Nytårsaftensdyk

31/12-2009

NytårsaftendagsdykAbsolut sidste chance for at komme i vandet i 2009! Vores alles lokale dykkerudstyrspusher, Tommy Scubagear, havde stablet et fint arrangement på benene med et årets sidste dyk på havheksen på amager strand. Lis og jeg var den dykkende repræsentation af Havbasserne til arrangementet, mens Kasper med Andrea og Henrik J var hang-arounds og holdt stemningen på molen varm.

Fin formiddag Stort fremmøde Fint vejr og stort fremmøde

Vi blev noteret som makkerpar og blev spurgt om en masse inden vi kunne komme i vandet, mest noget med tid. Det kunne vi jo ikke rigtig svare på for det kom helt an på hvor koldt vandet ville være, hvor meget vi frøs og hvor meget der ville være at kigge på. Det nærmeste vi kunne komme til et svar var ”længe nok til at se det der er at se og lige indtil vi fryser”. Og så fik vi lov at gå i. Vandet var koldt – 2 grader C, men klart. Det blev ikke til en rundtur på havheksen. I stedet tog vi  en kurs stik øst, svømmede til det blev koldt, vendte 180 grader og derefter mod vest, og ind til stranden igen. Det nærmest flourescerende grønne ålegræs vejrede fint i den svage strøm.

Der rigges til i det kolde vejrDer rigges til i det kolde vejr

Lady in Pink uden LadyLady in Pink uden Lady

Der var ikke meget liv at se på i øvrigt – fiskene havde tilsyneladenge fundet varmere vande at fouragere i, kun en enkelt sild var tilbage, men den var tilgengæld også død. De sørgelige rester af årets vandmænd var der heller ikke meget spræl i, de var helt færdige for i år. Det blev ikke årets længste dyk, men det var dog årets sidste – så hyggen var straks i højsædet da vi var på det tørre igen. Det var om at få rigget af i en ruf inden hele molevitten frøs sammen for luften var kold og vinden bidende og der gik kun kort tid før vand var blevet til is. Brunch på molen var er stort hit og der var  varm te/kaf’/cacao til at holde liv de kolde fingre….men der var ingen øl..

Brunch lejrenBrunch lejren

Tak for i år og godt nytår!Lotte

Robert

29/12-2009

Robert Sikken en ære at få lov at berette om denne fantastiske dykkerdag – sidst fremmødte var jeg ikke!  Med et par dages varsel blev der foreslået udflugt til Robert. Mail listen blev rødglødende og med jo flere der meldte sig og des mindre plads der blev i Havgassen, blev interessen og antallet af mail i indbakken øget, resulterende i 3 styks selvorganiserede fartøjer mønstret af ca 20 styks lutter glade dykkere.  Vi (Teddi, Manley, Kim, PIV, Søren B, Juhl, Morten, Lotte, en af Lotte medbragt prospect havbasse Jacob samt undertegnede) der skulle med Havgassen mødtes i Farum til afgang kl 9. Der var allerede en god stemning ved garagen da jeg dukkede op, så det var svært ikke bare at stemme i. Alle var dukket op rigtig god tid i forvejen, så det var bare om at få pakket og sat kursen mod Rungsted.  Efter en ret kølig sejltur med enkelte kolde vandsprøjt, der kunne ønske enhver mod varmere himmelstrøg, anløb vi Robert, hvor Tornado allerede havde bundet på. På trods af at Tornado dykkerne var mødtes en rum tid i Rungsted før, vi andre var mødtes i Farum, havde de endnu kun nået at sende førsteholdet i vandet  – men det var vist noget med at dræget var misset, eller også var det stigen der havde snuppet det… eller… hvordan det nu ellers var!

Havgassen på pladsHavgasse på plads over Robert

Vi smed vores lod ned til Flemming og PPP og sendte Manley ned for at binde på efterfulgt af Kim. Juhl og jeg ville så udgøre 2.holdet. Vi havde dog begge en smule vanskellige o-ringe, så PIV og Søren indhentede os hurtigt og hoppede ned i strømmen. I mellemtiden var Sabine fra Korsør med tilhængere ankommet og lå og tog tilløb til vraget.

Trængsel over RobertLettere trængsel (og larm) over Robert

Efter at Teddi’s funktionelle værktøjskasse havde lappet på vores udstyr, hoppede Juhl og jeg så i. En god strøm er sædvanligvis ikke noget, jeg er meget glad for, men lige præcis der var den lige så vel tilpasset, at jeg fik varmen og undgik de værste kulde-smerter. Efter ca 14 meter var strømmen væk, mens sigten til gengæld blev forværret tilsvarende og da sigten ikke blev betragtelig bedre på vraget, blev Juhl overtalt til at dimse dyr. Så den lovede guidede rundtur ’på overfladen’ må vente til en næste og bedre gang – måske en gang, hvor jeg husker at øge min iltprocent en smule. Dimsningen var da absolut ikke et dårligt valg – der var masser af forskellige arter af nøgensnegle, buskhoveder, rejer, fine pyntede pynte-krabber og generelt bare mange krabber, der lige skulle have en hånd. Et rigtig rigtig fint dyk, – helt skønt at være nede i varmen, og specielt koldt føltes de 9 C ikke  – lige med undtagelse for min ene hånd, som måtte lide af effekten af et tørhandske-krebse-angreb. Efter 20 minutters dyk og 9 minutters tilløben deko, som jeg så kunne have anvendt til at efterrationalisere mængden af deko og anvendelse af iltberiget luft, hvis det ikke lige havde været fordi at vandet i 4 meters dybde var så p….. koldt, at Juhl valgte at gøre mig med selskab og umuliggjorde min koncentration. Juhl valgte dog at tage flugtvejen, og overvågningen blev afløst af en noget sludrende Henrik. Vi blev vist ret hurtigt enige om emnet: jeg frøs og Henrik havde det dejligt varmt – om det så skyldtes Sabine varme eller min dejlig udlånte trøje blev diskuteret.

Tråd nøgensneglMeget fin trådnøgensnegl, vraget var fuld af dem KrabbeDet sidste nye en krabbe på nettet

Oppe i båden fik jeg hurtigt udstyret af og måtte nøjes med varm the i koppen – trylledrikken var efter sigende inficeret med kaffe og skulle have mistet sin effekt. Om infektionen var sandfærdig eller de bare ikke ville dele vides ikke. Så det blev til en kold trylleøl leveret af pølsemanden, som lå og tuffede frem og tilbage. I mellemtiden var Lotte med Prospekt dukket op – 2 styks ufunktionelle computere samt én defekt lygte havde medført et dykkestop halvvejs på torvet, men efter en udstyrsjustering blev de sendt i vandet igen. Vi mente jo absolut ikke at skulle jo nødig gå glip af Lotte’s jubilæumsdyk nummer 500, så vi udlånte alle meget gerne hvad der skulle til for at få dem afsted igen. Festivasen blev dog begrænset til Søren B’s svigermors hjemmebagte klejner – som til gengæld også var ret gode samt en lille notits med Lottes navn på skyldner kontoen.

Dykker på stigenDer skulle vel ikke være lidt problemer med hansker

Sidste holdet som bestod af Teddi og Morten blev også sendt afsted og skulle binde af. Førstnævnte med dobbeltsæt, som senere blev årsag til diverse former for forbandelser og eder, da ventetiden nåede stadie frysende iskold. Lotte og Jacob havde haft et kort men fint dyk, men så var den x-antal-års opbyggede rust vist også banket af ham.

En lille julegodteEn jubilæums julegodte

Da alle var samlet i Havgassen, ølkurven konstateret nærmest tom og alle enstemmigt kunne erklære sig godt kolde, blev der sat fuld skrue mod Rungsted. Omtrent 2/3 inde blev vi dog ramt af et ganske forunderligt syn. Gad vide om 10 personer kan se fejl samtidig eller om Sabine virkelig var blevet pålagt en forbandelse. Synet vi vist nok tror, at vi så, var en Lummerskude indeholdende 6 halvnøgne lumre guttere… arrrgggg! Til trods for at vi alle blev lidt utrygge ved situationen, klarede Manley ærterne og frygten, og styrede os sikkert i havn.

Billeder fra lummerskudenBillede fra lummerskuden, fuld af hygge

Efter en særdeles dejlig og kold dag med et godt dyk og fortrinligt selskab, blev der hurtig pakket sammen og ønsket godt nytår! Tak for en fantastisk sjov dag

Solnedgang over Øresund Solnedgang over sundet

Juledyk og cognacjagt

24/12-2009

Juledyk 2009Folk var jo trommet sammen til lidt hygge, cacao med cognac og ikke mindst en masse æbleskiver. Det skulle gå ganske smertefrit og efter bogen selvom Lennart var stukket af til det nordjyske og vi derfor ikke fik hjemmebagte æbleskiver og måtte nøjes med hjemkøbte i stedet for. Cognac Nissen havde jo været på spil dagen før så alarmen var sendt ud og omkring 15-20 dykkere var mødt op til eftersøgningen. Der var og en landsupportere der kunne hjælpe med det praktiske.

Der gøres klar Taktikken bliver gennemgået

Taktikken blev gennemgået flere gange og en ekstra gang for dem som kom lidt for sent. Vifte eftersøgningen brugt igen i år men da de sidste var på vej i vandet var der stadig ingen nisse fundet. Dog mente Teddy at have set et hjørne af den men havde ikke rigtigt haft modet til at gå clinch med den. Det er jo en farlig svend og man må ikke glemme at tingene er 1/3 del større set igennem en dykkermaske under vand. Han fik lidt moralsk støtte og blev så smidt i vandet igen.

Gognac Nissen Cognac Nissen fanget (igen)

Efter små 10 minutter kom Teddy svømmende langt ude med Nissen i farven, den gjorde kun lidt modstand men fik ham da på vildkurs så han endte i sivene. Masser af supportere var på broen for at tage imod og kontrollere at der var cognac nok til alle. Cognac Nissen havde jo heldigvis ikke haft flasken åben så der skulle jo være nok. Dykkere begyndte også at dykke op over alt både skuffet og glade for at se Cognacen reddet.

SupportereNogle af de mange supportere på broen

Det tog lidt tid at få Nicolaj ud af vandet men han var jo også den første der var hoppet i. Vi benyttede tiden til at tænde op og få sat noget cacao over så vi kunne holde os varmen imens vi ventede og ventede på ham. Der var flere der var lidt nervøse for ham men de mere erfarne kunne trøste med at man nok nærmere skulle være nervøs hvis han kom tidligt op.

Et godt bålEt godt og varmende bål kunne tiltrække en del supportere

Til sidst kom han da også op men der var vi gået ombord i æbleskiver og varm cacao med den genfundne cognac. Vi havde dog gemt lidt til ham og omkring klokken 1200 var den sidste cognac drukket og der blev ønske god jul og godt nytår til alle sider.

Cacaodrikkeri Cacaoen bliver delt om Æbleskiver spist Æbleskiver spistHunde hængtHunde hængt i nylontråd

Vi var omkring 30 der fik drukket ca. 10 liter cacaomælk, 1 liter cognac og spist omkring 200 æbleskiver en passende opvarmning til jul og juledage. Og jeg beklager selvfølgelig den manglede flødeskum, det var ikke sket hvis Lennart havde været hjemme.

Henrik Manley, ikke sidst og ikke mindst.

Cognacnissen slå til igen

23/12-2009

Tvangsdyk i FuresøenVanen tro skal der jo dykkes i Furesøen juleaftensdag så der var dømt flaskefyldning midt i juletravlheden onsdag lige over middag. Alt tydede jo på det skulle være et stille og roligt dyk da Cognac nissen skulle være forsvarligt gemt afvejen i Nymølle og Smeden godt på vej mod det Nordjyske. Imens man så går og pusler med ilt og flasker høre man råb og panik skrig ude ved bilen.

Det viser sig så at Cognac nissen i længere tid har ligget på lur i garagen og bare ventede på sin chance og jeg havde selvfølgelige en flaske god cognac liggende i bil som skulle bruges til juleafslutningen dagen efter, den havde nissen fået færten af og straks fået fat i den og stukket af. Kim R. og Sten havde set det og det var dem der havde råbte af den.

Drille Cognac nisseEn rigtigt Cognac drille nisse

Man er ikke i tvivl det er en rigtigt drille nissen, et lille vink og et frækt smil og så afsted ned mod søen som den åbenbart har en forkærlighed for. Vi fik straks bakset noget dykkerudstyr frem og kørte ned mod søen lige i hælene på Cognac nissen, dog gik det galt ned i hovedegaden da den gemte sig nede blandt nogle andre nisser af forskellige afskygninger. Vi kender den dog og kørte helt ned til søen hvor den stod nede ved broen klar til at hoppe i vandet. Det var lige før vi fik den der men der var glat så vi nåede ikke frem før det hoppede i.

Cognac nissen Mindre end en meter fra den……

Væk var den, kun lidt bobler på det lave viste hvilken vej den tog, vi kom straks i udstyret og fik lagt en slagplan, Kim tog lige ud til højre og jeg ligeud til venstre. Sten blev på land og holdt øje med eventuelle undvige manøvre som Cognac nissen kunne finde på. Lige inden vi kom i vandet stak den hovedet op for at se om vi stadig ville “lege” med. Den forsvandt dog hurtigt da den så vi var lige i hælene på den og i øvrigt mente det alvorligt.

Møj nisse på flugtLige oppe og kigge

Men, meen, men der var ikke meget at gøre søen er meget stor og vi var kun 2 til at gennemsøge den. Og ikke mindst bunden er fyldt med huller som alle sammen skulle ses efter og efter en times tid i det 4 grader varme vand gav vi op og vente tilbage til havnen for at finde ud hvad vi så skulle gøre.

Furesøens klare vandDer var ellers klart vand i søen

Nu er vi jo efterhånden ret erfarne angående Nissejagt så vi ville genbruge sidste års plan som jo også virkede ret godt. Det betød selvfølgelig at en større styrke måtte sættes ind i eftersøgningen dagen efter hvis der skulle være en chance for at få Cognac i cacaoen dagen efter. Ikke at man behøver cognac til cacaoen men det ville ikke være rart at gå ind i det nye år og vide at en Cognacnisse havde taget røven på en. Der var ikke andet at gøre end at blæse alarm over havbassemailen og håbe på at nok ville møde op og deltage i jagten.

For at man kunne se hvilke huller der var blevet gennemsøgt tog vi de krebs der var i hullerne med op for om ikke andet at gøre den store eftersøgning mere effektiv. De så lidt blege ud de stakkels små krebs så lige så snart jeg var hjemme fik de et varmt bad tilsat lidt helende urter. Allerede efter 3-4 minutter så de meget mere friske ud.

Det helende bad De noget kolde og blege krebs med urtebad i baggrunden

Assisterende Julemand, Henrik M.Rigtig god jul og godt nytår.

Robert

13/12-2009

En lille hvid løgn Tidligt søndag morgen jeg har snakket med 5 dykkere som vil ud til lidt hygge stranddykning ved padivraget hmmm vandtrængende som man er så er den ok med det……. lige ind til at computeren bliver tændt og der ligger en mail fra Kim og Manley som vil tage havgassen en tur på Øresund og ud til Robert. Så det man skal til at vælge ”padi/Robert” kan man være det bekendt skulle man nu gøre det rigtige og holde sig til den første aftale når men en flaske med nitrox ryger med i bilen, sådan bare for en sikkerhedsskyld og så af sted. På vej ud af ring 4 slås dæmonerne go dykning mod knap så go årh fanden stå i det havgassen vinder og jeg når frem som sidste mand til svømme hallen og kommer derfor til at hænge på beretningen…. kald det bare nemesis. Båden pakket og så af sted mod Rungsted hvor vi får pakket ud og gjort båden klar alt i mens jeg ligge får snakket med de andre om at jeg desværre ikke når at komme med i dag.

RungstedPå vej ud af havnen i fladt vand

Med vanlig præcision rammer vi Robert hvor jeg får æren af at binde på. Fint nok loddet ligger på den fineste mudderbund og jeg når lige at tænke shit hvor er vraget, lige indtil jeg kigger op og glor lige ind i styrbordside på Robert halleluja op med lodet og lave en knude på kæden med baghåndsknop, dobbelt halvstik og så et par kællingeknuder oven på bare for at være sikker…..

TeddyKlar (koldt) vand på det lave

Der er lunt på bunden og en masse småkravl på vraget så tiden flyver af sted mens jeg tager turen rundt. Men alt godt får en ende og efter lidt diskussion med min computer bliver vi enige om at jeg får brug for at tage et lille pitstop på torvet irriterende nok lige hen over et springlag som skiller det lune bundvand fra det skidekolde overfladevand doghhhh. Der må jeg så se mig oversprintet af Søren, for så at se en ivrig Manley suse ned på vej mod dybet. Kort tid efter kommer Kim op til sit sikkerhedsstop. Han er i Manleys gamle dragt så for en gangs skyld er vandet uden for dragten, det er jo en stor ting.

BusknøgensneglTrådnøgensnegl Busk og trådnøgensnegle var der masser af

Op i båden hvor Søren står med trylledrikken klar (opskriften har han tyvstjålet fra troldmanden selv) og rundhåndet som han er så deler han ud af den til stor glæde for den indre julenisse.

Stor tangnål Ingen havål men en stor tangnål var søgt ned i varmen

Sidste mand op, båden pakket og af sti af sted det går mod Rungsted hvor vi uden den store dramatik får gjort klar til hjemrejsen mod Farum. I Farum havde Sten sørget for den gode stemning der er gang i lim og kims dragt, så i  en fed dunst af lim blandet med brunkager og en gå hjem bajer blev det enden på endnu en hyggelig dag på Øresund   .   Hilsen Teddi

Østersøen

Østersøen, S/S Zaritza og Torskevraget II Egentligt var det Kasper der skulle skrive, jeg spurgte dog om jeg skulle gøre det for ham og sjældent har jeg set den man reagere så hurtigt med et JA! Vejrudsigten så fin ud, alligevel skulle der hele havbassemailen, dykkernetværket og dykkerforum til at stable 4 mand på benene på en høj hellig onsdag. Det var dog fire Havbasser der blev samlet og dykkerforum ville hellere snakke divers night!:-(

Østersøen i dejligt vejr Østersøen fra sin bedste side

Kl. 9 i Kastrup var egentligt direktør tid, tæt på årets korteste dag, så det nåede at blive mørkt inden vi nåede i havn sidst. Nå men det var svært at klage under dynen med den ekstra time. Kaffen blev tanket til bilen og gennem morgentrafikken hvor efter vi fik samlet os i to biler. Båden kom fint ud af laden og i vandet, tanket, lastet, pumpet og startet op. Der var stadig lidt vind i Smygehamn, men det skulle kun blive bedre op ad dagen. Vi startede ud med damperen Zaritza, ca 10 mil ude. Vraget er ca. 50 meter langt og ligger på 40m vand. Loddet røg overbord og Anders P bandt på. Nicolai H efter ham. Kasper og jeg tog et par overflyvninger for at tage et par scanningsbilleder med den ny opdaterede Humminbird.

ZaritzaTorskevrag II Zaritza og Torskevrag II set fra en Hummingbird

Tovet blev tottet godt op og det var frit fald mod vraget i den gode sigt. På vraget var der vel 10-15m sigt, men lyset nåede hele vejen med ned. Selvom jeg efterhånden har været her mange gange, så er det et meget fint dyk. En damper fra slutningen af 1800 tallet, bygget i træ opret på kølen på hård sandbund. Det er da fantastisk. Jeg svømmede vraget rundt og nød detaljerne fra skroget, maskinen, samt et par gode torsk. Hist og her blev der samlet mudderprøver til ærmet, det bedste af slagsen og endnu engang blev jeg forundret over hvordan lasten af korn i det forreste lastrum er utrolig ”frisk” efter mere end 100 år på havets bund. En gammel flaske kom op og ligge på toppen af maskinen, stadig med prop i og halvt fyldt med luft. Kasper bandt af og vi riggede af, tøffede mod næste position 45 min væk, lige passende til at alle fik et behørigt overfladeinterval. Vinden havde lagt sig til nærmest havblik og solen var fremme. Med kaffe i koppen, var det ikke svært at være fornøjet og folk lynede ligefrem op i vintertøjet for at ventilere i varmen.

Dykkeres rod..... Grønne dykkere med CO2 filter på

Samme rutine som sidst, her var det bare torskevraget II der stod for tur. Et ca. 30m langt trævrag på 30m vand. Vraget er godt smadret, men styrbord side står nogenlunde intakt. Som navnet beskriver, så er der mange store torsk i vraget, bestanden er dog blevet kraftigt beskåret de sidste par år. Vandet var 10 grader, en behagelig temperatur på denne årstid og taljeblokke, det store ror, ankre, master og meget mere var der masser af tid til at nyde på denne relativt begrænsede dybde. På vej op kunne jeg tydeligt se overfladen fra 20 meters dybde, på trods af at det allerede var tusmørke på overfladen og under mig kunne jeg følge Kaspers lygte rundt på vraget.

CrewCrew….

3 ture på 8 dage i december og jeg kunne gøre det igen i morgen. Jo, Østersøen er absolut vinterdykning værd. Altid go sigt, ingen strøm og flotte vrag ad libitum. Båden kom pænt på plads i laden og hjemad det gik i rask gallop, jeg skulle desværre hjem og arbejde, så der blev ikke afterpizza denne gang.Tak for en go tur. Henrik

Otto

7/12-2009

S/S OttoVi var 5 havbasser og 3 både til rådighed så der var nok af muligheder, hvis det ikke havde været for decembervejret. Med en noget middelmådig vejrmelding og udsigt til at blive flere mennesker, så faldt valget på Havgassen og en kort tur fra Helsingør til husvraget Otto. Anders Erbs hentede båden i Farum, så jeg fik lov til at sove længe og mødes med de andre i Helsingør kl. 10. Luksus!  Tågen lå forholdsvis tyk over Helsingørmotorvejen, men lyset tiltog, så jeg håbede på det bedste. Sidst ankommen til havnen, lå Havgassen allerede i vandet. Kim, Anders og Rune var kørt fra Farum og Allan J og jeg var solobillister. Vi fik pakket alt grejet og luskede mod positionen, solen var brudt frem og himlen blå, tågen var næsten væk for en kort bemærkning.

Lidt sol Lidt sol over Otto

Loddet blev smidt og Anders tilbød at binde på. I løbet af påklædningen, sneg tågen sig ind på os igen, først forsvandt Kronborg og derefter land. Dog blev det ikke værre end vi på behørig afstand kunne holde øje med skibstrafikken. Til gengæld var der ubehageligt meget vind med tågen og vejret var mildest taget råt. Jeg røg i efter påbinding, strømmen så ikke så slem ud, vel en halv knob nordgående og jeg trak mig ned i dybet, vel vidende at strømmen som så ofte før, ville aftage under termoklinlaget. Det skete bare ikke. Strømmen vendte ved 6 meter, til gengæld tiltog den kraftigt og der var vel tæt på en knobs sydgående strøm på vraget. Lidt spøjst først at trække sig ned, for derefter at gå i armgang for ikke at blive suget direkte ned på bunden! Bundfloden rev godt op i sand og møg, så der var vel en god 1,5 meters sigt, men man kender vel sit husvrag efterhånden, så når første genkendelig genstand er udpeget, så er man på hjemmebane.  Det var rarest at putte sig ned i vraget for at komme i strømlæ, ellers man havde fornemmelsen af ikke helt at kunne afbalancere sig i denne vaskemaskine, så de små detaljer blev gransket, ja jeg så en nøgensnegl og koøjerne i brobygningen blev inspiceret. Herefter gik det udover skibssiden ved påbindingsstedet foran broen i bagbord side, her var der også lidt strømlæ. Nede på bunden var der ligefrem tornadoer af sandflugt i turbulensen langs vraget. Dog ikke mere end en pæn rødspætte stødte panden mod min kniv og hoppede i posen. Æv at jeg ikke lige havde prioriteret min tid lidt mere her nede. Der var sikkert flere af samme slags.  Så skulle der hives tov ind med modsat fortegn. Igen en sjov oplevelse at skulle hive sig op af tovet for til sidst på 6m dybde, at blive flået 180 grader rundt og så skulle fire sig op det sidste stykke. Vel oppe i båden, fik jeg at vide at Kim var blevet lidt våd allerede ved ihopningen og manglende feederslange fik ham tilbage på stigen, så det ville nok blive en kort fornøjelse og han fik vetoret til om vi skulle binde af. I mellemtiden kom Rune op i frit vand et stykke fra tovet og båden, tovet var ikke hvor det skulle ha været, eller også var han ikke hvor tovet var.

Hans pølse var noget slatten, men i øvrigt underordnet, da 3 min medstrøm syd på op til strømmen vendte, blev negeret af 3 min (i øvrigt ikke anbefalelsesværdig på den type dykning) sikkerhedsstop, drivende mod nord. Kim kom også op igen, dog uden at have bundet af og måtte ned igen. Vi var alle enige om at det var nok med et dyk her.

Man skal komme luft i En noget slatten overfladepik

Efterfølgende hældte Kim 2 liter vand ud af hvert ærme og vi blev enige om slet ikke at dykke igen nogen steder. Uha, sådan en Underberger varmer godt og ned med en pils til den grimme smag, ja så var der faktisk helt lunt i båden, hvis man altså ikke lige hed Kim.

UnderbergLidt at varme sig på

Vi tøffede ind det første stykke vej og lukkede så op for hanen da der ikke var mere at drikke, båden kom op og afslutningsvis skal det siges at der var en grund til at Kim blev våd. Et billede siger mere en 1000 ord.

Møj limLidt utæt er man jo altid…..

Afregningsmøde på den lokale pizzabar, Anders var dog kørt i forvejen med båden og sidst men ikke mindst, tak for en god tur, trods forholdene. Henrik

Østersøen, Pan

2/12-2009

En halvkold fornøjelse Så var der endelig ophold i blæsevejret, for en kort stund. Jeg kan ikke mindes, at det har blæst så meget at vi ikke har kunnet sejle så længe, i de mere end 25 år jeg har dykket, men måske husker jeg bare forkert. Nå, men vi var hurtig fire raske Havbasser, som enedes om en tur i Østersøen: Peter, Lis, Henrik og jeg selv. En længere tur ville det ikke blive, med de få lyse timer og selv i svag vind bliver man hurtig kold i en åben båd. Men vi bestemte os for et mindre trævrag vi fandt i 2007 og hvor kun jeg dengang havde et enkelt kort dyk. Her er 36 meter dybt og hvis vi så tog Pan på vej ind til Ystad, med sine bare 21 meter som bunddybde, så ville vi stort set kunne nøjes med den overfladetid, som svarede til sejltiden og sådan blev det.  Allerede mens vi pakkede båden, kunne kulden mærkes betydeligt. Den gejst jeg havde haft om morgenen, reduceredes noget som tiden gik og fingrene blev koldere og koldere, men snart var vi alligevel på vej ud af havnen. Der var mere vind end ventet, ikke meget vind, men kold vind og de som har prøvet det, ved hvor stor forskellen er på ingen vind og bare 4-5 m/sek., når lufttemperaturen er 0 grader celsius. Nu har det ikke stor betydning under sejladsen, hvor vi alligevel bevæger os over bølgerne med 25 knob, men dette varede kun i 20 minutter, så var det tid til omklædning, mens vraget blev fundet. Den tid det tog for Henrik at smide loddet forkert, hale det op igen og smide det lidt tættere på vraget, passede præcis med min omklædning, så jeg hoppede i vandet kort efter loddet var landet.

Altid Gentleman (eller not)

Om det havde hjulpet at smide loddet om ved jeg selvfølgelig ikke, men det lå ca.5 meter fra vraget, med de små flade vrag er det ikke let. Men i 10-15 meter sigt er dette imidlertid ikke noget problem, loddet lå på styrbord side cirka midtskibs og jeg fik hurtig slæbt det op i stævnen og slået kæden omkring et af de store stokankre. Bunddybden er 36 meter og vraget er kun 1½ meter højt, trawlet i smadder gennem årene, lasten er pitprops, som er korte afbarkede tømmerstokke, som anvendes til afstivning af minegange.  Det er i dag svært at skelne, hvad der er vrag og hvad der er lasten, en forhøjning på 20 meters længde og 5-6 meters bredde, indikerer dog tydeligt at her er vragets bund, men omkring dette ligger der tømmer i en radius af mere end 10 meter, omkring vraget. Master, spil, stykker af dæk, spanter og knæ, ligger nu væltet rundt i en pærevælling, med de tusinder af pitprops som udgjorde skibets last. I selve vraget ligger dog stadig pitprops fint stablet og i vragets længderetning, dette hjælper lidt med at finde rundt, ligesom ankre og kædebunker tydeligvis er stævnen.

Rulllllleeee

Nok om træ for denne gang, efter 35 minutter i det lune vand (omkring 10 grader), måtte jeg igen op i vinden og fryse, Peter har fravristet Manley hans opskrift på trylledrik og en tår af Peters termokande tog toppen af pinslerne. Henrik passerede mig da jeg var på vej op og Peter og Lis sprang i vandet kort efter min entré, så efter at have opholdt os på positionen i kun 1½ time alt i alt, var vi nu på vej til noget jern, nemlig den danske damper Pan, som ligger på bare 21 meters dybde, læs mere her: http://www.vrag.dk/vrag/pan.htm  Pan er nedsprængt, men alligevel en stor oplevelse hver gang, nok også mest på grund af lyset og den gode sigt. Der plejer også altid at være mange og store torsk på stedet, men siden vi fandt vraget i 2007 og positionen slap ud, er torskebestanden reduceret gradvist og i dag var der ikke én eneste. På andre vrag i nærheden vi har for os selv, har vi set masser af torsk i sommerens løb, noget tyder derfor på at Pans bestand af torsk har været stationær. Nå, jeg vil ikke gøre mig klog på den slags, men de vrag der bliver dykket meget på, indeholder sjældent store torsk, hvorimod vi stadig har kystnære vrag, som bugner af torsk, jeg er derfor ikke så bekymret for bestanden som sådan.

Igen i dag var Pan en god oplevelse, dejlig lyst og sigten var også af de bedre, jeg nåede godt omkring i den halve times tid jeg var der, uden dog at falde over noget af særlig interesse. Oppe i båden igen, var solen allerede på vej ned og inden Henrik som sidste dykker havde bundet af, var himlen mørk og skummel. Heldigvis begyndte det først at regne, da vi havde pakket båden sammen og sad i bilerne. Nu var det bare hjemad over Skånes flade landskab i total mørke, varmen fyldte atter kroppen og vi var da fuldstændig enige om, at dette havde været en dejlig dag. Allan Jensen 

Julefrokost, ny rekord

28/11-2009

Julefrokost 200918.00 Alle undtagen undertegnede er mødt frem 18.20 Referenten ankommer. Alle andre sidder pænt bænket. Hvad sker der? Er I virkelig så bange for at skrive beretning?

Kick start Kickstart

Aalborg årgangssnaps, masser af smag .. og procenter. Drikkes bedst af flasken!

Haps, haps så tager vi snapsHaps, haps og en lille snaps

Aalborg Nordguld, brygget over, under eller på et solbrændt pigebryst …? Smager i hvertfald godt.  Søren xformand har egen snaps med (og yderst velsmagende). Kløgtig mand: flasken rummer kun en et par deciliter. Nogen kunne lære noget her! Vodka …. hvad laver den til en julefrokost? Nå, så skidt da, den går jo fint til silden 🙂  Henriette får en sjasker af Søren B. Tager det med ophøjet ro.  Mer sild, mer laks. Det varme kommer på bordet. Flere øl… mere snaps..

Torben og HenrietteJa, ja Torben

Søren fik snaps på og ikke i hovedet. Av, av … men han blev da mindre højrøstet for en stund. Piv hjælper Søren B. udenfor i den friske luft (eller er det omvendt?). Det er så også ca. sidste gang vi ser Piv i vertikal stilling.

Man kan altid hjælpe hinandenSå gik den ikke videre

Flere øller…. Hvordan er Lis tunge havnet i Juhls øre?  Ris á la mande, hvor blev mandlerne af? Nå, nej, de lå stadig i sølvpapiret…. kom de ned i skålene eller hva’? Nå, skidt, der var vist indtil flere, der havde deres egne mandler med. Og hvor blev mandelgaven af? Husker jeg helt forkert, eller er det altid enten Lis eller Lotte, der får mandelgaven? 

GrønlændereGrønlændere

Mer ris á la mande, hvorfor spiser I andre ikke noget? Piv sidder tungt i sofaen. Efter omstændighederne relativt vågen .. Kasper forsøger at fodre Piv med chokolade. Det lykkedes, men så faldt han vist i søvn. Chokolade er også noget usundt stads. 

ChokoladetyvNogle er misundelige på PIVs tynde linie

Niels prøver at vække Piv ved at fylde mere chokolade på. God strategi: Rejs dig ved det træ du er faldet.  Piv bæres væk i sofaen. Nogen måtte have forudset hans næste træk og ville skåne os. Stor tak til heltinden med spanden.   Pakkeleg, først er der ingen terning, og der er ikke andet at gøre end at fordele pakkerne blandt de tilstedeværende. Så kom terningerne og pakkerne blev konfiskeret igen. Hvordan er reglerne nu? Er det noget med 6‘ere? Nå, nej, det var i gamle dage. Nu udløser alle øjne en pakke. Det gik hurtigt. 

Faktisk ikke så sjovt uden terningerPakkelegen er knap så sjov uden terninger, men det går hurtigt

Så skulle vi slå igen og stjæle hinanden pakker, men terningerne var atter forsvundet… eller hva’ Juhl??  Det endte vist med, at vi pakkede pakkerne op.  Birte vandt tre elektriske fyrfadslys. Det tog overraskende lang tid at få lys i dem, men at dømme efter billederne, så lykkedes det vist til sidst. 

Her Birthe Herr Birthe og lys

Dans og slagsmål om jukeboxen. Der var mange meninger om, hvad der skulle spilles og det var ikke de dansende, der fik lov at bestemme. Til gengæld blev der i hvertfald spillet højt.  Så drak vi gin og tonic, og spiste chokolade.  Benjamin er ikke fuld … eller måske alligevel … hvem er den nydelige unge mand han tungekysser med?

Flere grønlændereFlere grønlændere

Smeden lækker opskriften på squash bøffer …. det var vist perler for fuldt svin. Du må komme med den igen ved lejlighed.  Mer dans og flere øl…

Gås på bordet til natmadenGås på bordet til natmaden

Kroejeren sluger en hel øldåse, næsten da…. måske er det bare for at imponere de unge kvinder..? Skidt, det ser rigtig godt ud på billedet.   Røg på gangen og en skraldemand, der brænder blomster.  Suk, alt for mange fulderikker fra forstæderne og ingen med praktisk erfaring udi ristetobak. Godt instruktøren har boet på Nørrebro halvdelen af sit liv og kan lære lidt fra sig i en presset situation 🙂

Nej!Hun kan vist ikke lide det

Hmm.. det blev vist lidt omtåget alt sammen. Godt taxaen dukkede op, så man kunne komme hjem.  Tak for en umådelig fantastisk oplevelse. Godt Manley havde kameraet med, det gav mig lidt at arbejde med til beretningen 🙂  /Kenneth

Seemann Seeman. Klon af Tintin og Haddock

 

Narvik 68º26’18″N Fredag

21/11-2009


Det er nok ikke den bedste dag at jeg skal skrive beretning da jeg sov en del pga. jeg havde fået madforgiftning aftenen/natten før, jeg var vist ikke den eneste. Nogle stod tidligere op end andre, jeg hørte ikke til dem, efter morgenmad begyndte vi så småt at pakke vores udstyr sammen det var lige som lidt lettere, end da vi skulle her op, der var mere plads i taskerne.

Jeg mener jeg hørte, mens jeg blundede, at der var nogle op at handle lidt mad og SODAVAND til hjemturen da maden i toget ikke var noget at råbe hurra for. Før vi kørte skulle vi lige have vores varme mad for sidste gang. Kartoffelmos god flødesovs og kødstrimler i, (jeg skulle bare have lidt mos uden sovs) jeg måtte gå ind i min kahyt da jeg ikke kunne klare lugten af maden, jeg var jo “syg”.

Galten
Galten på sin plads i Narvik

Vi kørte fra “Galten”, vores båd, ved 2-tiden til toget som kørte kl. 1515, det er godt at være de første i toget med al den bagage vi havde med, vi blev installeret i vores kuperer og begyndte 25 timers køretid inden vi var i Farum igen. Vi fik en Svensker ind i vores kupé men konduktøren var så flink at flytte ham til en anden kupé, så vi havde den for os selv.

Efter vi havde set en film var Flemming sulten igen, det var han hele tiden, nu var det jo helt mørkt så Manley begyndte at presse mig til at gå i seng fordi jeg lå i øverste køje og ham selv på den nederste så da klokken alligevel var 2000 blev jeg hjulpet af de andre, jeg tror de andre krøb til køjs lidt efter, og sov til kl. 800 næste morgen.

Sten

Søndag 22/11
Der var blevet købt mad, te, kaffe og en dypkoger til togturen hjem. Sidstnævnte (dypkogeren) havde vi stor glæde af, da den blev til en rigtig tidsrøver når man spændt sad der og ventede på om det blev til kaffe eller om togets propper sprang. Thomas prøvede at riste brød på et 10 ton tungt varmt jern element der kom forbi på et modgående tog, men det nåede at køre inden at brødet var færdigt… Ellers blev det til en del læsning og film på Manleys computer og så til køjs.

Lidt trætte er man vel altid efter et dyk
Der kom lidt grus i øjnene på vejen hjem

Skift i Stockholm med en ventetid på en time og så videre i et fyldt tog mod Københavns hovedbanegård. Et hurtigt farvel og så videre mod Farum i et tog med cykelvogn – det var kaos da der var fyldt med cykler og havbasser… nå, men det gik jo alligevel, tak for en god tur !

Søren B

Mere om vragenes historie..
http://www.historyofwar.org/articles/battles_narvik_first.html

www.xray-mag.com/pdfs/xray05/xray05_part4.pdf

 

Forrige side/dag/nat Tilbage til første side 😉