Undine

28/1-2009

Østersøen SMS Undine  ”Pornovejr i januar”, det burde overskriften hedde. Kan ikke huske 5-6 dage i træk i januar med svage vinde og slet ikke i Østersøen. Kasper og jeg havde haft en date om dykning i dag onsdag, som de eneste faste folk. Nogen faldt fra og andre kom til og i sidste time, var vi faktisk kun 3 og med Havbassetur på Robert tirsdag, var der ikke mange der kunne/ville. Det endte da også med at det var gengangere fra denne tur der meldte sig under fanerne hos Kasper og jeg. Peter P, Flemming og Nick var klar igen. I samme åndedrag må jeg lige tage hatten af for Nick, på trods af manglende fødder på flasker og den helt store DIR-konfirguration, så er det sejt med 4 ture på en uge, i rækkefølge, Ares, Otto, Robert og til slut men ikke mindst Undine, dybt, dybere og dybest. Det er sgu da engagement så det batter.   Kasper og jeg kørte i forvejen, hentede båd og gjorde klar. De andre fulgte trop og vi stak ud på en næsten blank Østersø. Jeg havde lokket om langfart, men havde ikke helt selv troet på dykning på Undine i januar. 21 sømils rejse, 47m på bunden og 3 grader koldt vand, det ville jo være at friste skæbnen. Der var en del andre interessante positioner på vejen, så vi kunne altid gøre holdt på halvvejen, så Undine blev stukket ud og vi var på vej. Halvvejs ude begyndte søerne at rejse sig lidt og det føltes ikke mindre koldt med en jævn vind ind skråt forfra. Vinden lagde sig dog noget og vi ankom til positionen, godt kolde, efter 50 min sejlads.

Derude adDerudaf med sovende besætning

Nu er Undine jo et smukt lodskud og så var det ikke svært at mærke forventningens glæde gi varme i kroppen, eller noget der lignede i det mindste. Vi talte dog om at hvis det blev for koldt og surt, så ville vi kun tage et dyk, benytte overfladeintervallet til at bevæge os mod nord igen, og dykke på noget lidt lavere. Nick der havde slået dybderekord efter hver af de foregående havbasseture, var slået over i en lidt skinger tone da vi gennemgik dybder, tider og vragets beskaffenhed. Det her ville godt nok blive dybt, men Peter var jo så flink at tage sig af den unge mand, så det skulle nok gå.

Ingen betænkelighederIngen betænkeligheder

Kasper var den eneste luftdykker og med mere eller mindre fede blandinger til os andre, så var det et naturligt valg at han bandt på, da han var den eneste der kunne gå til bunden på de 47m. Jeg ville dog følge lige efter og kunne godt overhale og binde på, hvis loddet lå på vraget og dermed ikke så dybt. Varmen kom til kroppen efter lidt mosen rundt med udstyret og glæden over nye handsker, og jeg kom i vandet lidt før Kasper. Et godt stykke nede af ankertovet kunne jeg pludselig se bunden men ikke noget vrag, rutinen gav dog et ubevidst hint om at kigge frem i vandet og der tonede skibssiden sig frem i mørket. Jeg kunne let svømme med tovet hent til siden, svømme op til lønningen, hive dræg og kæde op og svømme hen til den forreste kanon og binde på, inden Kasper nåede at komme ned til mig.   Fra kanonen svømmede jeg frem ad i vraget oppe ved lønningen. Her er der ca. 39m og jeg kunne se langt ned ad vraget. Sigten var rigtig god og uvant var der faktisk godt med lys på vraget pga. den gode sigt i hele vandsøjlen, normalen er uklart overfladevand der dræner alt lys. Fra torpederingshullet kunne jeg næsten se helt ud i stævnen hvor en stor stime rigtigt store torsk stod oppe over vraget. Lyskeglen fangede de enorme hvide buge på afstand indtil hele stimen forsvandt ned i vraget og umuligjorde sikker indenbordssvømning. Jeg nød indtrykkene omkring panserbroen og ilede mod agter, lige for at sikre mig at Kasper var ok og for at få lidt mudder i mine nye handsker. Lidt tålelig deko og så op i de 3 grader kolde overfladevand, hvor Kasper og jeg mødtes inden han tog flugten.

Klassisk klart vand i ØstersøenKlassisk klart vand i Østersøen

De andre kom i vandet og op igen. Nicks første ord på stigen var ”var godt nok lidt bims dernede”. Efterfulgt af om de der 2m lange dræbervæsner dernede (torsk), kunne bide og hva det var for nogle, samt noget om nogle tingeling og bingeling (unavngivne effekter og bestanddele på et typisk skib). Alle havde altså haft et rigtigt godt dyk og alle blev enige om at vi også skulle ha 2. dykket her, hvilket blev understøttet af at solen brød frem og alt var rart og varmt (næsten).

Klar til dykKlar til dykOcerflade tiden skal jo bruges til nogetMading?

Efter 2 timers overfladetid, der gik nogenlunde hurtigt, med røverhistorier (nogle mere analfikserede end andre) og kaptajnen der fiskede lidt.  2. dyk gik også frem i stævnen, hvor der blev tid til at grave lidt og svømme lidt ind i vraget. Torskene havde trukket sig ind i vraget og gav lidt plads. Tiden gik hurtigt, trak den lidt ved at ligge og studere kanonen og med lidt vægt i posen som gav mig lidt mere luft i dragten, rustede jeg mig til 10min kold deko på ilten. Fra lønningen på 38m kunne jeg følge tovet op og se Kasper på deko, og svagt skimte båden i overfladen. Halvt oppe kunne jeg se kanonen og Flemming med med lygte på vraget og Kasper og båd helt tydeligt den anden vej. Det var sgu en vild oplevelse.

Jeg kunne ikke mærke noget Næsten ikke skæv?!!!KickstarterSukkergris..

For at gentage succesen, så var Nick sidste mand på stigen med de første ord ”jeg var sgu næsten ikke skæv denne gang”. Med alle i båden, alle overlevne og et hav fladt som et stuegulv, så var der halveuforisk stemning i det nærmende tusmørke og pilsnerne kom frem af lukafet. Hjemturen virker altid kortere end udturen og vi sad og sludrede bag skærmen de 50 min hjem igen og entrede havnen godt stive i masken, ikke af øl men af kulden. Alle sukkede af den nærtliggende afrigning, jeg sukkede mest af den våde og smattede muddermark der ventede, men når enden er go så er alting godt og båd kom sikkert i laden.   Tak til alle for en rigtig fed dag. (læs mere om Undine her: http://vrag.dk/vrag/undine.html)   Henrik  

 

Robert

27/1-2008

Så kom den længe ventede tur til Robert. Skyndte mig at melde mig til, da den dukkede op på mail listen. Jeg sad godt nok og funderede over, om det måske var for dybt, men nu havde man jo hørt så meget om netop dette vrag, og at det jo er bassernes speciale, så jeg besluttede mig at give det en chance.

Allerede over Øresundsbroen kunne jeg se, at vandet og vinden næsten ikke kunne blive bedre. Så forventningerne til dagen dyk var rigtig høje. Jeg ankom til klubben kl 9:50 og var selvfølgelig sidste mand. Så ifølge basserne skulle både beretningen samt båden hives i land af mig. Vi fik hurtig fyldt flaskerne og turen gik derefter til Rungsted havn. I bilen fik jeg mig en rigtig god snak med Flemming, om netop Robert. Jeg forklarede, at jeg var en smule nervøs, hvorefter han forklarede at jeg havde en rigtig god guide med mig nemlig Peter. Så min nervøsitet gik stille over og inden længe ankom vi til havnen.

God startFint start med blankt vand

Der blev læsset af og Havgassen blev gjort klar, og inden for kort tid var vi på vej mod Robert. Vejret var bare super, det eneste der manglede var bare en smule solskin og 25 grader. Turen derud gik hurtigt og inden længe ankom vi til Robert. Humøret var helt i top og der manglede ikke noget. Vi fik lagt os lige over Robert, ved masten. Flemming fik til job at binde på. Jeg blev godt nok hånet over, at jeg absolut ikke mente at 2-3 m var god sigt. Men basserne er jo heller ikke så kræsne.

Sigten fejlede ikke nogetFin sigt i overfladen

Men igen, jeg kunne jo kun håbe på god sigte. Flemming hoppede i vandet, og Steen begyndte at gøre sig klar. Efter små 15 min hoppede Steen i, hvorefter Peter og Jeg fik os en lang sludder, om det kommende dyk. Vi aftalte ca 20 min bund tid, og skulle vi blive væk fra hinanden skulle jeg bare blive siddende, da han nok skulle finde mig. ”Det jo altid dejligt at vide”. Efter en lille halv time, kunne vi se Flemmings første bobler dukke op fra dybet, og vi begyndte derefter at gøre os færdige. Da Flemming kom til syne, havde han en rigtig perverst smil på læben, hvorefter han så sagde, på en ironisk måde, at der var ”masser af sigt” og grint. Han fik tørret snotten væk fra snuden, og fik taget sit udstyret af.

Snart søsyg, not!Der har nok været lidt larm under vandet

Nu var det min tur!! Jeg sprang i vandet og tænkte: ” Wiee masser af sigt, Vi svømmede langsomt ned af tovet, og bemærkede så, at nogen var begyndt at ”slukke for lyset”. Inden længe var der ”kulsort” og jeg måtte tænde for min lygte. Inden længe befandt vi os på 33m, og NEJ, sigten var ikke god. Peter førte an og vi svømmede langs kanten, ned langs siden, og inden længe kom bunden til syne. Kunne godt mærke jeg var en smule nervøs. Pludselig pegede Peter, og der var den: Skruen! Jeg rettede lygten mod den, og kunne så tydeligt se den. Min narkose var stille begyndt, jeg så en masse prikker og stjerner for øjnene. Jeg så på computeren og den sagde 39,7m. Jeg blev og studerede skruen lidt, hvorefter jeg ville smile til Peter. Da jeg drejede hovedet, så jeg, at han var væk. ”ÅH Nej ÅH Nej” tænkte jeg,”Pis pis” Men ak, jeg så op, og der var han. Vi begyndte langsomt at stige op langs den anden side. Vi dykkede over skibet, og Peter stoppede op flere gange for at vise mig en masse forskellige dyr. Halvdelen havde jeg aldrig set før, men smukke var de. Turen gik videre, hvor vi svømmede hen, kan jeg ikke helt forklare, jeg fulgte bare efter. Peter som tydeligvis havde været her flere gange, kendte vejen som sin egen bukselomme. Inden længe var min bundtid forbi, og jeg fik samlet mig 7 min deco. Jeg gjorde tegn til, at det var tid og så var vi ved torvet kort efter, hvor jeg begyndte min opstigning. Da jeg ankom til overfladen var det med et stort smil. Det var sku alt for fedt, et dyk!!!

Mere blankt vandSå kan ikke vinterdag ikke blive meget bedre

Vi fik samlet os i båden og der blev knappet op for ”dåserne”. Der blev grint og snakket i en lille 1½ times tid. Så var det tid til andet dyk. Nu var jeg endnu mere ivrig for at komme i vandet. Og så var vi på vej ned igen. Denne gang havde min guide medbragt sit ”spyd”, i god tro om at kunne fange en lækkerbisken til aftenbordet. Vi sprang vi skruen over denne gang, og tog den ud i spidsen og rundt om. Der var ikke én fisk i syne og ålen var heller ej hjemme. Bundtiden forsvandt hurtigt og inden længe havde jeg samlet mig 17 min. deco. Turen gik mod på 3m, hvor jeg efter 2-3 min fik det en smule koldt. Jeg kunne se at min guide også var på vej op. Jeg tænkte at det ville blive hyggeligt med en smule selskab. MEEEN sådan skulle det ikke være. Han kom lige op og sagde” hej hej” og så vinkede han pænt farvel. Tænkte ”ja ja” der er meget man skal finde sig i som” Rookie”. Minutterne gik, og kulden tog til. Så pludselig skete der noget meget besynderligt, som man kun oplever i Øresund, når basserne er ude. Jeg kiggede op, det var satans!! ”De havde sænket en øl ned til mig på torvet”!!!  Jeg skålede og gjorde et ivrigt forsøg på at holde mit grin tilbage, da jeg trods alt stadig lå under vandet. Så var min tid endelig gået, og jeg skyndte mig op i båden, hvor jeg mødte bassernes smilende ansigter!

Dykker med madingDykker med mading

Det blev til 2 rigtig fede dyk!! Gør jeg gerne igen, snart.

Så jeg vil takke for en rigtig god dag, fede dyk, og alle de gode råd og vejledning. PS. Det skal lige siges, min BICEPS er stadig pumpet efter at hive den båd op drenge!!!

Otto

25/1-2009

Otto S/S Stort set vindstille og ingen strøm,  lovede prognosen, så det var ideelt til et enkelt dyk ved Helsingør. Sten skulle ”passe” nogle børn! men vi andre kunne samle en båd med 8  havbasser og en enkelt gæst. Der blev blandet på liv og løs da jeg kom, men alle var klar til afgang før tiden. Havnen var fyldt op med biler, da der åbenbart var fulde huse på alle lystfiskerbådene. Vi fik det nye nøglekort i bommen og fik gjort båden klar.

Sundet lå med minimale bølger og det varede ikke lang tid før vi lå over Otto S/S så var dagens dykkermål.  Tovet med dræget var nærmest klart fra sidste dyk med Havgassen og Flemming blev smidt i vandet for at binde på. Da havgassen var fastgjort fulgte Nicolai, Marianne og Piv hurtigt efter. Marianne kom dog , på trods af at hun havde gjort opmærksom på tørdragtshandskers fortræffeligheder, hurtigt op. Besynderligt at de skal skylles indvendigt før de kan anvendes til dykning! Piv startede sit dyk med overfladetid, da hans AutoAir frøs, så den lige måtte tøes op i det 2 grader varme overfladevand.

Jeg fulgte efter sammen med Morten. Der var stort set ingen strøm, men desværre var sigten kun ca. 2 m ovenpå vraget, ikke alverden men det er set værre. Der var bundet på en spante på rælingen og jeg måtte lige svømme et par meter før jeg så sveller, så det måtte være bagbord side agter for broen. Vi svømmede bagud, gik ned på bunden og rundt om agter for at se på det store ror og den store skrue. Sigten var ikke fantastisk og jeg kiggede flere gange bagud for at holde øje med Mortens lygte. Jeg fortsatte frem langs bunden i styrbord side, forbi Ottos egen mast som den står oven på. Da jeg kiggede tilbage kunne jeg ikke se lys så jeg måtte lige tilbage. Vi gik op på styrbord ræling og fortsatte frem. Ved broen var Mortens lys væk igen. Jeg svømmede tilbage langs rælingen til påsejlingshullet uden at finde ham.

Nå, frem til broen, tværs over Otto og tilbage til tovet, hvor Morten var med finneproblemer med sin nye dragt. Tiden var ved at være gået for Mortens luftblanding, så han blev i nærheden af tovet. Jeg havde rigelig af tid og fed luft tilbage, så jeg fortsatte frem mod stævnen. Der var lidt crowded så jeg skiftede over i styrbord side og svømmede frem til barken. Der er ved at være noget åbent i den ene side, men der var ikke noget spændende. Derefter tilbage, først over til styrbord side bag broen hvor jeg lige ville kigge på det nye hul. Der var en revne som gik ned langs siden, hvor sandet og mudderet var løbet ud af Otto. Nedbrydningen har virkeligt taget fart det sidste år. Så tilbage til tovet hvor der nu lå en harpun. Stadig god tid og luft tilbage så ned på bunden og bagud til ”spisekammeret” Der lå en stor tyk torsk, så jeg besluttede mig for at låne harpunen.

Da jeg kom derned igen skudklar, havde torsken (Red. Selvransagelse?) mudret så meget op så jeg ikke kunne se den. Måske er torsk ikke så dumme! Op med harpunen igen og kunne bruge den sidste tid på at svømme lidt rundt bag broområdet. Da jeg kom til tovet for at gå op, fik jeg lige Manleys harpun med påsat torsk i hånden, som jeg kunne tage med op.

Jeg kunne høre en båd der sejlede rundt i overfladen, og på vej op af tovet blev jeg passeret af en dykker på vej ned. Flere havde åbenbart fået den gode ide at dykke her, men nej det var Henrik vores gæste dykker der var blevet væk fra Manley og Nick og Otto og var gået i overfladen. Havgassen havde samlet ham op og sendt ham tilbage på hesten. Da alle var oppe i båden fortalte Manley at han havde tabt lygte og battericanister på vejen ned, så han måtte tage en tur ud over bunden for at finde det igen. Vi måtte nøjes med kaffe og en øl, da der ikke var trylledrik!! Tilbage i havnen opdagede vi at vi havde glemt vores nøglekort i bommen, og at det nu var væk, så vi måtte have fat i havnefogeden for at komme op. Øv, vi må håbe det bliver indleveret på havnekontoret, så vi ikke skal købe et nyt.

AllanH

 

Ares

21/1-2009

S/S Ares Så blev det endelig dykker vejr, og spændt var jeg. Fik hurtigt meldt mig på turen og forventningerne var høje. Allerede dagen før, havde jeg aftalt med Henrik at jeg ville mødes med basserne i Sverige . Vi mødtes i en lille fisker havn kaldet Smygehamn, kl 9:00. Havde hørt at sidste mand skulle stå for dagens beretning , så da klokken var 7:30 forlod jeg Malmø, for at være sikker på jeg kom som første mand. ”Hvilken jeg osse gjorde. Kl 9:02 ”for sent” ankom de første 2 havbasser, med smil på læben og godt humør, hilste jeg på,  og vi besluttede os for at tage en havn lidt tættere på Trelleborg.

Så ankom resten, der blev hilst også gik vi i gang med at få sat båden i vandet og fik udstyret smidt i.

Vejret var rigtig godt, dog lidt blæsende og efter små 10 min var vi ankommet til vraget. Nu forventede jeg jo en del problemer med at finde vraget og få bundet på, men ak nej  inden for få minutter var der en dykker klar og snoren i vandet.

Jeg skulle dykke med Henrik , hvilket passede mig helt fik, da der var lidt dybere en jeg normalt dykker. Vi fik drukket lidt kaffe og fik aftalt ”32 m i 30 min” for første dyk.  Jeg havde ikke de store forventninger til sigten, da jeg jo normalt er blevet skuffet af det danske vejr.

Jensen omkring stævnenFin sigt op igennem det klare vand ved stævnen

Men ak, igen blev jeg overrasket. Vandet var dejlig lunt, 4 grader og sigten var 10-15m,  hvilken jeg syntes var virkelig godt . Vi bevægede os med bunden og allerede på 8m  kunne man se det enorme vrag komme til syne på bunden. Vi bevægede os tværs over skibet, ned langs siden og rundt forbi spidsen. Der var utrolig meget at se på, også selv om jeg ikke fik det hele med, da jeg konstant så på min computer, da jeg syntes min No stop timer gik ret hurtig ned. Kort efter gik vi helt ned på bunden og den gigantiske skrue kom til syne.

SkruenKlart men mørkt vand omkring skruen

Jeg kiggede kort op og man kunne utroligt nok se båden på overfladen . Jeg gjorde tegn til Henrik, at det var ved at være tid til at jeg skulle op. Så turen gik til torvet hvor jeg kort efter blev forladt og Henrik svømmede smilende videre. Kunne godt mærke at det begyndt at blive lidt køligt.

Efter et ”underligt” stop på ”17m i 2min” gik turen til 5m og derfra videre mod overfladen, hvor kaptajnen stolt viste sit fund af en øl flaske frem, for derefter at brokke  sig lidt over sin våde DUI 10-15 min. efter, kom resten af basserne op. Henrik hev en lille termokande op som han ihærdigt påstod var Ribena-saft, hvilken jeg efter en lille smags prøve kunne konstatere, at det var absolut ikke saft. Efter 1½ time med kaffe og mad, var vi klar til andet dyk.

VærkstedetDet lille værksted ved siden af maskinen, fin boremaskine

Vi aftalte samme dyk-profil som sidst, men denne gang måtte jeg have min ”stage” med, da jeg ikke havde nok luft på mine 2×12. 10 min inden i dykket på omkring 28m begyndte min ”stage”, at blæse luft for fuld skrue. Fik noget af et chok, da jeg tænkte: ,,åh nej hvad nu”. Henrik observerede hurtigt problemet og jeg fik hurtigt lukket ned for den. Kort efter var problemet løst. Jeg fulgte trop, også selvom Henrik selvfølge skulle ind og kigge hver gang, han så en åbning.

Kaptajnens kahytIkke længe efter var der “sort” herinden

Efter 30 min gik turen op af torvet, hvor jeg fik lov at hænge i 10 min efter 7 min, kom Henrik drønene forbi mig ”smilede” igen . Da jeg kom op i båden , blev endnu et fund af en gammel rom flaske fremvist.  Så var det øl tid og basserne fandt  det noget morsomt, at jeg ikke drak, og kommenterede:,, Det skal vi nok få lært dig knægt”.

Fin flaskeFin flaske

Så gik turen mod havn, alt efter to yders fede dyk! Kort fortalt, basserne lever i hvert fald op til deres ry og jeg takker for en super fed tur, oplevelse og ser frem til flere ture.

KasperNej Kasper vi har spist vores madpakker

 

20 dag

20 dag, en torsdag i det Herrens år 2009

Havets basser fra en by langt i nord drog på togt.

En lille historie om et togt til Roskilde

Det var en stormfuld og blæsende aft … Næææ det er en anden historie. Dette er en historie om de røde øjnes slørede blikke og tåge liggende over vandet.

En mørk og tåget aften. Havets basser fra en by langt i nord drog på togt mod syd for at vise hvem der var herre i landet (i hvert tilfælde i Farum).

Folket i syd fra Vikingernes by ventede med længsel da de følte at der atter var en sejere nær i den forestående kamp, idet de havde vundet den første kamp på hede (uden vand og kamp).

Hvad de ikke viste, var at Havets Basser havde et par fyldt skibe der sejlede fra nord fyldt med garvede krigere i høj kampgejst.

Der var dog en enkelt der fik så kolde fødder at han påstod at han ikke opfyldte kriterierne for afbud men måtte lide døden citat ”så må I jo bare slå mig ihjel” hvilket kraftig var under overvejelse. Men hvem har brug for en kriger der ikke vil/kan slås?

Vel ankommet til slagmarken iført den ypperste kampdragt hvidhætte, finner, maske og snorkel enkelte iførte sig også muslingeskaller til beskyttelse af de ædlere dele for at fremtiden også kunne videreføre nordboernes slægt.

Havets basser ovenvande, inden kamp

I en rød tåge måtte vi vente på at blive kaldt til kamp da inkvisitorerne (læs dommerne) ikke ville risikere tab af civile der stadig boltrede sig på kampmarken og først skulle gennes væk inden kampen kunne tage sin begyndelse.

Endelig blev der kaldt til kamp 11 ivrige Basser kastede sig i vandet til let opvarmning, ja nogen gjorde endda også seriøst.

Så lød ordene ”Et minut”

De kæmpende var klar i begge ender af kampmarken nu skulle der kæmpes.

 ”Seks mand i vandet”.

MEN nej, inkvisitorerne var ikke klar, igen ventede krigerne et par minutter medens at inkvisitorerne blev iført behørig mørk påklædning til at lede den store kamp.

Slaget begyndte! inden for de første sekunder vandt Havets Basser fra nord deres først lille sejer (0-1), Vikingerne fra syd forsvarede sig mod en regn af angreb på deres gral! Uden held flere kom kuglen ned i deres gral.

Havets basser under vand

Vikingerne fra syd følte sig så truet, at de den første del af slaget, at de ofte valgt at pressen en af deres kriger helt ned i bunde af deres gral. Med det til følge at deres gral til tider flyttede sig langt væk fra den enlige placering og inkvisitorerne satte slaget i bero til gralen igen var på plads.

Enkelte gange var Havets Basser fra nord så hårde at inkvisitorerne måtte stoppe kampe og give den til de hårdt pressede Vikinger fra syd (friboldt).

Inkvisitorerne havde ikke forud set at de skulle have rådført sig med runerne i denne disciplin(læst reglerne), men efter et par forsøg lykkes det dog at få afviklet første del af slaget på en retfærdig vis (Havets Basser fra nord var i front).

Så skete det!

Bassernes kæmpende kriger var alle så dybt engagere at alle følte at de skulle skifte på engang, derved blev Bassernes gral kun bevogtet af en enkelt standhaftig gralvogter som intet kunne stille op mod et overtal Vikinger som fik ført kuglen ned i gralen (1-4).

Gralen som Vikingerne i syd skulle bevogte havde ikke helt udspillet sig rolle i kampen, en af Havets Basser en sej kriger fik igen kuglen ned bag Vikingernes gralvogter. Men gralen havde igen flyttet sig så meget at kampen blev stoppet af inkvisitorerne som på ingen måde havde se at kuglen var i gralen til trods fra protester fra begge de kæmpende parter.

En rød/gul farve lage sig igen over vandet

Hvem er han?

Men kampen forsatte og til sidst måtte Vikingerne fra syd se sig slået af Havets Basser fra nord med en sejr på 1-5.

Efter at al udrustningen var aflagt (også muslingeskallen) blev sejren behørigt fejret med mjød i en opvarmet hytte inden alle drog glade mod nord.

Havets basse Bent, takker for kampen

 

 

 

S/S Pan

14/1-2009

S/S Pan  Allerede i fredags lignede det at det ville blive dykkervejr onsdag eller torsdag. Der var hurtigt et hold samlet af os der kan stikke af på hverdage og vi ville tage den dag der blev bedst. 6 Friske Havbasser var klar i Kastrup kl. 08 og vi fordelte os i kun 2 biler. Manley , Lis, Lotte og Thomas blev sendt i fortrop for at tanke en dunk benz, samt proviantere lidt guf til en kold dag på havet. Kasper og jeg kom efter og ville samle båden op på vejen.   Tågen havde lagt sin klamme hånd på os og den blev ikke bedre over broen og slet ikke bedre jo længere østligt vi kom over land på den anden side. Båden kom smertefrit igennem den fedtede mark foran laden, dog skulle der lige trilles en campingvogn ud først, heldigvis var Ingemar stadig hjemme til at give en hånd med.   Aldrig før har jeg dykket i Østersøen i januar, men når nu båden står derovre og vrag detektiven er rundhåndet med positioner, så falder alt i hak til en go dag, selv på en råkold vinterdag. Kort sejltur, lægt vand og go sigt, målet var S/S Pan, en gammel dansk damper, næsten på størrelse som S/S Otto i Øresund, der sank ca. 3 mil syd for Ystad på 20m vand.

Stifinder udstyrMan kunne da se frem til instrumenterne i tågen

Båden kom i vandet, pumpet, tanket og læsset og så famlede vi os ud af havnen. Tågen havde stadig tag i os, men da vi kom fri af molerne, så klarede det noget op, dvs. min 200m sigt. Trist at radarantenne er hos smeden for at få lavet ny standfod, det er sådan en dag man havde brug for den. AIS´en hjalp dog til at se de store skibe, færgerne til Polen og Bornholm, og vi vidste at når vi først var på positionen, så var der ikke nogen store skibe der kom forbi der.

Gråt og tågetGråt og tåget var det, måske også lidt koldt

Jeg kom først I, selvom vi havde aftalt at det var Thomas der bandt på, så jeg gjorde ham lige en tjeneste at slæbe loddet ind på vraget, der var smidt i agter, så kunne han lige gøre det sidste. Vraget er nedsprængt og der er bjærget skrot, men agter står 6m op i vandet og ligger på siden. Alt dette kunne ses allerede efter kun et par meter nede af ankertovet. Sigten var vel 25-30m men noget mørkt i vandet, hvorfor skulle det ikke være det, det var jo gråt i gråt på overfladen. Men når man kom ned på den lyse og faste sandbund og øjnene havde tilvænnet sig, så var der masser af lys og man kunne se overfladen som om man lå i svømmehallen.

Jensen ved skruenHenrik Jensen ved skruen, svær at undgå at se

Der er virkelig mange fine detaljer på det her vrag. Skrue og ror ligger fint i sandet, nødrattet i agten og alle de fine gamle flasker der ligger spredt ud over det hele. Flaskerne er danske ølflasker fra Kastrup og Frederiksberg glasværk og mange blev vendt og drejet for at finde nogen med lidt mere inskription. Der har været øl til et helt regiment soldater, måske derfor den kolliderede i tæt tåge med en engelsk damper?!

NødstyremaskinenNødstyremaskinen står pænt på agterdækket

Kedelen og maskinen står højt op i vandet og her er der masser af kobber/messing dingenoter, som de åbenbart ikke har fået med ved bjærgningen og i akseltunnelen mellem de to, bor flere kæmpetorsk. På vej mod stævnen, som også er høj og ligger på siden, passerer man store spil og store flader af dæk og sider. Et sted ligger der stadig en stor dæksdel, hvor træet er som om det var lagt i går. Jeg har dykket her mange gange og alligevel dukker der nye detaljer op. Man skulle ikke tro man lige ville overse det, men denne gang opdagede jeg reserveskruen, med 2 blade stikkende op af sandet lige bag det som har været broen. På 20m vand med en go fed nitrox blanding havde jeg 50min på bunden i det 4-5 grader kolde vand og masser af bundtid tilbage, men fingrende manglede altså snart et par varme pigeinderlår, så yderligere detaljejagt måtte vente til dyk 2. Alle havde lange og fede dyk, dog så Lis og Lotte ikke skruen?!:-) Men flaskerne så de, de kunne også findes af en blind mand med sin stok.

Som perler på en snorSom perler på en snor i det kolde klare vand

Overfladetiden blev kort, alle var enige om at det var varmere i vandet end i en åben båd hvor man ikke kan bevæge sig, der var desuden ikke mere mad og heller ikke flere twix (åh gud, jeg lyder snart som Kasper). Så var det bedre at svømme de 65m vraget er langt, frem og tilbage et par gange. Folk dumpede hurtigt i efter hinanden og Kasper bandt af. Efter endnu 50min i vandet så var der udsolgt hos alle efter 2 rigtigt gode dyk og hvem snakkede om tåge og øl? Hverken det ene eller andet manglede på vej ind.

Omvendt julegaveHelt varmt var det ikke

Fed dag piger og drenge!   Henrik

 

Bestyrelsesmøde

9/1-2009

Referat af bestyrelsesmøde d. 9. januar 2009. Tilstede: Lotte, Lis, Karin, Sten, PIV, Manley, Nicolai H., Hans, Kasper, Henrik J., Juhl, Thomas, Niels, Kim R

1. Siden sidst:

  • Velkommen til de nye medlemmer, der skal se at få standfødder på deres flasker 🙂
  • Generelt et blæsende efterår, hvor der ikke har været så mange båddyk..
  • Julefrokost – meget god, festlig og løssluppen med mange dybe dyk undervejs.
  • Juleafslutning i svømmehallen, fint arrangement for tilskuerne.
  • Juleaftensdyk i Furesøen med 30 dykkere i vandet, perfekt arrangement, men næste år skal vi ha en større sø!
  • Decemberdyk i Østersøen, 3 ture – synd for jer, der ikke var med.

2. Økonomi, herunder årsregnskab for 2008 og budget for 2009

  • Økonomien ser rigtig god ud. Årsregnskabet viser et lidt større overskud end ventet, men vi har heller ikke købt boosterpumpe endnu.
  • Årsregnskabet er under revision og vil komme på nettets lukkede del, når revisionen er færdig. (Karin, Nicolai)
  • Kommunen yder ikke længere tilskud til foreninger, der ikke har medlemmer under 25 år. Vi ser på om, hvilke konsekvenser, det kan få for os.(Nicolai, bestyrelsen)
  • Fondsansøgninger – arbejdet fortsættes. Vi prøver at få tilskud til en boosterpumpe og en miljørigtig 4-taktsmotor til båden. Tilbud hjemtages. (Lis, Lotte, Nicolai H.)

3. FSU og svømmehal, herunder nøgler og nøglekort

  • Farum Svømmehal er nu ”Foreningshal”, dvs. foreningerne i Furesø Kommune kan søge de tider, der er til rådighed!
  • Møde i FSU d.15. januar kl.16:30. (PIV, Kim R)
  • Vi prøver at skaffe flere nøglekort og nøgler på mødet d. 15. januar. Listen med nøgler og alarmkort opdateres. (PIV, Kim R)

6. Materiel

  • Nye bremsekabler er indkøbt til Havgassens trailer. Monteres snarest, da højre sides ”forhjul” hænger.(Sten, Peter Rømer).
  • Flaskeeftersyn afholdes d. 10. januar kl. 10:00. (PIV, alle)
  • ”Herreløse” flasker bliver fremlyst, og flaskelisten opdateres. Seneste tjek i klubben noteres.(Alle)
  • Dekanteringsslange iltrenses (Hans)
  • Luftanalyse fra kompressorerne er testet, og vi afventer (stadigvæk) resultaterne fra DSF’s mand. (Sten)
  • Indkøb af digitalmanometer udsat til analogmanometer alligevel skal udskiftes.

7. Generalforsamling

  • Generalforsamling lørdag d. 14. marts kl. 17.00 med efterfølgende middag. (Bestyrelsen, Trivselsudvalget (Kasper))

8. Eventuelt

  • Fastelavn 22/2 kl. 11:00 i Furesøen – omklædt og i vandet. For at styrke lysten til udklædning, vil der være en særlig præmie til den bedst udklædte. Sidste år kunne man(ley) vinde ved blot at tage en hat på – det må kunne gøres bedre! (Kim R., alle)
  • Uorden i de nye badebukser, nogen har taget ”forkerte eller for mange”. Listen skal korrigeres – (Henrik R, Sten og Kim R)

Datoer

  • Flaskeeftersyn d. 10. januar kl. 10 (PIV, alle)
  • FSU/svømmehal – møde d. 15. januar kl. 16:30 (PIV, Kim R)
  • Fastelavn d. 22. februar kl. 11 (omklædt og i vandet) (alle)
  • Næste bestyrelsesmøde fredag d. 6. marts 2009 kl. 19:30 hos Lis

 

Otto

4/1-2009

Otto Årets første dag med dykkervejr…..eller næsten dykkervejr, for himmel og ishav, hvor var det koldt. Alligevel var vi 9 (red. vi var 11, men så meldte Nikolei fra!) der trodsede årstidens svalende luftstrømme og tog på tur til S.S. Otto. Rutinerne var ikke glemt og hurtigere end hurtigt var hue-banden af sted på vej ud af nordhavnen i Helsingør, først med en bonustur omkring et par svømmefugle, måske var det kongeedderfugl (red. det var en meget flot havlit) eller noget der lignede, der begge noget betuttet over den massive opmærksomhed skyndte sig at dykke i sikkerhed under havoverfladen.

HuebandenHuebanden klar til Otto

Sejlturen gik fint, heldigvis er der jo ikke så langt; og Otto blev loddet øjeblikkeligt – dræg m.m. blev dog ikke kastet hurtigt nok. Selv om pigerne har været i skarp strippe-træning lige før jul (se beretning fra d. 17/12 2008), gik det bare for langsomt denne dag, og hele molevitten måtte trækkes ombord igen til et forsøg nr. 2. Pyt med det, det gav varmen (i hvert fald til Kim der trak ind). Plet i anden omgang, og af sted med PPP for at binde på. Vi var alle enige om at effektivitet var i højsædet, for kulden trængte sig hurtigt på.

Fint vejr på sundetDet var jo fint derude

Rene var nu lige hurtig nok. Han var faktisk så hurtigt på det tørre igen, at han slet ikke nåede at komme i vandet – det var ikke attraktivt med hverken en cykelslangelap eller gaffatape på den revnede håndledsmanchet. Manley var straks klar til fotosafari skarpt efterfulgt af Lis og skribent. Der var ½-1 knob nordgående strøm i overfladen, og relativt klart vand. Fra omtrent 12 meters dybde vendte strømmen, var stadig samme styrke, men fulgte med hele vejen ned til vraget. Øv. Sigten var noget plumret og den turbulente strøm på vraget gjorde det ikke heeelt nemt at holde balancen.

Klart vand i overfladen (og koldt)Klart vand i overfladen, dog lidt koldt for nogle

Til gengæld var der masser af fint små- og storliv: søanemoner i rosa, pink, røde, gule og brune farver, fine sønelliker, rejer, busk- og trådnøgensnegle, dødemandshånd, buskhoved, forskellige slags fladfisk i assorteret størrelser samt torsk. Vandet var dejlig varmt – ca 8 grader C, så det var fristende at blive lidt længere tid på dybden. Men det var på ingen måder fristende at ligge på deko- eller sikkerhedsstop,  på 5 meters dybde var vandet nemlig ikke mere end 2-3 grader…brrrr.

DødningehåndDødningehånd, sundets eneste koral (ikke mad)

IsingIsing, mad men for lille

Stilben på kantenEn lille opsætning på kanten af vraget

Tilbage i Havgassen var der servering af Manley Miraculix’ varme trylledrik som på et øjeblik gav varmen indvendigt og helt ud i forfrosne fingre og tær. Guf for den autoriserede giftblander, som straks fik fravristet elixirens komposition fra Mesteren.

Trylledrik Den berømte trylledrik der gør lemmerne varme og pigerne kønne

Havgassen blev fyldt med grødis efterhånden som alle mand kom ombord igen med hver deres portion vedhængende havvand. Trods den indre varme, var det ikke muligt at holde computeren oppe i temperatur og efter ganske kort tid viste den frostgrader. Da Kim som sidste mand kom ombord, var alle mere eller mindre isede til udvendigt.

Efter trylledrikEfter trylledrik

Minus 1 grad! På trods af kulden (-1 grad!)

Tilbage i Helsingør var vi igen på fuglekiggeri, denne gang var der tre små lappedykkere der i panik og for at undgå nedsejling, nærmest kunne gå på vandet. Ejendommelige små fugle (red. lille lappedykker) der minder lidt om en krydsning mellem en kylling og en vagtel…de smager sikkert også fint. Hurtigt hjem til afregning og farvel.   Mange tak for en kold men dejlig dag. Lotte