Robert og Hven

27/8-2009

Robert S/S og Veen Med den heftige debat der har været den seneste tid, om kapacitets mangel, ny gummibåd og bil, eller sågar 2 gummibåde og bil, forslagene er der mange af, var det med bekymring, om denne tur skulle ende ved padi vraget, pga plads mangel i bådene! Sådan gik det heldigvis ikke;-) Med både Havgassen og Havet dronning til rådighed, og kun 4 basser, var det ikke båd kapacitet vi manglede.   Da turen var rykket til kl.8:00 og Juhl skulle med, havde jeg ikke travlt, det blev sågar til 15 min ekstra i sengen, og kom alligevel afsted i god tid, dog uden min kones dejlige madpakke, er det virkelig allerede tid til blomster igen??? Troede et anker holdt i lidt længe tid??? Men overraskelsen var stor ,da jeg en halv time før afgang, kørte ind af bommen, og som det første så Juhls bil, har altid vist at han var utilregnelig, men alligevel, det er sgu lusket. Snart 10 års jubilæum, 10 år uden en eneste tur beretning, ødelagt. Den bliver sgu svært at tilgive;-)   Det kan godt være jeg kom sidst, men var bestemt ikke sidst klar, vel JUHL Tror reglerne skal laves om, til sidst klar, i stedet for sidst ankommet;-) Eller som trækker dreng ingen beretning;-)   Afsted til Rungsted og i med båden. Turen over sundet gik nemt og smerte frit. Det er næsten som om, båden selv kender vejen. Robert blev hurtig fundet, loddet i og Juhl fulgte efter. Søren med sit nye tech udstyr, var næste mand. Juhl i overfladen, meldte om god sigt og at der var bundet på ,en David i den ene side!!!!! Han kunne også fortælle at, nok kan en brandmand være flot, med deres kys er meget hotte;-)   I med mig, og Niels lidt efter som afbinder. Sigten var faktisk bedre end fortalt, der var mindst 5 meter sigt, og Robert viste sig for sin pæne side. Alle sø nellikerne stod i fuld flor, og der var stor tråd snegl, normal porno snegl, og en hel gul porno snegl. Rejerne var alle fremme og festet, mens hus ålen stadig var i byen, og havde efterladt sit hul. En halv time på en dag som denne, går alt for hurtigt, men op skal man jo.   Med alle mand i båden, gik turen ind til badebroen ved camping pladsen, dette blev dog et meget kort ophold, da en svensker råbte noget om den var privat, så vi lagde os på en bøje 4 meter derfra;-)   Med udsigt til lidt frisk fisk til grillen, var der kun lige bundet fast i bøjen, før Juhl og jeg havde meget travlt med at komme i. Juhl med sin meget fine harpun og mig med et primitivt hjemmelavet spyd. Var kun lige kommet i vandet før spyddet viste sin overlegenhed, mens der blev fumlet med at lade harpunen, havde mit spyd med et snup tag snuppet den første fisk lige under båden. Det blev efterfølgende til et halvt spyd fyldt med pæne fisk 😉 Harpun fiskeren kom op med, ret skal være ret, en og kun en pæn slethvar, og derefter en lang historie om, at fisk har en 7ende eller var det en 9ende sans, som kan mærke dykkere med stor traf sikkerhed, længe inden de er der, så de kan når at stikke af!!!! Er der en biolog i klubben der kan bekræfte denne teori?   Op til en velfortjent øl, og en hygge sejllas langs nordkysten på Veen. Der var på stranden, noget der mindet om et stykket med bart, og der blev staks snakket om gamle klub medlemmer, der på denne afsted ville kunne komme, med en meget detaljeret beskrivelse, om køn og form eller former 😉 Ingen nævnt ej eller glemt.   Fri af Veen fik båden gas og det havet vinden også fået, det blev til lidt vand indenbords, godt det stadig er varmt;-) Men vanlig hurtighed var båden på trailer, og på vej hjem, næsten inden den kom i havn;-)   Endnu en god og hyggelig tur, en skam der ikke var flere, der havet lyst til at deltage.   ppp

Ekstraordinær generalforsamling

24/8-2009

Referat af Ekstraordinær Generalforsamling mandag d. 24. august.    1)                   Valg af dirigent.Kirsten valgt og konstaterede at generalforsamlingen var lovligt indvarslet.    2)         Præsentation af RIB-gruppens anskaffelsesforslag. Herunder modeller, anvendelse, nyt/brugt, økonomi mv. Arbejdet i RIB-gruppen blev meget kort berørt, og undertegnede oplyste om den heftige debat og mange nye forslag, der har verseret siden indkaldelsen til generalforsamlingen. De mange nye forslag kræver et større afklaringsarbejde, og på den baggrund motiveres til at forkaste dagsordenens forslag.    2a)       Bemyndigelse af bestyrelsen til anskaffelse af RIB udelukkende for opsparede midler, i alt for ikke mere end 150.000kr (Afstemning)Forslaget forkastet enstemmigt.    2.b)                Såfremt 2.a er godkendt: Bemyndigelse af bestyrelsen til anskaffelse af RIB for ikke mere end 200.000kr, herunder delvist lånefinansiering (Afstemning) Pkt. udgår.    2.c)                Såfremt 2.b er godkendt: Bemyndigelse af bestyrelsen til anskaffelse af RIB for ikke mere end 250.000kr, herunder delvist lånefinansiering (Afstemning) Pkt. udgår.    2.d)                Såfremt 2.c er godkendt: Bemyndigelse af bestyrelsen til anskaffelse af RIB for ikke mere end 300.000kr, herunder delvist lånefinansiering (Afstemning) Pkt. udgår.    3)                   Eventuelt:Bestyrelsen nedsætter en arbejdsgruppe, der skal afdække fremtidige behov, og økonomiske og fysiske muligheder for båd i havbasseregi. Der er pt. en del forslag, der skal gennemarbejdes, men forsalg og ideer modtages stadigvæk af undertegnede, der vil sammenfatte forslagene i et idekatalog, der kan være udgangspunkt for arbejdsgruppens arbejde. Arbejdsgruppen skal herefter levere et oplæg til bestyrelsen, og referater af arbejdsmøderne skal udsendes løbende. Tidspresset for køb af ny båd er ikke akut, men afklaring og implementering bør være på plads inden starten på den næste dykkersæson.. Hvis de private trækkerbiler nedlægges i perioden, kan klubben med kort varsel købe en gammel bil til at trække Havgassen.   Interesserede deltagere til arbejdsgruppen kan henvende sig til undertegnede, og arbejdsgruppen vil herefter blive endeligt nedsat på bestyrelsesmødet d. 25. september     Kim R.

Robert

23/8-2009

S/S Robert Vejret havde vist sig for sin gode side denne søndag, hvilket gjorde at det faste klub dyk til blev et tilløbsstykke. Jeg ankom 20 minutter før afgang iført arbejdstøj med ideen om at jeg umuligt kunne være den sidste.. Men nej, beretning og æresplads i gummibåden til følge. Så det bare her man kan sige: arbejde tager for meget af ens fritid.

Morgen stemningMorgenstemning i Farum

Kursen var sat klokken 09:00 mod Rungsted, hvor jeg er overrasket over hvor hurtigt bådene bliver klar og læsset med udstyr til en halv dag på havet. Eneste forhindring var Menos arm manchet der var revnet og fik ham til at tvivle på om han skulle med. Meningen fra de kloge hoveder var dog at alt kunne klares med tape. Midt i dette store dilemma mistede Meno sine solbriller i havnen og blev således den første i vandet denne søndag.

Der pakkes udUtroligt hvad der skal med

Vandet var bare helt perfekt til gummi raketten der bare fløj nord om Hven for at mødes med alu badekaret der kun ventede på at kunne binde på.

Camp RobertCamp Robert

Robert bød på 2 gode dyk med ingen strøm og god sigt. Rebet var bundet på agter hvilket for mit vedkommende betød en god rundtur omkring agter skibet, først den ene vej og så den anden. Og ja alt kan klares med tape, næsten tør første gang og helt tør anden gang. Takker Peter for en halv rulle tape.

Forlæns rullefaldForlæns rullefald

På hjemturen var der større bølger, Allan berolige med at der godt kunne være lidt krabbe bølger når man kom fri Hven og de ”hurtigt ville lægge sig”. Det gjorde de ik!. Som tak for det tog vinden Allans hat og vi måtte lave en hurtig redningsaktion.    Ses vi, det tror jeg nok vi gør.   /Rune            

Dykkerforumtræf i Lillebælt 2009

15/8-2009

Dykkertræf 2009, Middelfart – dykkerklub marsvinet

Programmet for dagen så sådan her ud: 10:00 – Træffet starter 10:30 – 11:25 – Foto foredrag 11:30 – 12.25 – Rebreather foredrag 12:30 – 12:45 – Rebreather teorigennemgang 13:00 – 14:00 – Pause 14:30 – 15:30 – Foredrag om DIR dykning i praksis 16:00 – 16.55 – Foredrag om Solo dykning 18:00 – 19.30 – Så griller vi 19:30 – Fyraftensdyk

Kort over området

 

Vi mødte alle i klubben ca. kl. 7.00. Manley, Sten, Peter Merkel, Kim R, Søren B, og undertegnede. MEN IKKE NIC.  Han kørte selv uden at fortælle os andre om det.

Det regnede hele vejen derover men stoppede lige præcis som vi ankom. Det kunne ikke være bedre. Havets dronning var kommet med på turen så hun blev hurtigt sat i vandet. Manley var rastløs af den lange køretur så det med at komme i vandet blev planlagt hurtigt. Manley blev sejlet ud til hus vraget hvor strømmen viste tænder, det er jo lille bælt. Der blev set mange marsvin ude for klubhuset og igen var der nogen som var heldige og være lige på pletten ude i båden da de jagtende marsvin kom forbi. Efterfølgende blev der dykket på skrænterne og igen på hus vraget.  Manley deltog i foto konkurrencen, resultatet kendes ikke endnu. Mellem dykkende var der en del foredrag som kunne være interessante at høre på, ikke mindst emnet solodykning.  Det blev ikke til megen tid på foredragsbænken, faktisk tror jeg ikke at vi kom til at overbelaste denne del af arrangementet særlig meget. Solo foredraget blev vraget til fordel for praktisk udførelse og det samme blev og rebreather kursusset. DIR var der ikke rigtig nogen interesse for.

Der var arrangeret prøve dyk med Rebreather. Der var stor tilslutning til denne del af arrangementet samt til de mange ture som man kunne melde sig på ud til hus vraget eller skrænterne.      

Arrangementet sluttede med gril pølser og brød, og for nogen overvejende kun pølser. Der blev gået til den med vi kunne ikke rydde grillen helt på bedste Havbasse manér. Turen gik herefter hjem til Farum hvor havets dronning blev sat i garagen og der blev sagt godnat og tak for denne gang.

 

Niels

Billeder fra træffet:

Bestyrelsesmøde

14/8-2009

Referat af bestyrelsesmøde d. 14. august 2009 Til stede: Lotte, Sten, PIV, Thomas, Juhl, Manley, Peter B, PPP, Henrik Rasmussen, Søren B, Niels, Kim R

1. Siden sidst

Der har været mange dykkerture, og turene kører når vejret er til det. Specielt tirsdagsdyk trækker (igen i år) mange til.  Aften-arrangement i Danmarks Akvarium med efterfølgende grillparty- flot arrangement med god tilslutning (tak for det!).

2. Økonomi

Økonomien ser fortsat, og som forventet, god ud. Der ikke væsentlige afvigelser i forhold til budgettet.

3. FSU/Svømmehal

  1. FSU og Furesø Kommune kommer med en fælles pressemeddelelse vedr. offentlige åbningstider i Farum Svømmehal. Herudover er der trykt plakater og postkort til brug ved foreningsdagen den 22. august og til ophæng/omdeling i kommunen. Den offentlige forenings-svømning er lørdag kl. 13-16 og søndag kl. 12-16. Det vil blive muligt at booke og købe billet til ledige pladser på svømmeklubbernes motionshold via FSU’s nye hjemmeside: www.fsufarum.dk . Hjemmesiden går i luften d. 1. september eller kort derefter.
  2. Cafeteriets drift overgår til Swimmix. FSU og Swimmix har indgået en samarbejdsaftale vedr. opgavefordeling mellem klubberne og Swimmix. Klubberne står for garderobevagt og Swimmix for billetsalg i cafeteriet. Aftalen har selvudløb med forsøgsordningens udløb og kan genforhandles såfremt evalueringen af prøveperioden taler herfor.(PIV)
  3. Der har været lidt knas med banefordelingerne, men det forventes at alle problemer løses på brugermøde i svømmehallen d. 18. august. (PIV, Kim R) Mere garageplads. Der er i samarbejde med kommunen set på muligheder for udvidelse af ”den gamle” garage, og tilbud er indhentet. Vi forventer udvidelsen sker i starten af det nye år.(PIV, Kim R)

4. Nitrox/iltlevering

  1. Ilt kan afhentes på AGA-depoterne, som findes på www.aga.dk. Ilten bør bestilles hos AGA inden afhentning. For at bestille og hente ilt skal man bruge klubbens kundenummer og eget DSF – medlemsnummer.
  2. Ilt kan også leveres i Svømmehallen mod et tillæg (105,- kr + 7 kr. pr. flaske). Bestilles senest kl. 12. dagen for levering, og der skal være en til at modtage ved svømmehallen.
  3. Iltbestillinger bør (skal) koordineres med Sten, som i et vist omfang kan modtage flasker ved svømmehallen.

5. Booster-pumpe

  1. Boosteren er leveret og faktureret – pris 17.500 kr og derudover har vi købt fittings og ventiler for ca. 3000 kr. Vi mangler så en lavtrykskompressor. Nødvendig kapacitet på kompressor udmåles vha. trykflasker, når systemet er samlet.
  2. Drift af boosteren vil kræve en ”uddannelse”, da den kan betjenes forkert og uhensigtsmæssigt. Nicolai vil koordinere denne uddannelse.(Nicolai)

6. Materiel

Peter Røhmer har skiftet lejer på traileren til gummibåden, så den igen er til disposition. Rejsekompressoren er ved at blive efterset og fejldiagnosticeret. Forventes klar snarest(Sten, Manley).

7. Ekstraordinær Generalforsamling

Der er kommet en ny og heftig debat vedr. køb af RIB. Formelt er dagsordenen til generalforsamlingen låst, og ingen nye forslag kan ikke vedtages. Der er flere nye forslag, som kræver en grundig sagsbehandling. På den ekstraordinære generalforsamling vil bestyrelsen trække forslagene. Under punktet eventuelt kan vi nedsætte en arbejdsgruppe, der kan formulere en plan for sikring af aktiviteten og evt mulighed for udvidelse. Interesserede og aktive debattører bør møde frem og deltage i klarlægningen af klubbens fremtidige behov og muligheder. (Alle)

8. Arrangementer

Foto-workshop: 2 dages seance d. 1-2. september, hvor Manley vil belære interesserede udi uv-fotoens svære kunst. Tirsdag dykkes og fotograferes og onsdag efterbehandles billederne i svømmehallen vha. gængse computerteknikker. (Manley, interesserede) Krebsegilde ved Naturskolen d. 19. september eftermiddag/aften (Bahamas, Sten, alle) Oktoberfest (?) Fisketur (?) Julefrokost d. 28. november (Alle)

Eventuelt:

Speedbådscertifikat – Henrik Rasmussen koordinerer med censor og melder datoer ud til de interesserede ult. august/primo september. (Henrik R.)

Datoer:

18. august kl 16:30 Brugermøde i svømmehallen. 24. august kl. 19:30 Ekstraordinær Generalforsamling. 19. september kl Krebsegilde ved Naturskolen 28. november kl. 17:30 Julefrokost   Næste møde d.25. september 2009 kl 19:30 hos Lotte

Kim R

Trykkerdammen

11/8-2009

En aften på Socialkontoret  Med en knap så imponerende vejerudsigt i vente, blev der dagen før vores tirsdagsdyk, rent undtagelsesvis indrykket en ”kontaktannonce” på Havbassenettet. Her blev der forespurgt om der var andre tosser der skulle i vandet.  Jeg var klar til at få luftet eller vandet skulle man måske nærmere sige, min nye harpun og foreslog at vi dykkede i læ på østsiden af Ven.  Med nogle få andre tilkendegivelser om at ville komme, virkede det som om bestemmelsesstedet var aftalt.   Tirsdag: Med en ferie der kun var 7 arbejdsdage væk, er det som om syndfloden af mails, telefoner, møder og alt det forbandede papir får fyldt mere en rigeligt op i arbejdsdagen. I hvert fald nærmede tidspunktet sig for hvornår man med rimelighed kunne forvente at slippe for at skrive beretningen med hastige skridt, inden jeg fik forladt kontoret.  Selv om jeg havde proklameret at jeg ikke ville skrive beretning denne dag gik det som det plejer. Jeg kom sidst og fik endnu engang muligheden for at bestemme hvad vi oplevede på turen. Det var ikke meget og beretningen kunne egentlig stoppe her, men ved nærmere eftertanke, var der nu alligevel et par detaljer som fortjente en nærmere beskrivelse. Et af de klassiske emner i turberetninger er vejret. Denne tirsdag skulle det jf. DMI være mindre anvendeligt til dykning. Det viste sig nærmest sædvanen tro ikke at holde stik. Vejret var faktisk rigtig godt med masser af aftensol og så lidt vind at vi uden problemer kunne sejle til Ven. Det gjorde vi bare ikke. Det gode vejr havde lokket ikke mindre en 20 Havbasser af huse, hvilket er mere end Havgassen og Havets Dronning kan bære. Ven må vente!

Morderpatrujlen klarMorderpatrujlen klar

Endnu engang måtte vi køre den tunge vej til Trykkerdammen. Lad det være sagt med det samme. Det er altså ikke dykkeroplevelsen der trækker 20 mennesker, hvoraf flere er eller burde være nogen lunde klarttænkende, til Helsingør.  Hvor klogt er det at tilbagelægge 420 km (6 biler af 70 km) og brænde næsten 42 liter brændstof af og miste næsten 100 arbejdstimer på at foretage sig noget så noget der på ”overfladen” ser ud til at være mere end kedeligt? Tilsyneladende ikke dumt nok til, at få nogen af de klarttænkende til at køre hjem igen (øv)   Trykkerdammen.  Stemningen var ikke ligefrem trykket, men der var altså heller ikke den euforiske og hektiske stemning der nogen gange er ved et godt vragdyk. Spændingen ved det ukendte, troen og håbet på guldskatten, klokken eller slimbændelormen og overbevisningen om, at man også overlever denne gang. Der var mere sådan en lidt sydlandsk afslappet stemning, hvor ting tog den tid ting tage uden at der var nogen der tog sig af det. Lotte og jeg var klar til at teste vores nyindkøbte harpuner og Thomas var klar til at dokumentere ”blodbadet” på film og billeder. 

In actionIn action

Ladning af harpun er ikke bare lige, specielt ikke hvis den er ny og hårdt pumpet. Det kan godt lade sig gøre når man befinder sig i området lige omkring 100 kg, men hvis man vejer det halve skal der arbejdes. Ja selv ikke med meget hårdt arbejde og bandeord kunne Lotte gøre sig nogen forhåbning om at få fisk med hjem. Der skulle andre metoder i brug. Harpunen blev ”punkteret” og vi kunne komme i vandet.   Fantastisk! Efter ganske få svømmetag viste den første flade sig. En ualmindelig fin pighvar. At den så ikke var større end ¼ mariekiks var noget helt andet, men fin det var den. Vi blev overvældet af storsind og undlod at meje den ned. Men skidt pyt der ville komme et ”hav” af de stor og fine senere. Skulle bare lige ud over det lidt ærgerlige stykke med ålegræs…….og en smule ned af skrænten…..og lidt hen langs skrænten….og lidt op af skrænten…..og hen over det lidt ærgerlige stykke med ålegræs. Der blev ikke affyret et ærligt skud. Ikke fordi der var funktionsfejl på harpunerne, men nok nærmere fordi rygterne om harpunernes ankomst var løbet i forvejen. Fiskene havde tilsyneladende valgt at svømme hen til Manley. Det var et dårligt valg.

Fisk der?Er der fisk der?

Tilbage på land var stemningen stadig sydlandsk afslappet. Folk tøffede rundt og pakkede udstyr drak øl og snakkede om vejr og vind. Vind var der nu ikke så meget at snakke om. Den var nu helt og aldeles pist væk. Men så er der heldigvis så mange andre emner man kan kaste sig over. Det gjorde vi så og det var nærmest også blevet spisetid. Kirsten var da heldigvis med så der var udsigt til, at den vanlige overproduktion af sandwich blev fordelt. Men nej! Sandwich-produktionen var blevet uliciteret til Mirjana, som har en helt anden opfattelse af hvor mange sandwich der er behov for på en dykkertur. Ikke bare er det få, men de er også produceret på en tankstation. I længden er det altså ikke en holdbar løsning. Jeg vil godt, og jeg tror jeg taler på hele klubbens vegne, anbefale Kirsten at hjemtage opgaven igen J Nå vi havde jo god tid og snakken gik i den tid det tager at drikke 2 langsomme øl og en varm kaffe, hvorefter snuden blev vendt mod Farum, hvor der blev læsset af og afregnet

TrykkerdammenVar det 8-10 m/s de havde lovet……

Endnu engang står jeg i den situation, hvor en turberetning skal skrives og endnu engang må jeg konstatere, at det altså ikke er dykningen der gør forskellen på en god eller dårlig dag. Selv med en dykkeroplevelse der uden tvivl ligger i den kedelige ende, har jeg stadig haft en god aften takket været en masse hyggelige mennesker. Det er sgu da en fed klub!    Mvh Henrik

Andenfjorden

10/8-2009

En havbasse-solo-tur, men så fantastisk en tur at den absolut fortjener at blive delt…. Endelig var min kalender igen udfyldt med ”Feltarbejde Grønland”. Og selvom det primært var foran tastaturet feltarbejdet denne gang skulle forestå, havde jeg bestemt mig for også at kigge lidt under havoverfladen. Kufferten og lidt til var godt proppet i overvægt klassen med dykkerudstyr, og havde jeg ikke i forvejen sendt skibukser, vandrestøvler og lidt andet afsted, kunne jeg have set frem til et par uger i tørdragt!

Udsigt over SisimiutUdsigt over Sisimiut

Men bagage valget var helt klart rigtigt truffet og der var ikke fortalt mange røverhistorier eller drukket mange slurke af kaffen med Michael og Bo fra Sirius Greenland før muligheden for en tur med til Andenfjorden blev nævnt – jubiiiiii, hvor var jeg dog bare heldig at have noget så godt at glæde mig til! Sirius Greenland er verdensfirmaet i Sisimiut og varetager alle tænkelige former for opgaver på og under vandet og er altid klar på opgaven, når vi skal lave forskningsopgaver til havs. Og efter at have været i selskab med de to på nogle ture til havs, er det nu svært ikke lige at stikke hovedet forbi koncernen engang imellem.   Efter at have tilbragt passende mange dage med effektivt tastatur arbejde, hjerne aktivitet og et par formiddage på havet med at spotte pukkelhvaler på bedste Greenpeace-vis fra en mindre jolle, som absolut mistede størrelse, jo tættere hvalerne dukkede op omkring os, var det tid til et par fridage.

Lidt hvaler

Omkring 1½ times sejlads fra Sisimiut med Vega var vi i bunden af Andenfjorden/Kangerlusuarsuk Ungalleq omgivet af grønne dale, gletsjere og smukke svungne fjelde. Ingen tvivl om at det meget bemærkelsesværdige fjeld med form som en dykkende anderumpe, burde have været tildelt æren for det danske navn på fjorden. Selve fjordens udformning under vandlinien er præget af moræneaflejringer med to bassiner på ca. 60 meter afgrænset af tærskler på ca. 20 og 10 meters dybde og byder på meget forskellige habitater fra mudderbund til fjeldvægge, over stenbund og store tangskove.

VegaDet stolte skib Vega

Efter flaskefyldning, en god frokost og lidt udstyrstilpasning hoppede jeg med Bo i vandet og svømmede ind mod en stejl skrænt med mudder/sand bund. Der burde for alvor tænkes i udnyttelse af søpindsvin, for bunden selv på lav dybde var godt overbefolket med disse pighuder i alle tænkelige nuancer. På de ubeboede steder havde rørboende børsteorme (en eller anden form af rørmark, tror jeg – meget sabella-lignende, men sad nedgravet i mudderet) slået sig ned side om side og havde ikke travlt med at klappe sig sammen hvad enten det var trådnøgensnegle, ulke eller dykkere, der stak næsen forbi.

Lidt blandet bundLidt blandet bund

Vandet var ikke så koldt som det helt sikkert kan være på disse breddegrader (6 °C) og de 40 min gik alt for hurtigt. På Vega’s platform ventede en effektiv udstyrs-aftagnings-service, og selv finnerne blev venligst flået af mig før jeg overhovedet nåede at overveje om stigen eller finnespark skulle bringe mig ud af vandet.   Overfladetiden blev brugt på kagespisning, lidt torske-pirkning og tørring af mit sædvanlige våde ærme. Andet dykket var på en lidt fladere skrænt hvor et meget smukt syn mødte mig. Bunden var igen drysset med søpindsvin og store fede søstjerner, mens sønelliker, skallus og albueskæl kæmpede om pladsen på stenene, der var så fint lilla-farvet af rødkalkalger. Det var så fantastisk et syn at jeg da liiige måtte hente mit kamera til sin første vand-ilddåb. Op til båden og mens jeg fik påmonteret kamera, stak Bo af til spisekammeret. Afsted med mig i Bo’s kølvand… men WOW – aldrig havde jeg set så smuk en gople før, så den skulle lige studeres på tæt hold… knipse knipse… Under min betagethed over goplen, havde min indre kompasretning til stor irritation rykket sig så meget, at ingen af delene længere stemte overens med hverken den geografiske eller den magnetiske nordpol!

Ukendt gople

Bo kom til gengæld op med nettet fyldt med store lækre forretter han havde plukket i en koloni af kæmpeblåmuslinger, mens jeg måtte nøjes med at fremvise foto af en interessant gople – men ikke helt dårlig fotos af en prospect, hva? – samt et meget vådt ærme.   Aftenen om bord på Vega blev brugt på at fiske lidt flere torsk og spise de friskfangede muslinger og torsk, og det endte med en aldeles storslået middag. Efter nogle fornøjelige timer med masser af hygge, limning af min tørdragtslynlås med sekundlim og gaffa på indersiden, samt et par obligatoriske whisky sjusser, var det tid til at krybe i køjen. Ligeså fantastisk det var at blive vugget i søvn med udsigt over fjeldene, og lyden af klukkende vand istemt svage brummelyde – ligeså dejligt var det at vågne op til samme.

AftensmadAftensmadAftenhyggeAftenhygge

Dagen blev startet med morgenbadning i det friske kolde vand, inden dykkerudstyret blev trukket på. Skrænten her bestod af store og små rullesten pakket godt ind i røde og lilla kalkalge formationer. Tættere på kom posthornssnegle, skildpaddesnegle og albueskæl til syne sammen med masser af skallus. Et absolut fantastisk dyk med masser af farver og et sjovt sted at lege rundt med kamera… OG! min dragt var tæt for første gang gennem rigtig mange dyk og helt ud i tørhandskerne!

SkallusSkallus

Oppe på båden var der i mellemtiden blevet fanget flere torsk og fjeldørreder, som kom til at gøre sig rigtig godt ud på frokost bordet. Men før da skulle vi liiiige nå et dyk mere. Dykket var på kombineret sand og sten bund med masser af de sædvanlige søpindsvin, fede søstjerner, søsole og kæmpe efterladenskaber fra sandorme. Efter det obligatoriske var fuldført stak jeg af ud på lidt dybere vand, hvor der nu bare var sandbund men med masser af kammuslinger, som jeg lå og studerede på omkring de 20 m, da der pludselig blev slukket for lyset. Fantastisk oplevelse at hænge i vandsøjlen omgivet af en stime torsk på langt flere end 50 individer – og travlt havde hverken de eller jeg!

Lis i himlenLis i himlen

Efter en lille lur på øverste etage i dejlig sol og en dejlig frokost anretning med det friskfangede satte vi kursen mod Sisimiut med et sidste dyk på vej ud. Tidspunktet var nærmest perfekt i forhold til tidevandstabellen og jeg skulle få lov at opleve mit første rigtige strømdyk. Bo og jeg dumpede ned på 12-15 meter og jeg nåede lige at få luftet godt ud inden strømmen greb fat. Hu hej hvor det gik gennem kæmpe tangskov (hultang), som fortsatte helt ud i horisonten og så langt øjet rakte. Helt flyde med strømmen kunne jeg dog ikke, for der skulle manøvreres godt rundt om kæmpe stenene, hvis jeg ville undgå buler i panden og svømmes godt til i strømhvirvlerne. Efter et par centrifugeringer i vaskemaskine og en god halvtimes flyvning stoppede tangskoven og vi nåede stenbunden udenfor fjorden, som var smukt farvet af kalkalger og kalkskeletter fra søpindsvin. Efter et par minutter yderligere halede Bo mig ind og gjorde tegn til at vi snart skulle op, – liiiige fem minutter mere og så blev jeg også klar; meget passende samtidig med at strømmen forsvandt. ihhhh hvor var det sjovt, og hvor kunne jeg meget godt have brugt en tur mere.

Op fra sidste dykHjemadHjemad

Alt for kort tid efter nåede vi Sisimiut og PhD afhandlingen. æv æv æv! Men hvor jeg dog bare ikke kan vente til det bliver næste gang.   Tusind tak til Sirius Crew’et Michael og Bo samt prospecte for et par helt igennem fantastiske dage og rigtig rigtig god forkælelse     Lis Bach

Trykkerdammen

9/8-2009

Trykkerdammen Vejrudsigten sagde ca. 5 m/s fra øst, og det var åbenbart for meget for alle andre end René, Peter G og undertegnede. Vi håbede til det sidste, men der kom ingen trækkerdreng med bil, så vi trodsede metrologerne og tog til Trykkerdammen trods pålandsvind. Vi valgte af hensyn til klimaet at køre i en bil hver, vi vil godt ha’ mere vand at dykke i, og hvis det bli’r lidt varmere en større del af året, ja så kan vi også leve med det! Ved Trykkerdammen så forholdene fine ud, og vi kom i vandet i spredt orden. Selve dykket var, som man kan forvente ved Trykkerdammen, dvs. ikke helt begivenhedsløst, men næsten!

KutlingLidt bundliv

Der var en del fiskeyngel, nogle kutlinger, millioner af krabber, enkelte flade, der var alt for kvikke og nogle få fjæsinger, der slet ikke ville fotograferes. Vraget er der delvist endnu, det er meget medtaget, og de anbragte sager, dvs computer, motorcykel og toilet er stort set overvokset af diverse muslinger og andre fastsiddende organismer. Til gengæld er der hele tiden mulighed for at gøre vragfund for den ihærdige, men naturligvis får tingene lov til at ligge, så de næste også kan få oplevelsen med.

Man kan altid finde em flaske

Af spisefisk var der kun få, og de var i øvrigt ikke samarbejdsvillige. Men om 5-6 uger tager vi dem, når det bli’r mørkt!

God skrubbe

Temperaturen var meget behagelig over springlaget, der lå på ca. 10 meter –  18-20 °C, og lidt mindre under. Sigten var ca. 5 meter på den anden side af ålegræsset.  Der var nordgående strøm i hele vandsøjlen, så der har nok været blæs på oppe på Otto. Ind efter en god lang svømmetur, og flidspræmien ventede i bilen. De andre ventede også, for min bil var låst. 

Afterdive

Vejret var formidabelt, varmt, høj sol og næsten ingen vind – hvorfor fa’n dykker man så ved Trykkerdammen? Normalt siger man jo, at et dårligt dyk er bedre end en god dag på kontoret, men hvilken undskyldning kan man så bruge på en søndag? Men ret skal være ret, jeg havde forventet noget endnu mere kedeligt! Og vi fik da klaret det meste af verdenssituationen og den verserende finanskrise inden vi tøffede hjem!

Pålandsvind

Kim R.

Robert

8/8-2009

S/S Robert – næsten som vi plejer.. Der var varslet laaaaangfart på et vindstille Kattegat, men som det er sket før, ombestemte Aiolos sig, så det blev i stedet til kortfart i Øresund. Men solen skinnede og det var en herlig varm sommerdag.

Syv af de 8 fremmødte var så klar til at bruge dagen i godt selskab på havet, at de var klar til afgang allerede en halv time før det planlagte tidspunkt, så denne gang var der ikke noget at rafle om, beretningen hang utvivlsomt på mig. Destinationen var aftalt på forhånd, og vi var hurtigt pakket og klar, af sted mod Rungsted havn. Enkelte måtte proviantere på vejen, for madpakkerne havde glemt at pakke sig ned i tasken, de var blevet hjemme på køkkenbordet. Fuldt lukkede dragter var nødvendige på sejlturen ud til Robert, for Øresund var her tidligt på dagen endnu noget oprørsk, så der var garanti for kaskader af vand indenbords. Først da vi kom i læ af Hven gik det let over bølgen blå og vi var hurtigt fremme. GPS og ekko udstyret fra Havets Dronning var med hvis nu tilfældet var at Havgassens ikke fungerede som det skete i torsdags. Men alt virkede som det plejer. Robert blev loddet og der blev råbt SMID! inden resten af besætningen var klar over at vi var der. I en ruf skulle bøjer og tov og dræg fiskes frem fra gemmerne… men hvad var nu det??!! Tov var ikke kvejlet op på den dertil beregnet dims, men bare smidt i en rodebunke i rummet i stævnen af Havgassen, filtret godt sammen – sikke noget roderi!!! Efter lidt kluddermor lykkedes det at få hele molevitten til at makke ret og Kaptajn Flemming der snart havde mistet stemmen af at råbe smid fik lige lov en sidste gang.

Juhl blev valgt til at binde på og gjorde hurtigt klar til jobbet…blev smidt af ved bøjerne, men kom hurtigt op igen…eller det vil sige han kom slet ikke ned, for på vej over rælingen af Havgassen havde hans blybælte besluttet at dykke for sig selv uden Juhl, og blyet lå nu på ca. 40 meters dybde. Juhl blev monteret med lånt bly og røg af sted mod dybet. Efter en rundtur omkring bøjerne var jeg klar, og forsynet med Juhls nyanskaffede harpun, som skulle testes – så selv buskhovederne ikke kunne vide sig sikre.

Et sjældent Robert-dyk –  der var absolut ingen strøm i vandsøjlen hverken overflade eller på vrag – herligt! Juhl skumlede noget da jeg ankom for nu han havde pludselig ingen lys i lampen, så det med at afprøve harpunen måtte blive en anden gang…det gjorde heller ikke så meget, for der var ingen fisk udover den rødtunge som Juhl havde tabt sin kniv i. Og lygten kunne stort set undværes. Robert lå bogstaveligt taget badet i strålende sollys, der var en sjældent set god sigt, hvor man kunne ligge midtskibs og se ræling både i styrbord og bagbord side. Og strøm var der bare ikke skyggen af.

Vi startede dykket med et par minutters søgen på havbunden efter Juhl fortabte bly, desværre uden held. Derefter en svømmetur ud mod stævnen, ingen fisk eller andet i harpunérbar størrelse. Kun en enkelt glysse blev truet, men den fik lov at overleve, både fordi dens spiselighed er ukendt, den kunne alligevel også kun højst dække en halv mariekiks og den ville i øvrigt være blevet knust til plukfisk hvis den blev skudt med harpun. 17 minutters deko var tilstrækkelig for makker Juhl og han blev sat af på bundtovet, mens jeg tog en bonustur ud agter. Ud og hænge i vandsøjlen lidt meter fra vraget – et flot syn hvor agter og ror stod fint tydeligt i det oplyste vand. På vej tilbage mod tovet mødte jeg Marianne som ville prøve sig som fotograf med det kamera som efter at være tabt under vand, et sted i Sydafrika, dukkede op som strandgods er par måneder efter. Og nu har kameraet fundet vej tilbage til Danmark. Fantastisk at der findes så ærlige mennesker ! Desværre var O-ringen imploderet og kameraet druknet, så der blev desværre ingen undervandsbilleder af de fine trådnøgensnegle med nærmest fluorescerende røde tentakler på ryggen. Tilbage ved tovet kunne jeg lige nå at ønske god tur til Hans og Rune, som  netop var kommet ned.

Rune og HansRune skulle på Robert for første gang

Oppe igen kunne Flemming sendes af sted med lovning om de fantastiske forhold på vraget – han var dog ikke videre imponeret, for Hans og Rune havde vist mudret og plumret en hel del…. Rune som jo netop har afsluttet sit Advanced OW kursus var heldig at Robert viste sig fra sin beundringsværdige side på dette premieredyk. Han så noget skeptisk ud over de forskellige historier vi alle kunne om hvordan dykkerforholdene på Robert kan være. Det lød måske som velkrydrede sørøverhistorier i hans ører…

FlemseFlemse

Kamerahistorien var endnu ikke slut. Efter at have tømt vandtætte kamerakasse for vand, fisket kameraet ud og tørret ganske let, kunne Marianne fint tænde kameraet og tage billeder – ja, alle billeder til denne beretning er taget med et kamera der lige har været druknet på godt 35 meters dybde, svært at forestille sig…og hvad skal man så lige med en vandtæt boks?

Blobb…hhvsssssss… og en hævesæk med det fortabte blybælte kom til overfladen. Sten har jo efterhånden god træning i den slags eftersøgningsarbejde, og havde fundet blybæltet nedsunket i mudderbunden tæt ved slæbesporet fra dræget. Imponerende fundet, og ejermanden blev glad og takker mange gange. Resten af overfladetiden var badetid, madtid, kaffetid – uden kaffe, for Kim R var blevet arbejdsramt og var ikke med, så vi nøjedes med mangote – skifte batteri-i-transmitter tid, og skifte pære-i-lampe tid (det gav nu ikke mere lys i lampen). Og så – Kanelsneglen – en ny tradition på dykkerturene, opstået ved flere uafhængige episoder… en deeejlig tradition. Den øvrige underholdning stod ishuset på Hven for. Om det var telefonen der ringede eller om det var en jeg-vil-gerne-købe-is-klokke der ringede og bimlede flere gange står hen i det uvisse, men den hørtes tydeligt ud over vandet.

BlyfinderenSten, den store blyfinder

Nå, men dyk nummer 2 dykkede jo ikke sig selv, og 2.dyk blev til en rundtur ned omkring skruen, som sammen med roret stod rigtig fint i det klare vand. Mener ikke nogen af os havde dybderus, men ingen af os husker om der 3 eller 4 skrueblade på Roberts skrue? Herefter frem mod stævnen hvor sigten var relativt dårlig. Der havde vist været nogle på besøg i stævnen, som havde plumret op i sedimentet, ganske som Flemming sagde. Vi skiftede hurtigt retning tilbage til den gode sigt agter, og omkring agter ræling og lidt rundt inden på midten af vraget. Der var flere fine både busknøgensnegle og trådnøgensnegle, men stadig ingen fisk… meget mærkeligt. Det hvirvelløse liv var smukt og farverigt med masser af sønelliker i orange, hvide og brunlige farver med mylder af rødstribede rejer imellem, og  flere både store og små skrapt røde og violette søanemoner. De allestedsnærværende Sabellaer vejrede elegant i de stille klare vand. På ydersiden af vraget var tillige en hel koloni af ganske små, måske 1-2 cm høje søanemone lignende dyr, glasklare og farveløse.

Tiden gik hurtigt, og det blev på tide at stige til overfladen efter endnu et fint dyk. På vejen op af tovet kunne jeg se refleksionen af Hans og Rune på vej ned af tovet i de store udåndingsbobler fra enten Sten eller Marianne som begge svømmede rundt på vraget.

Marianne og HansLidt båd rod og Marianne og Hans

Her hen på eftermiddagen var vinden nu løjet helt af, og da alle var ombord, kunne vi nyde en afterdive i solen over Øresund, mens tordenvejret rumlede og buldrede over Svenske kysten. Snart var vi klar til at returnere til Sjælland. Og som vi plejer gik det i en ruf med at tømme båd og køre mod Havgassens hus. Men undervejs blev plejer lagt på is, undertegnede og makkeren kørte på kort sightseeing i det nordsjællandske og fik sommer is i Birkerød. Hjemme havde resten af selskabet, klart nok, næsten opgivet håbet på at gense dem der havde givet plejer trods, og var på vejens ud i det ganske land da vi ankom.   Tak for en dejlig dag hvor alt ikke var som det plejer ! Lotte – der mødte i god tid, men alligevel var sidste…  

 

Stenfiskeren og Martina

7/8-2009

Stenfiskeren og Martina Det var med uro i sindet jeg begav mig mod Farum denne fredag morgen. Uroen og usikkerheden var startet aftenen før, hvor jeg lige havde checket mailen, for nu at være sikker på at der var tur og at der ikke var dømt tidligere afgang eller noget andet vigtigt. Men maillisten var fuld af eder og forbandelser og ord som jeg altså ikke synes er normen for os stilfærdige havbasser. Der havde åbenbart været tur om torsdagen men et eller andet var åbenbart gået helt galt. Det var ikke klart for mig hvad for kommunikationen var i særklasse mangelfuld. Der var endda en af torsdagens deltagere, som benægtede at han havde været på dykkertur. Hvad mon de så har lavet tænkte jeg ? Mon Havgassen er sprunget læk eller måske sprunget i luften ? Mon det hele bliver aflyst ? Så jeg var urolig. Det blev ikke meget bedre, da jeg kom frem. Var lidt sent på den og Havgassen var endnu ikke trukket ud af garagen. Tre havbasser stod og diskuterede omkring et søkort. Jeg nærmede mig forsigtigt og ydmygt. Lidt på afstand hørte jeg så dagens turleder nærmest råbe: ”Jeg vil fandeme ikke på naturdyk på Kullen !! – oven på det i går, så klarer jeg det ikke – det ender sku med døde !! – og det er ikke fisk jeg taler om”.  Jeg begyndte så småt at fortryde at jeg var mødt op, men heldigvis vente stemningen og der blev lagt en plan. Det virkede befriende på alle, Havgassen blev spændt for og så af sted mod Gilleleje. Niels kørte med mig og i bilen fik jeg så historien om torsdagens tur og den forgæves søgen efter vrag laaaaangt oppe i Kattegat. I Gilleleje blev kursen sat mod Stenfiskeren og vel fremme på position var der straks fint udslag på ekkoloddet. Loddet blev smidt og det så straks lovende ud. Der var næsten havblik, nul strøm og sol fra en skyfri himmel.

Over Stenfiskeren Havgassen over Stenfiskeren

Turlederen Peter var første mand i vandet og der gik kun et par minutter før der var vished oppe i båden om at vi lå på vraget. Herefter fulgte Niels og Nick med deres bobleløse tecno-gear. Allan og undertegnede dykkede sammen hver for sig på sidste tur. Efter råd fra turlederen havde jeg prioriteret harpunen frem for kameraet og det var det helt rigtige valg. Der var både torsk og langer og nogle havkatte, som godt nok var for små. Sigten var fin – vel en tre fire meter over det meste af vraget. På vej op af bundtovet kom jeg i grim kontakt med en brandmand. De næste mange timer oppe på båden brugte jeg på at indprente mig den huskeregel altid fremover at se op af tovet.

BrandmandBrandmand set ”indefra”(kan ikke anbefales)

Alle var meget tilfredse med første dyk. Loddet blev trukket op og så gik det ellers mod Kullen for at finde Martina. Det var der ikke meget hekseri forbundet med – loddet sad i kassen i første forsøg.På Martinas position var der nordgående strøm – vel godt et par knob. Selvom en enkelt deltager virkede noget rystet, da han så den store bøje nærmest pløje sig ned under vandet, så gik alt rigtigt fint – også for tecno-duoen. På toppen af vraget var der dejligt lyst og en fantastisk sigt. Her startede jeg med lidt jagt og fik hurtigt fat i en flot tunge. Så kastede jeg mig ud i lidt fotografering. Der sad nogle ordentlige brandmænd fast på vraget og for lige at minde mig selv om oplevelsen fra det forrige dyk startede jeg med dem – se foto ovenfor. Men pludselig blev der helt mørkt. Jeg så op. Et teknologisk udstyrsstykke kom glidende lige over mig. Der var slanger og flasker og dimser og dimsedutter så det bragte mindelser om noget fra Starwars. Jeg skyndte mig at tage et billede og måtte så skyndsomt dukke hovedet for ikke at blive ramt af en nedhængende trykflaske eller endnu værre blive viklet ind i de mange uoverskuelige slanger der strittede ud til højre og venstre.

TeknomonsterTecno-monster svævende over Martina

Jeg havde aldrig været på vraget af Martina før. Allan havde givet mig en meget udførlig beskrivelse inden jeg dykkede og fortalt at der var en tværgående gang som man kunne svømme igennem. Det måtte prøves og den blev også fundet hurtigt. Da det var krystal klart vand hele vejen igennem tog jeg turen ind og gjorde mig umage med ikke at plumre op, så de andre også kunne komme ind hvis de ville.  Vel omme på den anden side søgte jeg ned ad vraget og efter en runde nede langs bunden for lige at se om der skulle være en stor torsk der ville med op til overfladen søgte jeg op på toppen igen. Flere steder var der en utrolig flot begroning og der var også nogle gylter som for omkring og passede deres territorier. Jeg så dem bl.a. jage rundt med en lille sej som ikke var meget større end dem selv. Her oppe på toppen af vraget cirklede der også nogle flotte sej rundt. Hvor er det dog en flot fisk og hvorfor fanden er de så gode til lige nøjagtigt at holde sig uden for afstand af min harpuns rækkevidde. Det må der arbejdes på en strategi for til næste gang jeg besøger Martina.

BegroningFin begroning på toppen af Martina

GylterGylter passer deres territorium

Tilbage i båden var der rabarberkage – nogle tog den med kaffe til, andre skyllede kagen ned med guldøl. Sådan er vi så forskellige. Men der er jo højt til loftet i Havbasserne og kodeks for madkultur, det kommer der jo aldring i den klub. Det vil i øvrigt også være skammeligt om det skulle ske og for visse medlemmer kunne det måske være direkte livstruende.  Det havde været en nærmest berusende dejlig dykkerdag. Da vi havde sagt tak for i dag i Farum og jeg sad i bilen på vej hjem granskede jeg min hjerne for da for fanden at finde bare en ting som der var gået bare en smule ged i. Jeg fandt ikke noget – men kom i tanke om, at jeg havde glemt at betale 18 kr. til ”ølkassen”. Så hvis Sten laver kasseeftersyn en af dagene, så er jeg altså det beløb skyldig.         Peter B.