Lysekil

15/5-2009

Lysekil 2009

15-5 Allerede tidligt fra morgenstunden tog de første af sted mod Lysekil. Hvorfor var egentligt lidt uklart, for bådene rejste først fra garagen ved middagstid. De allermest ivrige af de tidligst ankomne nåede lige at nappe et dyk ved Slägö inden bådene nåede frem.   Der blev sat vand over til elefantøl, da vi kom med bådene sidst på eftermiddagen, så stemningen og modet var på plads til Bents berømte og berygtede løgsuppe, der efter en kompliceret koordinering blev serveret ved 21-tiden. Efter suppen begyndte vi en intensiv regulering af elefantbestanden. Elefanter er en invasiv art, der ikke er naturligt hjemmehørende i Sverige, og vi ville tage problemerne i opløbet inden det voksede svenskerne over hovedet. Aftenens store spørgsmål var: ”Hvem var Benjamin?” – vi havde det jo lidt på fornemmelsen, men spørgsmålet ville jo nok besvare sig selv i ugens løb!

Benjamin i dybe tankerDybe tanker under tænkehætten

Og resultatetOg resultatet blev en dekobajer…

Dont...Der var dog bivirkninger

16-5 Elefanternes manglende evne til at gi’ tømmermænd jagede vogn 1 ud af køjerne meget tidligt, så bådene kom i vandet i overordentlig god tid. Der var en jævn østenvind og 21 °C, så turen startede på bedste vis! Vi havde etableret et turnussystem, så alle på skift skulle sejle med gummibåden, og dermed regnede vi med at undgå brok. Første dyk var, vanen tro, et dyk på Berggylteskär ved kanalen. Der blev set flere hummere, store berggylter og ellers det meste af den fauna området tilbyder. Vi så også sæler inde på skærene, men desværre ikke sæler under vandet.   Efter en kort frokostpause, hvor flaskerne blev fyldt, gik det mod Gäven’s nordvestside, hvor vi ikke kommer så tit. Der var store berggylter og blåstak/rødnæb, næsten håndtamme, så de kendte os nok ikke. Masser af hummer igen, men vi forgreb os ikke på dem. Vi fik hævet et lille anker og genfandt en tabt finne, men ellers var det relativt udramatisk. Dvs. vi så et temperament hos Sten, som ingen anede var inde i den gamle vulkan. Han hoppede i med åben lynlås, gæt hvilken, det var hverken ryg eller skrålynlås. Han råbte: ”Stigen, stigen – jeg drukner!”. Da han havde fået kæmpet sig et par trin op ad stigen mukkede han videre og kylede sin maske (med styrke) ad helvede til, men dog ind i båden. Den gik ikke i stykker, men det var nu ikke Stens skyld.

Søpunge ved GävenSøpunge ved Gäven

Da vi kom hjem stod den på madlavning, sjusser og lidt at drikke. Menuen var lammeculotter m. noget gedeost til forret.   Lidt senere på aftenen stod det klart, at mange blev ramt af dagens hårde program – specielt Benjamin! Pastis smager godt, men er farligt for folk under 40. Pastis er for øvrigt også farlig for folk over 40. Rødvin, hvidvin, G&T, vodka og elefantøl havde sikkert ingen betydning. Vi fik ingen Irish pga at vi manglende alt undtagen kaffe.  17-5 Der var reduceret entusiasme på 1. dyk, da et par af de bærende kræfter fra aftenen før havde det svært. Vi var ved Gäven på det normale sted. Der var ingen vind, så vi havde ondt af os selv, vi burde være fortsat ud mod Amasis, men vi havde ikke fyldt tankene på bådene. Trods det ærgerlige i at gå glip af Amasis var det ok at komme ud på et af de yderste skær! Det var et rigtigt let dyk, ja, for nogle endda så let, at de ikke kunne komme ned, men det er nu også nemmere, hvis man tager bly på.

Bly skal der tilEfter montage af bly

I frokostpausen gik et par rutinerede container-rotter i gang med at organisere dunke til benzin, for benzintanken på havnen var søndagslukket. Med kun et par timers forsinkelse gik det mod Amasis, selv om Benjamin måtte gi’ op, og ikke nåede med. Niels ville hellere på shoppingtur med Barbara og var heller ikke med. Efter en behagelig udtur blev tidsplanen yderligere et par timer forsinket, for der var problemer med at finde det lille vrag (2 sikre markeringer i navigatoren fra sidst vi var der, fire håndboldbaner stort og et lodskud på 16 meter!) og loddet blev henholdsvis smidt og halet op et par gange. Der var også et par hold i vandet for at studere den spændende bund omkring vraget.

Vogn 1 på fartenVogn 1 over Amasis

Vogn 1 sad i mellemtiden i skammekrogen i gummibåden og surmulede. Efter et par timer og lidt flere forsøg lykkedes det, da det rigtige lod kom på, transduceren justeret og en af de mest utålmodige fra gummibåden overtog styringen. God sigt på vraget – ca. 8-10 meter, og som sædvanlig var der store sej og masser af andet spændende liv på det store vrag. Der var kommet bølger og vind i løbet af de godt 3 timer vi var derude. Søren ville ikke dykke og Sten sympatiserede. Søgang og aftenen før i kombination havde vist påvirket beslutningen Bent tabte i øvrigt blybæltet for at slippe for at dykke.   Men vi kom da hjem til sidst, og på Sivik Camping var Hans og Allan H var ankommet, så de kunne lige hjælpe med middagen. Aftensmaden blev serveret udenfor, men vejret var lidt halvkoldt, og vi nåede kun lige at blive færdige med spaghetti og kødsovs og isdessert med hindbær inden det begyndte at dryppe. Der var ikke fest i nogen af vognene, dertil var udmattelsen fra dagens og aftenens strabadser for store. Kun Nicolai var klar til natdyk, men han havde også sovet hele eftermiddagen. End ikke Hans kunne lokkes.  18-5 Manleys fødselsdag startede med at det pissede ned. Kl. 3 larmede regnen så meget på bliktagene, at mange ikke kunne sove. Heldigvis stilnede det af op ad formiddagen..   1 dyk på Berggylteskär, hvor Thomas og Juhl spillede kammuslingespil med de muslinger Manley havde deponeret i kanalen. For de uindviede er det et spil, hvor man vender kammuslingerne om, så de ligger på den flade side, og man skal så gætte hvilken musling der først vender sig rigtigt. Thomas vandt, men har ikke delt præmien med os andre. En enkelt stor søtunge måtte ofre livet til forretten til fødselsdagsmiddagen.

BerggyltEn berggylt på Berggylteskär

Thomas og Bent skulle tilbage til Danmark, så der var lidt mere plads på eftermiddagsholdet. Vi skulle på Amasis igen, men vi måtte vente lidt på kompressoren, som ikke helt levede op til sædvanlig kapacitet. På den anden side var benzintanken på havnen åben, så det gik nemmere med at fylde tanken på båden denne gang. Vi havde en udtur i havblik med svag vestenvind. Loddet blev smidt efter få minutter og der var bundet på kort efter – nu var vi ved at være i form igen! Fine dyk til alle, men vinden begyndte at friske op, så gummibåden blev sendt hjem i forvejen. Da vi skulle binde af, sad kæden iflg. Benjamin fast. Han havde forsøgt at forklare Lotte et eller andet desangående under vandet på dekotovet, og vi troede, at der var bundet af, men loddet sad fast i noget, som vi kunne sejle det af.  Men der var ikke bundet af. En enkelt heldig fik et ekstra dyk på Amasis og slap efterfølgende for at hive loddet op. Hjemturen var i store bølger og regnvejr, men der var kun få sømil til vi nåede i læ mellem skærene, så bølgerne blev mere tålelige.   Vi fik selvfølgelig skålet tillykke med Manley. Hans Pastis blev delt rundhåndet ud, og da stemningen var ved at blive løssluppen blev aftensmaden serveret. Indbagt søtunge til forret, Marineret rådyr på grill, masser af superlækkert kød med diverse, og sluttelig et par lagkager til fødselsdagsbarnet. Der blev også lige skålet tillykke et par gange. Og så igen, men heldigvis nåede vi bunden i Manleys 2 liters plastikdunk med Pastis og elefantbestanden var også ved at være under kontrol. Benjamin var igen Benjamins værste ven – hans svage karakter kunne ikke modstå fristelserne.

Rigtige venner Rigtige venner

19-5 Næste morgen havde Manley fået fransk syge. Vi andre, eller rettere nogen af os, tog til Skär for et stranddyk, for vinden var lige lovlig frisk til at sejle ud. Der blev set lidt forskelligt, mest spektakulært var den store mængde rejer, der dækkede bunden fra 52-53 meters dybde og udefter.   Eftermiddagsturen gik også til Skär. Solen var dog knap så fremtrædende, som om formiddagen og der var ikke 100 % deltagelse på turen. Da vi kom tilbage til campingpladsen, var Torben, Lars og Nicklas kommet en dag for tidligt – måske? – men der blev lavet lidt plads hos tøserne og Juhl.   Aftensmaden var spiced-up kødsovs med tortillas og isdessert med rabarberkompot og en meget fyldig chokoladekage. Trods den risikable menu var der en håndfuld modige dykkere, der trodsede bønner og chili og tog på natdyk i Alsbäck. Deres mod og ihærdighed blev belønnet, de så blæksprutter. Benjamin var med på natdykket. Da han ikke kunne lokke vogn 1 ud over afgrundens rand og i dybet klarede han det selv!

JomfruhummerFin jomfruhummer på Skär

20-5 Gåseklävan var blevet planlagt aftenen før, så Juhl, Lis; Lotte, Peter B, Morten og Sten kunne få denne fantastiske oplevelse med. Morgenens regnvejr fjernede dog motivationen hos Juhl og tøserne, så de kørte hjem før dykket. Synd for dem, for vejret klarede op og blev rigtigt fint kort efter deres afgang!   Fremgangsmåden ved dykket på Gåseklävan var den samme som sædvanligt, båden sejles rundt af to mand, og resten støder til ved broen ved Skär. Dvs. i år var der uorden, for af en eller anden uvis årsag ventede flere på den forkerte side af fjorden. De så dog Havgassen på fjorden og tog færgen over til den rigtige side. Der var masser af troldkrabber og fisk ved Gåseklävan, og overhang og vægge var som sædvanligt helt dækket af forskellige hvirvelløse dyr alt efter dybden, øverst søpunge, muslinger og sønelliker, derefter sabella i store mænger og derunder overtager søpindsvinene. Svampene dominerer nederst sammen med nogle voksne troldkrabber.

Troldkrabbe Troldkrabbe på væggen

Sten, Morten og Peter B kørte hjem efter 1 dyk, mens flaskefylderne racede tilbage til campingpladsen og kompressoren.   2. dyk var efter samme koncept, blot var vi ikke så mange denne gang. Mange af dykkerne blev omgivet af en stor stime af bittesmå sild. Det glimtede og lynede overalt i vandet, når stimen ukontrolleret vendte i solstrålerne, så det var et morsomt indslag på dekostoppet. Dvs. dekostoppet var en svømmetur på 2-300 meter op ad og langs med en væg, hvor man kunne vælge den passende dybde, mens man studerede revner og sprækker i klipperne.   Bent var i mellemtiden returneret og havde købt ind til aftensmaden, der bestod af hjemmelavede burgere med lidt nachos til forret. Det var åbenbart hårdt selv at skulle lægge salat og bøf i en bolle, der tilmed var skåret op på forhånd, kræfterne forsvandt fra de fleste, og selv om det var et par dage siden, elefantbestanden var blevet reguleret og Pastissen løb tør, så var opladningen til næste dag påkrævet. Der var ro i lejren allerede før opvasken var færdig.  21-5 Kenneth ankom i løbet af natten, så nu var vi fuldtallige, eller rettere, nu kom der ikke flere i flg. planen. Dagens første dyk var på Skär, mens vi håbede på at vinden ville vende eller lægge sig og regnen høre op. Vi så hvad vi plejer at se ved Skär, lidt jomfruhummer, rejer, hummer, mange forskellige arter af fladfisk, fløjfisk, tangspræl, ulke og kutlinger.

SvømmekrabbeOg selvfølgelig krabber

Vi kunne heldigvis sejle på 2. dyk og faktisk kom vi helt ud på Gäven, hvor vi kunne ligge i læ for vind og bølger. Dykket var på den sydlige væg, hvor der jo er et fantastisk dyreliv. Alt fra kammuslinger til hummere og flade plus alle de andre hvirvelløse dyr, der er så talrige der.   Aftensmaden bestod af lasagne med is til dessert, og da middagen var spist gjorde Vogn 1 og Hans klar til det natdyk, de havde sat sig for der skulle være denne aften, koste hvad det ville! Natdykket var som det plejer i Alsbäck, store søstrå og søfjer, når man kom dybere end 30 meter og jomfruhummer der gik på bunden. Under hele dykket blev lygten bombarderet med rejer, der absolut ville hamre ind i glasset. På sandet var der kærlige søtunger i massevis og der var også masser af fløjfisk og langebarn. En enkelt knurhane blev også spottet.  På lidt lavere vand var der ørreder, forskellige kutlinger og ulke. Vi så desværre ingen blæksprutter, men der var heller ingen, der holdt til mere end 40 minutter i vandet, dertil var der for mange sure opstød i lasagnen.

SøfjerSøfjer ved Alsbek

22-5 Morgenen startede med, at Nicolai gav op. Han ville ikke være Benjamin længere og tog hjem. Vi andre ”morgendykkede” ved Berggylteskär efter kammuslinger. Det lykkedes at skaffe 50-60 stykker ~ 5-6 til hver til hver. Berggylteskär levede op til sit navn, der var masser af store berggylter, der havde meget travlt med indbyrdes stridigheder og når man lå på deko mellem klipperne var de helt ligeglade med os.   Trods udsigten til den lækre middag tog Allan og Hans hjem efter 1. dyk.   Vi dykkede på Gulskär om eftermiddagen, men vi var kun fem på denne tur. Vinden var frisk fra vest, så vi kunne ikke dykke på den bedste side. Vi lagde os ind i lagunen, hvor båden kunne ankres relativt sikkert op. Det mest interessante var de sæler, der legede i lagunen mens de første hold var i vandet.   Aftenens ”gallamiddag” bestod af kammuslinger efterfulgt af fiskefad med rødbeder, ingefær og spidskommen og til sidst rødvinspocherede pærer med marcipanflødeskum. Den traditionelle evaluering fandt efterfølgende sted i vogn 1 som sædvanligt. Belært af mange års erfaringer holdes afslutningen ikke længere dagen før vi skal hjem, men dagen før dagen før!

SøtungerForetter…..

23-5 Til Sørens store glæde havde han fået ram på både Torben og Niels under aftenens udskejelser. I hvert fald havde Torben migræne og Niels kunne ikke ha’ kontaktlinser i. Søren selv gik heller ikke helt fri, men han havde jo et righoldigt apotek med på rejsen, så han fik kureret sig selv!   Vi havde været forudseende og rykket afgangen til kl. 10, så det var næsten holdt op med at regne da vi tog af sted mod havnen. 1. dyk var på Gäven hvor vi lå i læ for den nordlige vind. Vi havde meget fine dyk, måske med undtagelse af Manley, som havde fået lidt vand i kalken, og derfor måtte korte sit dyk noget af. Til Sørens store glæde havde Manley mistet den dekobøje, han havde lånt af ham for at markere en hummertejne, der ikke havde bøje på.. Endelig havde han noget på Manley! Hummertejnen blev dog markeret efter anvisning, men dekobøjen ikke fundet i første omgang. Vi hævede hummertejnen med indhold, og tog det med ind til fiskerne på havnen.

Hårvarre Hårvarren er meget udbredt på stenene ved Gäven

Efter 1. dyk skulle Per LN og Kenneth hjem, så vi var kun 6 personer tilbage og kun 4 skulle dykke om eftermiddagen. Tilbage i lejren ville Torben, Lars og Nicklas hjem. En kombination af Torbens tømmermænd og overvældende teenageforelskelse fik ham til at rejse en dag tidligere end planlagt.   2. dyk gik også til Gäven selv om vinden var frisket lidt op og nu kom fra vest. Vi fandt læ, hvor vi oftest ligger og dykkede på sydsiden af skæret. Bent havde ondt i ryggen og stod over, Søren ville kun dykke lige under båden. Jeg tror vi var ved at være dykkertrætte, vi var kun i vandet i 45-50 minutter, men det var længe nok til at finde Sørens dekobøje, så han ærgrede sig lidt.   Herefter ind og rigge af, båden blev halet op, skyllet og gjort klar til hjemrejsen. Dykkerudstyr og andet blev hængt til tørre i solen og den friske vind, og vi havde næsten pakket bilerne inden vi skulle spise. Der var bestilt bord på den lokale tapasbar, så vi slap nemt om ved madlavning og opvask denne sidste aften.

KnurhaneKnurhane kunne man ikke få som tapas

24-5 Vi var klar til afgang fra campingpladsen kl. 07:45 og så gik det ellers hjemad. Vi er nok tilbage i 2010!

 

Det er Tanken der tæller

3/5-2009

Otto d. 3. maj 2009 – det er tanken, der tæller! Dagen startede optimistisk med solskin og udsigt til nul strøm ved Helsingør. Mine forberedelser var lidt hæmmet af, at jeg aftenen før havde forsøgt at flytte et bord ved at tordne min storetå ind i et bordben, så jeg humpede en del og havde ondt af mig selv. Heldigvis havde flere af de andre også ondt af mig og hjalp med at slæbe mit udstyr og hjælpe i øvrigt.  Egentligt ufatteligt at denne dejlige dag kun kunne tiltrække 4 havbasser, men for os som var af sted, var det jo fint nok! På havnen i Helsingør mødte vi en anden dykkerklub – Rødovre(?) – og en bil fra Masterdive. Rart at se, at der er andre der dykker i Danmark – det kan man ellers godt tvivle på hen over vinteren!

Gæster på Otto Gæster på vores vrag!

Da vi nåede ud til Otto havde Rødovre (?) sat et anker fast i vraget, men havde endnu ikke folk i vandet, så vi smed vores eget lod, og kastede Manley i vandet for at gøre fast. Herefter var det PIV og Bent, der fik fornøjelsen. Vejret var stadigvæk fint, solen skinnede og den regn, der var truet med, blev væk! Der var ingen nævneværdig strøm i overfladen og bølgerne var yderst moderate.

Skeløjet50+ på Otto

Efter ca. 50 min dukkede Manley op, og jeg kunne komme i. Jeg blev briefet om, at der var en del trådnøgensnegle på en stolpe lidt foran styremaskinen, og der var bundet på i bagbordsside langt tilbage. Jeg hoppede i og det var rart ikke at kæmpe med strømmen på et Ottodyk. Jeg kom ned og svømmede indover vraget og fremefter. Overalt myldrede det med liv, trådnøgensnegle var der særligt mange af og buskhoveder, de var overalt.

Buskhovede Skeløjet?

De fleste af sønellikerne var foldet helt ud, så der var et lyst og farverigt skær overalt på overbygningen. På bunden var der masser af flade, primært isinger, der ikke var alt for store, og der var adskillige gode torsk i spisekammeret. Efter 40 minutter var det ved at være tid til at returnere til bundtovet, temperaturen var også lidt under komfortgrænsen, for jeg var blevet åd i det ene ærme. Der må vist limes lidt i Lysekil!

Trådnøgensnegl Trådnøgensnegl

Oppe i båden igen stenede vi lidt i forårssolen, mens vi diskuterede om vi så på en lille lappedykker eller en dværglappedykker, der opholdt sig i vores umiddelbare nærhed, men vi blev enige om, at det hed en lille lappedykker – måske! Efter godt halvanden time var det tid igen, først Manley, dernæst PIV og Bent, og så blev der helt stille. Nabobåden var væk, de ville kun ha’ et dyk. Da jeg omsider kom i vandet igen, var der mange ting, jeg lige skulle se. Ingen af de kendte steder husede stenbider, og der var ikke noget ekstrausædvanligt på denne tur. Torskene lå skudklare i hullet i en arm + 5 cm’s afstand inde under vraget og var ellers helt ligeglade med den gribende hånd, der famlede forgæves efter en halerod. Vores bundtov og lod var blevet beriget med et anker og en kæde, som har ligget og flydt på fordækket af Otto. Ankeret var gjort fast til loddet med en karabinhage. Jeg tænkte, at der var meget det kunne hænge i inden det kom indenbords.Da jeg kom i overfladen var de andre godt i gang med hyggen, de sad i solen med kolde øl. Jeg selv skulle jo ud af udstyret og tænkte, godt det ikke er mig, der skal hive det tunge bundtov op. Tjansen gik til PIV og Bent, og alt imens de hyggede sig med jobbet, spøgte de med at man ku’ få dykkersyge af at arbejde hårdt efter et dyk, jf. den retssag der var for 5-6 år siden.

Eremit krebsYour place or mine…?

Vi tøffede herefter ind mod havnen og den tur var kort og behagelig. Da vi nåede slæbestedet var der optaget, et par fiskere skulle absolut lege med det elektriske spil, og det gik langsomt! Vi lagde til ved broen og skulle til at læsse udstyret af Havgassen, da PIV sagde, at han var følelsesløs/lam i det venstre ben. Vi tænkte, at han havde siddet skævt og trykket eller et eller andet, men han insisterer, og vi enes om, at en iltmaske, ned at ligge og et hurtigt telefonopkald nok var på sin plads. Vi fik pakket Oxyboksen ud, og heldigvis var sættet komplet og med fuld iltflaske. PIV ville dog ikke suges, lidt ærgerligt, når der nu var et offer der ikke kunne løbe væk. Mens vi var i gang råbte Allan Jensen os an fra søsiden. Han var på fisketur i sin egen båd, og var tilfældigvis i Helsingør for at få lidt at spise. Han skyndte sig at sprede rygterne om PIV’s uheld, så det behøvede vi ikke selv at bekymre os om.

PIV dovner Utroligt – så meget besvær for at undgå at slæbe udstyr

Imens dette skete var der etableret kontakt til SOK, og derfra til en dykkerlæge og igen derfra til en ambulance, der skulle bringe PIV fra Helsingør til Rigshospitalet. Efter ilt i ca. 10 min. kom følelse og førlighed langsomt tilbage i PIV’s ben, men han følte sig lidt svimmel. Han blev lagt på en båre i ambulancen med mobil, tegnebog og dykkercomputer på maven, fik en ny iltmaske på og et drop i armen og så af sted på det offentliges regning. Bent fulgte efter i PIV’s bil.  På Rigshospitalet blev det hele lidt for meget for PIV, så han ørlede øllet op på gulvet – en meget fin entré, når man kommer ind med dykkersyge! At kvalme kan være et af symptomerne på dykkersyge kan være en formildende omstændighed, men når de så skvulper rundt med ham på diverse bårer og senge, så må de selv ta’ følgerne. At der kun var tale om én øl var sikkert svært at lugte for de stakkels sygeplejersker, der skulle tørre op. Men det var da et statement, der var en havbasse værdigt! Herefter gik det slag i slag for PIV, først 6 timer i tanken søndag og natten til mandag, yderligere 90 minutter mandag, 90 minutter tirsdag, 90 minutter onsdag– nu siddende, og endelig 90 minutter torsdag lige for udskrivningen. Hans svimmelhed, som i parentes bemærket, ikke kom af for mange øl, var næsten væk på udskrivningstidspunktet. Han skal efterfølgende have scannet hjertet for at se om han lider af PFO, altså hul i væggen mellem de to hjertekamre, som kan være en mulig forklaring.  Hvad der skete og hvordan det føltes vil PIV nok selv fortælle om på et tidspunkt, men fælles for begge dyk var, at de lå på den konservative side af, hvordan vi (og PIV) normalt dykker. Og Bent, som var makker, havde ingen symptomer overhovedet! Årsagen er givetvis ophalingen af det tunge bundtov, hvor en sammenkrøbet stilling har forøget trykket i brystkassen (det mener de også på Rigshospitalet). Og måske kombineret med, at bobledannelsen i blodet er størst fra en halv til nogle time efter afsluttet dyk.

PIV i tankenDet er tanken, der tæller…

Men, historien stopper jo ikke her, for vi var jo et par stykker, der var efterladt i Helsingør med en masse udstyr og en båd. Og da vi skulle ha’ båden op ad slæbestedet ville trimmotoren ikke hæve motoren. Vi kunne lige få båden på traileren, men vi turde ikke køre hjem med motorbenet få centimeter fra jorden. Efter lidt telefoni fik vi en kyndig til at se på sagen, men han kunne ikke gøre meget på stedet. Vi fik dog aflastet trykket på hydraulikken, så vi kunne løfte motoren og køre hjem uden at smadre alt for meget. Da vi nåede Farum fik vi båden på plads, smidt udstyret i garagen. Vi gad ikke engang at gå op i klubben, så vi kørte direkte hver til sit. Hvis kortet til bommen i Helsingør ikke er i turkassen, så er det stadigvæk i Manley’s bil!  Men hvad kan vi lære af denne episode?  Vi har jo efterfølgende overvejet, hvordan man skulle kommunikere denne episode ud. Skulle vi, som de fleste, prøve at tie den ihjel, eller skulle vi skrive det som det var? Nu er vi ikke ret gode til at holde kæft, så det var jo næsten afgjort på forhånd. Uheldet bliver naturligvis indberettet til DSF, når PIV og vores sikkerhedsudvalg (Lotte) får talt sammen, og PIV er med på, at både historie og billeder sættes på hjemmesiden, som fra enhver anden tur.   Vi gjorde jo egentligt ikke noget, vi ikke plejer at gøre. Ankertovet bliver jo hevet op hver gang vi er ude, selvfølgelig ikke med ekstra vægt på hver gang, men det er da set ofte før. Og vi (inkl. PIV) var bekendt med at hårdt arbejde efter dyk kunne trigge dykkersyge. Han prøver nu at få hospitalet til at lave et skriv til klubben om, at han ikke må trække anker op og lignende fysiske anstrengelser efter dyk. Men til gengæld må han sidde musestille og nyde et par kølige øller!  Set retrospektivt skete symptom-behandlingen hurtigt og effektivt fra symptomernes opståen i havnen til PIV’s udskrivning.   Årsager?: Ja – det var koldt i vandet, men det er det jo altidJa – Vi drak nogle få øller efter dykket, men det gør vi altid, og de maskerede ikke symptomerne, og dehydrerede ikke nok til at dette tillægges betydningen af trykkammerets læger.Ja – de hev et bundtorv op – men det skal altid gøres – man bør dog overveje ikke at anstrenge sig kraftigt i denne forbindelse. Lægerne mener, at dette var den udløsende faktor.Nej – Dykket var ikke aggressivt – 30m indenfor NDL endda.Nej – Der er intet at se på dykkerprofilerne.Nej – PIV’s Nitrox var ikke fejlblandet!Nej – Vi har ikke Acetylsalicylsyre (Aspirin m.fl.) i kufferten, og tager det ikke inden et dyk Nej – PIV burde ikke have fået et ret kraftigt Type-1 Hit for dette relativt banale dyk.  Qua ovenstående, står vi noget uforstående overfor hvorfor PIV røg i tanken, men heldigvis slipper han formentligt helt uden mén. Tilbage er en mulig kendt fysiologisk årsag, Patent Foramen Ovale (PFO), og det tjekkes ved lejlighed, dvs når der er plads på hospitalet.  Kim R

Stenfragteren

 2/5-2009

Stenfragteren 2. maj  Egentlig var det slet ikke mig! – havde sikret mig, at skrivepladsen ikke blev min ved at tage føringen foran Lotte, hvis skriveplads det viste sig også ikke at være, for Kasper sad stadig fast hos bageren, han ikke nåede, eller hvordan det nu var! At jeg så nu alligevel endte på skrivepladsen må tilskrives, at Kasper skulle være hjemme fra køleskabet en hel uge og havde travlt med at smøre madpakke.

HavgassenHavgassen og Madkassen

Thomas havde god tid i forvejen reserveret båd og inviteret til en mindre lukket fest, som i mellemtiden blev åbnet for at blive lukket igen efter at været blevet en anelse større på et tidspunkt, hvor vindheksens kedel var i overtryk. Men hygsomt skulle det blive! Efter en masse palaveren frem og tilbage i Farum blev der ikke helt enstemmigt besluttet for Kattegat, så vi kørte mod Gilleleje og der se hvor vejret skulle bringe os videre hen. PPP og ’søde’ blev sendt i forvejen, men var undervejs blevet overhalet indenom af Thomas’ kassevogn, mens de sidste liiige skulle vente på Kim og hans lygte!   I Gilleleje blev Havgassen fyldt godt og grundigt – nærmest til randen af dykkere med meget udstyr og masser af benzin, som vi dog måtte sande et stykke uden for havnen at der nok ikke blev brug for!  Med Thomas bag rattet og PPP som anden kaptajn blev positionen sat mod Stenfragteren til trods for Kim’s mukken om evig dårlig sigt på vraget.

Dykkeres rod....Som man siger: Dykkeres rod er ligefrem proprosionel med pladsen

Fremme ved vraget blev loddet og Juhl smidt i vandet efterfulgt af Kasper og lidt efter PPP. Sten og Kim blev sendt i vandet og mens Lotte og jeg gjorde os klar dukkede Kasper og Juhl første op igen med lidt fyld til grillen. Der blev berettet om ikke-super sigt, masser af torsk og havkatte samt påbinding i styrbord. Jeg hoppede i med et væld af bobler og ville vente på Lotte nede på vraget.

Lidt til grillenLidt til grillen

På torvet mødte jeg PPP, som havde taget godt for sig i spisekammeret, så han fik lige en løftet pegefinger med på vejen.  Lotte kom ned og vi tog turen agter ud langs rælingen helt meget langsomt for vi skulle jo have det hele med. Det var et så fantastisk liv – fyldt med små og store rejer, de fineste blomster, buske og træer, indtaget af små afkom af sønelliker. Der var store sønelliker, dødemandshånd, slangestjerner, en enkelt søhøne, der havde fundet en klat mudder på rælingen at grave sig ned i, og masser af forskellige svampe. Nede agter tog vi turen til bunden, hvor der udover endnu dårligere sigt stod fine søstrå og mudderroser. På turen til bundtorvet fik vi lige hilst på en buskhoved. Orv – sikke et dyk og så ærgerligt at vandet ikke var lidt varmere (stadig 5-6°C på bunden), så vi kunne være blevet noget længere.

SøanemoneNeeeeej hvooor er den FIIIIIN

Overfladetiden blev brugt på at forhandle fangst og berette om dykkets fine have observationer. PPP havde huller i handsker og fingre efter et par kampe med både havkatte og torsk, så der blev flittigt kigget på nye tørhandsker og tørhandske systemer. Lotte og jeg havde hverken set havkatte eller torsk, så det ville vi kigge efter på andet dykket!

På bundtorvet måtte vi igen udenom PPP, også denne gang med et par ekstra kilo på krogen, men pegefingeren pegede nu mest på den torsk jeg ønskede mig til aften. Under pladerne blev både havkat samt torske-bestanden undersøgt,  – eller det vil sige, at vi nok mest kun så på en enkelt havkat og to torsk og ellers rigtig rigtig meget mudder forpurre den i forvejen dårlige sigt. Lotte havde nemlig selv taget sin overdimensionerede harpun med, og efter at have besluttet sig for udpegede torsk nummer to, forsvandt Lotte og torsk i en muddersky. 10 min senere dukkede hun triumferende op med et godt greb i den fine torsk og turen gik tilbage mod bundtorvet.

HavkatHavkat tæt på

På vejen mødte vi Sten og Kim, som havde været sløve og byttet anden-dyks-rækkefølge med Lotte og jeg. Så helt på afveje var vi ikke. Vi havde dog undervejs i muddersigten skiftet fra plader i styrbord til ræling i bagbord side, så vi fik lige en tur rundt om agter, hvor vi igen lige kort stoppede op og kiggede på rejer, sønellike-børn og en enkelt nøgensnegl, før vi nåede bundtorvet.    Thomas var afbinder, og mens vi ventede på ham blev torske-anatomien studeret og mågerne fodret. Alle mand oppe, godt selskab og dejligt vejr, vi kunne da vist godt være blevet til et tredje dyk. Vel tilbage i Gilleleje blev bilerne pakket og snuden sat mod Farum, hvor båden blev styret på plads, afregnet og drukket en enkelt øl i solen. Lis .