareridt” (af Piv)
Der er d.d. ikke indløbet nogen efterlysninger på savnede/ikke hjem vendt dykker. Så det må jo være gået lige efter “planen”!

Gummibassen med fangst mænd

Nu er det bare sådan, med få undtagelse(r), at ingen Havbasse-dykker helt holder hvad de lover (heller ikke når de dykker),  noget man som dykkerleder er nød til at tage med i betragtning. Og ja, denne dag var ingen undtagelse. Jeg husker (eller gør jeg) 4 der gjorde som vi aftalte – de øvrige 15 – 20 dykker var så optaget af dagens meget vigtige opgave på dykket (fange mad), at de glemte alt om at komme på til aftalt tid, svømme et helt andet sted hen (det halve af søen rundt), at bådføre havde svært ved at finde dem, hvorfor andre måtte stå og vente i vandet før de blev afhentet. Men skidt, solen skinnede, vandet var varmt og børnene fik nogle fede ture i gummibassen i den lange ventetid i mellem afhentningerne. Det var kun lige til sidst, at det blev lidt langt. Som rosinen i pøls enden fandt vi Hans 40 min. senere ende aftalt, et andet sted i Furhavet. Men det viste vi jo godt ville ske! Det var vis nok noget med nogle rejer, som alligevel ikke var rejer, en gedde og nogle aborre. Han er kommet vel op og havde et fortrinligt dyk. Han glemte bare at fange krebs, så han tog tidligt hjem for at få noget at spise.

 

Set fra ungdomshøjden ( næsten Havbasse Peter, 11 år)

Jeg synes det har været meget sjovt at være til krebsegilde. Der var mange børn, vi legede og lavede et bål, ud at noget brænde vi huggede med en stor økse. Hans Erich og jeg hoppede ned i det is kolde vand, det var sjovt! Niklas og jeg vi var ude og sætte dykkere ned i vandet og vi hentede dem skam også! Jeg fik buksevand af nogle af de første og sidste dykkere vi samlede op… det var ikke sjovt!

Det lignede ikke mange krebs, de havde med op, men til sidst var det alligevel for mange…

At lege sig til biologien

Det var sjovt at køre i speedbåd. Da vi havde hentet mange af dykkerene. Dog kunne vi ikke finde Hans… Han havde gemt sig godt i det kolde vand! Vi var engang tilbage for at se om hans havde svømmet tilbage men det havde han ikke så vi tog ud for at lede efter ham! Til sidst fandt vi ham, han var nede i 90 minutter! Så tog vi ham op og tilbage til lejren også spiste vi krebs! Krebsene var super gode! De smagte så godt! Men jeg kunne ikke spise så mange som mine øjne ville have, fordi min mave havde det dårligt…

Da jeg kom hjem tog jeg en lille gæst væk fra min hals, nemlig en tæge! jeg glæder mig til at blive en Havbasse!

Mit første scuba-dyk (af Jacob)
?Nu er det ikke helt sandt at dette var mit første dyk, men mit første dyk i 14 år. Det startede med at Peter B. og jeg mødtes ved svømmehalen. Jeg havde en lidt underlig fornemmelse i maven. Kunne jeg nu huske hvordan man skulle gøre

Ved Furehavet gennemgik Peter hurtigt hvad der skulle gøres. Octopussy, luft ind og ud af vesten etc., og så var det bare derudaf. Først igennem en masse vandplanter, og endelig lå vi på skråningen på ca. 10 meters vand. Der var ikke umiddelbart nogen krebs at se, men efter et stykke tid kunne jeg se Peter begynde at fylde sit net. Endelig fik jeg også øje på en krebs, et stor møguhyre med kløer så store, at jeg er sikker på at den kunne klippe en underarm. Mens jeg tog tilløb til at tage krebsen, kigger jeg på Peter, som har 3 krebs i venstre hånd, og er i gang med at samle endnu en op.

Når han kan, så kan jeg sgu også. Og det var der jo faktisk ikke nogen ben i. Kort tid efter går der noget galt med regulatoren, så når jeg trækker vejret sprøjter der en del vand ind. Til dem der er i tvivl, så smager furevand ikke særlig godt (Heller ikke på 10 meters dybde). Jeg går til overfladen, og kort tid efter er Peter der også. Jeg tager octopussien, og vi fortsætter. Herfra er det bare den fedeste oplevelse J. Jeg får samlet en del krebs, og vi når også lige at se en stor stime aborre stille og roligt passere os.

Tak for en hyggelig aften, og tak til Peter B. for at tage mig med ud.

 

Familie uddannelse … det er ellers ikke noget vi gør meget i!

Galiziske Sumpkrebs (Astacus leptodactylus) – Biologien (af Lotte)

Dele af biologien for den Galiziske Sumpkrebs (Astacus leptodactylus), som vi utrætteligt gør en indsats for at nedregulere bestanden af, er godt beskrevet ved vores første Krebsegilde 1/9 2007. Her kan man bl.a. læse forklaringen på krebsens farveskifte ved kogning, kønsmodning, parringsadfærd og forsøg på aldersbestemmelse ud fra hovedskjoldslængde, en korrelation som i øvrigt endnu ikke er verificeret.

For, med udspekuleret snilde, at kunne overrumple krebsene og sætte deres forsvars- og stik-af-mekanismer ud af spil er nedenfor nogle oplysninger og hints der kan tænkes på til næste års krebsegilde…i år var det jo primært undertegnede bio-skriver, Lis, Kenneth og Rasmus W (prospect havbasse) som var i stand til at fylde nettene helt op til bristepunktet med middagsmad til resten af selskabet…

Ikke særlig overraskende, hører den Galiziske Sumpkrebs til de kravlende krebsdyr der lever i ferskvand. Sanseorganerne hos den Galiziske sumpkrebs er stærkt domineret i hovedet. Øjnene er kompleksøjne som sidder på korte bevægelige stilke. Krebsen kan med andre ord delvist kigge om hjørner.

Kroppen er inddelt i flere funktionelle regioner, hoved, bryst og hale. Den eneste rigtig interessante funktionelle regions for os er halen (men det er nu mest fordi den smager godt). Den har 7 led som er indbyrdes bøjelige i det dorso-ventrale plan, og på det sidste flade lemmeløse haleled sidder en svømmevifte.

Det lyder måske en smule kinesisk, men det er en vigtig detalje, for det er halen og svømmeviften krebsen bruger når den stikker af fra jægeren…altså os. Den spreder svømmeviften og springer baglæns gennem vandet i en undvigemanøvre svarende til rejers rejehop…Tænk på dette når I nærmer jer krebsene, strategien er: Snyd sanserne og grib bagom hale og klør!

God fangst!

 

Aldersbestemmelse af Astacus leptodactylus (Lis, arbejdsramt – kopieret fra 2007 beretningen.
Jeg lovede at prøve at løse mysteriet om aldersbestemmelse af krebsdyr og har spurgt lidt rundt omkring. Men det viser sig ikke at være særlig kompliceret, for det er et basalt problem at der ikke er nogen måde at gøre det på!

Krebsdyr har skal-skifte i den periode de vokser, har ingen øresten som fisk og derfor ingen vækst-ringe man kan tælle! Selvom deres vækstrate varierer meget, er størrelsen den mest anvendte måde at foretage aldersbestemmelse. Jeg har dog ikke kunne finde data med størrelse korreleret med alder…. Men om størrelsen kan nævnes, at i et studie hvor der blev indfanget disse krebs (Astacus leptodactylus) i Tyrkiet (60 hanner og 224 hunner), havde den største han et ’hovedskjoldslængde’ (carapace-length) på 62 mm, mens den største hun kun var en anelse større på 68 mm. Så frem med skydelæret, hvis i tror, at de er større i Furesøen! Og der er helt klart basis for en fin populationsbeskrivelse af denne invasive art.

Dog har jeg så lavet en hurtig browsing i artikelbasen og der er lavet forsøg, hvor krebsens alder korreleres med koncentrationen af ’hjerne’-pigmentet lipofuscin, som efter sigende skulle stige med den metabolske aldring. For laboratorie holdte individer ser korrelationen ganske fin ud, men da faktorer som temperatur, populationstæthed, som har negativ korrelation med vækstraten -(vist ikke særlig meget i Furesøen!) og fødetilgang, har ret stor betydning, giver denne metode problemer for anvendelse på vilddyr.

Fandt også lige et par facts, som er ganske interessante…
Forklaringen på at krebs bliver røde ved kogning er at krebsens farve består af samspillet mellem et rødt og et blåt pigment. Det røde pigment er varmebestandigt, mens det blå nedbrydes ved opvarmning!
Krebsen bliver kønsmoden ved 4-7 års alderen. Citat: ’Hannens parringsorganer vokser og bliver til løse nøgler af lange, hvide rør, som sidder på rygsiden ved overgangen mellem krop og hale’ –fandt i nogen af dem i lørdags???
Parringen sker om efteråret og siges at være ikke særlig blid for hunnen, idet hun tvinges om på ryggen, hvorefter hannen afsætter slimkapsler med sæd på hende. Efter denne hyggestund kan hunnen så bære rundt på de 50-350 æg under bagkroppen i et halvt år.
Lige en sidste oplysning: ’Hannernes kønsorganer kan, når de er opsvulmet (det her er et citat – ikke mine ord), minde om orm og har været medvirkende til den opfattelse, at krebs ikke bør spises i måneder med “r” i, da de i disse måneder er befængt med “orm”……’

Det var vist så også nok om det!

 

 

Vil ikke vide hvad han nu laver!

 

Fangst strategi (af Nicolai, lidt mere end 4 år)

Kort til de uvidende omkring fangst strategi i furehavet.

Vi har nu igennem flere år fanget og specielt udsat krebs da vi altdi fanger for mange.

 Man tager:

  • Noget dykker grej – alt lige fra halsvest til gammel-dags dobbelt-10+3, over DIR-konfigureret 1×12 og diverse rebreatere går an, meeen mindre kan måske gøre det.
  • Nogle handsker, de små bæster bider, så regn ikke med tørhandsker er tørre bagefter.
  • Passende varm dragt – man skal jo ikke fryse, så en kæmpe Weezle-Extreme-Plus kan lige gøre det. Så har man nemlig fået tørsten når man kommer op, hvis ikke man er død af hedeslag.
  • Noget at have fangsten i – net der kan holde 10kg er lige på det mindste.

Så er det ellers bare om at komme i vandet inden man koger over, og konceptet er at svømme lavt og hurtigt ligeså snart man finder nogle. Får så fjerne man alt sigt og andre kan derfor ikke følge dig, og dermed får du fred til at snuppe *dine* krebs, hehe!

Det gælder egentligt om at finde en god dybde og så blive på den, typisk et eller sted imellem 1 til 30 m J

Man samler et par stykker op inden sigten bliver 0, og så stopper man dem i nettet. Derefter gætter man man sig til en retning i 0-sigten og svømmer fuld fart frem, efter samme devise som før. Mere mudder, flere krebs til dig selv.

En lidt avanceret teknik er at mudre fuldstændigt, og så svømme rundt i kanten af skyen, da krebsene bakker med kørerne vendt mod skyen, og så samler man dem bare op.

Når nettet er ved at være fyldt begynder det at bliver svært, for så undslipper der lige så mange som du komme i.

Her kan jeg anbefale min ny-opfundne krebse-indsamlings-dims© som er en omvendt malerspand uden låg, hvor bunden er skåret op som en stjerne (brug en dremel).

Spanden er monteret på et net af passende størrelse, 10kg er for lidt men det var hvad jeg havde.

Spanden kan man i et snuptag skubbe krebsen igennem, men den kan ikke komme ud igen. Optil fire adgangen kunne skubbes igennem, ved et forsøg med 5 store gik det galt og håndtaget brast og en undslap. Nuvel der var ikke plads til flere, da nettet var stopfyldt, hele vejen op igennem spanden så krebsene sad i spænd.

60min gav ca. 10kg krebs, de næste 30 minutter som var henimod skolen – gav ingenting. Efter 90min dukker man op ved broen til folk som ser sultne ud og frygter at vi ikke har krebs nok?

Lidt senere kommer fok ind ude fra søen, og så havde vi lige pludseligt at for mange…. Specielt tøzerne, Kenneth, og Flemming fik scoret.

 

Endelig en med fangst … det så ellers sort ud!

 

Det er medicin til en ukampdygtig fangstmand!

 

Suppen under opbygning

Hygge omkring oktoberfest vært og værtinde!

Biologi i praksis

 

Hygge

 

Meget mere hygge!

 

På spanden … næh det var dem der overlevede!

 

Festpladsen

Ud på de små timer (af Henrik R)
Den såkaldte hårde kerne blev stædigt mindre og mindre i antal. Tror nok det startede med at enkelte forlod festen! Guderne må vide hvorfor. Inden da må det siges, at der blev hygget igennem.

En Henrik dukkede op og den virkelige beretning om en klokke blev fortalt og genfortalt. Samme historie affødte en anden om en nyere bil med hul i et bundkar! (Læs andetsteds på www.Havbasserne.dk).

Smeden ville partout have gnister i luften, ved at smide mere brænde på og samtidig tage billede af det. Overraskende nok kom ingen, ikke engang smeden til skade. Andre synes, det var sjovt at kaste med halvtomme dåser. Så kredsen blev naturligt mindre.

Nicolai udråbte sig selv til bartender, hvorfor den hårde kerne naturligt samledes om anretterbordet! Nicolai udskænkede rundhåndet GT’r. Vi var ret heldige, da de fleste var gået blev det Turbo GT’r. Dagen efter tror jeg de fleste ville ønske det havde været almindelige GT’r.

Manley tog efterfølgende en morfar i Sørens stol! Efter nogen tid vågnede han op og skulle følges i seng. Noget mistænkeligt tilbød Nicolai at hjælpe!!!

Vi andre fortsatte med at afklarer verdenssituationen, tror nok vi blev enige – desværre kan ingen rigtigt huske det!

Enkelte kendte egne begrænsninger og havde medbragt sovevogn, eller udset sig ly i Naturskolens shelter. Hvilket lyder enkelt, men når et vist punkt er nået, kan selv den enkleste plan blive umuliggjort.

Nogle meget søde unge, en pige og en dreng følte sig kaldet til at komme hid … eller også flygtede de fra Nicolai. Da de nu var der, fik de en øl og de resterende krebs. De overnattede ligeledes i shelterne og var vist nok kede af at vi ikke lod dem alene der.

Søren vaskede stol og forsvandt! Sten og Piv skulle lige kysse færdig. Hjul skulle finde sin sovevogn, Nikolai skulle finde tilbage, Kim skulle finde sig selv og jeg skulle finde min sovepose … det er alt sammen noget der tager sin tid. Men langt om længe indtraf der nattero! Det skulle vise sig at være midlertidigt. Pludseligt dukkede Nicolai op, i super højt(råbende) humør og meget kærlig. Den eneste der ikke rigtigt opdagede faren var Sten – han sov bare.

Det tog en naturlig ende, selv en Nicolai bliver træt! Dvs. kun indtil Nicolais krebse indtag viste sig særdeles levende og søgte op og ud! Så hentede Kim morgenmad. Nicolai tilbragte de resterende timer siddende bag rattet, formodentlig for at sikkerhedsselen kunne sikre at han ikke blev smidt af helikopteren. Det gav nogen ro!

Det var ikke kun deltagerne der var flade … da vi efter oprydningen skulle til svømmehallen med gummibassen og div andre ting! Bemærkede Piv at lupo’n så lidt flad ud! Det er lige før jeg tror at Nicolai blev ædru! Vi andre skyndte os væk! Håber Lotte har en beroligende indflydelse, hun blev bedt om at tage vinterdæk frem og komme til hjælp.

Tak for et godt biologikursus.