Tirsdagsdyk på hvenprammen

30/6-2009

Tirsdagsdyk på Hvenprammen Så blev det min tur til at skrive endnu et kapitel i havbassedagbogen. Vejret ja det kunne man ikke klage over, så det kunne næsten ikke overraske nogen at havgassen ikke slog til gummisutten (Red: Havets Dronning!) blev hevet frem så alle 13 basser m/k kunne komme med på Hvenprammen. Gummisutten kom hurtigt afsted, men måtte se sig slået af havgassen som trods en sen start drønede forbi og nåede ud hvor Manley var gået i for at binde på da vi nåede målet. Herfra var det alle mod alle i kampen om først at komme i baljen og ned til det som det hele handlede om.    Oppe i båden var der stærke beskyldninger fra flere sider, “det var et par torsk som var skyld i den dårlige sigt” tja basser/torsk det skal være usagt hvem der var skyld i den pletvis dårlige sigt, et er dog sikkert der var flot besat af sønilliker og anemoner alle vegne så det var da muligt at få et ganske fremragende dyk ud af det 🙂   Oppe i båden gjorde alle et godt forsøg på at få tømt netto kurven for panserarmerede drikkevare, dog uden held (er vi ved at falde af på den?) Når men alt for en ende, også denne tur så snuden vendte hjemad mod havnen hvor vi i vanlig kaotisk stil fik mast grejet ud af bådene og over i bilerne, så vi kunne vende snuden mod Farum, få afregnet sludret lidt og så afsted hjem til en truende onsdag   Hilsen Teddi

Hven og Ceylon

28/6-2009

Certificerings dyk på Hven og Ceylon Solen skinnede og der var en let brise da 4 nye og 5 garvede dykkere mødtes ved Farum svømmehal klokken 9:00 søndag morgen. For at blive PADI AOW dykker skulle Janni, Rune og Mirjana på vragdyk samt dybdedyk som Svend Åge også manglede for at få sit bevis. Kenneth(PADI instruktør), Kim, Steen,  Henrik og Teddi var med for at få et vragdyk og med deres store rutine få det hele til at glide for grønskollingerne.

Der pakkesDer pakkes

Havgassen og Commandoen satte ud fra Rungsted havn med kurs mod Hvens nordkyst. Første dyk: Dybdedyk. Ved 18 meter satte vi anker, førsr skulle Janni , Mirjana og Kenneth i vandet. De nåede 21 m. Der blev set et fiskenet, 2 flasker og nogle sø nelliker. Der var lidt problemer med sikkerhedsstoppet, der teoretisk set skulle have været på 5 m men svingede mellem 7 og 3 m.  Næste i vandet var Rune, Svend Åge og Kenneth, de nåede 25 m. I mellemtiden  blev kim og Commandoen udset til at bringe to tissetrængende piger ind til Hvens kyst hvor der var fine toiletfaciliteter.

HvenDyk omkring Hven

TissemandenTissemanden og hans båd

Da alle mand var oppe i båden blev kursen sat mod et vrag, kyndigt blev barken Ceylon fundet ved GPS og Ekkolod, samt bundet på af Henrik der gav gode hints med hvad der var at se dernede.   Der skulle først lidt frokost indenbords og Kenneth skulle have lidt overfladetid inden hans næste dyk startede.   I denne omgang dykkede Rune, Janni og Mirjana med Kenneth,  Svend Åge med Kim. Teddi og Steen tog den solo.

Det viste sig at være et fint vrag med masser af ting at se. Stævnen var beklædt med kobber og stak stadigvæk et godt stykke op, selve vraget var oversået med blink og fiskeliner så det var om at være på vagt hvis man ville undgå at bruge kniv. En hårvarre, buskhoved, nøgensnegl med æg en og stime med sej var nogen af seværdighederne. Langs med skroget lå der kul som skibet havde fragtet da det stadigvæk var sødygtigt. På trods af problemer med vand i masken og en løstsiddende BCD kom vi alle helskindede til overfladen.

HårvarreHårvarre på kobberpladerne i styrbordsside

Fin nøgensneglFine nøgensnegle var der også

Med speederen i bund og vinden i håret gik kursen mod fastlandet. I havn var der lidt rod med nøgler og bøjler, men alt i alt kom vi alle derfra med gode dyk, og vi var 4 der 1 time senere kunne bryste os med at være PADI AOW dykkere.

På vej hjemPakket og klar til hjemturen

Tak for en dejlig dag

Sankt Hans på Hven

23/6-2009

Hven Sankt Hans aften.  Sjældent fantastisk vejr i Danmark på en Sankt Hans aften, lige til en tur til Hven med et dyk, en badetur og efterfølgende grill på stranden på vestkysten af Hven. Og med det stramme program måtte afgangen nødvendigvis skydes til en time tidligere end normalt for et tirsdagsdyk.

Vindretningen ret ned gennem Øresund var ikke helt gunstig til dykning, men ved en rundspørge på mailen tidligere på dagen sagde alle deltagere ok for at komme ud og sejle. Som så mange gange før, blev Havgassen fyldt til bristepunktet. Manley var dagens bådfører, og forsikrede alle om at det var fint fint sejlvejr og vi allerhøjest ville blive stænket med en lille smule vand på vejen over mod Hven… Den plade havde nogle af os hørt før og iklædte os fuld udrustning med lukket tørdragt inden vi forlod havnens rolige vand, og det selvom solen var indstillet på sommer og bagte godt.

Som lovet, et lille stænkSom lovet, et lille stænk

Andre var optimistiske og stolede trygt på Manleys forsikringer. Det skulle de ikke have gjort, for på sejlturen var det lige før der var mere Øresund i Havgassen end der var Øresund i Øresund! Nå, men der er jo heldigvis ikke så langt til Hven, og på denne årstid er det pragtfuldt at blive blæst godt igennem og at komme i nærkontakt med saltvandskaskaderne der væltede ind over båden. Nogle synes det var lige fugtigt og køligt nok, så godt vi var relativt hurtigt i læ på sydkysten, hvor vi spottede et herligt sted med vrag på stranden og fint klart vand. Dem der allerede var klar til at dykke ved afgang fra Rungsted havn, kom hurtigt i baljen.

badevandBadevandskamp

Sigten var god og lyset fra den nedadgående sol spillede flot hen over ålegræssletten, som strakte sig så laaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaangt øjet rakte, og distancen svømmefødderne var med på at svømme. I boremuslingernes huller i den kompakte mudderbund boede ikke bare boremuslinger, men der vimsede også små fisk rundt, som tilsyneladende havde fundet herlig bolig hvor muslingernes var flyttet…eller spist. Stimer af småfisk omkring de store kampesten henledte kort tankerne til Rødehavet.

BuskhovedEt af de sjældne vandlevede buskhoveder

Et antal flade fisk fanget af forskellige kom med tilbage til Havgassen for eventuelt senere at blive grillet. Aftenens tur var jo ikke alene slået op som dyk og grill, men også som badetur i det midsommerfriske vand. Birthe var udelukkende med for badning og grill, så hun havde støvet våddragten med tilbehør af og tog sig en rask svømmetur. De fleste kom i baljen kortere eller længere tid efter endt dykning, og vandtemperaturen er oppe på omkring 15 grader, så det er jo dejlig varmt. Oliver deltog i den store pakke med både dyk, badning og grill, så han må siges at være fuldbyrdet Havbasse – dog af den lave vægtklasse.

Oliver på vej i vandetSej dykker på vej i vandet

Sulten bankede på, så vi tøffede ganske langsomt forbi et vindomsust hjørne af Hven og ind på sandstranden på vestkysten. Båden blev losset for næsten alt indhold og blev parkeret lidt ude fra stranden. I lejren på stranden var der ren råhygge, med gang i en masse griller med gode mamse ting på – nammenammenammenam.

GrillmadGrill mamsemad

Alle skulle selv sørge for at huske det de ville spise og spise af, men der knækkede filmen lige for et par af os. Oliver havde fået opgaven at huske på det vi skulle spise af og med. Det klarede han med stor bravour inden vi forlod svømmehallen, men vi glemte bare at huske det han huskede os på. Godt der er nogle der har været spejdere så man kunne få snittet noget bestik; tallerkener var genbrug eller klunset hos andre deltagere på aftenens tur.

Lejr på HvenLejren på Hven

Vindheksen var med på turen, og sørgede for at vinden blev lagt i løbet af aftenen. Så da grillerne var spist og vi havde slået mave og der ikke var mere kaffe (der var slet ikke noget, for Kim R var ikke med), pakkede vi os selv og vores habengut tilbage i Havgassen, og satte kursen mod Rungsted havn i mindre bølger og færre stænk end udturen, mens solen sank ned bag Sjælland fra en skyfri himmel, og der langs Øresundskysten var tændt Sankt Hans bål, store og små, i massevis.

VindheksenVindheks og fiskemutter

  Lotte

ViewHavgassen for svaj

 

Østersø tur Uge

Uge 26, 2009

Østersøen uge 26  Omsider blev det uge 26, og vi skulle på en uges dykkerferie med Langesund. Planen var at vi skulle påmønstre i Kårehamn på Øland, og vi skulle enten til Polen eller Letland, hvis vejret ellers artede sig. Turen startede fint med grillpølser og godt vejr i Niels’ have, og vi var ganske forventningsfulde. Efterhånden som vi blev fuldtallige kunne vi pakke vores omfattende udrustning i 3 biler, der blev fyldt til randen.   Vi kom af sted, og turen var præcis lige så lang og varm som frygtet. Vi kørte fra grillfesten i Rødovre kl. ca. 15 og vi nåede Kårehamn på det nordøstlige Øland kl. ca. 20, hvor alle var tæt på kogepunktet. Kårehamn er et udsted, der ligger endnu længere væk hjemmefra, og som tilmed er endnu mere kedelig end Sandhamn. Vi skulle nu ha’ stuvet alt vores lort på kutteren, og fordelt os i køjerne, og det lykkedes da også til sidst. Herefter var der mad, øl og udstyrspleje på programmet, så alle var klar til morgendagens udfordringer

Klar til afgangKlar til afgang

Førstedagens program var først SS Auguste Helmerich kl. 9:00 og derefter Emmy Haase. Dvs afgang fra havnen kl. 7, for der var et par timer ud til den første destination. Vi havde delt rettighederne på båden, der var en side 1 og en side 2. Side 1 dykkede først den ene dag og side 2 dykkede først den næste dag. Så var sol og vind delt lige! Hold 1 bestod af Niels G og Kim Askebøl på åbent udstyr, ”Lange” Ole fra Middelfart, Anders Poulsen og en svensker, ved navn Martin, alle på Inspirations.

Under opvarmningHold 1 under opvarmningen

De hoppede i det spejlblanke hav, da vi havde fået smidt bøjen. Der var simpelt hen ikke en krusning på havet, så vi andre ventede utålmodigt i stegende sol.

NedturNedtur

Vi orkede dog ikke at kitte op før, de andre var kommet op, men vi havde jo heller ikke travlt, vi var jo på ferie. Men vi blev jo også adviseret i god tid, for vi lå jo klods op og ned ad bøjen, og kunne følge med i hvem og hvor længe folk lå på deko.

OpturOptur

Da 1. holdet var oppe gjorde Henrik J, Kasper, Thomas og undertegnede sig klar til vores tur, og hoppede i så hurtigt vi kunne, for det var ulideligt varmt i dragterne. Dykket på Auguste Helmerich var spektakulært, vandet var mørkt og meget klart + 15 m, så vi kunne se hinandens lygter på lang afstand. Mht vragfund var det lidt magert, der var ingen, der havde det store held. Men et meget ukompliceret dyk under perfekte forhold til ca. 50 meters dybde, der bragte klarhed over hvor der var bundet på sidste år, og hvad der var for og bag på vraget. Det havde der været 2 meninger om aftenen før Henriks og alle andres, og stor var Henriks glæde, da det var ham, der huskede bedst. Men han er jo heller ikke så gammel endnu!

Black Diver - Pirates ForeverBlack Diver- Pirates Forever

Andetdykket på Emmy Haase var efter samme recept, først ”de andre” og så os, dvs Thomas og jeg. Henrik og Kasper ville i stedet dykke på et ældre navnløst trævrag, hvor Henrik fandt et glas med syltede agurker for et par år siden. Emmy Haase var flot – masterne der stritter vandret ud på 55 meters dybde i klart, mørkt vand ser vildt imponerende ud. Og resten af vraget er også smukt med masser af interessante steder, hvor man kan komme ind i vraget. Det lokker! Heller ikke på Emmy Haase var der det store held med souvenirerne.   Henrik og Kasper hoppede efter en lille sejltur i baljen, og vi andre ventede spændt på om de havde mere held med deres forehavende. Efter en god times tid kom de op, og der var da lidt i posen – Henrik havde bl. a. fundet et glas syltede løg, der passede til de syltede agurker fra sidste gang.

VragdykkerDet er hårdt at være vragdykker…

Med alle mand på dæk var det nu tid til lidt aftensmad. Jeg husker ikke præcist hvad det var, men der blev spist op – som altid. Herefter slappede vi lidt af i solen på dækket, mens sidescanneren blev gjort klar. Herefter blev der trukket fisk hele natten for at tjekke om der var noget nyt og spændende.

Sonar udeSonar…40 meter nede!

I løbet af natten fornemmede vi det omslag i vejret, metrologerne havde forudsagt, vinden tog til og bølgerne voksede. Det generede dem, der lå og bankede i de forreste køjer, men vi andre klarede bølgerne fint, og bortset fra varmen gik natten fint. Vinden og bølgerne var taget til i løbet af natten, men vi kunne dykke, vi var jo alligevel på havet. Kl. 6:00 blev Martin smidt i den krappe sø for at tjekke et af de udslag, der havde været i løbet af natten. Han kom op efter en lille halv time på 45 meters dybde, og kunne berette om en bar sandbund og dårlig sigt.   Herefter gik det mod en position på et ukendt vrag, som Pelle havde fået eller fundet. Ingen vidste hvad det var, og det var med en vis spænding vi hoppede i havet.  Vi hoppede i som perler på en snor, spændingen og iveren efter at komme først var stor.

Hold 2 på turHold 2 på tur

Hvad det var, ved vi stadigvæk ikke, men en damper bygget af jern og træ med 2 kedler og en stor dampmaskine. Vraget var ret stort – vel 70-80 meter langt og faldet meget sammen. Der var ikke spor efter elektriske installationer ombord, så vraget var ikke af nyere dato.   Vi var desværre ikke de første dykkere på vraget, der var spor efter bjærgningsaktiviteter, og der lå bl. a. et koben på maskinen. Der var dog stadigvæk masser af spændende detaljer og selv om vraget ikke var så spektakulært, var det skam interessant nok. Bl. a. så vi lidt på en maskintelegraf, som dykkerne før os ikke havde bjærget. Vi bjærgede den nu heller ikke, så den står klar til de næste. Vi dykkede endnu en gang på vraget, og endnu en gang var det materielle udbytte begrænset. Vi sejlede herefter 5-6 timer til Sandhamn i bølger, der var blevet større og større i løbet af dagen, men de kom heldigvis ind bagfra, så turen var ikke så slem!   I Sandhamn var der flere, der var glade for at få fast jord under fødderne, og vi fik samtidigt internetforbindelse, så vi kunne græmmes over vejrprognoserne. Dagen havde dog tæret på os alle, så vi kom ret hurtigt i køjerne, og ingen lå søvnløse denne nat.   Onsdagen blev brugt til at skaffe kørelejlighed tilbage til Kårehamn, så vi kunne få fat i bilerne. Sandhamn er ikke det sjoveste sted at være blæst inde, og uden biler er det meget værre! Men en rar svensker agerede rutebil, og kørte de mange kilometer. Vi andre trampede lidt rundt i omegnen og mukkede lidt. Solen skinnede fra en skyfri himmel, temperaturen på den varme side af 25 °C og vi kunne ikke sejle ud pga vind og bølger. Og hvad værre var, vejrudsigterne blev dårligere og dårligere for de næste dage. Der var kulingvarsel og der ville først (måske) komme en chance for dykning lørdag, og sandsynligvis søndag.

TidsfordrivTidsfordriv

Da chaufførerne vendte tilbage sent på eftermiddagen holdt vi krigsråd, hvad skulle vi? Risikere venskaberne ved at blive i den lille havn, eller ta’ hjem og få det bedste ud af det?

For at gøre en lang diskussion kort, så endte det med at vi pakkede bilerne, mens Pelle tilberedte den sidste nadver, og vi tog hjem lige efter aftensmaden. For de kulinarisk interesserede kan jeg nævne, at afskedsmiddagen bestod af en svensk udgave af lørdagskylling med et eller andet til. Efter ca. 4 timers kørsel med solnedgangen i øjnene, mødtes vi til ompakning i Rødovre ved midnatstid. De fleste var lidt matte i betrækket, så afskedceremonien var kort, men med et på gensyn til efteråret, hvor vi skal en tur med Langesund igen -forhåbentlig med lidt mindre vind!   2 gode dykkerdage blev det til, ikke meget på en uges dykkerferie, men vejret var vi desværre ikke herrer over! Til gengæld har vi jo noget til gode!   Kim R

 

Robert og Hvenprammen

21/6-2009

Robert og HvenprammenSøndag, sol og næsten midsommer og ingen vind i Øresund, så mange mødte frem til søndagsdyk. Havgassen og Havets Dronning var derfor begge med i dagens anledning – og de unge (denne dag Manley, Sten, Kenneth og Søren) var helt vilde for at sejle på tur i Havets Dronning, så det fik de lov til uden de store protester fra de øvrige deltagere.

De ungeDe unge

Turen gik til Robert, som hurtigt blev loddet og påbindingsholdet og de utålmodige var nærmest i vandet inden loddet nåede vraget/bunden. Robert var fin. Der var ingen strøm hverken i overfladen eller på vraget, men sigten var ikke prangende – omtrent 1 meter, måske med lidt god vilje 2 meter. Sabellaerne på Robert har vi tit nævnt i beretninger fra dette vrag, og med god grund, for de er altid rigtig fine med svævende lette tentakler i farvevariation fra hvide over rød/hvid stribet til helt røde. Sønellikerne var sprunget ud og havde sat frø, så det myldrede med mange helt små sønelliker der prøvede at finde fodfæste. Vandet er ikke mere en omtrent 5 grader på bunden, så selvom man er godt gennemvarm inden dykning, går der ikke længe før den varme er opbrugt.  

Blankt vandBlank vand over Robert

Overfladetiden gik med det vi plejer at bruge overfladetiden på, og da alle havde afsluttet sørøverhistorierne og spist madpakkerne tøffede vi mod Hvenprammen. Vi var lavt på ilt til nitrox, så det var attraktivt med et 2. dyk på lidt lavere dybde for, at få mere tid på bunden frem for på tovet. På vejen mod Hvenprammen to de unge en afstikker ind mod Hven, til stor glæde for besætning og passagerer i Havgassen, for vi var sikre på at de ville hente is i kiosken. Men der blev vi snydt…

Trængsel på HavgassenTrængsel på Havgassen

Hvenprammen – længe siden! Det er nu stadig et yndlingsvrag hvis rigtige udseende til evig tid kan diskuteres. Heller ikke her var sigten prangende, og faktisk dårligere end på Robert – højst 1 meter sigt, og både plumret og mælket vand. Men med blus på lampen viste der sig fin tæt begroning af pink, orange og røde søanemoner, hydroider i buketter og kæmpe hvide sønelliker. Torsk stod kilet helt ind under vraget, men kunne sagtens ses selvom de sikkert selv troede de var usynlige.

Da kulden var trængt igennem og det var på tide at binde af ville Morten slet slet ikke med op. Lis og jeg gjorde entydige tegn til, at nu var det tid at binde af og gå mod overfladen. Men Morten rystede blot nægtende på hovedet – niks! Det var han ingenlunde og slet ikke med på. Så Lis måtte tage ham under armen og lod ham ikke på egen hånd før jeg havde bundet af og Hvenprammen var ude af syne. Afbindingen var overraskende nemmere end frygtet med den Hjulske knude kæden var bundet op i. Det var bare at ryste kæden med dræget en smule, så faldt dimsen der var bundet på af vraget, kæden viklede sig ud og vi var løst fra Hvenprammen.

Tilbage i havn blev båd og grej med rutinemæssig effektivitet pakket sammen, mens en delegation gik i kiosken og provianterede de is vi var blevet snydt for ved Hven. Tilbage i svømmehallen var det tid for afregning og aftedive i solen i baggården.

AfterdiveAfterdive

Lotte

 

Trykkerdammen

16/6-2009

TrykkerdammenSelv om vejret ikke var helt pålideligt til en sejltur denne tirsdag aften, måtte vi i vandet – Kirsten havde Mirjanne (Havbasse-soon-to-be) med og Manley var på årets første dyk i våddragt og åbent system.

Våddragten støvet afSommer og våddragt

Der var bare liiige en detalje vi havde glemt eller fortrængt eller i hvert fald nægtede at hægte os ved vedrørende dykning i trykkerdammen om sommeren…havlivet er yderst stærkt begrænset!! For mit vedkommende sås en enkelt fladfisk og masser af krabber, andre talte henholdsvis tre flade og krabber; to flade, en fløjfisk og krabber; en flad, en tangnål og krabber; krabber…ja, det var vist det.

Krabber var derKrabber var der, også en enkelt levende

Trykkerdammen dur kun til desperationsdyk om sommeren – til gengæld er det jo et fantastisk sted i det sene efterår og først på vinteren.

En flad Namme nam!

Heldigvis var aftenen stille med lun solnedgang. I virkeligheden så vi flest fugle på dette dyk, og med alle de halvblinde og brillebrugende deltagere (uden briller) blev stort set alt fjerkræ forvekslet – ænder, lappedykkere, skalleslugere og edderfugle. Tankevækkende at alle skulle køre bil hjem efterfølgende…Kun den konstant skrigende hættemåge og ternerne, der dykkede efter de fisk vi ikke kunne se, var nemme at genkende. Ingen havde travlt med at komme hjem, så det blev en gevaldig hyggelig afterdive hvor der tillige var servering af Kirstens skønne sandwich (vi sender alle en tak-tanke til Mikkel som ikke dukkede op og spiste sine sandwich). 

Afterdive hyggeAfterdive

Tak for i aften !Lotte

 

Bestyrelsesmøde

12/6-2009

Referat fra bestyrelsesmøde d. 12. juni 2009Til stede: Sten, PIV, Søren, Hans, Manley, Henrik J., Kasper, Nicolai H, Kim R 1. Siden sidst

  1. PIV kom i tryktanken på Rigshospitalet d. 3-5 efter et dyk på Otto– se evt http://www.havbasserne.dk/Blade/2009/090503-otto/090503-otto.html . Han har ikke længere mén efter episoden, og han har netop modtaget materiale /journal fra Rigshospitalet. Lotte og PIV udarbejder og indsender indberetning til DSF.(PIV, Lotte)
  2. Lysekil – Business as usual.
  3. Ikke så mange dyk ud over Lysekil, vejret er som sædvanlig ikke med os.
  4. Sommertid i svømmehallen. Dvs mandag 19:00-20:40 og onsdag 19:00 til 20:20 Begrænset deltagelse indtil nu! Næste år vil vi fastholde egne tider i juni måned.

2. Økonomi

  1. Ser fornuftigt ud. Ingen overskridelser på udgiftssiden.

3. Køb af boosterpumpe

  1. Køb af Sitec boosterpumpe. Nicolai realiser købet med nødvendige fittings op til 40.000 kr. Tilbud fra Sitec skal bruges til fondsansøgning. Manley prøver at skaffe en kompressor til at drive boosteren. (Nicolai H., Manley)

4. Nitrox- ny iltleverandør

  1. Vi har haft kontakt med Yara vedr. deres høje pris på ilt. Yara fastholder, at vi får den rabat vi skal ha, selv om vi betaler ca. det dobbelte af, hvad flere andre dykkerklubber kan få det til (hos Yara). Vi har derfor opsagt vores forudbetalte flaskeleje, og vil for fremtiden benytte den nye aftale med AGA, som DSF har lavet. Vi har ikke helt styr på logistikken endnu, men får det i løbet af uge 25. (Manley, Nicolai H.)

5. FSU/Svømmehal

  1. Sommerferie i svømmehallen fra onsdag 24/6 (sidste dag før) til 17/8 (første dag efter).
  2. Orientering om den politiske situation vedr. offentlig (gen)åbning af svømmehallen. Der har været en meget omfattende mediedækning af sagen. Tirsdag d. 16/6 træffes en principbeslutning. Da vi ikke har fået udvidet eller ændret vores tider, forventer vi ikke at blive direkte berørt, men PIV er, som formand for FSU, meget involveret i arbejdet. (PIV)
  3. Vi forsøger at overtage ”vores” gamle garage. Tilsyneladende er der nu kommet en mulighed. Vi prøver at få møde med udvalgsformanden for Kultur og Fritid. (PIV, Kim R)

6. Materiel

  1. Båd delvist serviceret, mangler olieskift i benet og skift af impeller
  2. Rejsekompressor tjekkes. Manley låner manometre til tjek af cylindrene.
  3. Ejerløse flasker fremlyses på mailen, flasker der ikke kan placeres, overtages af klubben.
  4. Alle rensede flasker er lagt op i kompressorrummet.
  5. Trailerlyset til gummibassen skal tjekkes og laves.

8. Eventuelt

  1. Ny RIB – Vi har pt ca. 150:000 kr til rådighed. Der er afholdt et møde i RIB-gruppen, hvor krav til RIB blev diskuteret. Der er ca. 6 meter til rådighed i garagen (pt.), max vægt på hængerkrog 1200 kg. Vi afholder ekstraordinær generalforsamling for at få mandat til at gennemføre købet og eventuelt afklare udeståender d.. 24. august kl. 19:30 i svømmehallen. (Alle)

Datoer:

  1. Svømmehallen sommerferielukket fra 25/6 – 16/8 (begge dage incl.)
  2. D. 24. august kl. 19:30 Ekstraordinær generalforsamling vedr. køb af RIB. (Alle)
  3. Næste møde d.14. august kl. 19:30 hos PIV

Kim R

Hold 2 på Robert

6/6-2009

Robert og HvenVi var jo så udnævnt til hold 2 da der var optaget i Havgassen og den i øvrigt skulle på langfart. Ikke det store problem da vi jo har en ganske god gummibåd hvor man uden problemer kan være 4 i. Oppe ved svømmehallen skulle Kaptajnen og Benjamin lige have lidt selvtillid sprøjtet ind inden de ville med for det var jo ikke helt vind stille. Efter lidt overtalelses var de dog friske og båden blev trukket til Rungsted og læsset. Der var lidt vind fra fra sydøst men ikke mere end rimeligt nemt kunne sejle over til Hven hvor der var læ resten af turen.

Over vraget var der ingen strøm, ingen bølger og masser af sol. Vraget blev hurtigt fundet og bøjen lagt på. Undertegnet fil selv æren af det binde på, der findes ikke noget bedre end at have vraget for sig selv og være den første så fiskene stadig var rolige og der ikke er rodet op nogle steder. Dræget lå lige ved styrbordsside bagtil ved den bagerste holder til redningsbåden så det var bare at flytte loddet ca. 1 meter og binde på, 3 minutter inklusiv ned stigning tog det.

Vraget lignede sig selv, ca. 2-3 meters sigt og fred og ro. Men vandet var pisse koldt og uldtrøjen var lagt pga. det er blevet sommer. Vandet var 5,1 grad på bunden og det er faktisk det koldeste i år. På vraget var de normale fisk så som torsk, glyser, havkarusser og rødtunger rundt omkring. Turen gik først ud i stævnen langs bunden på bagbordsside hvor der stod lidt søhøns i mudret. Man skal passe lidt på ude ved stævnen da der er lagt 2 net ud som sidder fast og svømmer man langs bunden kan man komme ind under det og det er så smart hvis man gerne vil op. Det gik og uden ved stævnen stod alle sabellaer uden og selvom man lige kommer fra Gäsaklevan i Lysekil er de nu større og flottere på Robert selvom sigten ikke er lige så god. På bunden foran stævnen 2-3 meter sad en troldkrabbe fast i et af nettene men den var ikke til at befri så den sidder der endnu. Turen tilbage langs nettene på bagbordsside var lidt deprimeret når man så de fangede flade sidde døde i nettene til ingen nytte. Jeg tager en kniv med næste gang til at skærer den ned.

Troldkrabbe Troldkrabbe (Arkivbillede)

Nede ved skruen på bunden omkring blev der lige kigget efter lidt kammuslinger men de ser ikke ud af meget lige efter man har været i Lysekil. Efter at have været agten rundt var der gået 35 minutter og det var blevet lidt små koldt og det var tid til at komme og nyde 6 minutters deko i det varme vand over 15 meter. Det føles som man bliver pisset op og ned af ryggen. I båden blev det besluttet at Sten skulle binde af og vi ville tage 2. dykket ved Hven da der efterhånden er lang tid siden vi har dykket der.

Da vi ikke skulle dykke så dybt blev det ikke til meget overfladetid men der blev da tid til at drikke 2 kølige øl inden. Det var faktisk rigtigt godt dyk selv om det blev lidt kortere end beregnet for alle da 2 øl lige før man dykker hævner sig, men det blev da til 45 minutter inden presset blev for stort. Men der var klart varmt vand med lidt flade i. Sten fik da fanget et par stykker.

Der var en øl for lidt tilbage og gummibåden har faktisk den fordel at man uden problemer kan drikke øl imens man sejler. Turen hjem gik fint og først fremme ved Rungsted var der lidt sø så den hoppede lidt. Man kan sige om den gummibåd men den bruger noget mindre benzin end Havgussleren. 10 liter er hvad det kunne blive til så prisen for turen inklusiv kørsel til Rungsted kunne holdes på 75 kr.

Tak for turen det var en af de bedre selv om der manglede en øl, men på den anden side var det Benjamin der gik glip af den sidste og han bliver jo lidt dårlig hvis han får for meget.

Benjamin lige før.....Benjamin lige før den sidste øl…

Henrik M.

Hold 1 i Kattegat

6/6-2009

Eisfish, Stenfragteren og Mirs Vrag  Langtur lørdag, så det var med at være hurtig på mailen, da turen blev annonceret, for pladserne er jo få, når vejret er godt! Nu går verden jo ikke i stå bare fordi der er en dykkertur, der er jo altid et eller andet sted, hvor man kan føle sig uundværlig, så til trods for, at jeg var den første, kom jeg alligevel sidst! Jeg var tidligt oppe ved svømmehallen for at toppe flaskerne, og derefter skulle jeg et smut forbi jobbet, for at gøre min pligt! Jeg var tilbage ved svømmehallen kl. 9:00, og min status var ændret fra duks til den der kommer for sent – næsten!   Vi kom af sted kort efter, men vi skulle først lige ha’ en snak med andetholdet, der skulle med gummibåden i Øresund. De skævede op på flaget ved svømmehallen, der blafrede lidt for lystigt i vinden. Jeg havde heller ikke set den friske vind i prognoserne, men det var måske kun inde over land, så vi troede (vi lærer det aldrig) stadigvæk på det! Turen til Gilleleje var lige så begivenhedsløs, som den var lang, men det er jo heller ikke så galt endda, for begivenheder på transportetaper er næsten altid noget med reparationer!   I Gilleleje var vejret en anelse uldent, vi kunne sejle, men langfart blev det vist ikke til, så til PPP’s store fortrydelse lod vi dunkene med ekstra benzin blive på land, men vi havde nok alligevel ikke haft plads til dem, for vi havde 3 biler fyldt med lort, der skulle stuves i vores lille båd. Når jeg ser Havgassen læsset til bristepunktet kan jeg ikke la’ vær’ med at tænke på overvejelserne om en ny RIB, der skulle øge vores aktivitetsniveau. INGEN Rib vil kunne ta’ udstyret fra bare 4 Havbasser, og slet ikke hvis de skal ha’ forplejning med!   Vi kom af sted, og målet var Eisfish, hvor fiskelykken plejer at være ok, og denne dag var der flere mordere ombord! Turen derud var nogenlunde, selv om vi af og til blev sprøjtet til af en eller anden bølge, som PPP mente skulle ind i båden. Vi havde dragter på, så problemet var ikke stort, dvs Flemmings knægt, Philip, var nok ikke enig, for han havde kun alm. tøj på.   Eisfish blev nået og loddet droppet på en halv times tid, og så gik der et tilsvarende tidsrum med at finde en, der gad binde på. Til sidst var Flemming nødt til at hoppe i vandet, for Philip havde næsten spist alt provianten, og hungersnøden truede lurede inden eftermiddagskaffen. PPP og Lotte hoppede efter. Måske ikke det bedste for sigten at slippe tre fiskere løs først, men sådan blev det.

Flemming klar (næsten)Mens vi venter på Flemming….

Flemming kom op efter ca. 40 minutter og berettede om lortesigt og ingen fisk. Vi andre gjorde klar, og var enige om at binde af, når tiden var inde til det. Marianne kom først i, så Morten og undertegnede. Og vel – sigten var ikke god, men der var på den anden side en ganske righoldig fauna. Der var torsk, rødtunger havkat, glyser og buskhoved, plus den vi altid ser og derfor aldrig nævner nemlig havkarussen. Af hvirvelløst var artslisten endnu mere righoldig, og et udpluk kunne være sabella, flere arter søanemoner, søfjer, søhøner, sønelliker, taskekrabber og rejer.   Desværre var det svært at fotografere, dels var sigten generelt dårlig, og fiskerne havde gjort den ualmindelig dårlig. Men det blev 3 på stribe – en søpølse, en monstergravid reje og en søfjer inden for 20 cm. Er rejer for øvrigt gravide, når de bærer æg og unger under bugen? Fint motiv, men billedet blev hårdt ramt af de dårlige vilkår. Dels den dårlige sigt og dels den meget løse bund, der fjernede enhver mulighed for at prøve anden gang.

Alt godt fra havetSøhøne, reje og søfjer

Det var Mortens første tur på Eisfish, så fik han lige en tur rundt på bunden mellem trawlrester og andet skrammel og derefter en tur ovenpå vraget. Det var en god lang tur, for vi skulle jo kigge lidt undervejs, og efterfølgende måtte der betales på tovet. Marianne havde på forhånd afvist at dykke længere end 25 minutter, så hun var allerede oppe i solskinnet. Men det var rart at komme op i det varme vand over springlaget. Men kedeligt!   Overflademandskabet havde i mellemtiden slukket for blæsevejret og tændt for solen, og benyttede de ændrede vejrforhold til at lægge andetdykket på Stenfragteren, som ligger yderligere et par sømil fra havnen. Vi tøffede derover og nåede at komme ud af dragterne, da PPP mente, at reservepiloten skulle sejle lidt stærkere med det forudsigelige resultat, at der var 5 våde inderdragter inden målet var nået. PPP var jo i læ bag skærmen og kunne ikke se problemet. Han fornemmede ”kulden” i båden og skyndte sig at hoppe i for at binde på, efterfulgt af Flemming og Lotte – igen 3 fiskere i som de første.   Dyrelivet på Stenfragteren bliver bedre og bedre for hver gang vi kommer der, det myldrer med fisk – lange, torsk, sej, rødtunger, berggylte, rødnæb, havkat og flere andre, der ikke er på menukortet. Fiskerne fik opfyldt deres kvoter og der var mange fisk til os andre. Sigten var ikke fremragende, men det var forudsigeligt! Dykket var ret kort, ca. en halv time, vi skulle jo også ha luft til Mir’s på vejen ind, men heldigvis var nitroxen fed, og dekoen tilsvarende unødvendig. Fiskerne havde renset deres fangst og de havde bl.a. studeret indholdet af en havkats mavesæk. Den havde ædt en del guldmus (aphrodita aculeata) en mangebørsteorm med ”skalryg”, der minder mest af alt om julepynt.

MaveindholdMaveindhold fra en havkat. Det skal vel bare i suppen?

Vi sejlede hurtigt hen til Mirs, et kvarters tid tog det, og loddet blev skødesløst kastet af en, der ikke selv skulle dykke der. Faktisk var det kun Marianne, Morten og jeg der skulle i vandet. Båden lå helt stille ved bøjerne og jeg hoppede i som den første med, troede jeg, Morten på slæb. Han kom dog ikke med mig ned, dvs. han var med men opgav i første omgang, da loddet lå på bunden i en stor muddersky og skulle slæbes hen til et vrag, hvis der ellers var noget. Loddet var smidt efter agterenden, tror jeg, det er der hvor vraget er mest nedbrudt. Orienteringen dernede var svært hæmmet af den muddersky lod og arbejdet med at slæbe det hen til vraget skabte, men sigten tiltog jo længere væk man kom fra bundtovet. Helt op til 1-1,5 meter! Men der var masser af liv, specielt kæmpestore taskekrabber, der sad i alle huller og nærmest bad om at gi’ en hånd med til aftensmaden.  Jeg mødte Marianne og Morten, da jeg returnerede efter ca. 20 minutter på en af de mest oversete og undervurderede skrammelbunker, jeg kender. På vejen op undrede jeg mig lidt over, at bundtovet var relativt spændt, men det viste sig, at der var så lidt vind og bølger, at vores initiativrige overfladeberedskab havde bundet Havgassen på.

SøanemoneFin søanemone

Op til en velfortjent kold! Mens vi riggede udstyret af til transport kom vind og bølger igen, utroligt så hurtigt bølgerne kan komme ud af ingenting, så vi sejlede de sidste 5-6 sømil ind til Gilleleje i bølger, der var på grænsen af det komfortable. Og fra Gilleleje gik det hjem til klubben efter en lang og god dag på havet!   Kim R – først!

Ukendt vrag i Køge bugt

1/6-2009

Ukendt vrag i Køge bugt Vejrudsigten for 2 pinsedag lød rigtig god så det var bare at få sig meldt på PPP’s tur. Ingen vidste hvor det gik hen men med 8 i båden blev det ikke langtur med dybe dyk så jeg havde blandet en fed blanding på forhånd så jeg ikke skulle bruge tid på det om morgenen.  PPP havde fået nogle positioner af  ” Havets Detektiv” bl.a. et vrag i Køge bugt hvor der med garanti kun var blevet dykket på 1 gang og så var der en position, på lige sådan et anker som Mette ønskede sig til haven. Der går jo år imellem vi dykker i Køge Bugt så afsted gik det til Brøndby Havn. Det var en fin havn men utrolig stille, måske havde det noget med gårsdagens fodboldkamtp at gøre!

Havnefogeden var ikke til at opdrive så vi lånte et bomkort af pølsemanden og vi afregnede senere 😉  Min blå tønde blev udsat for tønde racisme på trods af at der var tasker i maxi-tønde-størrelser og hjemmebyggede dødsmaskine installationer kommet ombord. Der var 14 SM til den ukendte og med den begrænsede dybde var det til adskillige dyk i et enkelt 2×10 l. Køge Bugt  lå flad som en pandekage og det grænsede til at man kunne spejle sig i overfladen. En stor ½ times tid tog det til den ukendte som hurtigt blev slået . Ikke noget kæmpe vrag men i 2 dele. Hvad detektiven ikke havde fundet skulle vi nok finde, så i god stemning gjaldt det om at komme i vandet.

På vej mod vilde vågerAfsted ud over det blå

Bent gentog succesen og smed blybæltet da han hoppede i vandet. Stens temperament fra Lysekill smitter åbenbart  og alle der kom op blev sendt ned for at lede så han kunne blive glad igen. Det er efterhånden farligt at være i vandet da man kan risikere at få et af Bents  HIT d.v.s blive ramt af 14 Kg bly 😉 Det ukendte vrag var til at overse. Et mindre sejlskib, måske en jagt 15-20 m lang ligesom så mange andre små træskibsvrag. Der var ikke tegn på at der var lagt motor i som i flere andre.  Stævnen lå 10 m foran resten. Det var et tilsyneladende gammelt og meget nedbrudt skib lastet med  i hvert fald 2 slags sten den ene mindre  mærket med noget ulæseligt og en større konisk  ildfast sten der var mærket med F BJUF 15 . Den skulle nok anvendes til et cirkulært ovnkammer.  Der var få spanter tilbage og en enkelt stor pullert og et ror, resten var lasten begroet med muslinger  så det var hurtigt set. BJUF har jeg læst var en industriel varemærkebetegnelse på ildfaste sten frem til 1935 så vraget er nok ikke så gammelt men ligger et sted og på en sådan dybde at det hurtigt nedbrydes.

Kaptajnen i det blåKaptajnen i det blå

PPP havde også sit ankerprojekt. Det blev hurtigt fundet. Det skulle lige gøres løst fra bunden og have monteret et par hævesække. Der skete dog først noget da Bent svømmede under hævesækken – hvilken imponerende luftmængde ,-) . Ankeret blev gjort fast til siden af båden og skulle renses så vi ikke fik svinet alt til. Indenunder al skidtet dukkede faktisk 2  meget nedbrudte og medtagne stokankre op. Var det ikke fordi man ikke bør smide skrot i vandet så skulle det ud igen.

Båd svinetEt bådsvin

På vej hjem stoppede vi ved Dannebroge. På positionen lå Amager Dykkercenter med deres båd. De sejlede hen til os og spurgte hvor vi kom fra og ville se vores dykkertilladelse. Der er åbenbart kommet et selvbestaltiget dykkerpoliti. Man kan jo kun ignorere dem.  Med års mellemrum har vi dykket på Dannebroge de sidste snart 25 år. Hvis man glemmer at Dannebroge har ligget der i 300 år så er det  et trist syn der møder en hvis dette er det ypperste i den danske kulturarv. De svære spanter kan imponere hvis man ikke har set tilsvarende på Linieskibet Sjælland eller på Morgonstierne i Øresund. Ballaststenene fylder det meste men der kan spottes ”mursten” enkelte knogler, lavethjul og kanonkugler hvis man er heldig og ser godt efter. Et enkelt sted kan man se ind i 2 tomme og sammenmaste dæk, hvor der lige kan stå en torsk. Men historien  om Dannebroge med de mange broncekanoner, sølvmønter og det store krigsbytte er god.

Tilbage i havnen kom vi ud uden pølsemandens hjælp men måtte lige afregne for indkørslen. Alle havde haft en fin dag i det gode vejr og fået noget sol. Og Bent han fik også sit blybælte med hjem.

Allan H.