Fasterlavn i Furesøen

22/2-2009

Beretning Havbassernes Fastelavns søndag 2009 Det var en lys, dejlig og lidt kold fastelavnsmorgen. Den vedvarende frost, der havde været gennem de seneste uger, havde sørget for en at der var kommet is på overfladen af Furesøen, og selv om den ikke var tyk nok til at kunne bære en rigtig Havbasse, så var det dog bedre end ingenting.

Der skulle arbejdes lidt for at komme i vandet

Nogle små størrelser ville også med  for at slå katten af tønden, og sådan noget gør man ikke uden at være klædt ud, og slet ikke, når man er 6 og 8 år. Alt i alt kunne vi mønstre 3 tøndeslagere med en ledsager, heraf dog kun den ene tøndeslager i vandet. Men ikke nok med det, så var der, for første gang i Havbassernes historie, kun en enkelt Havbasse i våddragt.

Næsten….

Alle deltagerne var allerede i vandet, da jeg kom frem, og alle de havbasser, der har lagt dykkerdragterne i mølpose, i hvert fald fastelavnssøndag, stod og kiggede på..Jeg kom også hurtigt i vandet, og blev akklimatiseret; tønden skulle ikke have mange slag for at ligne noget, der har været under behandling af et par Havbasser, og snart var der da heller ikke mere end et par tynde pinde tilbage; de holdt til gengæld stand. Det nåede at blive til 5-6 runder i havnebassinet, før den sidste pind røg i vandet, og minsandten om ikke det blev mig, der blev kattekonge.

Dernæst var det børnenes tur til at slå katten af tønden, og herefter var der kaffe, te og fastelavnsboller.

Lidt mere disciplin hos ungerne

Hilsen Henrik Drageflyver

Fastelavn i Furesøen 22. februar 2009  Fastelavn blev i år afviklet i forårsagtig varme med 6-8 °C i luften. Vandtemperaturen var lidt lavere, men når man kun stod på broen og kikkede på var det uden betydning.

Første mand igennem isen

Isen på Furesøen havde taget skade af den stigende temperatur og kunne ikke bære de deltagende dykkere, i hvert fald ikke alle, men det gjorde det nemmere at lave en våge til tøndeslagningen. På trods af at vågen nemt kunne udvides, valgte deltagerne at komme hinanden lidt ved, og vågen var underdimensioneret til de 14 dykkere. Men der var ingen der fik køllen i hovedet kun næsten, og i hvert fald ikke nok til det blødte.

En dejlig drinks

Vi havde set frem til fantasifulde udklædninger i år, og selv om udklædningerne ikke var vildt prangende for de flestes vedkommende, så var der mere fantasifuldhed og vilje i år, end sidste år, hvor Manleys sejrende bøllehat var genstand for heftig diskussion. Manley ville ikke risikere at få præmien to år i træk og dermed blive midtpunkt for en ny hetz, så han gennemførte seancen helt uden hat (og handsker) i år.

Solen kom frem et øjeblik

Ărets tønde var ekstraforstærket, og for en sikkerhedsskyld var der lidt byggeskum til at holde bunden på plads. Det viste sig meget hurtigt, at de svagarme, der var i vandet i år ikke kunne klare sig uden hjælp, og efter en halv times tid blev tønden sænket ned i vandet for at få ende på pinslerne. Status på denne langtrukne affære blev, at Lis blev bundkonge (ikke det værste for en dykker) og Henrik Drageflyver blev kattekonge.

Katte dronning og tilhørende konge

Efter de voksnes leg i vandet var det børnenes tur. Der var vanen tro opstilling på række i gangen ved Furesøbad, hvorefter der blev tævet løs på tønden med større eller mindre kraft. Børnetønden levede ikke længe, og børnenes dyst endte med, at Asbjørn blev bundkonge og Jeppe blev kattekonge med et slag, der var ved at gøre Henrik Rasmussen til invalid for livstid!

Katte dronning og tilhørende konge

Herefter skulle vi hylde vores helte, mens vi spiste fastelavnsboller i Sejlklubbens lokale. Vi var, stadigvæk traditionen tro, mange flere til fastelavnsboller end til tøndeslagning. Faktisk var vi så mange i år, der var ikke tilnærmelsesvis stole nok, men man kan jo ikke vinde hver gang!

Kaffe og fasterlavnsboller til de fremmødte

Ăret præmie for bedste udklædning gik til Teddi, den ene af de to, der reelt var klædt ud. I bedste klubånd var præmien noget med øl. Præmien for bedste udklædning i børneafdelingen gik til Teddis børn, og de blev sikret mod for lavt blodsukker i de nærmeste dage.

Masser af slik

Kim R. ikke den sidste!

 

Hvenprammen

7/2-2009

Hven PrammenSå lykkedes det at få lokket Havbasserne ud af walk inn skabet.Alt spillede, grejet og båden blev læsset og alle mand blev smidt i bilerne afsted det gik mod Rungsted. Båden blev gjort klar og proppet med alt vores skrammel, så vi kunne komme afsted mod Hven

Ud af havnen Varmt tøj på vej ud af havnen

Drevet blev smidt i og kort efter røg Manley samme vej så han kunne komme ned og binde på

Nick og jeg smuttede i og og efterlod Sten, Morten og Kim, han var taget med som bådfører selv om han ikke kunne komme under pga. en finger med dukke på, det kan vel bedst sammenlignes med at tage ungerne med i fætter BR med besked om at de må kigge men ikke røre.

Nå men vi kom ned til et aldeles fremragende dyk med massere af nøgensnegle og en frygtelig masse andet fint vi kunne ligge og kigge påEfter at have svømmet rundt langs toppen på betonklodsen kom vi ned til bunden på ydersiden hvor der var en dyb hule ind under prammen med 2 flotte torsk i, så dem sku jeg da lige ind og kigge lidt nærmere på. Nick havde åbenbart ikke opdaget at vi var svømmet ind i en hule, da han opdagede det ja så ville han vist gerne ud….. og det helst i en fart ”take only pictures and leave nothing but bubles” siger de men i Nicks tilfælde blev det også til en flot muddersky 😉

Jeg ville forsøge mig med  at tage lidt foto´s dernede…. hmm tja goe blev de sku ikke, ja altså det må jo være kameraets skyld

Lidt sønelliker Lidt rystede sønelliker SøanemoneSøanemone

Manley havde klunset nogle flasker og et anker som var blevet arrangeret flot rundt om bundtorvet . Når men tiden var ved at være gået og vi sku op igen, oppe i båden ventede Kim på gode billeder fra bunden, hvilket jeg ikke havde men så var de jo heldigt at en lille havedderkop havde forelsket sig i min vinge og derfor ente med at komme med op så kunne jeg da påstå at jeg havde gjort lidt for at give kim et lille saltvandsfix.

HavedderkopFin lille havedderkop som blind passager

Turen hjem gik som man må forvente, så vi landede i Farum hvor der blev lidt panik fordi postkasse nøglen til kompressor/bådrummet var væk, den havde Morten ladet side i døren til kompressoren, og så havde en dommer tænkt at der skal den sku ikke hænge. Ned i tasken og ud for at dømme en fodboldkamp så det var først da det blev halvleg at det lykkedes at finde den igen, hvilket tilsyneladende fik en sten til at falde fra Mortens skuldre Alt i alt en kanon tur med alt hvad der dertil høre, blandt andet Manleys trylledrik Teddi