Libra

26/4-2009

Libra26/4 2009 Sol og søndagsdyk, og vejret var til det, så af sted mod Hundested og Kattegat i en ruf. Målet var ikke helt fastsat på forhånd, men noget med Anders Martin, Frederiksholm, Libra…Havgassen blev hapset på Nicks bil, hvorefter Nick uden at kny overlod nøgler og rat til skribent trods forestående premiere i at køre bil med automatgear. Ingen problem, vi kom alle hele frem i fuld fart trods flere(x2) bilisters afstumpede vanvidskørsel med hasarderede overhalinger ud over dobbelt optrukkne linjer og op af bakke. Imponerende hvad nogle finder på for, at komme først til kø i næste rundkørsel!!! Stakkels de modkørende bilister der begge gange, med dythornet i bund, måtte ud i gruset i rabatten…

I Hundested var en stor gruppe, omtrent 10 styks dykkere, fra Greve m.fl. ved at gøre klar til dyk på Anders Martin og Gravkoen(?). Beslutningen blev hurtigt taget blandt Havgassens besætning – vi skulle til Libra, hvis vi skulle have nogen mulighed for god sigt. Vragene i området egner sig ikke til et massivt antal dykkere på en gang hvis alle skal have bare minimal chance for rimelig sigt.

Båd fuld af basseLidt hygge på Kattegat

Vindheksen havde været lidt på arbejde i dagene forinden, så vi havde mistanke om, at der kunne være dønninger eller gammel sø på vejen mod Hesselø; men niks, fine fine forhold, lige til at man kunne få sig et powernap på skjoldet på udturen. På positionen dukkede ekko af Libra snapt frem – Nicolai, som var dagens kaptajn råbte ”smid!” inden vi havde fået hverken bøjer, tov eller noget som helst pakket frem som vi kunne smide.

Lotte klar Næste klar

Vi nåede dog at smide dræg før Kim sprang til bunds i negativ buoyancy for at binde på; af sted var han skarpt efterfulgt af Sten. Derefter skildpadderne i roligt skildpaddetempo – Nicolai som trænet skildpadde sammen med Nick som skildpadde trainee. Lis og skribent tog en fin tur omkring hele vraget – der var så meget liv på vraget at vi ikke kunne få øje på hummeren… massevis af større og mindre og helt små torsk, samt lange og sej i strømhullet under vraget. Søhøner, søroser og søfjer stod tæt pakket hen over sandbunden.

Sørose Sørose på bunden

Eremitkrebs Kærligt favntag

Der var nøgensnegle i rød/hvide eller gul/sort/blå farver, havkat af rimelig kaliber under pladerne på bunden agter og eremitmylder på dækket. Fantastisk! Og så med udmærket sigt og masser af sollys. Der var nogen strøm i hele vandsøjlen, lige tilpas til at mudder og sand blæste af sted og sigten holdt sig god. Badevandstemperaturen fordrede endnu ikke til lange dekompressionsstop, til gengæld var overfladetiden pragtfuldt i lunt solskinsvejr og ingen vind.

TechkieSå kom Kim ud af skabet

Ingen var færdige med at dykke på Libra efter kun et dyk, og der var endnu en premiere i dagens anledning. Kim som tech-dykker – fint pyntet med ekstra flaske. Hans flaske fra 1. tur i vandet nægtede at slippe det påmonterede regulatorsæt, og dermed gå glip af endnu et dyk. 2. dyk var mindst ligeså fint som 1. dyk. Foruden buskhovedet der boede lige der hvor vi havde bundet på, fik vi også set den store hummer som de andre havde berettet om…

Heldig hummerEn af sjældne “Heldige hummere”

Kim havde jo taget billede af hummer på 1.dyk, så det kunne ikke blot være en dybhavshistorie der blev bildt os på ærmet. Afbinding gav en flot svævetur over vraget, og oppe igen, til en afterdive, var der bonus med en sæl der, på ganske afmålt afstand, kiggede op over den næsten spejlblanke havoverfladen for lige at studere hvad vi nu var for nogle fiduser.

Tilbage i Hundested mødte vi igen den store dykkergruppe sydfra, som også kunne berette om fine dyk. Tak for en dejlig dag i KattegatLotte  

 

Bestyrelsesmøde

24/4-2009

Dagsorden til bestyrelsesmøde d. 24. april 2009 kl. 19:30Til stede: Lotte, Nicolai, Sten, PIV, Thomas, Juhl, Manley, Kim R  1. Siden sidst

  • Peter Haastrup ”Brandmanden” døde d. 17. april efter lang tids svær sygdom. ”Brandmanden” vil blive savnet, som det store menneske han var, af alle der kendte ham!
  • Bipperen væk til Gilleleje er blevet væk. Hvis den ikke dukker op i løbet af kort tid anskaffes en ny (Turudvalget)
  • Selv gummibåden har været på tur et par gange i gode vejr. Turene er kommet i gang for alvor, det gode vejr lokker.
  • Vi har spillet turneringens sidste UV-rugby kampe på hjemmebane. Det gav to sejre! Der er UV-rugby årsmøde d. 26. april i Rødovre (Sportsudvalget)
  • Der er og har været fint fremmøde og højt aktivitetsniveau i svømmehallen.
  • Flere medlemmer er nu ved at færdiggøre deres uddannelse som certificerede CMAS-Biologi-”eksperter”. Da det er Hans der er instruktør, regner vi med alle består i første hug. Hvis ikke, kan de nok få ekstraundervisning på mudderbunden.
  • Kenneth har Allan H.’s knægte under uddannelse til OWD i svømmehallen.
  • Niels er blevet autoriseret skildpadde.

2. Økonomi

  • Kassereren siger pas, der er lang tid til næste regnskab.
  • Nitroxregnskab, trykprøvning og fest efter generalforsamlingen opkræves med næste kontingentindbetaling.
  • Renterne tikker ind – 2.8 % på opsparing.

3. Generalforsamling/opfølgning

  • Det eneste punkt på generalforsamlingen, der behøver aktion er nedsættelse af et bådudvalg. Der afholdes ”åbent” bådudvalgsmøde/emneaften d. 7. maj kl. 19:30 i klubben. (Nicolai H.)

4. FSU/Svømmehal

  • Repræsentantskabsmøde afholdt. PIV blev ”genvalgt” til formand.
  • Kontingentstigning fra 5000 kr/år til 7500 kr/år af hensyn til renovering af gardiner og evt andet inventar i fælleslokalerne.
  • Kommunen blev forespurgt ang. det juridiske livredderansvar efter den offentlige svømning er ophørt. Vi afventer et svar fra deres jurist.
  • Vandfordelingstiderne blev diskuteret. Der var visse problemer, men ikke i relation til Havbassernes tider
  • En løsning med garderobeskabe i svømmehallen undersøges pt. af FSK/FSU.

5. DSF-repræsentantskabsmøde

  • Der var ikke meget nyt på repmødet udover det omsendte materiale. Visionen blev omtalt af formanden, som et punkt under eventuelt. Der blev lagt op til at en arbejdsgruppe skulle fortsætte, og det blev nævnt, at visionen skulle vedtages på et repmøde.
  • Der er forhandlet nye gaspriser med AGA. Priserne er ca. halvdelen af det vi gir hos YARA i øjeblikket. Vi tjekker lige hos YARA om den store prisforskel kan diskuteres.
  • DSF har næsten forhandlet en ”Småbådforsikring” på plads. Vi afventer en udmelding fra forbundet.
  • Det blev nævnt (af Søren Arnvig), at man kan få et Norsk Erhvervsdykkerbevis klasse S, hvis man er Divemaster eller CMAS3*, ved henvendelse til Bergens Dykkerskole for 400 NOK.

6. Materiel

  • Sten har sat nyt stik på gummibådstraileren. Han har ikke tjekket lyset, så det skal ske inden man kører med den. (Alle)
  • Ny bolt til at holde gummibåden ekkolod sidder på ekkoloddet.
  • Flaskerenseren er tilbage i garagen og der kan igen renses flasker. Kontakt Sten eller smeden for instruktion.
  • Ikke rensede flasker bliver flyttet fra garagen til kompressorrummet. Flaskerne i garagen fylder for meget, en løsning udarbejdes evt en hylde.(Sten, materialeudvalg)
  • Bremsekabler på Havgassen er skiftet.
  • Der er skiftet filter på kompressoren. Ekstra filter indkøbt.
  • Drägerboosteren i garagen skal evalueres og evt mtoriseres. (Nicolai, Manley)
  • Oprydning i garagen (Sten, PIV, alle) + Karin hvis det skal være effektivt! (Sten, PIV, (Karin))

7. Lysekil

  • Kontakt med campingpladsen, men ingen bekræftelse endnu. Alt er som det plejer. Pt. mellem 16 og 17 dykkere på den første del og 12 dykkere på den sidste del af turen.
  • Der er indkøbt billige færgebilletter til HH. De fås ved henvendelse til Manley.

8. Eventuelt

  • Sikkerhedstema forsøges gennemført i maj. Maj er en presset måned, men Lotte undersøger mulighederne.(Lotte)

Datoer:

  • UV-rugby årsmøde d. 26. april kl. 12:00 i Rødovre (Sportsudvalget)
  • ”Åbent” bådudvalgsmøde/emneaften d. 7. maj kl. 19:30 i klubben. (Nicolai H., interesserede)
  • Lysekil 15-24. maj (deltagerne)

Næste møde d.12. juni   Kim R  

 

Techdyk på Themis….. (eller hvem bimler klokkerne for)

Kattegat d. 23/4-2009

Techdyk på Themis….. (eller hvem bimler klokkerne for)

Det er godt nok meget længe siden beretningen burde være skrevet, og jeg er blevet rykket for den utallige gange. Og selvfølgelig skriver man en beretning.

Nu kan jeg rent faktisk ret godt huske den specifikke dag, da det var min kæreste fødselsdag, hvilket betød at jeg tog ud og dykkede i det gode vejr. Vi var kun 3 i havgassen og gik ud fra Hundested, til et ret blankt kattegat, dog med nogle gamle buler. Turen gik fint, hvorefter PPP begyndte at søge efter vraget. Det gjorde han så i en rum tid, det nok var den forkerte position vi havde valgt i navigatoren (Der er vist to). Et kort stykke med fuld gas og så så det bedre ud.

 

Kattegat som vi ka’ li’ det…..

Jeg skulle binde på, og derefter ville tulle komme ned til mig. Nu havde jeg som noget meget sjældent købt lidt ekstra grej, navnlig en ekstra stage og fyldt noget smølfe-gas på den for at se om det gjorde nogen forskel overhovedet. Nu var smølfegassen ikke lige myntet på et dyk på Themis, som jo ligger på ca. 25m vand, men dykket kunne jo bruget til at teste dobbelt-stage setup’et.

FUCK det var TUNGT! Det var godt nok noget rod at komme i vandet, men i kom jeg, hvorefter jeg bobbede noget rundt i overfladen og rode med de alt for mange flasker. Ned ad torvet kom jeg også, og fik endda bundet på. Så sendte jeg vist nok en bøje op, og lidt efter kom Bent ned. Han vinkede bare og svømmede videre!?!?

Øhhh, godt så, så må han selv om det! Kort tid efter tabte jeg tålmodigheden og den ene stage blev smidt ved torvet – sådan noget lort – en stage ok, to er noget rod. Jeg svømmede vraget rundt 3-4 gange og så på de ret mange fisk. Til sidst samlede jeg stagen op i gen, og svømmede væk fra vraget, inden jeg begyndte at mudre mens jeg rodede med den, at jeg så svømmede ud imod strømmen og dækkede vraget i en sky er en anden sag. Så havde jeg begge stages på, og kunne svømme nogen lunde fornuftigt.

DING-DONG-BONK

Hvad var nu det? Imens man svømmede kom der nogen besynderlige lyde. Til at starte med troede jeg det var alu-flasken der bankede ind i noget. Så troede jeg det var en af stage-regulatorene….

DING-DONG

Til sidst lå jeg HELT stille, og sørme jo, DING-DONG. Nå så er det nok ikke mig, men hvad er det så? På det tidspunkt var jeg blevet tilstrækkelig kold, og kede mig nok til at gå op ad torvet, og på stoppet hang der en pose med øl-dåser og nogen af dem var positive, mens andre var neutrale. Så når båden vuggede op og ned, lå dåserne og bimlede sammen som et andet klokkespil.

…og vrag som vi kan li dem – flot bevokset….

 

 

…. og fulde af mad 🙂

Vi fik PPP i vandet i bevæbnet tilstand, og han høstede som det kan ses af billederne en del af de langer som stod under pladerne. Han bandt af og vi gik mod hundsted op stoppede ved Libra på vejen ind.

Her gav bent mig bare fingeren igen og dykkede alene endnu en gang. Jeg tror vist nok jge bandt på men kan ikke huske det. Ihvertfald havde jeg fået nok at stages, så de fik begge lov til at blive i båden.

Dykket på Libra var nu også meget rart, men klokkerne begyndte at bimle igen, og det betød at nu var guldøllene ved at være kolde, og så skal man jo op 🙂

… og mad skal spises ….

Så efter vi alle havde været i, tøffede vi mod havnen. See nu håber jeg så ikke en bestemt person læser med, for jeg var jo strøget afsted på en fødselsdag. Dvs. jeg var nok mere blevet smidt ud, da der skulle være hønsegilde, men man kan jo ikke komme tomhændet hjem.

Efter lidt tryglen, fik jeg nogle af PPPs små fangster, og strøg direkte hjemad i super-ego-stil. Fangsten blev ofret til fødselaren omend hverken hun eller de andre høns var specielt imponeret over rå fisk midt i desserten ?!? Den visne og sørgelige buket samlet op på en statoil på vejen imponerede sjovt nok heller ikke?

Jeg havde  en fed dag, så tak til Tulle og PPP for det.

Nicolai

 

Video fra Themis Skrue

Vist nok Themis – der havde jeg opgivet de to stages (Divx-video).

Dr Eichelbaum

20/4 2009

Dr Eichelbaum…alias HH233 alias Minestryger M1108. Det var jo pragtfuldt solrigt forårsvejr, så kunne det lykkes at slippe lidt væk fra arbejdsluften indendørs, var det bare om at benytte chancen. Og så bød dagen endda på et spændende vrag, i Storebælt/Langelandsbælt, hvor jeg ikke har sat svømmepoterne før. Dagens femkløver PPP, Bent, Lis, Hr Juhl og beretningsskriver var klar til afgang næsten ½ time før planlagt tid – og det var fint når nu vi skulle på langfart til Korsør og liiiige en smut omkring Juhls bopæl først for, at supplere dykkerudrustningen med lidt lys til den medbragte oplader. En lang, men fornøjelig, køretur hvor der ikke var noget som helst vedvarende energi over en eneste af Sjællands vindmøller. Perfekt dykkervejr!

Havgassen i Korsør Havgassen i Korsør

I Korsør var alle indbyggerne til fødselsdag i Aldi. Så dér kunne vi ikke proviantere indenfor en overskuelig og rimelig tidsramme. Provianteringen måtte vi foretage andetsteds, hvorefter vi var på sightseeing i Korsør – lystbådehavnen var blevet flyttet siden sidst….eller…Lis og PPP havde allerede sat Havgassen i vandet da vi kom frem, så med forhøjet effektivitetsniveau var vi hurtigt ude af havnen og på vej over et fladt Storebælt.

Over Storebælt Blankt vand over Storebælt

Dr Eichelbaum var en fiskekutter ombygget til minestryger, som minesprængtes under 2. verdenskrig. Vraget ligger i et relativt dybt strømhul, og er rigtig fint vokset til med masser af sønelliker i nøjagtig samme orange-brune farve, hydroider og flere typer svampe – både badesvampe og de mere rørformede slags. Første dyk var en tur ned omkring skruen og ror, et flot skue selv om sigten ikke var prangende, men lys fra solen var der masser af. Det var ikke helt nemt at komme hele vejen rundt om vraget. En relativ stærk, og irriterende, strøm gjorde det til lidt af en kamp, og at hænge længe på tovet under opstigning var ikke attraktivt, strømmen var i hele vandsøjlen.

Buskhovede Lille buskhovede på vraget

Lis havde også fødselsdag, eller i hvert fald lige haft, og det blev fejret på behørig vis med fødselsdagbord, med flag, kager, slik, te, madpakker, solbadning og sørøverhistorier. Med overfladetiden blev vejret bedre og bedre – og havoverfladen endnu mere flad, nærmest som varmrullet, uden en krusning på overfladen.

Frokost i det blåFrokost i det blå

Andet dykkerrul blev sat i gang, og badevandstemperaturen blev også lynhurtigt testet. Strømmen var aftaget, så turen kunne nemt gå hele vejen omkrig vraget, ud ved det lange spyd i stævnen og op langs dækket og omkring overbygningen. Vraget var fint intakt og nemt at finde rundt på, men der var en del fiske- og søgeliner hist og pist. Masser af huller rundt omkring med forskellige beboere. Da det var på tide at binde af var strømmen vendt tilbage, og vi fik en fin svævetur over vraget inden det gik mod overfladen. På tilbageturen til Korsør så vi flere små-grupper marsvin der brød den blikstille havoverflade – en meget meget fin afslutning på en dejlig dykkerdag.

MarsvinHelt blankt vand med marsvin

Lotte

Robert

18/4-2009

Robert d. 18/4 Vejret artet sig ”desværre” kun til vores husvrag, men det er jo altid en fornøjelse at hilse på ”Roberto”. Efter at være kommet ”ud af busken”, blev aftalen – som vanlig, afgang kl. 0900. Daddy, alderspræsidenten, Morteen, Teddieddi, Piv og undertegnede mødtes i Farum med hurtig afgang og Anders HP stod klar til udflugt i havnen. Vejret viste sig fra sin absolut skønne side, mindre end 20 cm. dønninger og ingen skyer – skønt..

Fladt øresund Havgassen i kyndige hænder

Positionen blev nået med vanlig præcision og flere var ivrige efter at komme i vandet og binde på. Anders blev den der hoppede i først, derefter fulgte Daddy, Teddieddi, alderspræsidenten og undertegnede, sidste hold var Piv og Morteen. Der var sædvanlig Robertsigt dvs. et par meter men masser af lys. Sten og jeg aftalte, som vi plejer, at mødes i båden. Vi dalede mod vraget og svømmede hver vores vej. Der var bundet perfekt på i bagbordside lige bag overbygningen, lige ved ”david”. Jeg tog en tur frem mod stævnen, tværs over vraget og ned langt bunden mod skruen. Det er bare altid en udsøgt fornøjelse at ligge på bunden og kigge op i det grønne vand med silhuetten af skrue/ror – wow, jeg er vild med Robert :=).. ”hullet” i styrbordside blev tjekket ud til andendykket og tiden på ”Cochran” viste 28 min. og endnu nogle min. til deko (skøn computer), tilbage til bundtorvet og roligt op i den skinnende sol, med vanlig hygge og røverhistorier.

Båd hygge Glad?????

Efter ca. 1,5 time var det tid til endnu en svømmetur. Dykkere dumpede i efter hinanden og Sten og jeg havde samme aftale som ”altid”. Jeg svømmede straks mod udfordringen i hullet i styrbordside, men der er desværre nok ved at være lidt for dybt i mudret, til at der kan findes interessante sager? Nå, men spændende var det… Der blev også lidt tid til at svømme lidt rundt og kigge på de fine ting der er at se på Robert. Strøm var der kommet lidt af og derved også en lidt ringere sigt, men fint var det i hvert fald. Vel i overfladen igen, er sidste hold i vandet og minutterne går. Pludselig ser vi en noget slatten og ikke særlig luftindeholdende dekobøje komme til syne i overfladen, efterfølgende kommer en Morteen op og vender, for derefter at forsvinde fra overfladen igen.. hmmmmmmmm. Det viste sig at han blev lidt forvirret på vraget og ikke kunne finde bundtorvet – det blev tid til lidt ”dekobøjeopsendelsesøvelse” meeeeen det at sende en bøje til overfladen på kun 5 m. kan godt være lidt svært, især hvis man ikke holder nøje øje med sin afbalancering/dybde – så vupti, så er man ovenvande, men med ca. 15 min. deko tilbage er det bare om at komme ned igen:0) Piv havde bundet af og var vel tilbage i båden – og det kom Morteen også….

Mere hygge på ØresundAlderspræsidenten i sit es…

Hygge, bajer og et total fladt Øresund, gjorde dagen til en af de rigtig fede dykkedageTak for en hyggelig og dejlig dag Flemming

 

Robert

13/4-2009

RobertEndnu en smuk forårsdag, og der var udsigt til en dykkertur ved middagstid. Alt åndede ro og fred, og der var tid nok til at samle tingene. Ikke at det var noget problem denne gang, for det var lige stuvet sammen efter tørring fra torsdagens udflugt.   Men midt i morgenfreden ringede PIV, og spurgte om jeg kom. Jeg havde allerede dagen før skrevet på maillisten, at jeg kom, så jeg var lidt uforstående. Det viste sig, at Manley, der skulle trække ”Gassen” havde indset, at hans gamle krop og ditto hoved ikke kunne holde til påskefrokost og dykning i samme weekend. Han havde derfor meldt forfald i løbet af natten. PIV havde så strammet tidsplanen til kl 9:00 som sædvanligt. Jeg havde ikke set hverken Manley’s eller PIV’s mail, så det var da godt der blev ringet.   Jeg mødte frem ved svømmehallen lidt over ni, og på det tidspunkt var der allerede gjort en del forberedelser, gummibåden var spændt efter en bil og flaskerne var læsset, så alt var fint. Rygterne lod samtidigt vide, at Allan J. sejlede til Robert klokken 10, og den chance skulle jo forfølges, så jeg tjekkede lige på telefonen. Og det var rigtigt, de sejlede kl. 10 og der var ikke flere ledige pladser, men vi kunne dele øl og bundtov – fint nok! Vi trillede mod Rungsted, hvor vi med ikke overdreven hastighed fik os organiseret i gummibåden og sejlede mod Robert. Klokken var på dette tidspunkt, qua vores langsommelige adfærd i havnen, blevet 10:40, så vi fik pludseligt travlt med at komme ud mod Robert. Vi havde fint sejlvejr og da vi kunne gå tæt ind under Hven i gummibåden, overhalede vi Allans båd indenom på vejen. Allan omtalte Henriks navigation som storbuesejlads – og jeg som troede storbuesejlads gav kortere distancer…

Storcirkle navigatørerRigtige dykkere i en rigtig gummibåd

Fremme ved Robert var forholdene fine, næsten ingen vind og absolut ingen strøm. Der var bøje på vraget helt ude i stævnen. Det var Københavns Sportsdykkerklub, der havde efterladt et anker i noget fiskegarn og lidt andet skrammel, og de havde lovet en flidspræmie, hvis vi tog det med hjem.   Allans båd kom omsider frem. Lod og bundtov skulle smides på broområdet midt i vraget, hvor vi som oftest gør fast. Da loddet var kastet og Thomas og Henrik var klar, hoppede jeg ned af ankerlinen for at gøre ankeret frit. Jeg kom ned til et sammensurium af tovværk, fiskeline og masser af gammelt fiskenet og nyt monofilgarn kombineret med masser af opretstående ting på vraget. Jeg fik rodet en masse mudder op og halet og skåret ankeret frit og fik så besøg af Thomas, der dog hastigt fortrak for ikke at ende som en del af den redelighed, der herskede i min umiddelbare nærhed. Herefter var det bare at nyde turen tilbage mod broområdet, hvor vores eget bundtov skulle være gjort fast. Der var godt nok kommet meget nyt garn og mange nye fiskeliner på vragets forreste del. Desværre fisker garnene videre og de var også mere eller mindre fyldt med fladfisk og småtorsk i forskellig grad af forrådnelse. Men der var et righoldigt fiskeliv, der endnu ikke havde sat sig fast i nettene. Som altid var der masser af hvirvelløse dyr i smukke former og farver.   Da jeg nåede hen til overbygningen var der intet bundtov. Jeg tjekkede davider, vugger til redningsbåde og gelænderet to gange, men stadig intet tov. Jeg tænkte, logisk og ikke det mindste påvirket af dybde- eller anden rus, at der havde været et pænt stykke fra bøjen i stævnen hen til vores bundtov, så jeg fortsatte agterud, hen over masten langs den sammenfaldne ræling og tjekkede pullerter og stolper, hvor der normalt gøres fast. Sigten agterst i vraget var noget påvirket af, at jeg ikke var den første dykker i den ende af vraget – sigten var vel omkring 1 meter. Der hvor jeg var først, havde sigten været 2-3 meter foran mig! Jeg fik samtidigt jaget en rødtunge hele vejen rundt langs med søgelænderet, så jeg dykkede ikke alene. Og bundtovet var naturligvis fastgjort på en pullert i bagbordsside. Jeg mødte et par dykkere på vejen op ad bundtovet– PIV og Bent, som var på vej ned og Thomas, som overhalede mig på vejen op.

Som trold af en æskeHvad er nu det der dukker op af dragtens dyb

Oppe i båden var jeg vidne til et comeback af de større! Allan var ved at iføre sig dykkerdragt og tilhørende udstyr. Han skulle lige se, om han kunne huske hvordan man gør. Og med lidt hjælp og lidt banden fik han sig skruet ned i udstyret. Han var lidt rusten mht. indstilling af iltprocenten, men han havde jo heller ikke meget rutine i denne disciplin at falde tilbage på!

Og i vandet med hamIkke elegant, men i vandet

Han fik sig kastet i havet til sidst, og den lange tørke i hans dykkerkarriere var slut. Han virkede fornøjet, da han igen kom op, så nu er den gamle ekspeditionsleder ved at være klar til at tage de nye udfordringer op!   Jeg prøvede at bjærge ankeret i overfladetiden, men endnu en gang sad det uhjælpeligt fast i et eller andet på vraget, men denne gang var det ikke et fiskenet. Sten fik skiftet bleen på datteren og pludselig var det ikke så slemt at være i en åben båd. Han håbede på, at datteren efterfølgende ville trænge til en lille lur, så han selv kunne komme i vandet.

Næste generationNæste generation (på armen)

På 2. dyk hoppede jeg igen i ved ankeret, og denne gang medbragte jeg en hævesæk, så ankeret kunne sendes op og den infame synkende line kunne frigøres fra en ende af. Jeg ved godt, hvorfor vi næsten aldrig smider loddet i stævnen på Robert, der er masser af skidt og møg og det er svært at finde rundt for de uøvede. Ankeret kom nemt op denne gang, linen skulle blot frigøres fra et par metalkonstruktioner, som den fangede, da der blev strammet op. Herefter stille rundt og nyde vraget, absolut Øresunds bedste, med masser af dyreliv. Dog var vores havål ikke hjemme og jeg fandt heller ingen troldkrabber.   Op i forårssolen efter at have betalt prisen på tovet. Vi fik vendt mangt og meget, mens de sidste fik dykket færdigt. Da gummibådens besætning var fuldtallig, dvs da Bent og PIV var kommet op og havde fået sig en øl, sejlede vi mod sjællands kyst, der var gemt i tågedis. Vi kunne ha’ tændt GPS’en, men vi holdt en kurs på 230-240 grader, da vi rundede nordspidsen af Hven, og det plejer jo at virke. Da vi kunne se kysten var vi dog noget nordligere end ventet!   Vi nåede dog alligevel i havn før de andre, og fik rigget af i en fart. Vi fik os lige en afskedsøl på havnen, inden vi skulle hjem til Farum.   Vi skulle også lige tanke båden, og det kan være en hårrejsende oplevelse, hvis man har været ude med Havgassen, i gummibåden kunne vi lige presse 8,5 L i dunken!   Kim R.  

 

Hven

12/4-2009

Nordsiden af Hven Undertegnede kom i god til til svømmehallen, Men ak, Tulle, Piv og Rene var allerede i gang og der dukkede ligesom ikke flere op. Sten var dog tæt på men han skulle bare lige kigge til kompressoren.

Guldtuborg flaskerStens hjemmesløjd skulle lige fyldes

Kedeligt da vi nu havde den store bil men ikke kørekortet, så vi endte med at varme Gummidukken på til forårsæsonen. Motoren var dog ikke vanvittigt meget for at starte men vi kom dog afsted til sidst og satte kursenmod nordsiden af Hven. Tulle og undertegnede skulle have banket rusten af flaskerne og det skulle ikke være det vilde så vi endte med et stranddyk heldigvis i høj sol og med ganske god sigt. Rene og jeg var først i vandet mens Piv og Tulle rutineret tog morgenkaffen frem.

Der var ikke mange flade dog en hel del store muslingebanker og en enkelt eremitkrebs blev det vist også til. Til sidst kom blodrusen dog op i Rene og han hev sømmet frem, det lykkedes vist at få 3-4 fisk på den konto. Efter knap en time var vi tilbage i Gummidukken og hvor Rene underholdt med historier om Old School dykning fra hans tid som piratfisk. Bla. Hørte vi om Ejner der, iført 1 svømmefod og et stks 4L flaske, reddede en erhvervsdykker ud af et vrag på 25 meter.

Med Tulle og Piv tilbage i båden gik turen hjemad i høj sol og havblik. Det må siges at have været en god dag i og på vandet.

/andreas

 

Otto, ……..det var længe siden

 

20090328 003 a.jpgDet var ikke så svært at bestemme hvor turen skulle gå hen da vi besynderligt nok kun endte med at være 3 som skulle med. Mail korrespondancen havde ellers meldt om en hel anden besætnings sammensætning, men ak, det gik lige som i kort spil,….. vi inviterede blind makker med x 3 og så var vi 6.   Med en perfekt vejrudsigt hvilket vil sige ingen vind, ingen bølger og masser af sol gik turen denne gang til Otto. Robert var for nogens vedkommende ved at blive et overdykket vrag. Gæt hvem (xxx)? Der blev hurtigt pakket og traileren blev spændt for og der blev sørget for ekstra megen væske til alle 6.   20090328 004 a.jpgVel fremme i Helsingør blev båden sat hurtigt i vandet og udstyret blev læsset. Vi fik et kort glimt at nogle vragrøvere men det var pt. ikke muligt at bestemme hvem det var, men de kom med en alu båd lidt mindre en vores..    20090328 005 a.jpgDa vejret var så strålende var der ingen grund til at tage dragten på fra start. Vi tøffede stille og roligt ud og PPP fandt Otto med samme. Loddet var klart og blev smidt på kommando. Men ak…… Det blev ikke på vraget.Det dansede hen af bunden,  dammmm der var meget strøm, nok lidt for meget strøm i forhold til komfort niveau. “Kaptajnen” var nok sprunget over her. Det blev gisnet på omkring 2 til 2,5 knob. Op med loddet igen. Andet forsøg gik lige som første forsøg. Loddet ville ikke blive på Otto og det dansede lystigt hen over bunden. Nu var gode råd velkomne, skulle vi se os om efter noget andet eller prøve igen. 3 forsøg blev lykkens gang, endeligt ramte der uden at strømme rev det af. Bøjerne hang godt nede i vandet. så lidt strøm var der godt nok.    20090328 008 a.jpg20090328 010 a.jpgPPP gjorde klar til at binde på, og blev kastet 15 meter før bøjen i strømmens retning for at kunne nå at gribe fat i torvet. Efter PPP var kommet ned af torvet tøffe vi lidt rundt de næste 10 min og forsøgte at nyde vejret. MEN nej,- det blev forstyrret af piraterne som kom susende hen imod os. Den gamle Titanic II med grav røvere. De var nu meget fredelige og hilste pænt og spurgte om de måtte låne torvet til at komme ned af. Vi talte lidt sammen og efter 15 min uden synet af PPP blev både tøjret til linen. Anden mand i vandet var undertegnede som mødte PPP på vej op. Det var ikke noget med glide ned,.. det var bare at hive til. Efter 5meter forsvandt strømme. Dejligt.
Nede for enden af linen var der bundet fisk på. Ikke torsk men flade. Så heller ikke Otto havde været interesandt nok at dykke på tænkte jeg….men sandbunden. Dykket forløb fint og der var dejlige 5°C på bunden, ingen strøm og rimelig sigt. Efter 30 min gik det hen til torvet og op igen. Der skulle helst ikke nogen deco med op, da jeg ikke gad at ligge i strømmen. Strømme var der igen 5 meter fra overfalden så de 3 min. sikkerhedsstop blev en fin øvelse for bicepsen.
20090328 015 a.jpg20090328 016 a.jpgKim var lige efter mig med kamera og brugte tiden på blotter snegle. Se de fine billeder. Efter lidt overflade tid dykkede vi sammen sekvens igen. Det begyndte at blæse op, krabauter manden kom også forbi og solen forsvandt. (hvem havde telepasike evner til vindheksen og hvem havde tænkt onde tanker henledt på solcreme???). Efter Kim var oppe i båden igen fra 2. dykket gik turen ind til Helsingør igen, men nu med store bølger. Det var nu fint at vi ikke havde mere end 5 min til land. Båden kom op og turen gik hjem til klubben. Alle var fint sobrændte og glade for dykkende. Det så ikke ud til at blive dykkervejr resten af påsken.    God påske til alle   /Niels

S.S. Kronprinz Wilhelm i solskin

 

 

Endelig er foråret kommet og Peter Juhl havde spottet, at det for en gangs skyld ikke var blæsevejr i weekenden. 8.30 var alle mødt i Farum og vi var af sted mod Gilleleje inden 9.

Så var det desværre også slut med at holde tidsplanen. Havgassen var fuldstændig drænet for strøm og vi måtte sætte kabler til Kim bil bare for at få hævet motoren og komme ned af rampen. I vandet med Havgassen og på med Kims bil endnu engang for at få startet motoren. Efter et kvarter stoppede vi motoren igen for at se, om batteriet havde taget imod ladestrømmen. Heldigvis var der nu strøm nok til at starte motoren igen, så vi regnede med, at en frisk tur op til kronprinsen ville lade batteriet nok til, at vi kunne komme hjem igen… ellers lovede vejrudsigten sydvesten vind, så om ikke andet, kunne vi vel drive til Lysekil og vente på at traileren kom og hentede os J

En times tør sejltur over et næsten fladt vand. Solskin og en vind så kold at det bed i kinderne. Vel fremme var det vindstille og solen kunne få lov at varme os igen. Kim og Nicolai kappedes om at komme sidst ned og binde på … uklart hvem der vandt, men de fik bundet på helt oppe i stævnen, blot et finnespark fra kanonerne. Peter og harpunen hoppede i som andet hold og Steen og Kenneth ventede til sidst. På vejen ned mødte vi Nicolai og han var så venlig at sætte min tørdragtslange på. Skønt, for det er så koldt på brystet at trykke på inflatorknappen, når ikke slangen er monteret. Da vi kom til vraget hang der et par store torsk på tovet, – rigtige torsk, ikke havbasser…

Sigten var ok , 3 – 4 meter, vi svømmede frem mod stævnen og nød synet af kanonerne, der peger flot frem og opad. Bagbords kanon huser en lille buskhoved og nej, intet kamera L
Dækket vrimlede med store taskekrabber. Nogle gik frit og andre sad viklet ind i fiskenet. Især helt ude i stævnen var der en masse tyndt og nyt fiskenet. Jeg forbarmede mig over en af krabberne og skar den fri. Den kravlede en halv meter og viklede sig ind i det næste stykke net. Jeg kiggede på computeren og besluttede mig for at bruge min sparsomme bundtid på noget bedre end at redde dødsdømte krabber.

Overalt på vraget er der søanemoner, dødemandshånd, slangestjerner, krabber, bjerggylt og torsk. Et rigtig flot syn.

Vandet var ikke varmt! Det gik fint så længe vi var nede på vraget, men jeg fik lige nogle minutter på tovet og det bed godt nok i fingerspidserne. Nicolai skulle prøve sin nye trilaminatdragt fra England og han kunne vist godt have brugt en ekstra underdragt.

Oppe igen solen var det til gengæld dejlig varmt og bortset fra Peter storvildtsjæger, var der udbredt stemning for at gasse grundigt af inden vi skulle ned i kulden igen. Andet dyk var samme rækkefølge som sidst. Nicolai tog sig en ordentlig svømmetur bagud på vraget, hvor det er faldet sammen og mest ligger som store plader. Tiden tikkede og han endte med at få mindst et kvarters tid på tovet. Sten og jeg mødte ham i hvert fald på tovet både på vej ned og op J

Da vi kom ned anden gang, sad Peter og rensede torsk på bunden. Han gad tilsyneladende ikke endnu en gang at høre på beklagelserne over fiskeblod på havgassen. Vi svømmede bagud kiggede under pladerne efter torsk. Der var et par enkelte tilbage, dem lod vi være..

På første dyk havde jeg et kvarter NDL tid på bunden og selv med halvanden times i overfladen havde jeg kun 8 minutter NDL på andet dyk… Jeg tror min nye Uwatec er i den konservative ende. De otte minutter gik alt for hurtigt og jeg måtte endnu engang hænge på tovet og fryse, mens Sten (32%) bare svømmede forbi og op i varmen.

Alle mand oppe, solen skinnede fra en skyfri himmel og havet var spejlblankt. Det var næsten ikke til at forstå, og svært at tage sig sammen til at sejle hjem.

Vel tilbage i Farum kunne vi kigge på hinanden og konstatere, at det atter er blevet sæson for solcreme J

Tak for en dejlig tur.
Kenneth

Farum 1



xmlns=”http://www.w3.org/1999/xhtml” xmlns:v=”urn:schemas-microsoft-com:vml” xmlns:o=”urn:schemas-microsoft-com:office:office”> Ex Havgasse01 April 2009Ranslirpa.

Farum 1. April 2009

Ex Havgassen – tid til ny båd!

En fantastisk mulighed bød sig og bestyrelsen handlede hurtigt. Vi fik et tilbud på Havgassen som der ikke kunne siges nej til og den er derfor solgt. Vi er derfor nu i stand til at købe ikke mindre end to RIB’s vi skal bare blive enige om hvilke.

Stein Baggers bådDa det tager lidt tid at opnå enighed og der må forventes nogen leveringstid, har vi besluttet at leje en yacht her i foråret. Den bliver hjemhørende i Rungsted og da den er over 24 meter kræver det skibsførerbevis, hvorfor vi ligeledes har fast besætning ombord. For at det ikke skal blive for dyrt for den enkelte er minimums antal for en bådtur sat til 15.

Ranslirpa